Iagttagelser og tanker. i Nordsjællandske vandløb!

Relaterede dokumenter
Vegetativ vandløbsrestaurering

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Mere om vedligeholdelse

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Vandløbsregulativer mv.

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Vedligeholdelse og miljømål

TILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB

Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Regulativrevision Donnerbæk

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Vandplanprojekt Ransbæk o8041 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Grødeskæringsvejledning

Indsigelser og bemærkninger til forslag til vandløbsregulativ for Røjenkær Bæk st

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken.

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Alle lodsejere og interessenter Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb

Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?

Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Dagsorden. Velkomst v. Knud Erich Thonke Generalforsamling dagsorden ifølge vedtægter:

Vandløbsregulativer - ordbog

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

GRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

Dato: 22. juni qweqwe

Teknik og Miljø Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Biodiversitet i vandløb

Restaurering af Øllemoserenden

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløbsregulativer - ordbog

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_d Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Scenarieberegninger for Ry Å Offentligt møde den 18. april 2017

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN

RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Etablering og pleje af levende hegn

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

Tårnby Kommunes træpolitik

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen mobil

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Debatoplæg RASKnatur

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

De fysiske forhold i mindre vandløb

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Vandløbsregulativer version 2. Sten W. Laursen

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript:

Iagttagelser og tanker fra Åmanden En ikke-videnskabelig rapport, baseret på praktisk forskning i Nordsjællandske vandløb!

Iagttagelser og tanker fra Åmanden

Åmandens kommende udfordringer er: Klimaforandringer Naturhensyn

Biodiversitet Motiv Afstrømning Mål Plejeomkostninger Metode

Motivet er, at fremme biodiversiteten i største mulige omfang under hensyntagen til, at vandløbsplejen opfylder de krav, der hersker for afstrømningen. Målet er, at finde praktiske k løsninger og nyttige værktøjer således at den udøvende Åmand kan efterleve motivet. Metoden er, at implementere erfaringer fra andre typer af naturpleje. opøve kendskab til planter indføre nye arbejdsteknikker

Vegetativ vandløbsrestaurering =? Plantekendskab e a

Omkostninger????? Prioritering af indsats? Målsætning? Afstrømning? Biodiversitet? Æstetik? Vedligeholdelsesomkostninger?

Omkostninger????? Klager Oversvømmelse Erstatningskrav

Planternes parametre for vandløbet Landplanter Åbryn Vandplanter 1.ste led i fødekæden Hydraulisk dynamik Sedimentation Permeabilitet

Planternes Selektiv skæring parametre af landplanter for vandløbet (engpleje) Landplanter Åbryn Vandplanter Større variation i vegetationen. Lysåbning til åbryn. Minimering af humid sedimentation. Minimering af mineralsk sedimentation. Bedre afstrømningskapacitet ved oversvømmelse. Forbedring som spredningskorridor i landskab.

Selektiv skæring af åbryn Landplanter Åbryn Vandplanter Større variation i vegetationen. Forbedring af faunaindeks. Bedre mulighed for fiskeskjul. Minimering af humid sedimentation. Minimering af mineralsk sedimentation. Bedre afstrømningskapacitet. Forbedring som spredningskorridor i landskab.

Selektiv skæring vandplanter af åbryn Landplanter Åbryn Vandplanter Større variation i vegetationen. Forbedring af faunaindeks. Bedre mulighed for fiskeskjul. Begrænsning af stuveplanter Minimering af humid sedimentation. Bedre afstrømningskapacitet.

?

Sådan?

Eller vegetativ vandløbsrestaurering

vegetativ vandløbsrestaurering

Selektive grødeskæringsteknikker (udover ordinær strømrendeskæring og uagtet vandløbsprofilet) Netskæring. Aggressorskæring. Åbrynspleje. Underskæring. Profilskæring. Formskæring. Rizomskæring. Bundskæring. Frøformeringsskæring. g M.fl.

Aggressorskæring (landplanter) Skæring af plantearter, hvis tilstedeværelse og succession opnår en unaturlig stor bestand, som følge af udeladelse af naturlig græsning (og/eller høslet). Arterne: har en meget langsom førneomsætning, hvilket giver øget humid sedimentationstilførsel til vandløbet. Dette fremmer opvækst af eutroftollerante plantearter i vandløbet. har i tidligere landbrugsdrift indgået i høsletsdrift. yder stor modstand mod strømmende vand. danner store monokulturelle bevoksninger, der derved forhindrer andre plantearters vækst. Dermed nedsættes biodiv. væsentligt.

