Uddannelsesprogram Regon Sjælland Almen medcnsk hoveduddannelse Lægecenter Korsør Gl. Banegårdsplads 4,1 4220 Korsør www.lc-k.dk 1
2
1. Indlednng Specalet almen medcn er beskrevet målbeskrvelsen (www.sst.dk) hvor også specallægeuddannelsen er beskrevet. Specallægeuddannelsens ntroduktonsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektronske portefølje (www.logbog.net). I porteføljen fndes adgang tl målbeskrvelse, elementer der understøtter lærngsprocessen, samt skemaer tl dokumentaton for godkendelse af de oblgatorske kompetencemål og kurser, der er betngelse for at opnå specallægeanerkendelse. Specelle regonale forhold Den almenmedcnske uddannelse Regon Sjælland er beskrevet under www.laegeuddannelsen.dk og det drekte lnk er: http://www.regonsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngrelaeger/sder/specallaegeuddannelse-almen-prakss.aspx Her fndes navne på de tl enhver td fungerende prakssuddannelseskoordnatorer ( PUK ) og Yngre Almen Medcnske Uddannelseskoordnatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fr fra afdelngen og møde tl returdag almen prakss. Der skal afholdes 10 returdage årlgt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalfkatonskort skal udfyldes løbende og medbrnges udfyldt stand på returdagene. Regon Sjælland afholder et éndagsntrokursus for almen medcnske Intro- og H-læger. Kurset er oblgatorsk og skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold regonen, udarbejdelse af personlge uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stllnger og lægevagt gennemgås. Kurset ndeholder et deltageraktverende element omkrng oplysnnger og hjemmesder med relevans for uddannelseslæger. Regon Sjælland afholder årlgt 2 lokale temadage for I- og H-læger samt to Regonale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat uddannelsesstllnger tl den almenmedcnske specalelægeuddannelse. Tl hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der samarbejde med en llle gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vl blve gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt tl de øvrge uddannelseslæger området, at drøfte faglge problemstllnger samt møde den lokale PUK og DYNAMU. I planlægnngen forsøges at tage hensyn tl, at der kke er sammenfald med kurser det oblgatorske specalespecfkke kursus og forsknngstrænngen. Skulle der allgevel ske sammenfald, skal du møde tl undervsnng på det oblgatorske specalespecfkke kursus eller forsknngstræknngen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE og uddannelseslægen skal selv sørge for at tlmelde sg. I Regon Sjælland tlbydes sden efterår 2012 også supervson for uddannelseslæger fase 1, 2 og hosptalsdelen. Hver uddannelseslæge får tlbud om 10 gange supervson en gruppe på typsk 8-12 læger. Typsk 3
vl supervsonen foregå ved at en eller flere gruppen fortæller om svære stuatoner fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer og evt. kommer med løsnngsforslag tl problemet. Der er naturlgvs tavshedsplgt gruppen således, at man frt kan tale om både store og små problemer fra hverdagen. For at komme på ventelste tl et supervsonshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygnng Uddannelsens varghed og ndhold er beskrevet målbeskrvelsen (Målbeskrvelse på sst.dk). Dette uddannelsesprogram angver hvordan forløbet udmøntes det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varghed Introuddannelsen er af 6 måneders varghed hvs KBU ndeholder almen medcn, ellers er varghed 12 måneder. Der skal under ansættelsen som ntroduktonsstllngen fokuseres på om uddannelseslægen trves og fnder almen medcn som det rette specale og det er tutors opgave at vurdere om lægen er egnet tl specalet. Der vl løbende være samtaler omkrng specalevalg. Hoveduddannelsen starter med 6 måneder almen prakss (fase 1) og efter 30 måneders hosptalsansættelse vender uddannelseslægen tlbage tl samme prakss yderlgere 6 måneder (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse en anden prakss (fase 3). Opbygnng af hosptalsdelen Regon Sjælland: Rækkefølgen af de enkelte ansættelser kan varere fra forløb tl forløb. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse Medcnsk afdelng Gynækologskobstetrsk afdelng Pædatrsk afdelng Psykatrsk afdelng Akutafdelng Varghed 8 mdr. Varghed 4 mdr. Varghed 6 mdr. Varghed 6 mdr. Varghed 6mdr. 4
2.2 Præsentaton af uddannelsens prakssansættelser, herunder organserng af faglge funktoner og lærngsrammerne 1. ansættelse: Lægecenter Korsør, Gl. Banegårdsplads 4,1, 4220 Korsør. www.lc-k.dk Ansættelsesstedet generelt Lægecenter Korsør er en 3 personers kompagnskabsprakss og generelle nformatoner kan fås på vores hjemmesde www.lc-k.dk Jobmulgheder Brochure - Uddannelsesprogram Jobmulgheder: V satser på at der altd er 1 eller 2 læger et uddannelsesforløb som arbejder prakss, peroder kan der være mulghed for at v søger en vkar tl at arbejde prakss på vkarbass det vl blve annonceret her samt va www.laeger.dk. Vores Brochure som fortæller om de prncpper, v arbejder efter, kan downloades PDFformat her. V har desuden udarbejdet et sæt værder som kan ses v vores hjemmesde Organsaton af specaler og faglge arbejdsfunktoner (funktonsbeskrvelse) Vores uddannelsesprogram for yngre læger prakss kan læses her Som udgangspunkt vl v anføre at uddannelsesprogrammet samlet følger de retnngslnjer, som er udstukket af Dansk Selskab for Almen Medcn. Denne udgave af uddannelsesprogrammet er således at opfatte som fremhævelse af de specelle forhold, som gælder for uddannelsen vores prakss. Prakssforhold I klnkken, som er en kompagnskabsprakss er v 3 læger Helge Madsen, læge prakss sden 1991. Bert Lassen, læge prakss sden 2001. Søren Gottleb, læge prakss sden 2012 Alle tre fungerer som tutor (og gør det på skft). Arbejdsgangen og arbejdstder V starter klokken 8 2 dage om ugen og 3 dage om ugen klokken 7 og slutter klokken 16 (2 dage om ugen klokken 17); om fredagen slutter v oftest klokken 14. Ugeprogrammet fastlægges for den yngre læge, så det passer med den overenskomstmæssge arbejdstd. 5
V har kke telefontd længere, men praksslægen vl blve nstrueret og komme tl at deltage telefonvstaton. V har åben konsultaton hver dag mellem klokken 8.30 og 9.00 (kun for akutte og nyopståede tlstande). Indtl klokken 10 ser v patenter med akutte problemer (de, der er kommet den åbne konsultaton og de, som sygeplejerskerne har vsteret tl konsultaton samme dag). Inden for denne td læser v også post sammen og dskuterer eventuelle faglge problemer. 10.00 tl 12.00 er der konsultatoner, afbrudt af en konference fra klokken 10.45 tl 11.00. Der er atter konsultatoner fra klokken 13.30 tl 16.00 afbrudt af konference klokken 14.45 tl 15.00. Dog er enkelte tder blokeret tl E-malkonsultatoner. Der afsættes yderlgere td (30 mnutter daglg) tl supervson. Tden fra klokken 12.00 tl 13.30 bruges tl frokost, sygebesøg, konference og undervsnng. Selve frokostpausen er fra 12.30-13.00. Personalemøder holdes omkrng hver 2.- 3 måned. Vores personale består af 3 sygeplejersker, 1 boanalytker, 1 sekretær, alle deltdsansatte. De varetager laboratoreundersøgelser, sårskftnnger, suturfjernelser m.v. Desuden har sygeplejerskerne et selvstændgt ambulatorum prmært tl dabetes, men også tl hypertenson, astma/kol, hvor undersøgelser og nstruktoner varetages af sygeplejerskerne efter nstrukton ved lægerne. De asssterer desuden lægerne tl dverse undersøgelser (prmært gynækologske undersøgelser) foruden de modtager bestllnger på receptfornyelser og varetager tdsbestllng. De udfører forarbejde omkrng gravdtetsundersøgelser. Antal gruppe 1-skrede tlmeldt prakss er p.t. ca. 4600 (nklusve børn) V har EDB (XMO, tdlgere kaldet Æskulap) klnkken. Den yngre læge har egen computer med adgang tl nternet og hjælpeprogrammer, herunder Medbox. Den yngre læge har st eget konsultatonslokale af samme størrelse som de øvrge lægers. Som anført deltager alle læger (og vores sygeplejersker) uddannelsen af den yngre læge. Men dog således at én udpeges som uddannelsesansvarlg tutor. Helge Madsen deltager lægevagtsarbejde. Anden lægelg beskæftgelse: Helge Madsen er regonens PUK (prakssuddannelseskoordnator) om trsdagen. Bert Lassen undervser dels på Lægeforenngs kurser og dels på specaleuddannelsen. Uddannelsestlbud for yngre læger Omkrng ntrodukton: Den yngre læge ntroduceres allerede nden ansættelsen, det vedkommende ndbydes tl gensdg præsentaton forud for ansættelsen. Der er herunder afsat td tl samtale med den yngre læge, som kan arbejde klnkken. 6
