1
Indhold Introduktion til materialet... 2 Tag del-kampagnen... 2 Indhold i inspirationsmaterialet... 3 Materialets tre dele... 3 Baggrundsinformation... 4 Ligeværd og lige rettigheder i Danmark og i verden... 4 Kastesystemet i Nepal... 5 Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?... 5 1. Inspirationsmateriale til børn... 6 Film om Maria og Uma i Nepal (45 min.)... 7 Dele-leg (45 min.)... 8 Kloge børn lav minifilm (45. min.)... 8 2. Inspirationsmateriale til unge... 9 Film om Lea og Carol i Uganda (45 min.)... 9 Træk en rettighed (45 min.)... 10 Rettigheder er noget, vi giver til hinanden (30 min.)... 11 3. Inspiration til andagt og gudstjeneste... 11 Andagt (30 min.)... 11 Gudstjeneste (30-40 min.)... 12 Mere diakoni med unge... 13 Bilag: Træk en rettighed... 13 Introduktion til materialet Tag del-kampagnen Dette inspirationsmateriale indgår i kampagnen Tag del, som er Folkekirkens Nødhjælps kampagne målrettet børn og unge. Kampagnen kulminerer i ugerne op til Sogneindsamlingen søndag den 13. marts 2016, hvor sognene rundt om i Danmark samler ind til verdens fattigste. Kampagnen opfordrer børn og unge til at tage en ven, en forældre eller en anden voksen i hånden og dele deres søndag med verdens fattigste. På den måde kan de på let forståelig måde være med til at gøre en konkret forskel. Foruden dette inspirationsmateriale, består kampagnen blandt andet af den årlige karavane, hvor hjemvendte volontører rejser Danmark rundt og fortæller børn og unge 2
om deres oplevelser. I år har vi desuden en konkurrence for konfirmander om en tur i Tivoli og en for efterskole-elever om en vandrepokal fyldt med fredagsslik til hele skolen. Se mere på www.nødhjælp.dk/tagdel Indhold i inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet henvender sig til dig som præst, efterskolelærer eller leder i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Materialet består af oplæg, lege, film, en andagt og en gudstjeneste. Du kan bruge det hele eller plukke det materiale ud, som du finder mest relevant. Måske bruger du materialet til at forberede de unge, inden de får besøg af Karavanen. Eller måske arrangerer du en eftermiddag i FDF-kredsen, hvor I ser en film, afprøver en af legene og afslutter med en andagt. Materialet tager udgangspunk i spørgsmålet om alle menneskers ligeværd og lige rettigheder. I filmene møder vi de unge to kvinder, Uma og Carol, der begge oplever at blive forskelsbehandlet. At det netop er to kvinder, der er hovedpersoner, er ikke tilfældigt. Folkekirkens Nødhjælp fokuserer nemlig på verdens fattigste kvinder til årets Sogneindsamling. Kvinder og piger undertrykkes og behandles uretfærdigt i mange lande. De lande, hvor uligheden mellem kønnene er størst, ligger i bunden hvad angår økonomisk udvikling. Når man styrker en kvinde, gavner det ikke kun kvinden selv. Det gavner hele hendes familie og børnenes uddannelse og sundhed. Når du bruger dette materiale, må du gerne opfordre børn, unge og deres forældre til at tage del i årets Sogneindsamling. De penge, der samles ind på indsamlingsdagen, går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude i verden og støtter dermed verdens fattigste herunder selvfølgelig verdens fattigste kvinder. Materialets tre dele Materialet er opdelt i tre dele. Den første del er målrettet børn fra cirka 10 år, og den anden del henvender sig til unge fra 13 til 16 år. Første del er tiltænkt undervisningen af minikonfirmander, FDF, spejdergrupper eller andre B&U-organisationer. Den anden del kan anvendes i konfirmationsforberedelsen, på efterskolen eller i organisationssammenhænge. Den tredje del af inspirationsmaterialet er et forslag til en gudstjeneste henvendt til børn og unge. Her indgår også et forslag til en andagt. I materialet inddrages to film, henholdsvis filmen Lea og Carol i Uganda (til de unge) og Maria og Uma i Nepal (til børn), der giver et indblik i spørgsmålet om rettigheder og ligeværdighed i henholdsvis Afrika og Asien. Mens Carol oplever at blive snydt af korrupte myndigheder, bliver Uma diskrimineret på grund af det nepalesiske kastesystem, der dømmer Uma til at være mindre værd end andre. Desuden sætter særligt filmen om Carol fokus på, at mange kvinder oplever, at de ikke har de samme rettigheder som mændene. 3
