København, den 20. december 2017 Sagsnr. 2017-2339/ADH 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have besvaret hendes henvendelser og ved ikke at have levet op til den indgåede aftale i forbindelse med en personskadesag. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 15. august 2017. Sagsfremstilling: [Klager] kontaktede [advokatkontor] den 21. december 2016 med henblik på bistand i forbindelse med, at hun var kommet til skade ved en trafikulykke. Advokatfuldmægtig [A] anmodede på den baggrund [klager] fremsende alle relevante akter vedrørende sagen, hvorefter hun ville gennemgå disse og drøfte det videre forløb. Endvidere oplyste advokatfuldmægtig [A], at hun for denne indledende del af arbejdet ville fakturere 1.500 kr. inkl. moms, hvilket [klager] herefter betalte. Advokatfuldmægtig [A] bekræftede den 6. januar 2017, at hun ville bistå [klager] i sagen og redegjorde for sin bistand og størrelsen på salæret, idet det bl.a. er anført:
1. Bistandens omfang Min assistance vil omfatte gennemgang af sagens bilag, drøftelser og korrespondance, udarbejdelse af breve til skadevolders forsikringsselskab, dit eget forsikringsselskab samt andre relevante parter, undersøgelser vedrørende en eventuel erstatningsberegning samt øvrigt arbejde med sagen. [Klager] indbetalte herefter 5.000 kr. i a conto honorar. Den 10. januar 2017 sendte advokatfuldmægtig [A] diverse materiale med henblik på [klagers] bemærkninger. Ved e-mail af 12. januar 2017 til advokatfuldmægtig [A] anførte [klager] bl.a., at hun ikke havde anmodet om advokatbistand for selv at skulle fremskaffe materiale og tage stilling hertil, ligesom hun undrede sig over, at advokatfuldmægtig [A] skulle kontakte [pensionsselskab] og [forsikringsselskab 1]. I e-mail af 13. januar 2017 til [klager] svarede advokatfuldmægtig [A] bl.a., at hun i relation til henvendelsen til [pensionsselskab] og [forsikringsselskab 1] ville sikre sig, at [klager] fik udbetalt det, hun havde ret til, men at det var [klager], som bestemte, hvorvidt der skulle rettes henvendelse hertil. [Klager] har oplyst, at hun i perioden fra den 1. februar 2017 til den 9. februar 2017 flere gange forgæves forsøgte at komme i kontakt med advokatfuldmægtig [A], idet hun var i tvivl om, hvordan anmeldelsen til [pensionsselskab] skulle udfyldes. Ved e-mail af 10. februar 2017 til [klager] bekræftede advokatfuldmægtig [A], at den originale og udfyldte anmeldelse skulle sendes til hende, og at hun herefter ville videresende den til [pensionsselskab]. [Klager] har oplyst, at hun den 13. februar 2017 sendte den udfyldte anmeldelse til advokatfuldmægtig [A], og at hun den 15. februar 2017 sendte kopi af en lægeattest. 2
I slutningen af februar 2017 var der e-mailkorrespondance vedrørende yderligere behandlinger hos en fysioterapeut. Advokatfuldmægtig [A] oplyste, at man efter omstændighederne kunne få dækket yderligere behandlinger af forsikringsselskabet, og at hun ville ansøge herom, hvis [klager] ønskede dette. Den 1. marts 2017 sendte [klager] en henvisning fra lægen til yderligere fysioterapeutiske behandlinger til advokatfuldmægtig [A] og anmodede hende om at ansøge forsikringsselskabet om dækning hertil. [Klager] har oplyst, at advokatfuldmægtig [A] ikke besvarede denne henvendelse, hvorfor hun i e-mail af 14. marts 2017 bl.a. spurgte til status vedrørende de fysioterapeutiske behandlinger og anmeldelsen til [pensionsselskab]. I e-mail af 21. marts 2017 rykkede [klager] for svar. [Klager] rettede herefter henvendelse til [forsikringsselskab 2] og oplyste, at forsikringsselskabet skulle rette henvendelse til [advokatkontor] med henblik på indhentelse af lægelige og kommunale akter. I e-mail af 24. marts 2017 til [klager] oplyste [forsikringsselskab 2], at man allerede den 17. marts 2017 havde rettet henvendelse til kommunen, fysioterapeuten og egen læge, og at såfremt hun ønskede at være repræsenteret ved advokat, ydede forsikringsselskabet erstatning til rimelige og nødvendige advokatudgifter. Ved e-mail samme dag til advokatfuldmægtig [A] anførte [klager] bl.a., at hun undrede sig over, hvad der indtil nu var sket i sagen, og at forsikringsselskabet kunne indhente oplysninger om hende, når det var aftalt, at advokatfuldmægtig [A] skulle trække fuldmagten tilbage fra forsikringsselskabet. Senere samme dag rykkede [klager] på ny advokatfuldmægtig [A] for svar i sagen. Advokatfuldmægtig [A] oplyste i e-mail af 27. marts 2017 til [klager], at hun havde gjort det, som de havde aftalt, og at hun snarest muligt ville vende tilbage. 3
