Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Transkript

1 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt i livet kan sammenlignes med en leg. Der er nogle regler og værdier som sættes sammen for at fælles liv skal blive godt. Hver ideologi, politisk parti, religion har et centrum og et værdisæt som det samler mennesker om. Og man diskuterer og kæmper om at få sit eget værdisæt til at styre verdens gang. Midt i det jødiske samfund, med den romerske statsmagt, med flere forskellige politiske partier og religiøse retninger stod to skikkelser frem, Johannes Døberen og Jesus. Og de kaldte: Kom og leg med os. Hvorfor brugte Jesus leg som et billede på Guds rige? At lege er at skabe en bestemt verden med sine egne regler og så gå ind i den verden og lege efter legens regler. Vi bruger det alle meget. Når børn er sammen finder de hurtigt en leg at lege. Og så leger de med hinanden efter legens regler og nyder tiden sammen. Enhver sportsgren er en leg efter bestemte regler. Fodbold, hånbold, beachvolley. Banen tegnes op og man går ind på banen og spiller med efter spillets regler. I fodbold må man kun bruge fødderne. Det er grundloven i fodbold. Og ud fra den er spillets øvrige regler dannet. Og når alle spiller efter reglerne udfoldes et medrivende og spændende spil på banen, hvor den som er dygtig med bolden får spillet til at blive smukt, og ender med mål. 1

2 side 2 Fra sport og leg kender vi den glæde som kan opleves når reglerne følges og alle spiller med. Og en dommer sørger for at alle følger regler og ikke ødelægger spillet. Det samme gælder i ethvert fællesskab, i en familie, i et samfund, i en forening, i et politisk parti. Man har et centrum, et værdisæt og en række regler, som forener og gør at man kan leve godt sammen. Og dette gælder også i religionernes verden. Nogle er gode og kan rumme alle, andre er bygget op for kun at rumme nogle bestemte og udelukke andre. Det billede Jesus tegner i teksten er billedet af livet på et bytorv. Som vi i ferietiden kan opleve det så mange steder. Jeg gik forbi Storkespringvandet i København, og der stod en mand og lavede mega store sæbebobler, en anden var klædt ud som klovn og blæste balloner op og formede dem i figurer. Folk stillede sig og så på, børn slog efter sæbeboblerne, nogle stillede sig med ryggen til og tog en selfie, andre gik hastigt forbi. Sådan er livet på et bytorv. Jesus bruger dette billede. Midt i menneskemylderet står en og synger sørgesang, for verdens skæve og lidelsesfulde gang, en anden spiller op til glad dans i glæde for livet. Men ingen vil sørge og ingen vil danse. Hver sidder fast i sig selv. De ville ikke lege med. I år har vores sommer skabt frygt i mange mennesker. Terroren har vist menneskers grimme ansigter når de leger med andres liv og forråder livet efter reglerne i deres eget spil. Og verdens samfundet kæmper for at finde fælles spilleregler for fred og sameksistens i fælles verden. Man kan forestille sig at Jesus stod på bytorvet i dag, og kaldte til leg. Det er billedet Jesus bruger. Midt i verdens travle og skæve gang, kom Jesus og indbød til leg. Kom og leg med mig. 2

