Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Danskerne vil have vækst

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Markedsanalyse. 25. september 2017

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. 30. april 2019

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Potentiale for nye smagsoplevelser

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Myte om forbruget af kød

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

- I pct. af ugen før... 98,5 98,2 98,7 99,7 99,6 98,0 - I pct. af samme uge sidste år 91,9 92,0 92,2 93,4 90,4 85,8

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Hvad køber danskerne på nettet?

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

- I pct. af ugen før... 99,7 100,1 100,6 99,8 102,7 100,5 - I pct. af samme uge sidste år 90,5 92,4 92,5 93,3 91,0 87,7

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

- I pct. af ugen før ,4 99,0 99,9 99,5 100,5 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 91,7 90,9 93,7 93,8 90,8 87,3

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

- I pct. af ugen før ,7 101,8 100,1 100,4 98,5 100,7 - I pct. af samme uge sidste år 98,1 98,1 97,1 97,4 92,1 97,4

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark

Transkript:

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse 7. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne Med flere og flere mærkningsordninger på dagligvaremarkedet kan det være en udfordring at få forbrugerne til både at huske forskellige mærkninger og bevare troværdigheden. Analysen her viser, at Ø-mærket og Fairtrade-mærket er bedst kendt og også vurderes troværdige af danskerne. Highlights: 98 pct. af befolkningen kender Ø-mærket, som er det bedst kendte mærke efterfulgt af Fairtrade-mærket med 87 pct. Fairtrade-mærket er især kendt blandt kvinder og den yngre del af befolkningen i alderen 18-34 år. Befolkningen finder de undersøgte mærkningsordninger troværdige. Den mest troværdige mærkningsordning er Ø-mærket. Mere end hver anden dansker køber Fairtrade-mærkede varer. Det varierer dog, hvor ofte de gør det. Det er vigtigt at bevare troværdigheden bag mærkningsordninger i et marked, hvor flere og flere mærkningsordninger kommer til. Flere og flere mærkningsordninger Dagligvaremarkedet får flere og flere mærkningsordninger som følge af stigende forbrugerkrav. Forbrugerne efterspørger bl.a. øget dyrevelfærd, bæredygtighed og ansvarlig produktion. Flere og flere producenter ønsker derfor også at kunne give forbrugerne en tydelig valgmulighed, og i langt de fleste tilfælde er det nemmere med mærkningsordninger, som opsummerer at fødevaren lever op til konkrete krav. Det udfordrer samtidig både forbrugerne, men også mærkningsordningerne, da forbrugeren skal være i stand til at skelne mellem de enkelte mærker og samtidig forstå, hvad der ligger bag. Denne analyse ser derfor nærmere på en række udvalgte mærker, for netop at belyse kendskabet til dem og ikke mindst troværdigheden til de forskellige mærkningsordninger. Ø-mærket er det bedst kendte efterfulgt af Fairtrade-mærket Spørger vi danskerne om deres kendskab til en række mærkningsordninger, er Ø-mærket det bedst kendte mærke, blandt de mærker, der er spurgt ind til. 98 pct. af befolkningen siger, de enten kender mærket godt eller har hørt om det. Fairtrade-mærket kommer efter med 87 pct. af befolkningen, som enten kender det godt eller har hørt om det. Både Ø-mærket og Fairtrade-mærket

er dermed bedre kendt blandt befolkningen end Nordisk Miljømærkning og Rainforest Alliance. Figur 1: Hvilke af hørt om? 9 8 7 6 5 4 Ø - mærket Fairtrade Nordisk Miljømærkning Rainforest Alliance Danskerne kender til Fairtrade-mærket Måske ikke overraskende er Ø-mærket det bedst kendte mærke blandt danskerne. Mere overraskende er det måske, at Fairtrade-mærket er kendt blandt 87 pct. af befolkningen, som enten kender mærkningsordningen godt eller som minimum har hørt om den. Figur 2: Fairtrade - Hvilke af hørt om? 7 6 5 4 Især kvinder kender til Fairtrade-mærket. 91 pct. af kvinderne siger, de kender mærket godt eller har hørt om det. Mere konkrete siger 67 pct. af kvinderne, at de kender mærket godt, mens det blandt mænd er 52 pct. Omvendt er der flere mænd, som har hørt om mærket. 12 pct. af mændene kender ikke mærket, mens det blandt kvinder er 6 pct. Side 2 af 5