Nedenfor finder du en tekst om begrebet ligeværd og lige rettigheder samt om kastesystemet i Nepal, der kan være relevant baggrundsinformation. Derudover kan du også finde en tekst om Folkekirkens Nødhjælp. Baggrundsinformation Ligeværd og lige rettigheder i Danmark og i verden Troen på alle menneskers ligeværd står helt centralt i kirkens diakonale arbejde og forholdet til vores medmennesker. Vi, som mennesker, er sat over for hinanden, og vi skal derfor tjene hinanden. Den praktiske omsorg for medmennesket i nød sker i form af diakoni. I diakonien er vores relation til hinanden ikke som hersker og slave, men som tjenere. Altså skal vi mennesker tjene hinanden i livet. Det diakonale arbejde tager udgangspunkt i, at alle mennesker er lige, og at alle har ret til et værdigt liv. Derfor er det diakonale møde et møde i lighed. Når man hjælper hinanden som næste, er det ikke en almisse, men en tjeneste i et ligeværdigt forhold. Spørgsmålet om ligeværd og lige rettigheder bliver meget let taget som selvfølgeligheder i Danmark. Ikke fordi uretfærdighed ikke findes i Danmark, men fordi Danmark, alt til trods, er et af de lande i verden, hvor befolkningen har stor tillid til hinanden og til staten. Når Danmark rangerer som det mindst korrupte land i verden skyldes det i høj grad denne tillid. Der er en forståelse af og en forventning om, at samfundet fungerer, er gennemskueligt og ordnet, og at ingen bliver snydt. Når man bevæger sig til andre lande kan billedet se meget anderledes ud. I Nepal er kastesystemet forbudt, men praktiseres alligevel, og der er en lang tradition for at opfatte nogle mennesker som mindre værd end andre alene af den grund, at de er født af såkaldt kasteløse forældre. I Uganda og i mange andre lande er en høj grad af korruption, som får den konsekvens, at de dårligst stillede nærmest ingen rettigheder har. For rettighederne kan til enhver tid tilsidesættes af dem, der kan betale sig fra det. Korruption opstår, når tilliden til systemet og til hinanden ikke findes, og enhver (der har råd til det) derfor må sørge for sig selv. Desuden oplever mange kvinder og piger rundt om i verden at blive handlet anderledes på grund af deres køn. Det sætter særlig filmen Lea og Carol i Uganda fokus på. Og det er vigtigt at kæmpe for lige rettigheder mellem kønnene. Verdensbanken og FN har dokumenteret, at større lighed mellem kønnene skaber bæredygtig udvikling og øget økonomisk vækst. Lighed øger produktiviteten, skaber flere arbejdspladser og mindre fattigdom. Det er værd at tænke over, hvordan ligeværd og lige rettigheder sikres. For ligeværd findes ikke, når vi ikke tror på, at det findes. Ligeværd og lige rettigheder er noget, vi giver til hinanden. 4
Kastesystemet i Nepal I Nepal er ligeværd eller lige rettigheder ikke en selvfølge. Her fødes man ind i en bestemt plads i det såkaldte kastesystem. Kastesystemet er hierarkisk opbygget, og nogle kaster ser man som mere værd end andre. I Nepal er der fire kaster: 1) Brahmin: præster og lærere 2) Kshatriya: politikere, militær- og adelsfolk 3) Vaishyaer: forretningsdrivende og håndværkere og 4) Sudra: bønner og arbejdere. En stor del af Nepals befolkning står dog helt uden for kastesystemet og regnes derfor for at være mindst værd. De kaldes dalitter, kasteløse eller de urørlige. De tjener penge på det arbejde, som betegnes som urent f.eks. ved at samle skrald, prostituere sig eller brænde lig. Selvom kastesystemet har været forbudt ved lov siden 1963, hersker det stadig, særligt ude på landet. I dag er der 4,5 millioner mennesker, som anses for at være dalitter i Nepal ud af en samlet befolkning på omkring 29 millioner. De lever ofte i dyb fattigdom og oplever at blive diskrimineret og ikke at have de samme rettigheder som mennesker fra de andre kaster. Alle menneskeliv har altså ikke samme vægt i Nepal. Nogle liv er mere værd end andre, synes nogle. Folkekirkens Nødhjælp støtter dalitterne i deres kamp for lige rettigheder, så de kan skabe sig et værdigt liv. Hvem er Folkekirkens Nødhjælp? Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Det sker ud fra et kristent livs- og menneskesyn, hvor alle mennesker er Guds skabninger og derfor værdifulde i sig selv, ligeværdige og med de samme grundlæggende rettigheder. Dette menneskesyn er udgangspunktet for Folkekirkens Nødhjælps rettighedsbaserede tilgang til arbejdet. Det indebærer en forpligtelse til at arbejde for en verden med fred, retfærdighed og medmenneskelig omsorg. Teologisk udspringer diakoni omsorg for medmennesket i nød - af Jesu forkyndelse af Guds rige, hans handlinger og selvforståelse som den, der er kommet for at tjene. Folkekirkens Nødhjælps motto: Vi tror på et liv før døden udtrykker diakoni her og nu og er forankret i den kristne tro på, at livets Gud, Jesus Kristus, har overvundet ødelæggelsens og dødens kræfter. Med dette værdigrundlag sætter Folkekirkens Nødhjælp håb og handling som fortegn for organisationens arbejde. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning. Vores logo kendes på fisken. Det er et gammelt kristent symbol, som går tilbage til kirkens første århundreder. Fisken stammer fra evangeliernes beretning om Jesus, der giver de sultne noget at spise fem brød og to fisk. Samtidig er bogstaverne i det 5
græske ord for fisk IKTYS synonymer for ordene: Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Hvis du vil forklare børn og unge, hvordan de kan se sig selv som del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde, kan du tage udgangspunkt i tegningen nedenfor. Tegningen illustrerer, at vi som mennesker hænger sammen eller er forbundet på den samme klode, og at Folkekirkens Nødhjælp er bindeleddet mellem mennesker og kirker i verdens fattigste lande og os herhjemme. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i verdens fattigste lande og ved derfor, hvad der skal til for at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Nogle har for eksempel brug for mad eller en ged, der både kan give mælk og gedekid, andre er på flugt fra krig og har brug for et trygt sted at være og nogle har brug for at kende sine rettigheder For at kunne styrke verdens fattigste har Folkekirkens Nødhjælp brug for hjælp fra danske børn, unge og voksne. Man kan hjælpe ved at samle ind til den årlige Sogneindsamling. 1. Inspirationsmateriale til børn Nedenfor finder du en række forslag til aktiviteter, som du kan lave med børn fra cirka 10 år. Formålet med aktiviteterne er at få børnene til at tænke over, hvad der sker, når en gruppe mennesker opfattes som anderledes og mindre værd end andre. Formålet er også, at få børn og de unge til at reflektere over piger og drenges rettigheder. 6
Tre fokusord: Anderledes: At være anderledes. Hvorfor findes der grupper af mennesker eller enkeltpersoner, som bliver opfattet som anderledes f.eks. i Nepal, men også i andre steder i verden - måske i en skoleklasse? Og hvorfor sker der ofte det, at dem, der opfattes som anderledes, behandles dårligt? Børns pligter: Er der forskel på børns pligter forskellige steder i verden? Hvilke opgaver og pligter skal børn have? Hvilke pligter skal børn være fri for at bekymre sig om? Dele: Hvad vil det sige at dele? Hvordan bliver man god til at dele? Film om Maria og Uma i Nepal (45 min.) Materialer: Tag del-film om Maria og Uma i Nepal. Kan findes på www.nødhjælp.dk/tagdel Se filmen om Maria og Uma i Nepal to gange. Første gang ser I bare filmen sammen. Anden gang deles holdet forinden i 3 grupper: Gruppe 1 skal holde øje med, hvad filmen fortæller om Umas pligter. Hvilke opgaver har hun derhjemme? Får hun hjælp fra de voksne? Hvilke opgaver er svære? Gruppe 2 skal holde øje med, hvad der fortælles om det at være dalit. Hvordan bliver man dalit? Hvad betyder det at være dalit? Gruppe 3 skal holde