Der forelgger et ntroduktonsprogram. Det er som følger: Admnstratve forhold: XMO, opbygnng af XMO, dgtal sgnatur, arbejdstd, regnnger (XMO, eksterne), vse henvsnnger Tutor, 2 tmer, dag 1 Genvejstaster og fraser: Sygeplejerske, 1/2 tme, dag 2 Akutkasse, postvlsten medcn Sygeplejerske, 1/2 tme, dag 2 Laboratorum Webrec, urnprøver, herunder mkroskop, blodsukker, CRP, mkrobologske prøver, patologprøver, svampeskrab, afsendelser Boanalytker, 1 tme, dag 3 Vaccnatoner Forskellge vaccner, vores procedure ved vaccnatoner Sygeplejerske, 1/2 tme, dag 4 Hygejne Prncpper, hvornår bruge kttel, adfærd under fx GU Sygeplejerske, 1/2 tme, dag 5 XMO yderlgere funktoner E malsvar, Lægebreve, henvsnnger, ndbakke, godkende korrespondancer og recepter Tutor, 1 tme, uge 2, dag 1 Varelager Gennemgang af lager ( store træk), hvordan fungerer lagerstyrng. Hvor lægge dokumenter tl scannng, HjemmeBT KIS, lagerstyrng Sygeplejerske, 3/4 tme, uge 2 dag 2 Telefon, lægevagter Gennemgang af telefonsystem, planlægge td for telefonpasnng og lægevagter Tutor, 1/2 tme, uge 2, dag 3 Sygeplejekonsultaton Planlægnng af deltagelse LFU, klnske kontroller hos sygeplejerske og 1-2 årskontroller hos læge Sygeplejerske, 1/2 tme, uge 2, dag 4 Eksamen Test på lærng Tutor, 1/2 tme, uge 2, dag 5 E-kursus dagnosekodnng (DAK-e) Selvstændgt 1½ tme uge 3, gennemgang med tutor efterfølgende Introsamtale Tutor, 1 tme, uge 3 7
Den første uge er den yngre læges kalender blank og de første dage sdder praksslægen hos tutor. Efter nogle dage begynder den yngre læge selv at have konsultatoner. Ved oplærng telefonkonsultatoner vl tutor starten sdde ved sden af. Introdukton tl konsultatoner: De første dage sdder den yngre læge hos tutor, sden byttes rolle og efterfølgende varetager den yngre læge selvstændge konsultatoner. Tl dsse afsættes den nødvendge td (sædvanlgvs ½ tme starten). Tdsbestllng tl konsultatoner påbegyndes efter første uge (men ndvdualseres m.h.t. afsat td og antal). Den yngre læge kan tl enhver td søge hjælp hos de øvrge læger og kan udvælge nteresseområder forhold tl sn uddannelsesplan. Der tages hensyn tl arten (sværhedsgraden) af konsultatonerne, kke kun starten, men gennem hele forløbet (ndvdualseret). Hver dag er en af lægerne udpeget tl at være dagens leder, som har kompetence tl f.eks. at lede og fordele ved sygemeldng, tage beslutnng om hastende småndkøb. Fase 3 læger ndgår denne funkton det sdste halve år af st forløb. Den yngre læge deltager sygebesøg, prmært sammen med anden læge, senere selvstændgt V er opmærksomme på at undgå, at vsse patenter kun kommer hos skftende yngre læger over td. I 3. uge uger gennemføres ntroduktonssamtalen. Den og de øvrge samtaler gennemføres helt efter de gvne retnngslnjer. Er der behov herfor gennemføres flere justerngssamtaler. Samtalerne foregår altd med aktuelle tutor. Der er daglge konferencer, hvor konsultatoner gennemgås efter behov. Der er klnkken mulghed for vdeosupervson, som bruges dersom der er ønske herom eller behov herfor. Er der behov for mere ndgående supervson (f.eks. ved samtaleterap) gves den både før og efter konsultatonen. Der er fast afsat td tl daglg supervson. Der undervses løbet af ansættelsesperoden udvalgte sygdomme, procedurer og praktske forhold med relevans for klnkken og for almen prakss generelt ved de ansatte prakss lgesom der arrangeres nterne kurser for hele staben ved særlge behov ved ekstern undervsere. Den yngre læge har mulghed for at have dage uden for prakss (hos udvalgte specallæger, fysoterapeut). Yngre læger prakss Korsør kan deltage Korsør Lægelaugs møder (ca. et pr. måned). Lægelauget fungerer som efteruddannelsesgruppe. Den lægelge vdereuddannelse for den yngre lægebygger på målbeskrvelser, som er specfkke for hvert enkelt uddannelseselement. Desuden skal der udarbejdes en ndvduel uddannelsesplan, og v forventer at den yngre læge selv medbrnger udkast hertl tl ntroduktonssamtalen. Den skal beskrve, hvordan de enkelte mål kan opnås ud fra tdlgere erfarnger, baggrund og lærngsstl. V forventer at den yngre læge tl hver af de formelle samtaler løbet af opholdet hos os medbrnger opdateret plan. Tl gengæld lover v at leve op tl målbeskrvelsernes krav om kompetencevurdernger. V forventer at de yngre læger løbet af uddannelsen hos os udarbejder et kvaltetsprojekt afsluttende med en undervsnngsseance for hele prakss; v lover at være behjælpelge hermed og stlle td tl rådghed. 8
3.1 Plan for kompetenceudvklng og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført målbeskrvelsen, hvor der angves forslag tl lærngsmetoder for hver enkelt kompetencevurderng. Målbeskrvelsen ndeholder desuden en generel beskrvelse af lærngs- og vurderngsstrateger. (Målbeskrvelse på sst.dk). Indholdet og rækkefølgen nedenstående checklste er dentsk med målbeskrvelsens logbog. I dette program fndes anvsnng på hvlke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, komplekstet mm. Lærngsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderngsmetodernes gennemførelse det konkrete ansættelsessted er lgeledes beskrevet: CHECKLISTE Mål nummer og mål. 9 Patenten med gener fra ørerne og/eller halsen Konkretserng af mål Kunne håndtere patenten med symptomer fra ørerne og/eller halsen. Kunne nformere om høreværn og hjælpemdler for nedsat hørelse. Kunne vstere og behandle patenten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse øre herunder ørevoks Tnntus Otogen svmmelhed Øregangssmerte af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Tdspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) Fase 1 6 måneder 4-6 kompetence Lærngsmetoder (valgt ud fra mulge målbeskrvelsen) Kompetencevurderngsmetode (som angvet målbeskrvelsen) Medcnsk afd 8 måneder Pædatrsk afd. 6 måneder Gyn. afd 4 måneder Psyk. afd.. 6 måneder Akutafd Fase 2 Fase 3 6 måneder 6 måneder 12 månededer Kunne håndtere patenter med 9
symptomer fra hals og svælg, herunder kunne behandle og vstere patenter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser og ntumesenser på halsen Tør rrtatv hoste Strdorøs vejrtræknngsbesvær 10. Patenten med øjengener Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenten med akutte og kronske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktvale gener f.eks. nfekton og allerg. Kunne fjerne overfladske fremmedlegemer fra cornea og behandle abraso cornea. Kunne vstere patenter med alvorlge øjensygdomme f.eks. rts og akut glaukom. Udføre prmær behandlng og vstaton af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemsk sygdom. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 1. 4-6 Kunne dagnostsere og vstere patenter med: Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgvelser Synsforstyrrelser Langsomt progrederende synsnedsættelse Rolle: Medcnsk ekspert. 10
11. Patenten med mundhuleeller nasalproblemer Kunne håndtere patenter med symptomer fra mundhulen og nasale problemer. Kunne behandle/vstere patenter med: Tandproblemer Kæbeledsgener Spytsten Tunge- og slmhndeforandrnger Dårlg ånde Mykotsk stomatt. Erkende at systemske sygdomme kan manfestere sg med symptomer fra mundhulen. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4-6 Kunne behandle/vstere patenter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødnng Stenose Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår 12. Gravdtet, fødsel og puerperum 1 af 2 Rolle: Medcnsk ekspert. Demonstrere ndgående kendskab tl den normale gravdtet, fødsel, amnng og barselsperode. Kunne varetage svangreprofylaktske undersøgelser efter vejlednnger herfor, herunder rådgve og vejlede af vdenssøgnng relaton tl 4-6 11
omkrng lvsstlens betydnng for gravdtet og foster. Kunne koordnere samarbejdet omkrng den gravde med jordemoder, fødested og andre relevante samarbejdspartnere. patentbehandlng. det specalespecfkke Kunne rskovurdere gravdteten, herunder nformere om prænatal dagnostk, vstere og agere på sygelge tlstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgve og foretage relevant vstaton ved tdlge gravdtetskomplkatoner f.eks. ved blødnnger, smerter eller hyperemess. 13. Patenten med udslæt Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patenten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbgående hudmanfestatoner fra de udrednngs- og behandlngskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almndelgt forekommende hudldelser. Kunne behandle/vstere kløe. Vejlede om hudpleje og forebyggelse af hudldelser. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4-6 Kunne udrede patenten og værksætte behandlng eller vstere hudsymptomer, hvor symptomerne af 12
del af underlggende systemsk sygdom, f.eks. nfektonssygdomme, allergske eller autommune manfestatoner. 14. Patenten med allergske symptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med allerg. Angve undersøgelsesprncpper for lungefunktonsundersøgelse, prktest og prncpper for tolknng af RASTtest/specfk IgE. Ud fra vden om allergske sygdommes ætolog, patofysolog, symptomatolog og forløb, kunne stlle en dagnose og værksætte symptomatsk og specfk behandlng. Evt. vderevstere mhp. specfk dagnose og behandlng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4-6 Kunne rådgve om kontaktallerg, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetngede sygdomsfremkaldende forhold. 15. af nformatonsteknolog almen prakss Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne anvende elektronske patentjournalsystemer for almen prakss forhold tl: Gældende regler om journalførng Udskrvelse af recept- og dossdspenserng Udfærdgelse af henvsnng af system for tdsstyrng ledelse og admnstraton af almen prakss. 1-3 13