Figur 3: Fairtrade - Hvilke af hørt om? Fordelt på køn. 8 7 6 Mand Kvinde 5 4 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base (1.013), mand (510), kvinde (503). Udover at flere kvinder end mænd kender Fairtrade-mærket godt, er der også flere unge i alderen 18-34 år end blandt de 51-70-årige, som kender mærket godt. Omvendt er der flere blandt de 51-70-årige, som siger, at de har hørt om mærket eller slet ikke kender mærket. Figur 4: Fairtrade - Hvilke af hørt om? Fordelt på alder. 8 7 6 18-34 år 35-50 år 51-70 år 5 4 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2018, base 1013, 18-34 år (327), 35-50 år (298), 51-70 år (388). Ø-mærket, Nordisk Miljømærkning og Fairtrade-mærket er troværdige En ting er kendskab, en anden er tillid til mærket. Udover at Ø-mærket er det bedst kendte af de undersøgte mærker, så er det også det mærke, som flest danskere finder troværdigt. 92 pct. af danskerne siger, at mærket enten har en høj eller middel troværdighed. I modsætning til kendskabet, hvor Fairtrade-mærket var det mest kendte mærke efter Ø-mærket er Nordisk Miljømærke det mærke, som flest danskere Side 3 af 5

har tillid til efter Ø-mærket. Så trods et lavere kendskab til Nordisk Miljømærkning er der relativ flere som har tillid til mærket i forhold til Fairtrade-mærket. I alt er der 84 pct. som finder Fairtrade-mærket troværdigt. Dét, af de undersøgte mærker, som danskerne finder mindst troværdigt, er Rainforest Alliance. Dog er der stadig 70 pct. af befolkningen som siger, at mærket har en høj eller middel troværdighed. Det tyder på, at danskerne generelt har tillid til de mærker, som er med i undersøgelsen. Figur 5: Hvor troværdige finder du følgende mærker? 8 7 6 Høj troværdighed Middel troværdighed Lav troværdighed Ingen troværdighed Ved ikke 5 4 Ø - mærket Nordisk Miljømærkning Fairtrade Rainforest Alliance Danskerne køber Fairtrade-mærkede varer Mere end hver anden dansker køber Fairtrade-mærkede varer. Konkret er der 62 pct., som siger, de køber det. Dog varierer det meget, hvor ofte de enkelte køber det. 38 pct. køber det en gang om måneden eller oftere, 24 pct. gør det sjældnere og 9 pct. aldrig. 29 pct. af befolkningen ved ikke, hvor ofte de køber Fairtrade-mærkede varer. Figur 6: Hvor ofte vil du sige, at du selv eller nogen i din husstand køber Fairtrade-mærkede varer? 35% 25% 15% 5% Mindst en gang om ugen 1 gang hver 14. dag 1 gang om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke Side 4 af 5

Bevar troværdigheden i mærkningsordninger Generelt har danskerne et godt kendskab til de målte mærkningsordninger. Ø-mærket er klart det bedst kendte mærke blandt danskerne med 98 pct., som kender det eller har hørt om det. Fairtrade-mærket følger godt efter med 87 pct. af befolkningen, som kender det eller har hørt om mærket. Og blandt de undersøgte mærkningsordninger ligger Fairtrade-mærket på en tredjeplads, hvad angår troværdigheden. Det skal dog siges, at samtlige af de undersøgte mærkningsordninger har en forholdsvis høj troværdighed blandt befolkningen. Ikke overraskende er Ø-mærket dét af de undersøgte mærker, med den højeste troværdighed efterfulgt af Nordisk Miljømærkning. Det er dog vigtigt at bevare denne troværdighed for at sikre, at mærkningsordningerne ikke udvandes. Specielt med flere og flere mærkningsordninger på markedet. Om analysen: Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat for Landbrug & Fødevarer blandt 1.013 repræsentativt udvalgte danskere i maj 2018. I undersøgelsen, er der undersøgt følgende mærker: Ø-mærket, Fairtrade-mærket, Nordisk miljømærkning og Rainforest Alliance. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk