Hvordan sender man Digital post til Familieplejen Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger?

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn.

HÅNDBOG FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER

Tillæg til familieplejekontrakten

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

- anbringelsens forventede varighed - barnets vanskeligheder - forældresamarbejde - krav til plejefamilien - plejefamiliens ressourcer.

Håndbog for plejefamilier

Håndbog for plejefamilier

Vilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

FAMILIEPLEJEHÅNDBOG HELSINGØR KOMMUNE 2017 INFORMATION TIL JER, DER ER PLEJEFAMILIE ELLER OVERVEJER AT BLIVE DET

Håndbog for plejefamilier

Professionel familiepleje

selvværd er mere end velfærd

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

Familieplejeres ferieretlige stilling

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog for døgnplejefamilier

Håndbog for plejefamilier

Generelle retningslinjer for plejefamilier

At blive aflastnings- eller plejefamilie

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier

Håndbog. Til aflastnings- og plejefamilier

At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

At være plejefamilie i Silkeborg Kommune. En vejledning i forhold til ansættelse

Håndbog for plejefamilier i Hvidovre Kommune

Håndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar Indhold

Håndbog til plejefamilier i Slagelse Kommune

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Håndbog for plejefamilier, der samarbejder med Gentofte kommune Sociale Institutioner og Familiepleje Gentofte kommune

Bekendtgørelse om plejefamilier

Håndbog. til aflastnings- og plejefamilier. Februar 2011

Pjece for. plejefamilier. Om at være plejefamilie i Billund Kommune. Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf

Nuværende model for honorering af plejefamilier.

Håndbog for plejefamilier

Bekendtgørelse om ferie

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Bekendtgørelse om plejefamilier

BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG

INFORMATION TIL AFLASTNINGSPERSONER

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune

Familieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Håndbog. til aflastnings- og plejefamilier

Lov om Social Service 94

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Retningslinjer for arbejdet som pleje- og/eller aftastningsfamilie

Tillægsydelser til plejefamilier

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Oplysningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Syd via sikker digital postkasse (borger.dk eller e-boks) til Faaborg-Midtfyn Kommune/Socialtilsyn Syd

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Ansøgning om uhævede feriepenge

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Forundersøgelse og godkendelse

Information for Pleje- & Aflastnings- familier. Familieplejen. Familieplejen. Børnecenter Døgn

Information. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf

Håndbog. for. Plejefamilier

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

Praktiske oplysninger. Stamoplysninger

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Kontrakt om formidlet døgnophold i familiepleje

Lov om ændring af ferieloven

Handleguide. om underretninger

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Vilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune. Om kontraktforhold, aflønning, øvrige udgifter, sygdom og ferie.

1. Forord Denne pjece er udarbejdet til dig, der har vist interesse for at blive ansat som aflastningsperson i Aarhus Kommune.

Arbejdsgruppen om tilsyn

Status på familieplejeområdet 2013

Når du flytter i bofællesskab. En oversigt over beboerbetaling i almene bofællesskaber i Voksenhandicap

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

HANDLEGUIDE. om underretninger

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet

Transkript:

Hvordan sender man Digital post til Familieplejen Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger? Særligt vedrørende netværksfamilier Dokumentation af øvrige udgifter Rejsedokument

