Fra patient til patient: Tidlig prostatakræft hvad nu? Aktiv overvågning, operation, bestråling?

Transkript

1 Fra patent tl patent: Tdlg prostatakræft hvad nu? Aktv overvågnng, operaton, bestrålng? Dette er en nformatonsbrochure du skal selv træffe valget

2 Hvordan vælger du den rgtge behandlng? Du skal samle oplysnnger om dn nye sygdom ved at tale med læger og sygeplejersker. De er specalster og vl gerne støtte dg. Læger fra flere specaler vl drøfte dt tlfælde, for at dn læge bagefter sammen med dg kan dskutere behandlngsmulghederne. Du skal tage td tl dne overvejelser - sygdommen løber kke løbsk på en uge. Og du skal kke mndst selv fornemme, at du træffer det rgtge valg. Fakta om Prostata Prostata er en krtel på størrelse med en valnød. Prostata danner en del af sædvæsken og har betydnng for sædcellernes funkton. Sædvæsken holdes flydende af et enzym (PSA), som også kan måles blodet. Prostata sdder bækkenet lge under urnblæren. Urnrøret løber gennem krtlen på et stykke. Ved en operaton fjernes et stykke urnrør tæt ved blærens lukkemuskel. Derfor blver mange utætte (nkontnente). Prostata vokser hos mange ældre mænd uden, at det er en kræftsygdom. Det gver vandladnngsbesvær (slap stråle og dårlg tømnng). Det er ufarlgt og kan behandles. Vækst af prostata kan med alderen gve vandladbesvær De fleste ældre mænd har unormale celler deres prostata. De fleste af kræftcellerne deler sg sjældent og er derfor ufarlge. En mndre del deler sg hurtgt det kan udvkle sg tl en lvstruende kræftsygdom. Jo før, den kommer under behandlng, jo bedre. Der fndes mellem-aggressve celletyper, hvor man kan vælge at udsætte behandlng og med fordel overvåge udvklngen. Læs om prostata, prostatakræft og sygdommens behandlng på www. cancer.dk/prostatakraeft Du er truet lge nu Du er en potentel lvstruende stuaton, som du skal håndtere. Du er en naturlg krse og tvvl om mange tng. Men du er kke alene - tusndvs af andre mænd har stået på det sted, du er dag. Du skal samle vden og fatte en beslutnng mdt krsen. Erfarngen vser, at det kan de fleste klare, så det kan du også. Læs om sygdommen. Tal med dne omgvelser. Fat en beslutnng. Du kommer gennem. Selvom du kke er overbevst om det dag. Tusndvs af danske mænd lever med problemet, så tag kontakt tl dem. Ro på, det går nok alt sammen. 2 PROPA Dagnose: Tdlg prostatakræft 3

3 Om prostatakræft (PCa) PCa er almndelg - formodentlg har halvdelen af alle 60-årge mænd kræftceller prostata. De fleste mænd ved det kke, og kræften behøver kke mange år fremover at gve problemer. Hvs PCa opdages tdlg, og den kke er vokset udenfor prostata, kan den evt. behandles med operaton eller bestrålng. 3 ud af 4 mænd Ofte vokser kræftcellerne langsomt, så det kan vare mange år, før kræften kræver behandlng. Hvs cellerne vokser langsomt, kan man nøjes med at måle udvklngen og handle, hvs væksten accelererer da behandlng har bvrknnger. Du er ked af dn kræftdagnose, men skal være glad for, at den blev fundet for så kan du vælge dn overvågnng/type af behandlng. over 75 år har kræftceller prostata, men kun ganske få dør af den grund Hvor længe kan du overleve? Da dn kræft er opdaget tdlgt, er der en stor chance for, at du kan leve mange år med og uden behandlng. Generelt er mænd med prostatakræft den sdste del af deres lv, og mange af dem vl dø af en anden årsag end prostatakræft. Lægen vl vurdere dn forventede overlevelsestd (uden kræft). 4 PROPA Dagnose: Tdlg prostatakræft Hvs du fejler noget andet, der kan afkorte dt lv, eller hvs du er gammel, vl dn forventede restlevetd påvrke valg af behandlng. Er den under 10 år, vl du typsk blve tlbudt passv overvågnng med PSA-målnger og løbende vurderng med henblk på eventuel hormonbehandlng. Sund lvsstl er altd en god de 5