[Klager] har oplyst, at hun tog kontakt til [pensionsselskab] den 31. marts 2017 for at få bekræftet, at de havde modtaget hendes anmeldelse og relevante oplysninger, hvilket selskabet bekræftede. Dog havde selskabet ikke modtaget lønsedlerne, hvorfor [klager] fremsendte disse dagen efter. Endvidere har [klager] oplyst, at kommunen gjorde regres for sygedagpenge over for skadevolders forsikringsselskab, [forsikringsselskab 2], og at forsikringsselskabet i den forbindelse havde udbedt sig sagens akter. [Klager] skrev herefter til advokatfuldmægtig [A], idet hun var uforstående over for, at forsikringsselskabet kontaktede hende direkte, da kontakten efter hendes opfattelse burde gå igennem advokatkontoret. Den 5. april 2017 oplyste [pensionsselskab] i en e-mail til [klager], at selskabet ikke havde modtaget nogen anmeldelse kun lønsedlerne og lægeattesten. Umiddelbart herefter videresendte [klager] e-mailen fra [pensionsselskab] til advokatfuldmægtig [A], som var meget uforstående over for det skete og oplyste, at hun straks ville genfremsende anmeldelsen, ligesom hun beklagede det skete. I e-mail af 6. april 2017 skrev [klager] til advokatfuldmægtig [A], idet hun undrede sig over forløbet og det unødige tidsspilde og anmodede om, at de nødvendige oplysninger blev sendt til [forsikringsselskab 2]. [Klager] har oplyst, at hun herefter ikke hørte noget, og at hun den 27. april 2017 på ny rykkede advokatfuldmægtig [A] for svar. I e-mail af 9. maj 2017 tog [klager] kontakt til [forsikringsselskab 2] for at høre, om de havde modtaget relevant dokumentation i forbindelse med kommunens regreskrav for sygedagpenge. [Forsikringsselskab 2] oplyste i e-mail samme dag til [klager], at de på baggrund af de oplysninger, der nu var i sagen, havde taget stilling til kommunens regreskrav, og at de kunne afregne yderligere godtgørelse for svie og smerte på 12.285 kr. Endvidere udbad forsikringsselskabet sig yderligere oplysninger om eventuel fortsat sygemelding. 4
[Pensionsselskab] oplyste i e-mail samme dag til [klager], at de fortsat ikke havde modtaget hendes anmeldelse. I e-mail af 10. maj 2017 til advokatfuldmægtig [A] fremsendte [klager] den e- mailkorrespondance, hun havde haft med [pensionsselskab]. [Klager] fremsendte i e-mail af 11. maj 2017 kopi af anmeldelsen til [pensionsselskab]. [Forsikringsselskab 2] rykkede [klager] for svar vedrørende eventuel fortsat sygemelding i e- mail af 17. maj 2017. [Klager] bekræftede samme dag, at hun fortsat var sygemeldt, og at det lægelige materiale kunne indhentes hos advokatfuldmægtig [A]. Ved e-mail samme dag til [klager] oplyste [forsikringsselskab 2], at de fortsat ikke havde hørt fra [advokatkontor], og at de ikke ville sig foretage yderligere, førend de hørte fra advokatkontoret. [Pensionsselskab] bekræftede i e-mail af 18. maj 2017, at de havde modtaget af kopi af anmeldelsen, og at de nu blot ville behandle sagen ud fra kopien, idet de fortsat ikke havde hørt fra [advokatkontor]. [Klager] har oplyst, at hun den 19. maj 2017 skrev til advokatfuldmægtig [A] og oplyste, at hun var utilfreds med ikke at høre noget, ligesom hun udbad sig om en specifikation over den anvendte tid på sagen. Hun vedlagde ligeledes kopi af e-mails fra [pensionsselskab] og [forsikringsselskab 2] samt kopi af anmeldelsen til [pensionsselskab]. Derudover har [klager] oplyst, at hun herefter ikke hørte noget fra advokatfuldmægtig [A]. Den 23. juni 2017 spurgte hun [pensionsselskab] om status vedrørende hendes anmeldelse, og den 26. juni 2017 oplyste selskabet, at de ville dække tab af erhvervsevne. Dagen efter tog [klager] kontakt til retshjælpen. Ved brev af 5. juli 2017 opsagde [klager] samarbejdet med advokatfuldmægtig [A], idet hun oplyste, at [advokatkontor] ikke havde levet op til den indgåede aftale, og at hun selv havde 5