øje med, om det har betydning for Uma, at hun er pige. Hvordan ser livet ud for en pige Nepal? Ville Umas liv have været anerledes, hvis hun havde været en dreng? Når I har set filmen anden gang, taler I sammen om, hvad I har set. Diskuter f.eks.: Hvilke pligter, I synes, børn skal have (fortæl evt. om jeres egne pligter derhjemme). Hvilke pligter, I synes, børn IKKE skal have som de voksne bør tage sig af. Hvad vil det sige at blive stemplet som anderledes og mindre værd end andre? Om voksne er bedre eller dårligere end børn til at behandle hinanden ligeværdigt? Hvordan skal man behandle drenge og pige? Skal de have samme muligheder? 7
Dele-leg (45 min.) Materialer: Se forslag i teksten nedenfor Filmen om Uma fortæller, at dalitterne ikke får lov at få adgang til de samme ting som andre mennesker. Hun fortæller f.eks. om, at hun blev jaget væk fra en vandpost, da hun ville hente vand. Det lader til, at nogle mennesker synes, det kan være svært at dele med andre. Måske er det at dele noget, der kræver øvelse? Lav tre store cirkler på gulvet f.eks. med tre sjippetove eller lignende. I cirkel 1 lægger I ting, som man helst ikke skal dele. I cirkel 2 lægger I ting, som det kan være lidt vanskeligt at dele. I cirkel 3 lægger I ting, som det er en rigtig god idé at dele. Inspiration: Cirkel 1: Fx forkølelse, snot, lus, bakterier, morgensurhed Cirkel 2: En ballon (med luft i), et par bukser, en mælkekarton (som saves midt over ) Cirkel 3: Glæde, rent drikkevand, mad, en sovepose (der kan godt være to i soveposen, hvis man maser sig lidt sammen ), en pose slik, et tæppe (Underviseren kan have taget en række ting med, som kan bruges, og børnene kan finde andre ting i lokalet eller i deres tasker eller andet. Der kan også tegnes billeder, hvis genstanden ikke kan findes). Børnene arbejder sammen to og to, men delebunkerne er fælles, og alle kigger på dem sammen til slut og taler om indholdet af bunkerne. Kloge børn lav minifilm (45. min.) Materialer: Mobiltelefoner med kamera eller videokameraer I Jesu tid blev børn opfattet som en slags ufærdige voksne. Jesu disciple kunne ikke forstå, at Jesus henvendte sig til børnene. Men i filmen om Uma hører vi, at det er de voksne, der ikke kan finde ud af at behandle dalitterne som andre mennesker. De unge og børnene ved bedre og ser anderledes på det. I skal nu to og to sammen optage små minifilm, hvor I fortæller de voksne, hvorfor mennesker skal behandles lige, og hvorfor det er vigtigt at dele med hinanden. Filmene kan lægges på en fælles hjemmeside (OBS: husk at bede forældrene om tilladelse til at lægge filmene med børnene op) og/eller bruges i forbindelse med en andagt om diakoni. 8
2. Inspirationsmateriale til unge Nedenfor finder du en række forslag til aktiviteter, som du kan lave med unge i alderen 13-16. Formålet med aktiviteterne er at få de unge mennesker til at tænke over vilkårene for verdens fattigste, særligt med henblik på deres basale rettigheder og spørgsmålet om ligeværd. Formålet er også, at få de unge til at reflektere over mænds og kvinders rettigheder. Fire fokusord: Rettighed: Hvad er en rettighed? Hvorfra får man den? Hvordan giver man den? Hvordan sikres den? Lighed: Hvad er lighed? Findes lighed? Er lighed noget, der bare er eller noget, der skal argumenteres/kæmpes for? Korruption: Hvad er korruption? Hvordan opstår korruption? Er korrupte mennesker lig onde mennesker? Hvordan bekæmpes/forebygges korruption? Dele: Hvad vil det sige at dele? Hvad får mennesker til at dele med hinanden? Hvad kan gøre det svært at dele? Hvad har det at dele at gøre med spørgsmålet om rettigheder? Film om Lea og Carol i Uganda (45 min.) Materialer: Tag del-film om Lea og Carol i Uganda. Kan findes på www.nødhjælp.dk/tagdel Se filmen om Lea og Carol i Uganda to gange. Første gang ser I bare filmen. Anden gang deles holdet forinden i 3 grupper: Gruppe 1: Holder særligt øje med Carols historie. Hvordan er hendes liv, hvem lever hun det sammen med? Hvad er hendes opgaver? Hvad må hun slås med? Hvad er hendes planer for fremtiden? Er der noget, der giver håb om en bedre fremtid? Gruppe 2: Holder særligt øje med spørgsmålet om rettigheder. Hvad fortæller Carol om de fattiges rettigheder i Uganda? Hvad ødelægger eller vanskeliggør muligheden for lige rettigheder for alle? Gruppe 3: Holder særligt øje med, om det har betydning for Carol, at hun er kvinde. Hvordan ser livet ud for en kvinde i Uganda? Ville Carols liv have været anderledes, hvis hun havde været en mand? Hvad går øvelsen på efterskolen ud på? Hvad lærer eleverne noget om ved at være med i øvelsen? Saml op i fællesskab. 9