4 Hvor udbredt er dn kræft? Operaton Det har betydnng for valg af behandlng. T1: Llle lokal knude krtlen T2: Større knude, men krtlen T3: Knuden har fat eller er vokset gennem kapslen Prostata T1 T2 Blære T3 Hvs dn kræft er opdaget tdlgt, så den kun fndes lokalt prostata, vl du måske blve tlbudt en operaton, hvor krtlen fjernes. Ofte gennemføres operatonen med en robot. Du vl formodentlg blve skannet for at skre, at sygdommen kke har spredt sg (metastaser). Hvs operatonen er vellykket, vl dt PSA blve og forblve umålelgt, tl du dør af anden årsag. I nogle tlfælde falder PSA tl næsten 0 efter operaton, men begynder langsomt at stge gen. Sandsynlgvs er en llle klump kræftceller kke blevet fundet, eller en metastase har været så llle, at den kke kunne fndes ved skannngen. Se afsnttet på sde: 8: Hvad nu, hvs kræften breder sg? Du kommer hurtgt hjem efter operatonen. De fleste oplever en kort eller lang, sommetder lvsvarg perode med utæthed for urn og rejsnngsbesvær. Søg vden, så du er forberedt. Bækkenbundstrænng hjælper de fleste, spørg sygehus og dn kommune om tlbud. Der er altd en rsko for skader eller nfekton ved en operaton. Aktv eller Passv overvågnng? Ved aktv overvågnng vl dn kræftsygdom blve fulgt med PSA målng, MR-scannng og bops, og hvs kræften vokser uventet hurtgt, vl du blve tlbudt behandlng. Fordelen ved aktv overvågnng er, at du formodentlg slpper for behandlngsbvrknnger som rejsnngsbesvær og utæthed for urn. Ved passv overvågnng følges dt PSA regelmæssgt med henblk på eventuel hormonbehandlng. Der er en llle rsko for, at sygdommen når at udvkle sg på grund af den udsatte behandlng. Flere gentagne vævsprøver (bopser) er kke helt ufarlge. Der kan komme blodforgftnng 5-10% af tlfældene. Du skal sammen med dn læge træffe det rgtge valg for dg. 6 PROPA Dagnose: Tdlg prostatakræft 7

5 Strålng Bestrålng af prostata er en effektv måde tl at dræbe kræftceller. Gennem de senere år er strålngsteknkken blevet forbedret meget, så bvrknngerne er mndre end tdlgere. Det skyldes bedre strålekanoner og computerstyrng af strålehovedet. Du vl formodentlg blve tlbudt hormonbehandlng et eller 3 år samtdgt med Uskkerhed bestrålng. kan føre tl Hormonerne overbehandlng er en kemsk kastrerng, som hæmmer kræftcellernes delng. Behandlngen øger effekten af strålng, men kan gve en del bvrknnger, specelt tab af rejsnngsevne, sexlyst, knogle- og muskelmasse, tendens tl fedme og mangel på ntatv. Bestrålng og operaton er formodentlg lge effektve metoder. Hvs dn kræft er vokset gennem kapslen, kan strålng være bedre end operaton. Bvrknngerne ved bestrålng vser sg som brandskader. Specelt kan den sdste del af endetarmen blve skadet. Du skal have alt bestrålnger. Bestrålngen overstås på mnutter, men transport tl sygehus kan være tdsrøvende. er vokset. I forbndelse med operaton og bestrålng kan lymfeknudemetastaser behandles. Fndes de senere tlbydes passv overvågnng eller hormonbehandlng. Hormonbehandlng vl hos de fleste forsnke kræftcellernes vækst mange år. Kemobehandlng, sommetder gvet profylaktsk (forebyggende), kan forlænge lvet. Prostatakræft er en famlesygdom Famlen påvrkes meget af, at du er syg. Dne venner er også bekymrede. Selv en arbejdsgver vl (forhåbentlg) kunne forstå dne problemer og aflaste dg en perode. Tal med dem, vær åben om dn sygdom og dne problemer. Det er et forslag, der kke kan efterleves af alle. Tag et famlemedlem eller en god ven med tl lægebesøg. Du er stres- set og hører måske kun det halve af samtalen. Efter samtalen kan I sætte jer sammen og dskutere, hvad der blev sagt. Skrv ned, hvad du vl spørge om, og skrv svarene ned. Dn kone/samlever kan søge fællesskab Prostatakræftforenngens pårørendegrupper. Bestrålngsseren kan kke gentages. Dermod kan man bestråle efter en kke vellykket operaton. Hvad nu, hvs kræften breder sg? Der er altd en rsko for, at en kræft kan brede sg. En llle uopdaget metastase eller en llle klump kræftceller, der kke blev opdaget ved en operaton, kan fortsætte med at vokse. Der fndes en række mulgheder for at løse problemet eller forsnke kræftens vækst. En metastase, f.eks. en lymfekrtel, kan evt. ses på en skannng, ford den 8 PROPA Dagnose: Tdlg prostatakræft 9