brugt tid på at samle de løse ender i sagen, hvorfor hun anmodede om returnering af fuldmagt og tilbagebetaling af a conto honorar. Advokat Wivi H. Larsen har oplyst, at advokatfuldmægtig [A] på [klagers] anmodning afsluttede sagen og samtidig returnerede det fulde indbetalte a conto beløb på 5.000 kr., og at [klager] således alene har betalt for det indledende arbejde med vurdering af sagen, i alt 1.500 kr. inkl. moms. Parternes påstande og anbringender: Klager: [Klager] har påstået, at advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have besvaret hendes henvendelser og ved ikke at have levet op til den indgåede aftale i forbindelse med hendes personskadesag. [Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hun flere gange rettede henvendelse til advokatfuldmægtig [A] vedrørende den manglende anmeldelse til [pensionsselskab] og fremsendelse af dokumentation til [forsikringsselskab 2], men at advokatfuldmægtig [A] på trods af dette hverken fremsendte dokumentation eller besvarede hendes henvendelser, hvilket betød, at hun selv brugte en masse tid på sagen. Indklagede: Advokat Wivi H. Larsen har som principal for advokatfuldmægtig [A] påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at advokatfuldmægtig [A] løbende har besvaret [klagers] henvendelser. Endvidere har advokat Wivi H. Larsen gjort gældende, at advokatfuldmægtig [A] sendte en e- mail til modpartens forsikringsselskab samt til [klagers] eget forsikringsselskab. Da [klager] i april 2017 oplyste, at forsikringsselskabet ikke havde modtaget noget fra advokatfuldmægtig [A], blev det tidligere fremsendte genfremsendt. Derudover har advokat Wivi H. Larsen anført, at hun ikke kan dokumentere ovenstående, idet de fremsendte e-mails ikke ligger på sagen, hvorfor hun ikke gøre andet, end at beklage det passerede. 6
Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 3 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokat skal varetage sin klients interesser grundigt og med den fornødne hurtighed. Advokatnævnet finder, at advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A] har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have varetaget [klagers] sag på behørig vis. Herved har Advokatnævnet lagt vægt på, at forsikringsselskabet flere gange oplyste, at de ikke havde modtaget anmeldelsen fra advokatfuldmægtig [A], og at selskabet måtte behandle sagen på baggrund af en kopi af anmeldelsen, som [klager] selv fremsendte den 18. maj 2017. For så vidt angår håndteringen af sagen i forhold til skadevolders forsikringsselskab finder Advokatnævnet, at advokat Wivi H. Larsen som principal advokatfuldmægtig [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke inden for rimelig tid at have fremsendt relevant dokumentation til brug for forsikringsselskabets vurdering af sagen, herunder at [klager] selv flere gange måtte rykke herfor. Hertil kommer, at det først var efter gentagne henvendelser fra [klager] vedrørende fremsendelse af dokumentation, at forsikringsselskabet kunne vurdere sagen og udbetale yderligere godtgørelse. Advokatnævnet finder endvidere, at advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke inden for rimelig tid at besvare [klagers] gentagne anmodninger om status i sagen. På den baggrund finder Advokatnævnet, at advokat Wivi H. Larsen har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at der i nærværende sag er tale om flere forhold, der dog indbyrdes hænger sammen, og at advokat Wivi H. Larsen i 2012 og 7
2016 er pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, advokat Wivi H. Larsen en bøde på 40.000 kr. i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1. Advokat Wivi H. Larsen kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d. Herefter bestemmes: Advokat Wivi H. Larsen pålægges en bøde til statskassen på 40.000 kr. På nævnets vegne Mikael Sjöberg 8