Kære Plejefamilie. Familieplejen i Roskilde Kommune har udfærdiget denne håndbog som et hjælpende værktøj i jeres dagligdag. Håndbogen indeholder oplysninger om generelle retningslinjer og regler, så I ved tvivlspørgsmål har mulighed for at kigge i håndbogen, inden I tager kontakt til jeres familieplejekonsulent. Alt indhold i håndbogen beskriver regler m.m. i deres udgangspunkt, derfor kan der være særlige situationer, hvor håndbogen ikke er dækkende i sin beskrivelse og det vil kræve en konkret vurdering af situationen fra familieplejekonsulent/afsnittets side. Vær opmærksom på, at håndbogen revideres årligt efter Servicelovens bestemmelser, KL s takster, samt generelle vejledninger mm. Den nyeste version af håndbogen er tilgængelig på Familieplejens hjemmeside. Rigtig god læselyst! Familieplejen, Børn og Unge 2017 Når et barn/ungt menneske flytter ind hos en plejefamilie, skal det registreres i folkeregisteret på plejefamiliens adresse og det er plejefamilien og familieplejekonsulentens pligt at tilmelde barnet/den unge plejefamiliens adresse. Det skal ske digitalt indenfor de første 5 dage efter indflytning. Hvis man sender fortrolige eller personoplysninger til kommunen eller Familieplejen, skal man altid bruge sikker e-mail, som er krypteret, det er Digital post. Digital Post er en sikker online postkasse, som er udviklet til, at borgere og offentlige myndigheder i Danmark kan kommunikere sikkert og digitalt. Digital Post er en udvidelse af e-boks, hvor du kan: Skrive en ny meddelelse til familieplejen i Roskilde Kommune og andre offentlige myndigheder. Besvare henvendelser du har modtaget fra familieplejen eller andre offentlige myndigheder. De services man allerede er tilmeldt i e-boks fortsætter, men kommer der nye tilmeldingsmuligheder fra det offentlige, vil det ikke længere være muligt at tilslutte sig gennem e-boks og du skal i stedet anvende Digital Post. Under fanen Tilmeldinger kan man se, hvilke offentlige myndigheder, man modtager post fra i Digital Post.

Man kan få adgang til Digital Post med Nem-ID på: www.borger.dk www.e-boks.dk Hvordan sender man Digital post til Familieplejen? Tryk på nedenstående link: https://minside.borger.dk/post?function=inbox&mailboxid=9119 Man bliver nu bedt om at logge ind ved hjælp af Nem-ID. Når man er logget ind vil der automatisk åbne sig en boks Skriv ny post, som er adresseret direkte til Børn og Unge i Roskilde Kommune. Skriv Att. (jeres familieplejekonsulents navn) i emnefeltet, så Administrationen, der tømmer postkassen, let kan videresende til rette vedkommende. Ved behov kan der også vedhæftes filer med beskeden. Tryk Send når postmeddelelsen er klar til at blive sendt. Man kan efterfølgende finde posten i Sendt post under fanen Indbakke. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger? Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge datatilsynet oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, oplysninger om helbredsforhold, seksuelle forhold, oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, vil ikke være af fortrolig karakter. Det gælder f.eks. oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, osv. IT Der sendes mange informationer til plejefamilier via mail og Digital post. Derfor er det vigtigt, at plejefamilien har installeret Microsoft Office-pakken på deres computer, så de har mulighed for at åbne og bruge alle dokumenter og filer som modtages fra Børn og Unge. Det forudsættes, at plejefamilien har en kombineret ansvars/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien, tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom. Skader forvoldt af plejebarnet på plejefamiliens inventar eller ejendom tages op til vurdering hos Børn og Unge i hvert enkelt tilfælde, for så vidt at skadebeløbet overstiger 500 kr. Skader under dette beløb skal dækkes af omkostningsbeløbet.

Når man får et barn i pleje opfordres man til at kontakte sit forsikringsselskab og oplyse at man har et plejebarn så barnet også er forsikret. Skader der overstiger 2.000 kr. skal behandles af Roskilde Kommunes forsikringsselskab. Er skaden sket, skal I hurtigst muligt rette henvendelse til jeres familieplejekonsulent, husk at gemme kvitteringer og lign. som dokumentation ved udbedringer af skader mm. Generelt bør I gemme kvitteringer, da disse skal bruges hvis genstanden der beskadiges er under 2 år gamle. Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, i forbindelse med udlandsrejer, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se www.sundhed.dk. Plejefamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at plejefamilien ikke må videregive fortrolige oplysninger om hverken barnet eller dets families forhold. Sådanne oplysninger kan for eksempel være informationer om barnets sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold og oplysninger om religion og politisk tilhørsforhold. Det er strafbart, at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør! Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at man skal underrette kommunen, hvis man som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Socialtilsynet indhenter straffeattester på generelt godkendte plejefamilier hvert år. Børn og Unge i Roskilde indhenter straffeattester på netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier. Dette sker hvert andet år. Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på for eksempel Facebook/Instagram/Twitter mm. Som plejeforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Familieplejen er af den holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at være venner med plejebarnets familie på Facebook. Det kan skabe misforståelser og uhensigtsmæssige situationer, se derfor dette som en forholdsregel der er til for, at beskytte jer som plejefamilie.

Det anbefales at man stiller sig som et godt forbillede for barnet og lærer barnet om færden på de sociale medier. Lær barnet om privatindstillinger på diverse sociale platforme og om at bruge disse medier med omtanke. Husk at tavshedspligt også omfatter de sociale medier. Hvis man for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er man stadig begrænset i sin videregiven af fortrolige informationer omhandlende barnet. I de fleste tilfælde er der tale om harmløse aktiviteter på de sociale fora, men for jeres egen sikkerheds skyld, bør I sikre jer selv i juridisk og etisk forstand. Det kan I gøre på følgende måde: 1. Indgå skriftlig aftale med biologiske forældre om vilkår for upload af billeder og tekst, på sociale medier, hvori deres børn figurerer. Dette er lovpligtigt. 2. Overvej om det er for barnets, din eller andres skyld, at du overvejer at dele ud af dine oplevelser med barnet. 3. Vær et forbillede for plejebarnet og brug medierne med omtanke, positivitet og lær fra dig i det omfang barnet må have behov for det. Lær barnet de sociale spilleregler gennem brugen af disse medier. 4. Overvej fordele og ulemper ved at være netværks venner med barnets øvrige familie. Bibringer det noget positivt til barnets liv og udvikling? Eksempelvis at vedligeholde kontakt med biologisk familie, eller genoptage kontakt, hvis det er i barnets ønske og tarv. 5. Ved brug af Facebook og andre lign. medier, anbefaler Familieplejen, at du som medlem af lukkede grupper for eksempelvis plejefamilier, stadigvæk har for øje, at I er underlagt tavshedspligt. Du bør ligeledes sikre dig, at din profil er privat og ikke offentlig tilgængelig. 6. Oplev tavshedspligten som en gave til netop dig! Det er din sikkerhed, hvis et samarbejde går fra at være sundt og konstruktivt til at være problematisk og konfliktfuldt Er I på nogen måde i tvivl om ovenstående kan I søge råd og vejledning hos jeres familieplejekonsulent For mere information og råd om børns trivsel på internettet, kan man også læse denne guide fra Medierådet for Børn & Unge: Der er så meget forældre ikke forstår (Medieraadet.dk). Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, psykisk/fysisk vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent. Plejefamilier er efter serviceloven forpligtet til at gennemføre efteruddannelses-kurser hvert år. Roskilde Kommune indgår i et samarbejde med 7 andre kommuner, der løbende afholder kurser med henblik på efteruddannelse af plejefamilier.