af regnskabsrelevante elementer Redegøre for dataskkerhed f.eks. skrng af data form af backup- og antvrusprogrammer. det specalespecfkke Kunne håndtere udlægnng af nformaton om egen prakss på nternettet. Rutneret kunne anvende dagnosekodnng af journalnotater for at fremme høj kvaltet patentbehandlngen. Kvalfceret kunne søge nformatoner om patent- og sygdomsrelaterede emner fra relevante og opdaterede elektronske meder. Kende mulgheden for elektronsk anvendt montorerng af behandlng og kvaltetsudvklng egen prakss, herunder brugen af systematsk dataopsamlng og ndberetnnger af utlsgtede hændelser ved hjælp af tdssvarende IT-programmer. 16. af medcoteknsk udstyr almen prakss Rolle: Professonel. Kunne betjene og tolke almndelge medcoteknske undersøgelser almen prakss herunder: Laboratoremæssge målenstrumenter Ekg Vtalograf, herunder reversbltetstest Tympanometr af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Struktureret observaton af en procedure (KV 4). 1-3 14
Kunne håndtere blodprøver korrekt. Have kendskab tl og kunne følge program for kvaltetsskrng af måleresultaterne. Rolle: Medcnsk ekspert. Deltage kvaltetskontrol/godkend else af måleskkerheden for et målenstrument den uddannelsesgvende prakss. 17. Patenten med behov for forebyggende ndsats Kunne hjælpe patenten med behov for forebyggende ndsats. Kunne redegøre for de specelle forhold, der gør sg gældende for samtalen, som har fokus på lvsstlsændrnger, herunder at bl.a. patentens uddannelsesnveau og socale stuaton kan være betydende faktorer for udvklngen af helbredsproblemer. Kunne anvende medcnskpædagogske prncpper forbndelse med rådgvnng og vejlednng af patenter og pårørende. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. Struktureret observaton af en konsultaton (KV 2), mnmum 2 gange. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 Kunne demonstrere forståelse af patentens egne værder, forventnnger og kulturelle baggrund med det formål at styrke patentens evne tl egenomsorg. det specalespecfkke Kunne udføre forebyggelseskonsultatoner for prmær, sekundær og 15
tertær profylakse, herunder kunne anvende den motverende samtale og vejlede og rådgve angående: Tobak Alkohol Fyssk aktvtet Kost Allerg og mljø, herunder arbejdsmljø Kende tl salutogenetske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen og udvklng. Kunne udføre rejseprofylaktske konsultatoner. 18. Forskellge kontaktform-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere forskellge kommunkatonsformer med patenter. Kunne håndtere telefon- og e-malkonsultatoner. Kunne demonstrere, hvordan der kommunkaton og rådgvnng kan tages højde for henvendelsesmåden. Kunne håndtere den ændrede rollefordelng ved konsultaton ved sygebesøg som følge af, at konsultatonen foregår patentens hjem. Kunne nddrage betydnngen af ndvduelle, samfundsmæssge og kulturelle forholds ndflydelse på lægepatent-kommunkatonen samt på symptompræsentatonen, herunder af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. de generelle kurser (kommunkaton). med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 16
anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: Opretholde adækvat kommunkaton på trods af afbrydelser Prortere mellem samtdge arbejdsopgaver Formdle prorterngen tl patenter og praksspersonale Mestre omstllng forhold tl kke-planlagte opgaver. 19. Patenten med smerter muskler og bndevæv Rolle: Kommunkator. Undersøge, udrede og behandle patenter med smerter regonalt og unverselt bevægeapparatet. Udrede, behandle og vstere patenter med godartede nonnflammatorske bevægeapparatsrelaterede ldelser. Udrede, vstere og evt. behandle patenter med mulge nflammatorske muskel/ bndevævsldelser. Kunne varetage de socal- og arbejdsmedcnske aspekter, betnget af kronske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende og hæmmende psykosocale socale forhold og kunne styrke patentens håndterngsevne. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 Kunne rådgve om og behandle gener opstået efter drætsmæssge belastnnger og 17
skader. 20. Patenten med ondt ryggen Rolle: Medcnsk ekspert Kunne behandle og foretage relevant vsterng af patenter med kronsk rygsmerte. Kunne foretage en rygundersøgelse og agere relevant ved objektve fund, sær ved alarmsymptomer. Kende symptomer og objektve fund ved: Degeneratv rygldelse herunder dskussygdomme Medfødte rygldelser Brud Inflammatorsk rygldelse Rygsmerter sekundære tl malgne ldelser af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Struktureret observaton af en procedure (KV 4). 4-6 Kunne erkende fremmende og hæmmende psykosocale forhold og kunne styrke patentens håndterngsevne. 21. Den lettere tlskadekomne patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med småtraumer og skader. Iværksætte dagnostk og behandlng af mndre læsoner, herunder kunne: Foretage suturerng, tetanusprofylakse og nfektonsbehandlng. Anlægge smpel lednngsblok og lokal nfltratonsanalges. Dagnostcere skader på kar, nerver og sener. supervseret af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1. 1 Godkendes på returdag denne perode 18
Dagnostcere og behandle dstorsoner, mndre luksatoner og mndre frakturer hos voksne Dagnostcere og behandle dstorsoner, mndre luksatoner og mndre frakturer hos børn Vstere og behandle brandsår trænng færdghedslaboratorum. 22. Patenten med lpotym Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med lpotym. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med lpotym af f.eks. følgende årsager: Kardovasculære Cerebrale Dehydrerng Metabolsk forstyrrelse Medcnbvrknng Forgftnng Anæm Pludselgt opstået blødnng Funktonelle. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag denne perode Kunne værksætte akut behandlng (lt,.v. væske, Trendelenburg, genoplvnng). 23. Patenten med dyspnø Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med dyspnø. Ud fra gældende klnske vejlednnger kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med dyspnø. af vdenssøgnng nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag denne perode 19
I udrednngen kunne tage højde for pulmonale, kardale, tromboembolske, metabolske, hæmatologske og psykologske årsager tl dyspnø. relaton tl patentbehandlng. 24. Patenten med abdomnal smerte Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med smerter abdomen. Kunne dagnostcere, behandle eller vstere akutte og kronske smertetlstande maven f.eks.: Øvre gastroentestnale ulcera Colon rrtable Obstpaton Stenudløste smerter fra galdeeller urnveje Psykosomatske abdomnale smertetlstande. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag denne perode Kunne erkende og agere på symptomer forenelg med: Mekanske tarmldelser Inflammatorske tarmldelser Pancreasldelser Abdomnale karldelser. 25. Den akut syge patent Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne skelne mellem akutte og kke akutte behandlngskrævende tlstande. Kunne dagnostcere og foretage relevant behandlng og vstaton ved akutte behandlngskrævende tlstande f.eks.: Svær kredsløbspåvrknng Akut myokardenfarkt (AKS) af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1 + 2. 1 2 Godkendes på returdag denne perode 20
26. Patenten med hævet lymfeknude Respratonsnsuffcens Kramper Anafylaks Forgftnng Sepss/menngts Påvrket bevdsthedsnveau Apopleks Akut metabolsk tlstand Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med lymfeknudesvulst. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektonssygdomme Malgne tlstande (f.eks. lymfom, leukæm, metastaser) Autommune sygdomme. supervseret trænng færdghedslaboratorum. undervsnng prakss (f.eks. gennemgang af genoplvnngsudstyr og procedurer ved lvstruende akutte tlstande pågældende almen prakss). af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 2. 2 Godkendes på returdag denne perode 27. Patenten med blod afførngen eller afførngs- Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med blod afførngen eller afførngsændrnger. nr. 1 + 2. den strukturere- 1 2 Godkendes på returdag denne perode 21
ændrnger Herunder at kunne nformere om undersøgelser ved hyppge eller alvorlge mavetarmldelser: Gastrontestnale nfektonssygdomme Hæmorder Obstpaton Lever/galdeveje/pancreas Medcnbvrknng Colon rrtable Inflammatorske tarmsygdomme Cancer Fødemddelntolerans Malabsorptons-sygdomme. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. de 28. Kunne vejlede om og ordnere præventon Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber og brugbarhed forhold tl lvsfaser med respekt for patentens grundlæggende værder og normer. Have overblk over kønssygdommenes ætolog, epdemolog samt udføre relevant vejlednng, dagnostk og behandlng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 4. 4 Godkendes på returdag denne perode På lægens ntatv kunne ndlede en dalog om præventonsbehov, herunder postkotal præventon og opfølgnng. Kunne oplægge og fjerne spral. Have ndarbejdet egne procedurer for vejlednng og kontrol af første gangs p-pllebrugere. Have kendskab tl lovgvnngen 22