3 side 3 Hvad er det for værdier og regler som Jesus sætter sammen for livets leg? Værdier som vi alle skal stå til ansvar for og dømmes efter. Teksten og billedet i dag gav mig at reflektere over dette. Hvad er grundloven i Jesu forkyndelse? Hvad er det centrum som alt dannes efter og springer ud af? Således elskede Gud verden at han gav sin søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv. Det er Jesu grundord, centrum for al hans tale og alle hans handlinger, for hele hans liv. Gud elskede verden. Derfor kom Jesus for at vise Guds kærlighed. At elske er at sætte en anden før sig selv. At søge det gode for den anden. Typisk for Jesus var den måde han mødte mennesker på. Han helbredte de syge. Han gav sultne brød at spise. Han tog imod de små børn. Han rørte ved de spedalske. Han besøgte den forhadte Zakæus. Han lod Maria sidde som discipel og høre med. På alle disse måder viste Jesus hvad kærlighed er. Han satte den andens liv før sit eget liv. Og Jesus satte sit eget liv ind på at redde os fra synden og døden, da han gav sit liv langfredag. Han satte sit eget liv ind for at forsone verden med Gud og os mennesker med hinanden. Kærlighed er at give sit liv for andre og til andre. Og det er centrum i den verden som Jesus ville bygge midt i menneskenes brogede verden. Det er det centrum i den leg, som Jesus spiller op til med sin forkyndelse. Kom ind og vær menneske på denne måde, med kærligheden som centrum for alt. For dine ord, for dine handlinger. Og nu kommer der noget som er meget svært at gøre og forstå. Og dette følger af kærligheden. 3

4 side 4 Den som elsker giver den anden frihed. Kærlighedens tvilling er frihed. Vi anklager ofte Gud for alt det onde i verden. Hvis Gud er god og kærlig som vi tror og siger, hvorfor er der så så meget ondt i verden? Og så kan vi liste alt op, sygdom, krig, terror, løgn, lidelse, synd og død. Gud er kærlighed, men hvorfor gør han så ikke noget ved alt dette? En hver som elsker et andet menneske ved at kærlighed kan kun lever der hvor der er frihed. Jeg kan ikke sige til min kone: Du skal elske mig. Men jeg kan sige tak til hende for at hun elsker mig. Man kan ikke tvinge nogen til at elske. Fordi Gud er kærlighed tvinger han ingen til at tro på ham, eller til at elske ham. Jesu forkyndelse om Gud taler ikke om underkastelse, men om tro og kærlighed. Derfor kom Jesus for at dele vores liv, derfor satte han sig og spiste og drak sammen med mennesker af alle slags. Derfor gik han frit mellem mennesker og mødte dem i deres liv, for at vise at Gud er kærlighed. Derfor indbød han, kom og leg med mig. Derfor gav han til sidst sit liv til lidelse og død. For at vise kærligheden. Jesus kunne, det blev han engang udfordret til, have sendt engle for at tvinge verden til underkastelse, men nej den magtanvendelse afviste han. Det er ikke Guds vej i verden. Gud går kærlighedens vej gennem verden. Og det mærkelige er at fordi Gud er kærlighed giver han os fri til at tro på ham, eller lade være. Til at følge ham eller gå vore egne vilde veje. Til at komme og gå som vi vil. 4

5 side 5 Og Gud som holder fast i kærligheden og vil elske frit, må lide den smerte at se sin elskede gå egne veje og gøre forfærdelige ting. Sådan må det være for Gud at se på sin verden i dag. Hvad vil vi helst have? En Gud som tvinger os til underkastelse, og som spreder frygt og angst omkring sig. Eller en Gud, som synes langt væk, måske passiv, men som har sat sit kald til tro og kærlighed ind i vores verden gennem sin søn Jesus Kristus. Det er billedet. Der står en på verdens bytorv og spiller op til sang og dans. Synger sangen om en verden hvor kærlighedens Gud råder, og kalder os mennesker til at leve med hinanden i frihed, i kærlighed og med fred. Salmen vi sang først i dag gav os et billede af kirken, som et særligt sted. Et helle midt i verden hvor det gælder at; Her har dagen evighed, her har kærlighed sit sted, hvor Guds Søn er sammen med os under Helligåndens fred, og da føler vi en stund, at vi står på hellig grund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund. Et sted hvor vi hører ord der kan hjælpe os med at møde de udfordringer hverdagen giver, og lade kærligheden være centrum for liv, tanke og handling. I tak til Gud, som giver os liv og gør os glade, og som vi ikke kan undvære uden at miste vores menneskeværd og menneskelighed. 5