Træk en rettighed (45 min.) Materialer: Rettighedsspil Træk en rettighed. Kan findes på www.nødhjælp.dk/tagdel. Derudover papir og skriveredskaber. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948. 48 lande stemte for vedtagelsen, ingen stemte imod, 8 lande undlod at stemme. I dag har hovedparten af verdens lande underskrevet erklæringen. MEN: Erklæringen er ikke juridisk bindende, blot en rettesnor for lovgivningen. Hvert enkelt land har sine egne love, og hvert enkelt land må selv sikre, at lovene overholdes,og at alle er lige for loven (og at loven gælder for alle). Mange steder i verden har de økonomisk velstillede ikke blot økonomiske fordele i livet, men også juridiske og politiske. For hvem skal håndhæve menneskerettighederne? Hvem bestemmer, hvad et menneske er værd? Hvad kan sikre rettighederne for den enkelte? I øvelsen her skal der arbejdes i grupper af fire. Download rettighedsspillet på www.nødhjælp.dk/tagdel og klip rettighederne ud. Læg rettighederne i en bunke på bordet med teksten nedad. Den første i gruppen trækker et kort og læser det højt. Den næste i gruppen svarer på, om han/hun synes, at rettigheden skal gælde for alle mennesker og begrunder svaret. Den næste i gruppen svarer på, om han/hun tror, at rettigheden stammer fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder eller ej. F.eks. kan man trække et kort, hvorpå der står, at alle børn har ret til deres eget værelse, hvilket ikke er en del af Verdenserklæringen. Den sidste i gruppen skriver stikord ned på et stykke papir fra de svar, der er givet. Så rykker alle opgaver en tak rundt med uret, og der trækkes et nyt kort. Underviseren bevæger sig rundt i lokalet med et papir (retteark) med de rettigheder, der optræder i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, således at gruppen kan få be- eller afkræftet sit svar Til slut diskuterer hele gruppen følgende: Hvad er rettigheder? Hvilke rettigheder nævnes i Verdenserklæringen og burde der listes flere rettigheder? Hvordan sikres et menneskes rettigheder? Hvem får vi vores rettigheder af? Er der nogle rettigheder, som er svære at sikre? Overholder Danmark menneskerettighederne? 10
Rettigheder er noget, vi giver til hinanden (30 min.) Materialer: Papir og skriveredskaber I filmen fortæller Carol, at korruption er et stort problem i Uganda. Det betyder f.eks., at man kan betale sig til ekstra ydelser fra staten, selvom de var tænkt til dem, der trænger til dem. Det betyder også, at man kan betale sig fra en retssag, selvom man har overtrådt loven - hvis altså man har penge. Korruption er et stort problem i mange lande. Korruption opstår ikke, fordi der findes mange onde mennesker i landet. Men fordi der ikke er en grundlæggende tillid til systemet og til hinanden. For rettigheder er noget, vi giver til hinanden. I grupper af fire skal I: snakke om korruption: Hvad kan korruption bestå i? hvordan kan man bekæmpe korruption? blive enige om ti rettigheder, som I synes skal gælde for alle mennesker og som er de allervigtigste. Skriv dem på en række kort, så det står således (eksempel): Værsgo! Du har ret til lige løn for lige arbejde uanset dit køn. (rettigheder er noget, vi giver til hinanden) Hvis I har ekstra tid, så del rettighederne ud som en form for happening, fx på en åben plads, hvor der kommer mange mennesker forbi. Eller lad uddelingen af rettigheder indgå i en gudstjeneste. Eller del rettighederne ud til en morgensamling og lad eleverne fortælle, hvad de forstår ved ligeværd og lige rettigheder. 3. Inspiration til andagt og gudstjeneste Andagt (30 min.) Materialer: Tag del-film. Kan findes på www.nødhjælp.dk/tagdel Som lærer eller leder/frivillig i en børne- og ungdomsorganisation, kan du afslutte dagens aktiviteter med en andagt. Andagten kan med fordel kobles til de nævnte aktiviteter i dette inspirationsmateriale. Nedenfor skitseres et forslag til andagten: Salme: Syng Menneske, din egen magt Bibel-læsning: Læs teksten om fodvasken (Joh 13,1-17). Reflekter over forholdet mellem Jesus og disciplene og efterfølgende om forholdet mellem os mennesker. 11
Se film: Alt efter, hvor gamle børnene og de unge er, kan du vælge at vise filmen Maria og Uma i Nepal målrettet børn fra 10 år eller Lea og Carol i Uganda målrettet de 13 til16-årige. Diskuter filmen: Stil spørgsmål til filmen og sæt den i relation til bibelteksten: o Hvordan bliver Carol eller Uma at blive behandlet forskelligt? o Hvad betyder det, at vi som kristne tror, at Gud skabte os lige, og at Jesus Kristus døde i alles sted? Er der så stadig forskel på mennesker? Bøn: Bøn og fadervor Salme: Syng Vi tror en kærlig gud eller Du satte dig selv i de nederstes sted Gudstjeneste (30-40 min.) Materialer: Tag del-film. Kan findes på www.nødhjælp.dk/tagdel samt skriveredskaber eller snor Som præst eller i samarbejde med den lokale præst kan du invitere til alternativ gudstjeneste i dit sogn for børn og unge samt deres familier og venner. Nedenfor skitseres en skabelon for gudstjenesten: Hver 5. deltager får ved indgangen et kryds på hånden eller en snor om håndleddet. Klokkeringning Gudstjenesten begynder o Intro: Enten traditionelt orgelspil eller alternativt kan du spille traditionel musik fra Nepal eller Uganda (afhængigt af film-valg. Se nedenfor) o Velkomst: Byd alle velkommen og fortæl, at temaet for gudstjenesten i dag er LIGEVÆRDIGHED, og at vi skal til et sted i verden til Nepal eller Uganda - hvor alle mennesker ikke regnes for at være lige. o Fortæl, at dem, der har et kryds/snor om håndledet, er mindre værd end de andre i kirken og bed dem om at sætte sig på gulvet. Sig at mange steder i verden oplever mennesker at blive behandlet som mindre værd end andre f.eks. på grund af deres køn eller race. o Salme: Menneske, din egen magt o Bibellæsning: Læs teksten om fodvasken (Joh 13,1-17). Reflekter over forholdet mellem Jesus og hans disciple og derefter om forholdet mellem os mennesker. o Film: Vis en af de to Tag del-film, der henvender sig til henholdsvis børn eller unge. Begge film viser, hvordan lige rettigheder og ligeværd ikke er en selvfølge alle steder i verden. Alt efter hvem, der er til stede i kirken, kan du vælge den film, der passer bedst. o Diskuter filmen: Stil spørgsmål om filmen til kirkegængerne. Genfortæl evt. teksten om fodvasken og relater den til filmen. o Salme: Du satte dig selv i de nederstes sted o Nadver: Bed alle om at komme op til alteret. Forud for nadverindledningen kan du lægge vægt på, at her bliver alle skel ophævet. I nadveren bliver vi frisat som mennesker og der er ikke 12
længere forskel på os. Efter nadveren sætter alle sig på bænkene igen som ligeværdige ingen skal længere sidde på gulvet. o Takkebøn og velsignelse o Salme: Du, som gir os liv og gør os glade o Velsignelse Gudstjenesten slutter, eventuelt med musik Du kan vælge at kombinere gudstjenesten med brunch eller aftensmad. Mere diakoni med unge Hvis der skal arbejdes mere i dybden om diakoni med konfirmander, findes et undervisningsmateriale, der hedder GØR NOGET (forlaget RPF). Folkekirkens Nødhjælp har bidraget til udgivelsen. Materialet findes i en trykt bog, men tilhørerende øvelser og billeder ligger her: http://goernoget.rpf.dk/ Bilag: Træk en rettighed På næste side finder du en række forskellige rettigheder, nogle er selvopfundne, andre er fra FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. I øvelsen her skal der arbejdes i grupper af fire. Rettighedernes