omkrng sterlsaton og kunne handle ud fra dette. Kunne nformere om følger og eventuelle bvrknnger ved sterlsaton. Kunne rådgve og vejlede kvnder/par, der ønsker en gravdtet afbrudt. Have kendskab tl lovgvnngen omkrng provokeret abort. Kunne håndtere ambvalens og gennemføre samtaler før endelg beslutnng om abort, herunder kunne dskutere fremtdg præventon. Kunne rådgve om medcnsk og krurgsk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgve 15-18 årge personer præventon og abort, herunder kende regler for nformeret samtykke og fortrolghed for denne aldersgruppe. 29. Kommunkaton med børnefaml-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne anvende passende kommunkaton, der skrer forståelse af relevante helbredsnformatoner. Kunne skabe trygge rammer kommunkaton med børnefamler. Kunne tlpasse dalogen tl barnets af vdenssøgnng relaton tl patentbe- Konsultatonsskema (Struktureret observaton af en konsultaton (KV 2)), mnmum 2 gange. KV2 2 gange KV2 på afd.?? Godkendes på returdag denne perode 23
30. Patenten med msbrug og famlens forudsætnnger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, famle og læge og kunne agere relevant forhold tl denne vurderng. Rolle: Kommunkator. Kunne håndtere patenter med msbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medcn og euforserende stoffers ndvrknng på sundhed og sygdom. Redegøre for dfferentaldagnoser tl stofmsbrug. handlng. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Som den ene observaton kan evt. observaton fra kompetence nummer 7 anvendes. Godkendes på returdag denne perode Redegøre for årsager tl msbrug. Kende de relevante behandlngstlbud, f.eks.: Den motverende samtale Lokale behandlngstlbud Behandlng under nternat det specalespecfkke Redegøre for specfk behandlng af alkoholmsbrug, herunder afrusnng, abstnensbehandlng samt antabusbehandlng. Kunne rådgve en patent med et msbrugsproblem og udforme en behandlngskontrakt. 31. Den psykotske Rolle: Medcnsk ekspert Kunne håndtere den psykotske patent. klnsk ar- nr. 3. Kvalf- katons- 1-2 24
patent 32. Det febrle barn Kunne dagnostcere, samt vstere eller behandle patenter med akut psykose. Kunne ndgå behandlngen af patenter med kronske psykotske ldelser samarbejde med en psykatrsk behandlngsenhed. Kunne værksætte tvangsndlæggelse herunder overholde lovgvnng og udfylde attester korrekt. Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tlstande: Øvre luftvejsnfekton Ott Tonsllt Pneumon Gastroentert Pseudocroup. Kunne dagnostcere og behandle recdverende nfektoner og langvarg feber. bejde. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. undervsnng prakss. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 5. 5 Godkendes på returdag denne perode kort 3 Kunne dentfcere symptomer på alvorlge nfektonssygdomme/specelle ldelser, der kræver ndlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvrket almentlstand Svære kardopulmonale symptomer Nakke-ryg-stvhed Petekker 25
Smertetlstande Dehydrerng Kunne rådgve om smtteforhold for nfektonssygdomme. Kunne udføre klnsk og paraklnsk undersøgelse af det febrle barn. Kunne vejlede om observaton, almndelge sygdomsforløb og forholdsregler. 33. Barnet under 3 måneder Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vurdere og behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne foretage relevant undersøgelse og vstaton ved akut sygdom, herunder nfektonssygdomme. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 5. 5 Godkendes på returdag denne perode Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplcerede og behandlngskrævende hudmanfestatoner. Kunne behandle hyppgt forekommende problemer f.eks. cterus, arp, trøske, bledermatt og ukomplcerede navleproblemer. Kunne udrede og vstere børn med fødselslæsoner og medfødte msdannelser. Kende og kunne tage højde for det 26
for tdlgt fødte barns specelle forhold og problemer. 34. Barnet med afførngsproblemer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere børn med ukomplceret akut og kronsk darre, obstpaton og analgener, herunder: Behandle ukomplceret obstpaton Behandle encoprese Behandle tlstande med akut darre Varetage prmær udrednng og vstaton af analgener og selv behandle ukomplcerede tlfælde Kunne varetage prmær udrednng og vstaton af kronsk darre. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Godkendes på returdag denne perode 35. Barnet med urogentale symptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng/dagnostk/vstaton af børn med vandladnngsgener og symptomer fra gentala. Behandle ukomplcerede urnvejsnfektoner. Behandle nkontnens og ufrvllg natlg vandladnng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 5. 5 Godkendes på returdag denne perode Dagnostcere og vstere kronske urnvejsnfektoner. Dagnostcere og vstere retento og torso tests. 27
Erkende tegn på nyresygdom. Erkende og vstere msdannelser gentala. 36. Det gentagne møde med patenten Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere det gentagne møde med patenten som er: Kronsk syg Alvorlgt syg/termnal Psyksk syg Krseramt Dagnostsk uafklaret Msbruger Kunne udnytte de kommunkatve og kontaktmæssge fordele, der gves ved, at patenten ses over et længere forløb. Kunne støtte patenten at nddrage dennes netværk og socale lv behandlngen. Kunne håndtere magtesløshed, trsthed og rrtaton, som det gentagne møde kan udløse hos lægen, samt kunne talesætte de fordele, som det gentagne møde gver for læge og patent. Kunne fastholde egne fysske og psykske grænser det gentagne møde med patenten. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 37. Eksternt samarbejde Rolle: Professonel. Kunne samarbejde med statslge, kommunale og regonale myndgheder herunder nsttutoner og medarbejdere. 4-6 28
Kunne ndgå ekssterende samarbejdsrelatoner mellem prakss, sygehusvæsen, lokale specallæger og kommunen. Kunne formulere en grundg problemorenteret henvsnng og nformere patenten om procedurer og forholdsregler. Kunne ndgå respektfuldt relevante samarbejdsrelatoner og anvende både skrftlg og mundtlg kommunkaton det socalt-lægelge samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglge og personlge udgangspunkt og ekspertse. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke Kunne ndgå tværfaglge teammøder og tværfaglgt samarbejde. I dsse stuatoner skre, at patenten opfattes som mdtpunkt for drøftelser. Illustrere kendskab tl: Kommunens og regonens struktur, nsttutoner og funktoner Arbejdsmarkedsforhold Jobcenter Relevant lovgvnng og attester. 38. Sundhedsfremme på populatons- Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kunne nddrage regonale og kommunale tlbud patentbehandlngen f.eks.: 4-6 29
og patentnveau Genoptrænngsmulgheder Patentuddannelse n af frvllge lokalområdet Sundheds- og forebyggende tlbud Kende tl den kommunale praksskonsulents arbejdsområde. Kunne agere som problempåpeger forhold tl sundhedsmæssge problemer, der påvrker eller truer sundheden for den enkelte patent eller grupper af borgere lokalsamfundet. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke Demonstrere kendskab tl hvordan sundhedsfremmende ntatver lokalområdet påvrkes. Kunne handle herpå over for patent, myndghed og lokalområde øvrgt. 39. Kvnden med klmakterel-le gener Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patenter, der henvender sg med klmakterelle gener. Kunne udfærdge et udrednngsprogram for, vejlede og evt. behandle klmakterelle gener. Kunne vejlede, værksætte og kontrollere hormonterap. Redegøre for klmakterets fysolog og klnske bllede. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 1-3 30
Kunne dagnostcere og vstere kvnder med nedsynknng og prolaps af gentala nterna. 40. Patenten med udflåd eller mstanke om seksuelt overført sygdom Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med udflåd, uretrtsymptomer eller mulg eksposton for seksuelt overført sygdom. Kunne vejlede forebyggelse af venerske sygdomme. Kvnder: Kunne skelne mellem normale og patologske fund ved en gynækologsk undersøgelse, herunder kunne foretage relevante prøver, såsom podnnger, andre dagnostske tests og smear tl cytologsk undersøgelse. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. Struktureret observaton af en procedure (KV 4). 4-6 Kunne nformere patenten om fund. Kunne redegøre for den kvndelge cyklus, gravdtets- og aldersndflydelse på den normale vagnale sekreton. Kunne vejlede om relevant hygejne. Kunne vurdere normalt vagnalt udflåd. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patologsk vagnalt udflåd. Kunne dagnostcere, behandle og 31
vstere ved symptomer på: Vagnt Cervct Salpngt Intrautern nfekton. Mænd: Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med udflåd, uretrtsymptomer eller mulg eksposton tl seksuelt overført sygdom, herunder kunne foretage relevante prøver. 41. Patenten med vagnal blødnngsforstyrrelse Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne vurdere, dagnostcere og behandle kvnder med blødnngsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvnders normale cyklus/blødnngsmønster forskellge lvsfaser. Redegøre for abnorme blødnngers termnolog og mulge årsager hertl. Kunne dagnostcere, behandle og vstere abnorme blødnnger, herunder udvse opmærksomhed over for potentelt neoplastsk betnget blødnng. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 4. 4 1-3 Kunne vejlede, værksætte og kontrollere hormonterap, herunder hormonspral. Rolle: Medcnsk ekspert. 32
