Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen ikke længere kan tage vare på sig selv derefter eksisterer kun mørke og den uendelige ro da du stoppede med at løbe faldt dine hjernefrekvenser sammen i et stød som spredte sig rundt i hele kroppen at en cigaret kan betyde så meget
På hospitalsgangen, vi gik ind, mor var halvnøgen, der lå en baby jeg husker stadig den følelse, lykke jeg var så glad for, at jeg havde fået en lillesøster som noget af det første, ville jeg vise hende mirabelletræet, jeg elskede det træ, at sidde der frigjort fra tiden, med min søster i barnevognen nu ringer jeg hver nytårsaften, i min fuldskab og siger, at vi stadig lever nogle gange forsvandt vi i vores baghave, vi kunne sidde på gyngerne en hel eftermiddag, nabobørnene kom også forbi vi var børn, for en tid
Når vi tog af sted til Brørup Marked, dét var de bedste dage vi tog ofte nogle af mine venner med som en slags sikkerhed du håndterede ikke konflikter godt du smed sko efter dine børn, nev med lyn i neglene sov med en kniv under puden på et tidspunkt må du have opgivet det var det år, hvor Danmark spillede mod Brasilien i kvartfinalen ved VM vi snakker meget om, hvem der bærer skylden for verdens forfald; om det er verden, der er trukket ind i vores familie eller vores familie der har spredt sig rundt i verden som en sammenhæng
Som sagt er der nok tilfældigheder på spil når vi forelsker os i hinandens skygger; med røntgenblik i en eftersøgning dit maleri er en variation af samme stjerne vi bruger dage på at sidde ved fortovskanter forsøger at fange støvkornene undgår at sætte i loop; godmorgen, sov godt spøgelsesaber hænger i træerne uden system du går forbi som en ildflue, der tegner en historie i vind og trækker byen efter dig alt er samlet i dén bevægelse, så den næste centrum er et psykiatrisk hospital vi rejser os med hvert sit stykke af dagen putter det i rammen af ubeslutsomme billeder i vores afgrænsede cortex cerebri du er så smuk i solen, dit skelet, din skævhed
Tag nu fx regnbuen på himlen dens ikke-her slår mod regndråberne deler alt i under og over sig en tunge i regnvejret, et brud som en farvet hinde der regulerer pupillernes størrelse, en hinde om byens trafikmønstre et stykke aftagende lys, et hug over den triller universet videre fordi nogle atomer mødtes og ikke ville lade sig fange en fortættet pil, et system, en retning
Du er for ung til at se ildfluerne danse universet er en lilla linje, der sidder fast i alle ansigter som skal komme natturbinen er den samme som for 20 år siden du må sulte dig selv for at se sådan ud du har rødt hår, din kjole er så kort at der ikke er noget at gætte sig til du gør det let for andre at lade være udenfor står halvdelen af barens gæster de ryger; kullunger og hule drømme vi står indenfor og kysser en afstand, en proces, et navn
I en søvnløs feber ser jeg noget gøre sig fast i sprækkerne gule pletter bløder bag solen der er fest i etagen nedenunder deres stemmer lyder milde dine bryster slår mod min kind jeg fortsætter min rejse ud over havets puslespil dit smil er allerede slidt
Livet er; at forandre ridserne i bjergene eller en undergang kun to ting er sikre: at leve, at dø der vil altid være en slags sommerlys i dine øjne fordi de er nye det har været en god dag at synge
Da du runder 6.570 dage træder din fortid frem vi får indblik i dit kranie ser dine hjerneledninger der går et menneske rundt som en sygdom din hinde bærer smukt; indpakket ondskab vi læser en række optegnelser nedslag i tilværelser tårer at give slip på det hele kræver at vi husker der er ting ingen videnskab kan måle eller udbedre vi vinker farvel til alt det der skete lader det vandre ud over markerne i disen
Vores univers bygger på en forvirret partikel der strækker sig gennem alt og fylder os med struktur i sammenstød vi pumper Higgs i blodet den vil altid være vores hjem, selv i revnerne mellem os, som en tilgivelse for vores historie den er et kort en forståelse af at vores oprindelse og det store mørke er skrøbeligt: derfor er det vigtigt at du tager med mig hjem i nat