klippes ud og lægges i en bunke på bordet med teksten nedad. Den første i gruppen trækker et kort og læser det højt. Den næste i gruppen svarer på, om han/hun synes, at rettigheden skal gælde for alle mennesker og begrunder svaret. Den næste i gruppen svarer på, om han/hun tror, at rettigheden stammer fra Verdenserklæringen eller ej. F.eks. kan man trække et kort, hvorpå der står, at alle børn har ret til deres eget værelse, hvilket ikke er en del af Verdenserklæringen. Den sidste i gruppen skriver stikord ned på et stykke papir fra de svar, der er givet. Så rykker alle opgaver en tak rundt med uret, og der trækkes et nyt kort. Underviseren bevæger sig rundt i lokalet med et papir (retteark) med de rettigheder, der optræder i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, således at gruppen kan få be- eller afkræftet sit svar. Rettearket findes sidst i dette materiale. 13
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Alle mennesker har ret til adgang til frisk luft og sollys Alle børn har ret til deres eget værelse Alle dyr skal behandles under hensyntagen til deres naturlige levevis. Aflivning af dyr skal foregå på en måde, hvor dyret ikke føler smerte, og må ikke finde sted uden grund Alle børn har ret til en sund og varieret kost og at blive mæt hver dag Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke Alle mennesker har ret til undervisning på deres modersmål Alle mennesker har ret til at vælge uddannelse uden forældrenes eller statens indblanding Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse Alle mennesker har ret til kærlighed Alle mennesker har ret til anerkendelse. Ingen må tage modet fra et andet menneske ved at fortælle det, at det ikke kan bruges til noget Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land Alle mennesker har ret til at komme på rejse og besøge fremmede lande Alle mennesker har ret til at stifte bekendtskab med sang og musik Alle mennesker har ret til stilhed. Det må regnes som en form for tortur, hvis et menneske lever under forhold med konstant støj Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse Ingen må udsættes for vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar Alle har ret til et bad, mindst en gang om ugen Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse Enhver har ret til en nationalitet Alle mennesker har ret til en seng at sove i Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land Alle har ret til lige adgang til alle former for jobs og skal vurderes udelukkende på sine kvalifikationer. Ingen arbejdsgiver må give særlige fordele til fx medlemmer af arbejdsgiverens familie Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin Enhver har ret til muligheden for at dyrke motion Alle mennesker har ret til adgangen til rent drikkevand Alle børn har ret til at tale med en voksen om livets store spørgsmål Alle mennesker har ret til at vide, hvad formålet er med deres arbejde Alle mennesker har ret til adgangen til fortællinger og litteratur i form af et offentligt og gratis bibliotek 14
Retteark: Et udpluk fra FN s Verdenserklæringen om menneskerettighederne (1948) Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling. Artikel 9: Ingen må udsættes for (underkastes) vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. Artikel 11, stk. 1: Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. Artikel 13, stk. 2: Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land. Artikel 14, stk. 1: Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Artikel 15, stk. 1: Enhver har ret til en nationalitet. Artikel 16, stk. 2: Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 15
Artikel 17, stk. 2: Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Artikel 21, stk. 2: Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. Artikel 23, stk. 2: Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. Artikel 25, stk. 2: Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. Artikel 26, stk. 1: Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. 16