42. Patenten med ondt brystet Kunne håndtere patenter med brystsmerter. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med brystsmerter f.eks.: Iskæmsk hjertesygdom Torakale facetledssyndromer Myogene torakale forandrnger Dyspeps Costafrakturer Alvorlgere lungesygdomme f.eks. pneumothorax, embol eller lungetumorer af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1 + 2. 1 2 1-3 Kunne anvende evdensbaserede vejlednnger behandlng og opfølgnng af patenter med skæmske hjertesygdomme. 43. Patenten med symptomer fra mammae Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med ldelser relateret tl mammae. Kunne udføre mammapalpaton. Kunne dagnostserere, behandle og vstere relatvt hyppgt forekommende ldelser og symptomer fra mamma, f.eks: Infekton Hudforandrnger Smerter Tumor Gynækomast hos mænd og drenge Mammahypertrof Rolle: Medcnsk ekspert. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. fokuseret ophold. det specalespecfkke nr. 6 (fokuseret ophold). 6 (fokuseret ophold) 4-6 33
44. Patenten med urologske klager Kunne håndtere patenter med akutte og kronske urnvejsklager. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med hyppge urnvejssymptomer f.eks.: Hæmatur Dysur Pollaksur Urnretenton Inkontnens Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med: Urnvejsnfektoner Stensygdomme Prostata- og testssygdomme af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 1 + 2 + 4. Godkendelse ved 1 2 4 4-6 Kunne rådgve om hjælpemdler tl nkontnente. Kunne nformere om, vejlede og vurdere et væske/vandladnngsskema. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patenter, herunder kunne skfte uretral- og topkateter. Kunne varetage kontrol af patenter med recdverende urnvejsnfektoner. Rolle: Medcnsk ekspert. 45. Patent med symptomer på perfer kar- Kunne håndtere patenter med karrelaterede ldelser. Kunne dfferentere mellem arterø- nr. 1 + 2. 1 2 1-3 34
ldelse se og venøse ldelser. Kunne dagnostcere, behandle/vstere patenter med mulg perfer karldelse f.eks.: Smerter underekstremterne Varcer Ensdgt kruralt ødem Ulcus crur Dyb venetrombose. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 46. Barnet med luftvejssymptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng og behandlng af børn med symptomer fra øvre luftveje og lunger. Kunne dagnostcere fremmedlegeme lunger og øvre luftveje. Kunne prmært udrede og vstere børn med hjertemslyd/takykard. Kunne prmært udrede og vstere børn med dyspnø/hoste. Kunne rådgve om allergprofylakse. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 5. 5 4-6 Kunne udrede, værksætte behandlng og kontrol af allerg. Kunne udrede, værksætte behandlng og kontrol af astma. Kunne udrede ved recdverende luftvejsnfektoner. 47. Gravdtet, fødsel og puerpe- Rolle: Medcnsk ekspert. Demonstrere ndgående kendskab tl den normale gravdtet, fødsel, amnng og vejledersam- 4-6 35
rum 1 af 2 barselsperode. Kunne varetage svangreprofylaktske undersøgelser efter vejlednnger herfor, herunder rådgve og vejlede omkrng lvsstlens betydnng for gravdtet og foster. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. tale Kunne koordnere samarbejdet omkrng den gravde med jordemoder, fødested og andre relevante samarbejdspartnere. det specalespecfkke Kunne rskovurdere gravdteten, herunder nformere om prænatal dagnostk, vstere og agere på sygelge tlstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgve og foretage relevant vstaton ved tdlge gravdtetskomplkatoner f.eks. ved blødnnger, smerter eller hyperemess. 48. Barnet med symptomer fra centralnervesystemet Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere børn med hovedpne, kramper og andre symptomer fra CNS. Kunne dagnostcere og behandle ukomplceret hovedpne. Kunne værksætte akut behandlng ved kramper. Kunne prmært udrede og vstere børn med forsnket psykomotorsk udvklng. Kunne prmært udrede og vstere af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 5. 5 4-6 36
børn med komplceret hovedpne og anfaldsfænomener. Kunne prmært udrede og vstere børn med adfærdsforstyrrelser og Indlærngsvanskelgheder. 49. Barnet med gener fra bevægeapparatet Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne prmært udrede og vstere børn med: Halten Foddeformteter Ekstremtets- og rygsmerter Ledsmerter Hofteldelser. Rolle: Medcnsk ekspert. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 5. 5 1-3 50. Det socalt utlpassede barn Kunne varetage prmær udrednng, vstaton og rådgvnng forhold tl det socalt utlpassede barn. Kunne prmært udrede og vstere børn samt gve nformaton tl forældre med: Hyperaktve børn Børn med usædvanlg/bekymrngsvækkende adfærd Trste/stlle børn Børn med opmærksomhedsforstyrrelser. det specalespecfkke det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). Gruppebaseret supervson. 5 4-6 Rolle: Medcnsk ekspert. 37
51. Barnet med udvklngsforstyrrelse eller trvselsproblem Kunne varetage prmær udrednng og behandlng af børns trvsel/udvklng. Kunne vejlede ved adpostas. Kunne handle ved tegn på dårlg trvsel og ved dårlg kontakt mellem barn og voksen. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 5. 5 4-6 Kunne vurdere og vstere tdlg eller sen pubertetsudvklng. Kunne erkende og vstere ved vækstforstyrrelser. det specalespecfkke Kunne udrede og vstere ved træthed og naktvtet. 52. Det truede barn Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne dentfcere børn, der er truet psyksk, socalt eller somatsk samt deltage samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykske, socale og somatske faktorer, der udgør en rsko for barnets trvsel/udvklng. Kunne handle på mstanke om vold, omsorgssvgt eller seksuelt msbrug f.eks. ved uforklarlge frakturer og kropsnære hæmatomer. Kunne handle ud fra socallovgvnng og etske overvejelser vedrørende børn. Kunne ndgå samarbejde om det af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret superv- nr. 5. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 5 6-9 38
truede barn. son. Redegøre for støttemulgheder tl børn med syge/socalt belastede eller msbrugende forældre. det specalespecfkke 53. Barnet med ondt maven Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage prmær udrednng/vstaton af børn med mavepne. Kunne værksætte udrednngsprogram for mavesmerter, såvel somatske som psykosomatske. Kunne håndtere barnet med spædbarnskolk, samt nformere barnets forældre. Kunne håndtere det alment upåvrkede barn med tlbagevendende smerteklager. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 5. 5 1-3 54. Det kronsk syge barn Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne varetage omsorg for og kontrol af kronsk syge børn. Erkende og handle på forværrng og/eller complancesvgt. Kunne fastholde kontakten med famlen under et barns langvarge sygdomsforløb. Kunne koordnere sygdomsforløb samarbejde med sygehusafdelng, patent og famle. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 5. 5 6-9 39
Være opmærksom på andre søskendes og den øvrge famles trvsel ved ressourcekrævende sygdom. Kunne håndtere mstanke om genetsk ldelse og foretage basal rådgvnng og vstaton. Kunne søge relevant, opdateret vden om udrednng, hyppge problemer og behandlngsmulgheder vedrørende børn med specfkke ldelser, som forekommer den aktuelle prakss. Kunne yde støtte tl famler med børn med sjældne sygdomme. 55. Patenten med ondt et eller flere led Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med smerter led. Kunne foretage relevant fokuseret anamnese og ledundersøgelse og agere relevant på alarmsymptomer. Kunne varetage prmær udrednng, behandlng og vstaton af patenter med akutte eller kronske ledsmerter, herunder patenter med: Ledsmerter uden specfk ledaffekton (artralger) Degeneratve ledldelser herunder artrose Inflammatorske ledldelser herunder reumatod artrt Infektøse ledldelser Reaktve ledldelser Ledsmerter sekundære tl ma- af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. supervseret trænng færdghedslaboratorum. det specalespecfkke nr. 2. 2 4-6 40
lgne sygdomme. Kunne foretage ledpunktur og evt. aspraton samt medcnnjekton et af kroppens større led f.eks. skulder eller knæ. Indgå et samarbejde med reumatolog om montorerng af patenter med kronske nflammatorske sygdomme, herunder kende bvrknnger og forholdsregler ved hyppgt anvendte behandlngsformer (shared care). 56. Den gamle patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kende tl de særlge forhold, der gør sg gældende for den gamle patent herunder multmorbdtet, faldtendens, funktonstab, psykologske og socale problemer. Kunne varetage udrednng, dagnostk og behandlng af den gamle patent med fokus på f.eks.: Funktonstab Polyfarmac Medcnerng med præparater med uhensgtsmæssge bvrknnger Smertebehandlng Obstpaton Inkontnens Iatrogen betngende symptomer Syns- og høresvækkelse Sorg og trsthed. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 1 + 2. 1 2 6-9 Kunne varetage forebyggende tltag 41