Åbrynspleje Fremelskning og peje af artsrig vegetation i den amfibiske plantezone. Arterne: Minimerer sedimentaionsvandring til vandløbet. Kan i stor udstrækning underskæres og derved give gode skjul for fisk. Kan ved underskæring forbedre afstrømningen. Kan ved profilskæring vedligeholde et permeabelt dobbeltprofil. Giver i permeable dobbeltprofiler større biodiv. Rummer langt større vandløbsfauna end aggressorer. Kan virke som bortskyggende effekt for vandløbsbund.

Underskæring Skæring, hvorved planter er hængende fra brink eller flydende som åbryn og giver underliggende frit vand. Underskæring : giver gode fiskeskjul. giver øget afstrømning i forhold til lodret skæring. kan indgå som meanderfremmende element. kan give større vandrum trods tilsyneladende stømrendeindsnævring.

Profilskæring Skæring, hvorved tilstræbes en mellemting mellem dobbeltprofilskæring og lodret strømrendeskæring. Profilskæring: forbedrer variationen i strøhastigheder. giver successionsmuligheder for åbryn. kan indgå som meanderfremmende element, som sedimentfang.

Netskæring Skæring, hvorved grødeøer indgår som vigtige vandløbselementer. Netskæring: giver gode strømvariationer. giver gode levesteder for vandløbsfaunaen.

Formskæring Skæring af grødeøer. Formskæring øger afstrømningen over og mellem grødeøer.

Rizomskæring Skæring af rizomer under sediment/bund. Rizomskæring: reducerer tilgroning og spredning af successionsvitale monokulturer med vegetativ spredning. fremmer muligheden for, at afstrømningen kan uddybe strømrenden. fremmer vækstmuligheder for andre planter.

Bundskæring Skæring af planter tæt til bund, primært i strømrende. Bundskæring: fremmer umiddelbar afstrømning. kan udføres efter strømrendekrav (regulativ). kan udføres efter selektivt planteartsvalg.

Frøformeringsskæring Stedvis skæring af større dominerende plantearter i åbrynsbælte og nedre brink, med henblik på forandring fra højstaudevegetation til naturlig engvegetation. Frøformeringsskæring: giver øgede muligheder for fremvækst af mindre planter på brinker og i åbryn. forøger biodiv. fremmer vandløbets egenskab som spredningskorridor gennem landskabet.

Grødeskæringsmetoder

Grødeskæringsmetoder og deres resultater/muligheder +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning - biodiversitet +afstrømning? biodiversitet +afstrømning?biodiversitet

Sedimentation Humid Mineralsk

Sedimentation Humid Mineralsk Humid sedimentation er tilførsel af uomsat førne fra planter, der har en længere omsætningshastighed end èn vækstsæsson. 1. Sedimentet ender i vandløbet og giver vækstmedie til eutroftolerante planter. Disse giver kraftig stuveeffekt. Omsætningen er iltkrævende. 2. Sedimentet ophobes på brinker, hvor de forhindrer vækst af mindre planter. Dette nedsætter diversiteten og fremmer vækst af agressorer. Rodfæstelse af agressorer op - bygger brinken og indsnævrer dermed vandløbsprofilet.

Sedimentation 1. Ved dræning og afledning føres sediment ud i vandløb. Reglerne for dræning og afledning til vandløb indbefatter tilladelse for vand. Humid Mineralsk Hvad med de store mængder af sediment?? 2. Under agressorvegetation på brinker levnes ikke vækstbetingelser for lavere planter. Udover tilledning af den vegetative sedimentation, vil den manglende fastholdelse af brinkerne give stor afskylning af mineralsk sedimentation. Dette fremmer ophobning i vandløbet og giver blød bund, hvilket igen fremmer væksten af agressorplanter og stuveplanter. Altså en selvforstærkende negativ effekt.

Det er ikke noget værd

Det er ikke noget værd?

Det er ikke noget værd

Det er ikke noget værd?

Det er ikke noget værd

Det er ikke noget værd?

Det er ikke noget værd?

Det er ikke noget værd?