6 V håber, du fk brugbar nformaton Du skal selv fatte beslutnng om dn fremtdge behandlng. Læge, sygeplejerske, PROPA, Kræftens Bekæmpelse, famle og mange andre kan hjælpe dg med vden og dskussoner, men beslutnngen er dn. Læger og sygeplejersker er rare og fornuftge mennesker, der gerne vl hjælpe dg. Du skal kke være bange for at bruge deres td. Du skal vde, at flere læger på en (MDT) konference har været med tl at vurdere netop dne behandlngsmulgheder. Du kan få mere nformaton på www. propa.dk og på mange andre hjemmesder f.eks. og Du kan rnge anonymt tl PROPAs patentstøtter - fnd telefonnumre på propa.dk/patentstoette. Du kan deltage fællesskabet med andre PCa ramte og deres famler ved at melde dg nd Prostatakræftforenngen PROPA. Lvskvaltet Hver dag skal være en plusdag! Du skal gøre noget postvt for dne omgvelser og dg selv. Hver dag. Dyrk dn famle og dne venner. Gode samtaler og fælles oplevelser er guld værd. Dyrk sport og moton. Dn krop har godt af at blve brugt. Det er kke skkert, du lever længere men du lever bedre. Sps sundt. Det er kke skkert, du lever længere men du lever bedre. Du må gerne forkæle dg selv og de andre med chokolade, øl, vn og god mad en gang mellem og moderate mængder. Træn hovedet, stl krav tl det. Det er kke skkert, du lever længere - men du lever bedre. Det er sandsynlgt, du har det dårlgt lge nu, men der er lys for enden af tunnelen. Du skal selv kravle gennem den. Tro på fremtden. Dette manuskrpt er skrevet af en 82-årg mand, der blev opereret for 13 år sden. Ordbog: PSA (Prostata Specfkt Antgen) måler aktvteten både prostatas raske celler og kræftceller. Små knuder af kræftceller er derfor vanskelge at påvse, ford deres sgnal blandes med de normale cellers. MR-scannng danner 3D blleder af organer. Med moderne skannere kan man (ofte) skelne mellem raske og syge celler, det bruges bl.a. tl at nedsætte antallet af bopser. Bopser (nåleprøver) udtages med en ultralydstyret tynd nål, der føres fra endetarm nd prostata. Prøverne undersøges mkroskop for kræftceller. Der gves en Gleason score - jo lavere, jo mndre ondskabsfulde er cellerne. Gleason scoren 6 er moderat ufarlg, 7 moderat farlg, mens 8-10 er ubetnget farlge. Størrelsen af farlge knuder måles også. Undersøgelsen er moderat ubehagelg og kan gve bvrknnger som blodforgftnng, hvorfor man skal have forebyggende antbotka. 10 PROPA Dagnose: Tdlg prostatakræft 11

7 Prostatakræftforenngen er tl for dg Tlf Prostatakræftforenngen PROPA Forenngen har tl formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør v bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgve et medlemsblad. Hergennem får du som medlem mulghed for at følge udvklngen behandlngen af sygdommen og at møde andre samme stuaton. Som medlem hjælper du med tl at gøre forenngen stærkere. Men du støtter også dg selv og dne nærmeste ved at være en del af et fællesskab. Teksten denne brochure er skrevet af Nels Ener-Jensen, formand for PROPAs Medcnudvalg og prostatakræftpatent sden 2006 www Besøg Eller rng på telefon