hos gamle patenter f.eks: Forebyggelse af faldtraumer Vejlede kost- og vtamnbehov Vejlede alderssvarende moton og fyssk aktvtet Styrke complance Udføre forebyggende hjemmebesøg. 57. Den forvrrede patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne udrede den konfuse/forvrrede/delrøse patent, med fokus på dagnostk af Depresson Demens, herunder udrednng og kunne redegøre for forskelle klnske symptomer og objektve fund ved prmær og sekundær demens Somatsk delr hos ældre Konfuson nduceret af medcn eller alkohol Kunne anvende relevant psykometrsk test, herunder kende den anvendte tests begrænsnnger. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 1 + 2 + 3. 1 2 3 6-9 58. Patenten med seksuelle problemer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med seksuelle problemer. Kunne afhjælpe fysske gener hos den kvndelge patent ved seksuelle gener betnget af organske forandrnger. Kunne koble præventonsvejlednng med åbenhed for samtale om seksuelle af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 9-12 42
funktoner/dysfunktoner. Kunne tale med patenten om den seksuelle formåen forskellge aldre og kunne sætte seksualteten nd en sammenhæng med patentens lvsstuaton øvrgt. det specalespecfkke Kunne tale med den kvndelge patent/parret om seksuelle problemer og evt. anvse yderlgere mulgheder for hjælp og støttende samtale. Kunne tale med den mandlge patent/parret om mpotens, kunne dfferentere mellem forskellge former og kunne anvse behandlngsmulgheder. Kunne tale med patenten om seksualtet og seksuelle problemer og vurdere, hvorvdt der er tale om normale varatoner eller sygelge tlstande og evt. anvse behandlngsmulgheder. 59. Patenten med neurologske symptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med neurologske symptomer. Undersøge, vstere og håndtere patenter med: Pareser Kramper Tremor Paræsteser Sansetab Neurogene smerter Kogntve forstyrrelser. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specale- Struktureret observaton af en konsultaton (KV 2). 3-6 43
I samarbejde med en neurologsk afdelng kunne håndtere patenter med neurologske sygdomme f.eks. mgræne, apoplexa cerebr, epleps, parknsonsme, dssemneret sklerose, organske psykosyndromer. specfkke Kende tl regler om anvendelse af motorkøretøj relaton tl neurologske sygdomme. 60. Patenten med hovedpne 61. Patenten med svmmelhed Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med hovedpne. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med hovedpne f.eks. som følge af: Spændngshovedpne Medcnnduceret hovedpne Mgræne Intrakranelle processer Anden akut behandlngskrævende hovedpne. Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med svmmelhed. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med svmmelhed af både somatske og psykologske årsager f.eks.: Bengn stllngsbetnget svmmelhed Ldelser og nær balance organet Kardovasculær ldelse af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. nr. 1 + 2. 1 2 3-6 3-6 44
Metabolske årsager Elektrolytforstyrrelser Cervkale dysfunktoner Ortostatsk svmmelhed Medcnbvrknnger Msbrug Psykologske årsager det specalespecfkke 62. Patenten med spseforstyrrelse Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med spseforstyrrelser. Kunne dagnostcere og vstere patenter med spseforstyrrelser. Kunne ndgå behandlngen af patenter med spseforstyrrelser evt. samarbejde med en psykatrsk behandlngsenhed. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. 6-9 Kunne anvende relevant vden vstatonen af patenter med forskellge former for spseforstyrrelser det specalespecfkke 63. Den trste eller agterede patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med depressonslgnende symptomer. Kunne skelne mellem eksstentelle reaktoner som f.eks. sorg, krse, stress og behandlngskrævende depresson. Kunne dagnostcere depresson, værksætte behandlng og følge forløb prakss. Kunne dagnostcere fødselsdepresson og depresson opstået efter alvorlg somatsk af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. gruppebaseret supervson. 1-3 45
sygdom. Kunne anvende en relevant psykometrsk test, herunder forholde sg tl testens styrker og svagheder. det specalespecfkke Kunne foretage relevant vstaton ved alarmsymptomer og/eller utlstrækkelg behandlngsrespons. Demonstrere evne tl at rumme /tackle og forstå vrede, samt afdække den tlgrundlggende årsag. Kunne varetage prmær vejlednng ved eksstentelle reaktoner og stresstlstande. Kunne dagnostcere og gve relevant behandlng tl patenter med stressrelaterede tlstande. 64. Patent med angstsymptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med angst. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med angstsymptomer som f.eks.: Pankangst Generalseret angst Obcessve Compulsve Dsorder Fobske angsttlstande Belastnngsreakton PTSD Angstsymptomer der ndgår en depresson af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke nr. 3. 3 6-9 46
65. Den socalt utlpassede patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere socalt utlpassede personer. Kunne håndtere socalt utlpassede personer med en opmærksomhed på, at dsse personer kan have en underlggende psyksk eller somatsk sygdom. Have kendskab tl de forskellge typer af personlghedsforstyrrelser. Kunne vstere eller dagnostcere patent med mulg personlghedsforstyrrelse. Gruppebaseret supervson. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. gruppebaseret supervson. Godkendelse ved 6-9 Kunne behandle og håndtere dagnostcerede patenter med en personlghedsforstyrrelse og deltage den socalmedcnske behandlng og vurderng af f.eks. erhvervsevne, ofte samarbejde med andre relevante faggrupper. det specalespecfkke Kunne agere på vden om, at margnalserede gruppers levevlkår har betydnng for mulgheder for lægelg behandlng af dem. 66. Patenten med uforklarede symptomer Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne udrede og håndtere patenten med funktonelle symptomer. I mødet med den dagnostsk uafklarede patent; kunne rumme den faglge uskkerhed på hensgtsmæssg vs. af vdenssøgnng med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 6-9 47
Kunne genkende sygdomsmønstre af både enkelt organ (gasrontestnale kardopulmononale, muskuloskeletale eller almene symptomer) type og flere organtyper, der kke bedre kan forklares ved tradtonelt defneret somatsk eller psykatrsk sygdom, samt kunne dagnostcere helbredsangst. Kunne foretage relevant dfferentaldagnostsk udrednng uden at medvrke tl sygelggørelse af patenten. Kunne udrede og håndtere funktonelle symptomer og lette tlfælde af funktonelle ldelser så de kke kronfceres. relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. det specalespecfkke Gruppebaseret supervson. Kunne gå dalog med patenten om kompleksteten dsse symptomer, herunder at hjælpe patenten tl at korrgere unødg bekymrng og vedlgeholdende sygdomsadfærd samt nddrage relevante forklarngsmodeller og specfkke behandlngstltag. 67. Patenten med dabetes melltus Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med dabetes melltus 1 og 2. Herunder: Opstarte og justere behandlngen af type 2-dabetes Justere behandlng af type 1- dabetes Behandle hyper- og hypoglyk- af vdenssøgnng relaton tl patentbe- nr. 1 + 2. den stukturerede 1 2 3-6 48
æm Behandle co-morbdtet f.eks., hypertenton og hyperlpdem Dagnostcere dabetske senkomplkatoner Foretage relevant vstaton ved dabetsk ketoacdose Rådgve om patentuddannelse prmær- eller sekundærsektor Styrke dabetespatentens mestrngsevne, egenomsorg og lvskvaltet Følge dabetes patenter almen prakss efter evdensbaserede vejlednnger handlng. undervsnng prakss. det specalespecfkke 68. Den kronske patent II Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med kronsk sygdom; etablere og vedlgeholde kontakten og montorere og justere behandlng takt med sygdomsudvklng, nden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmsk hjertesygdom Hypertenson Astma KOL Myksødem/Tyreotokskose Reumatologske ldelser Osteoporose Demens Apopleks Adpostas. Kunne ndgå tværfaglgt samarbejde omkrng den kronske patent og kunne påtage sg opgaven som tovholder. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. undervsnng prakss. det specalespecfkke nr. 2. 2 9-12 49
Kunne håndtere manglende complance. Kunne håndtere sksmaet mellem den deale og den mulge behandlng det enkelte patentforløb. Kunne understøtte egen omsorg. Kunne foretage samtale mhp. at styrke den personlge motvaton. 69. Den trætte patent Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med træthed. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med træthed eksempelvs som følge af: Medcnske tlstande (f.eks. anæm, myxødem, Mb cords, nyreldelser, reumatologske ldelser, søvnapnø, bvrknng tl anden behandlng og mangel tlstande) Malgne ldelser Psykosocale årsager (f.eks. belastnngssyndrom, medcnsk uforklarlg sygdom, alkohol og medcnmsbrug, depresson) af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke 1-3 70. Patenter med ødemer og patenter med vægttab Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere patenter med ødemer og/eller patologsk vægttab. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med ødemer f.eks.: Kardovaskulære sygdomme af vdenssøgnng nr. 1 + 2. 1 2 1-3 50
Nyreldelser Immoblsaton Leverldelser/asctes Hypotyreose Infektoner/tromboflebtter Medcnbvrknng Allerg (Quncke) Nutrtvt betngede ødemer relaton tl patentbehandlng. Kunne dagnostcere, behandle og vstere patenter med vægttab f.eks.: Malgne ldelser Anoreks Dabetes melltus Hypertyreose Malabsorpton 71. Patenten med malgn ldelse Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne ndgå behandlngen af patenter med cancersygdomme. Kunne varetage prmær udrednng af patenter med symptomer på mulg malgn sygdom. Kende tl lokale prædefnerede udrednngsforløb ved alarmsymptomer. Håndtere klnsk mstanke om malgn ldelse ved mndre oplagte symptomblleder. Kunne nformere velafbalanceret om sandsynlg eller dagnostceret malgn ldelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patent krse. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 6-9 51
Være opdateret om genetske dspostoner tl malgn ldelse og kunne nformere herom. Kende tl etske dlemmaer ved screenng for genetsk dsposton tl alvorlg sygdom. Kunne håndtere bvrknnger, nfektoner eller andre følgesygdomme hos kke ndlagte patenter forbndelse med cancerbehandlng. Kunne ndgå kontrollen af patenter med langvarg cancer sygdom. Kunne håndtere termnalt syge patenter herunder: Etablere, ndgå og evt. lede et tværfaglgt samarbejde omkrng den termnale patent eget hjem Håndtere døende menneskers fysske, psykske, socale og eksstentelle behov Varetage pallatonen af de hyppgste symptomer et uhelbredelgt sygdomsforløb Vejlede patent og pårørende om de socale hjælpemulgheder forbndelse med pallatve forløb 72. Samarbejde og ledelse almen prak- Rolle: Medcnsk ekspert. Kunne håndtere samarbejde og have kendskab tl ledelse nternt prakss. ledelse og admnstraton af almen 9-12 52
ss Redegøre for formål med og ndhold af: Informaton fra prakss tl patenterne Medarbejderudvklngssamtaler (MUS) Kollegale vedtægter for læger Samarbejdsaftaler og kontrakter Kende tl: Ledelsesprncpper Rettgheder og plgter som arbejdsgver Personaleforhold herunder overenskomster og ansættelse Prncpper for delegerng af opgaver og ansvar tl personale Udvklng af personalepoltk Uddannelse af personale Arbejdspladsvurderng Konflkthåndterng Begreber og regler om skkerhedsorgansatonen prakss. de generelle kurser (ledelse og admnstraton). det specalespecfkke Deltage Interne konferencer Personalemøder, herunder udarbejde dagsorden og være mødeleder samt skrve referat Interessentskabsmøder/ejermøder Medarbejderudvklngssamtaler 73. Økonomsk prakssdrft Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kende tl prncpper for økonomsk drft af almen prakss, herunder kende tl ledelse og admnstrat- vejledersam- 9-12 53
Budgetlægnng og regnskab Regler for bogførng Indtægter almen prakss Omkostnnger almen prakss Forhold vedrørende køb og salg af prakss herunder goodwll, nventar, bygnnger og fnanserngsmulgheder Forskrngsforhold almen prakss, herunder forskrng vedrørende arbejdsskade og lægeansvar on af almen prakss. det specalespecfkke tale Kunne redegøre for forskellge prakssformer, ejerformer og kontrakter. Deltage nterne regnskabsmøder. 74. Prakssdrft Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kende tl den almndelge drft af prakss. Kunne anvende gældende overenskomst for prakssdrft, herunder kende tl anvendelsen af 93-opgørelser, afregnng med kontoret for Prmær Sundhed regonen og gennemgang af returregnnger. ledelse og admnstraton af almen prakss. det specalespecfkke 6-9 Kunne demonstrere vden om sammenhængen mellem prakss' målsætnnger og den praktske ndretnng af klnkken, herunder betydnngen af klnkkens paraklnske funktoner. Kunne ordnere medcn under hensyntagen tl bevdsthed om 54
prsfastsættelse. Kunne llustrere anvendelse af rekommendatonslster og medcndatabase f.eks. Ordprax. Kunne angve ndkøbsmulgheder af medcn og artkler tl anvendelse prakss, herunder kunne sammensætte relevant ndhold egen lægetaske. Kunne anvende anbefalede standarder for hygejne prakss. Kunne strukturere egen arbejdsdag. 75. Anmeldel-sesplgt 76. Etk og tavshedsplgt Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kunne handle ud fra regler om anmeldelses- og underretnngsplgt. Kunne anmelde: Arbejdsbetnget ldelse/ulykke Lægemddelbvrknng Anmeldelsesplgtge sygdomme Utlsgtet hændelse Anmeldelse tl patentskadeforskrngen Kunne foretage underretnng tlfælde med omsorgssvgt. Rolle: Professonel. Kunne håndtere lægens etske rolle og etske dlemmaer. Kunne håndtere dlemmaet mellem rollerne som patentens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforval- af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. det specalespecfkke af vdens- med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 1-3 9-12 55
ter og som klnsk evdendsbaseret beslutnngstager. Kunne håndtere stuatoner, hvor der opstår konflkt mellem patentens autonom og lægens retsskkerhed - herunder anvendelse af Lov om lægers tavshedsplgt. Kunne håndtere anmodnng om journaldata tl tredjepart f.eks. et forskrngsselskab. Kunne håndtere det etske dlemma med modstrdende ønsker og nteresser hos medlemmer af samme famle. Kunne talesætte og handle forbndelse med hændelser, hvor der forekommer dskrmnerende eller undertrykkende adfærd over for patenter eller personale. søgnng relaton tl patentbehandlng. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke Kunne håndtere medvrken poltets efterforsknng. 77. Tovholderfunktonen Rolle: nformaton - Kunne varetage en koordnerende funkton patentbehandlngen. Kende prncpperne for det samarbejde, der er én af forudsætnngerne for at opnå et godt patentforløb. Kunne reflektere over epkrser og notater fra ambulante forløb og planlægge det vdere patentforløb. Kunne reagere adækvat på abnorme af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 4-6 56
undersøgelsesresultater, og ud fra faglge og samfundsøkonomske forhold vstere patenter tl optmal behandlng. af systematske refleksve optegnelser. Udvse evne og vlje tl at agere som tovholder/nøgleperson for patenter, herunder lede og koordnere et patentforløb, og genkende den praktserende læges rolle og ansvar. det specalespecfkke 78. Teoretske forståelses-rammer Rolle: Leder, admnstrator og samarbejder. Kende forskellge praktske og teoretske forståelsesrammer, som er knyttet tl forskellge vdenskabelge metoder f.eks.: Patentperspektv kontra lægeperspektv Bomedcnsk Socokulturel Psykologsk Eksstentel Patogenetsk Erkende, at vden er dynamsk og tds- og kontekstafhængg, og kunne demonstrere en analytsk, krtsk tlgang tl specalets vdens- og erfarngsgrundlag. forsknngstrænng. det specalespecfkke nr. 7. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5), evt. kan kompetencenummer 80 ndgå samtalen. 7 (forsknngstrænng) 1-3 Kunne reflektere over, hvordan forskellge teoretske forståelsesrammer gver nye handlemulgheder prakss. Rolle: Akademker. 57
79. Personlg uddannelse og udvklng Kunne demonstrere forståelse for, at lvslang lærng og udvklng er en forudsætnng for klnsk vrke som praktserende læge, herunder forstå påvrknnger fra egne følelser, egen adfærd og etk, som betydende faktorer for en god balance mellem arbejds- og prvatlv. Demonstrere forståelse for nødvendgheden af at afsætte td og ressourcer tl personlg og faglg udvklng, og hvordan dette er en forudsætnng for kvalfceret lægefaglghed, og at det modvrker udbrændthed. forsknngstrænng. undervsnng prakss. det specalespecfkke med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 9-12 Kunne planlægge eget efteruddannelsesforløb. I planlægnngen kunne nddrage anvendelsen af elementer som: Audt Selvreflekson Utlsgtede hændelser Egne styrker og svagheder Eget faglge nveau Lærngsstrateger og lærngsstl Nødvendge ressoucer tdsmæssgt og personlgt. Kunne regstrere egne uddannelsesaktvteter. 80. Kvaltetsudvklng og forsknng Rolle: Akademker. Kunne angve prncpperne for og formålet med kvaltetsudvklng og medcnsk teknologvurderng. Kunne angve de almndelgste vdenskabelge metoder, deres forsknngstrænng. det specale- nr. 7. med henblk på 7 (forsknngstrænng) 9-12 58
styrker og svagheder og kunne vælge metode afhængg af formålet, herunder være opmærksom på, at klnske vejlednnger ofte kke nkluderer alle relevante faktorer (f.eks. etnctet og socalgruppe som rskofaktorer). specfkke vurderng af refleksonsevne (KV 5), evt. hvor kompetencemål 78 og 80 behandles samtdgt. Kunne angve prncpperne for udfærdgelsen af en protokol og kunne gennemføre enten et ltteraturstudum eller et forsknngs- /kvaltetsudvklngsprojekt under vejlednng. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem samarbejde med tutor. Kunne omsætte undren tl konkret problemformulerng. Kunne præsentere/formdle egne resultater og tage stllng tl deres klnske relevans. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af ekssterende vden. Kunne medvrke tl kvaltetsudvklng prakss. 81. Når professonal-smen udfordres Rolle: Akademker. Kunne håndtere klagesager, herunder kunne reflektere over lærngspotentalet dsse. Demonstrere evne tl at ndrømme af systemat- med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 9-12 59
og forklare fejl over for patenter og pårørende. Kunne demonstrere, hvordan fejl kan bdrage tl lærng. Kunne håndtere utlsgtede hændelser og egen suboptmale kompetencenveau konstruktvt, herunder kunne værksætte relevant opfølgnng og ndberetnng. Kunne håndtere trusler. ske refleksve optegnelser. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke Have kendskab tl de kollegale netværk og evt. egen og andres benyttelse af dsse. Kunne ndgå et sådant netværk, og udvse åbenhed overfor dalog og erfarngsudvekslng. 82. Udvklng af klnsk prakss Rolle: Professonel. Kunne tlegne sg ny vden og krtsk vurdere denne på baggrund af forståelse for fejlklder og begrænsnnger. Have kendskab tl evdensbaseret vden og DSAM's klnske vejlednnger. Kunne analysere struktur, proces og resultater af egen klnsk prakss. Kunne anvende mplementerngsstrateger, der aktvt værksætter og fastholder forandrnger egen prakss under krtsk hensyntagen tl relevans og gyldghed. af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. ledelse og admnstraton af almen prakss. 9-12 60
Kunne etablere og vedlgeholde et system tl opbevarng og genkaldelse af vden tl brug for den klnske prakss. det specalespecfkke Drøfte nedenstående strateger tl ændrng af klnsk adfærd prakss og mplementerng af ny vden: Kollegal erfarngsudvekslng Fastsættelse af behandlngsmål Kursusaktvetet prakss Smågruppebaseret efteruddannelse. Kunne værksætte forandrngsprojekter f.eks. efter PDSA-metoden (plan-do-study-act) eller tlsvarende. 83. Patenten, der konsulterer lægen efter kl 16 Rolle: Akademker. Kunne ndgå den uddannelsesgvende regons lægevagt, herunder: Indgå et kollegalt samarbejde vagten Varetage funktonen som konsultatonslæge, kørende læge og vsterende læge lægevagten Prortere td og opgaver vagten Redegøre for de overordnede overenskomstmæssge forhold for vagten Handle efter den lokale vagtnstruks. Lægevagtkursus, som afholdes regonalt og jævnfør DSAMs anbefalnger det antal mnmumsvagter, som anført på kvalfkatonskort 7. nr. 7. 7 Godkendes måned 9-12 61
84. Den almenmedcnske tlgang Rolle. Medcnsk ekspert. Kunne demonstrere en almenmedcnsk tlgang tl klnske problemer. Kunne forholde sg professonelt tl problemstllnger, hvor lægens og måske fagets teoretske vdensgrundlag er sparsomt. Kunne foretage relevant vdenssøgnng klnske stuatoner. det specalespecfkke af vdenssøgnng relaton tl patentbehandlng. med henblk på vurderng af refleksonsevne (KV 5). 3-6 Udvse en pragmatsk tlgang tl klnsk problemløsnng samarbejde med patenten på bass af tlgængelg vden og klnsk erfarng. Kunne drøfte faglg uskkerhed konstruktvt med kollegaer og med patenten. Kunne ndgå konstruktvt faglg erfarngsudvekslng prakss og gruppebaseret efteruddannelse. Være bevdst om almenmedcnerens rolle sundhedsvæsenet og samfundet. af systematske refleksve optegnelser. gruppebaseret supervson. det specalespecfkke Rolle: Professonel. 62
3.2 Kort beskrvelse af lærngsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderngsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Almen prakss, fase 1 Lærngsmetoder: Som anført målbeskrvelsen Kompetencevurderngsmetoder: Kompetencevurderngsmetode 2 og 4 (observaton af hhv. konsultaton og procedure) gennemføres regelmæssgt gennem forløbet, så én af de 2 anvendes ca. hver 2. uge. Det er tanken, at brugen af dsse 2 metoder dels skal tjene tl at styrke den løbende udvklng af lægens færdgheder generelt, og dels tl brug for kompetencevurderng forbndelse med godkendelse af de enkelte kompetencemål. De vurdernger, der foretages fase 1 kan evt. også ndgå ved godkendelse af kompetencer fase 2. Hosptalsansættelser: Lærngsmetoder: Som anført målbeskrvelsen Kompetencevurderng: Afdelngerne er ansvarlg for at godkende dele af kompetencemålene. Sygehusafdelngerne skal bdrage tl løbende udfyldelse af de relevante kvalfkatonskort, da dsse skal medbrnges på returdagene tl endelg godkendelse af kompetencemål, det samtlge kompetencemål skal godkendes endelgt almen prakss. 3.3 Oblgatorske kurser og forsknngstrænng Specalespecfkke kurser Dsse er natonale og er beskrevet målbeskrvelsen (www.sst.dk) og organseres va DSAM. Se mere på speam.dk Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet målbeskrvelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsagelgt regonalt, af det regonale vdereuddannelsessekretarat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygnng og varghed samt tlmeldngsprocedure. Lægen skal selv holde sg orenteret om de regonale vlkår, nklusv vlkår for tlmeldng. Lnk: kurser Forsknngstrænng Forsknngstrænngsmodulet er placeret fase 2. Du fnder mere nformaton om ndhold, tlmeldng mv. på forsknngstrænng 63
4. Uddannelsesvejlednng Under ansættelsen skal der gves uddannelsesvejlednng som anført målbeskrvelsen (kan ses her). Ansættelse prakss, fase 1, 2 og 3: Organserng af den lægelge vdereuddannelse Den daglge vejlednng varetages af tutor den prakss, hvor du er ansat. Både tutorer og uddannelseslæger kan derudover søge råd og vejlednng hos den lokale uddannelseskoordnator eller PKL (postgraduat klnsk lektor). Dverse nformaton om uddannelsen, herunder råd og redskaber tl vejlednngen fndes på www.laegeuddannelsen.dk og dsam.dk Rammer for uddannelsesvejlednng, uddannelsesplan, supervson og klnsk vejlednng: Der henvses tl prakssbeskrvelsen for dn prakss. Intro: Mål 1-8. 6 af målene skal kompetencevurderes efter KV1; mål 4 forud gået af KV 2 to gange og mål 7 forud gået af KV2 tre gange. Alt efter hvordan det kan tlpasse med fravær (kurser, fere) afsættes td hertl med et tl to mål månederne 2 tl 5. De omtalte KV2 fordeles over td, så udvklng kan afspejles. Mål 3 godkendes efter KV 3 to gange; første gang efter 1½ måned, 2. gang måned 5 eller 6. Mål 8 planlægges så undervsnngen lgger efter et af uddannelseslægen udarbejdet kvaltetsprojekt. Fase 1: Mål 9-20. 9 mål skal kompetencevurderes efter KV 1; alt efter hvordan det kan tlpasses med fravær afsættes td hertl med en måned 1, tre måned 2 og 4 og to måned 3. Mål 16 og 20 forud gås af KV 4 som programsættes af uddannelseslæge/tutor fællesskab. Omkrng mål 17: I måned 3 afsættes KV 2 første gang, måned 5 KV 2 anden gang og måned 6 KV 5. Mål 18 og 19: I måned 5 gennemføres KV 5. Returdage: Mål 21-35. I alt således 15 mål som skal kompetencevurderes løbet af 2½ år. Under ophold på medcnsk afdelng planlægges kvalfkatonskort 2 for mål 22, 23, 25, 26 og 27 at blve gennemgået (og kompetencevurderet ved KV 1 hvs kvalfkatonskort 1 for de samme mål er godkendt fra akutafdelngen gælder kke for mål 26) Under ophold på gynækologsk afdelng gennemføres KV 1 for mål 28 (sammen med kvalfkatonskort 4) og mål for mamma Under ophold på pædatrsk afdelng planlægges for mål 29 KV 2 første og fjerde måned efterfulgt af KV 1. Mål 32, 33 og 35 kompetencevurderes ved KV 1 sammen med kvalfkatonskort 5. 64
Under ophold på psykatrsk afdelng kompetencevurderes mål 30 og 31 ved KV 1 (for mål 31 sammen med kvalfkatonskort 3) Under ophold på akutafdelng planlægges mål 21 og 24 ( 1 + KV 1) samt mål 34 Desuden planlægges kvalfkatonskort 1 for mål 22, 23, 25, 26 og 27 at blve gennemgået (og kompetencevurderet ved KV 1 hvs kvalfkatonskort 2 for de samme mål er godkendt fra medcnsk afdelng) Fase 2: Mål 36-47. 11 mål skal kompetencevurderes ved KV1 mål 40 forud gås af KV4 og målene 41-47 sammen med kvalfkatonskort. Dsse aftales mellem uddannelseslæge og tutor så der gennemføres ca. 2 om måneden. Mål 36 skal kompetencevurderes ved KV5; afholdes måned 5 eller 6. Fase 3: Mål 48-84. 26 mål skal kompetencevurderes ved KV1, 13 af dsse sammen med forskellge kvalfkatonskort. Dsse aftales mellem uddannelseslæge og tutor så der gennemføres 2 tl 3 om måneden. 11 mål skal kompetencevurderes ved KV5. Dsse aftales mellem uddannelseslæge og tutor så der gennemføres 1 tl 2 om måneden. Udarbejdelse af uddannelsesplan Den personlge uddannelsesplan udarbejdes prmært af uddannelseslægen, rammerne dskuteres herefter med tutor ved ntroduktonssamtalen og løbende ved opfølgende samtaler. Supervson og klnsk vejlednng det daglge arbejde og Rammer for uddannelsesvejlednng Der er dagsplanen afsat 15 mnutter formddag og 15 mnutter eftermddag tl konference (gælder for alle klnkken). Derudover er afsat 30 mnutter daglg tl uddannelseslægens supervson. V er supervsor på skft. Der kan supervseres konkrete patenthstorer eller mere overordnende emner. Der er løbende ntern undervsnng klnkken 65
5. Evaluerng af den lægelge vdereuddannelse Uddannelseslægernes evaluernger af prakss og de enkelte sygehusafdelnger foretages på www.evaluer.dk og følges af PUK og sygehusledelserne med henblk på optmerng af uddannelsen. 66
6. Nyttge kontakter Postgraduat klnsk lektor for denne uddannelse: Fndes på hjemmesden for det regonale vdereuddannelsessekretarat klnske lektorer Specaleselskabets hjemmesde www.dsam.dk, www.fyam.dk Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Regonalt sekretarat for lægelg vdereuddannelse Vdereuddannelsesregon Øst: www.laegeuddannelsen.dk 67