Familieplejen forventer, at alle familier tilmelder sig og deltager i minimum 2 kurser om året. Emnerne er vidt spredt og vedrører mange af de aspekter og udfordringer man møder som plejefamilie. Man kan downloade kursuskataloget via vores hjemmeside. Plejefamilier får ikke løn, men honoreres i vederlag og ydelser til dækning af plejefamiliens omkostninger (kost, logi og daglige fornødenheder). Plejefamilien skal betale skat af plejevederlaget, mens godtgørelsen for plejefamiliens omkostninger er skattefri. Familieplejen baserer fastlæggelsen af ydelser på KL s vejledning. Plejevederlaget er ikke pensionsgivende, så det anbefales at man selv får oprettet og indbetaler til en pensionsordning. Der er ingen konkrete retningslinjer for, hvor mange vederlag, der bør ydes for forskellige typer af pleje- og aflastningsforhold. To plejeforhold er aldrig helt ens, og fastsættelse af vederlag i hvert enkelt tilfælde bygger på såvel et fagligt skøn, samt en dialog mellem plejefamilien og Familieplejen. Udgangspunktet er barnets ressourcer, snarere end barnets vanskeligheder. Dvs., at antal af vederlag ikke skal vurderes snævert på baggrund af barnets problemstillinger, men på baggrund af en samlet vurdering af, hvad plejefamilien kan opnå sammen med barnet. Ved fastsættelse af vederlagets størrelse skal der tages udgangspunkt i 50 undersøgelsen, handleplanen og eventuelt andre dokumenter vedr. barnet. Fastsættelse af antal vederlag vurderes på baggrund af: - Barnets ressourcer, potentialer og muligheder - Barnets behov for pleje, omsorg og behandling - Barnets behov for stabilitet, kontinuitet, forudsigelighed og struktur - Anbringelsens forventede varighed - Karakteren af forældresamarbejdet - Krav til samarbejde med kommunale og eksterne ressourcepersoner og eksperter - Plejeforholdets krav til plejefamiliens andre forpligtelser (omfang af erhvervsarbejde, fritidsbeskæftigelse, fritidsliv mv.) - Plejeforældrenes ressourcer og kompetencer i forhold til barnets problemstilling - Plejeforældrenes øvrige vilkår, egne børn, boligforhold mv. Fastsættelse af antallet af vederlag, sker på baggrund af en konkret vurdering af plejeforholdets karakter, herunder plejebarnets situation, samt graden af påvirkning af familielivet i plejefamilien, og efter en dialog med plejefamilien. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag.

Vederlag og omkostningsbeløb er bagudbetalt. Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost, logi, lommepenge og almindelige daglige fornødenheder. For børn under 3 år, bliver der ikke udbetalt lommepenge. Daglige fornødenheder dækker forsørgelsesudgifter såsom: Afgifter, bøder Brug af (mobil)telefon, tv, pc og internet mv. Ansvars-, ulykkes- og rejseforsikring. Bus-, tog- og rejsekort til barnet/den unge til skole og fritidsaktiviteter m.v. Div. skoleremedier (eks. taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.) Frisør Fødselsdags- og julegaver til plejebarn, søskende, klassekammerater, o.l. Hygiejne (eks. sæbe, shampoo herunder luseshampoo, bleer, creme, deodorant, hygiejnebind,) Kost (inkl. skolemælk o.l.) Kørsel til daginstitution, skole, læge, tandlæge, kammerater, fritidsaktiviteter Logi (eks. værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme, babyalarm, mm.) Medicin, som ikke er lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser Opsparing til ferie, lejrskole, studierejser, konfirmation, fester mv. Kørekort, pas og visa Porto, breve barnet sender Reparationer af cykel inkl. punktering cykellygter inkl. batterier mv. Tøjvask inkl. vaskepulver Udgifter til lektiehjælp/babysitter/barnepige ved forældremøder i plejebarnets daginstitution, skole, biograf/teaterbesøg o.l. Vedligeholdelse af værelset OBS! Ovenstående er eksempler, og listen er ikke udtømmende. Familieplejens regler for tilskud til øvrige udgifter til plejefamilier er beskrevet i ydelseskataloget for øvrige udgifter. Ydelser, der afviger fra reglerne, kan kun bevilges efter konkret ansøgning. Der kan ikke udbetales et fast uspecificeret månedligt beløb til befordringsgodtgørelse. Alle supplerende ydelser, inklusiv befordringsgodtgørelse, udbetales som hovedregel senest i måneden efter modtagelsen af anmodningen og evt. godkendt dokumentation. Hvis beløbet skal udbetales med førstkommende plejeløn, skal Administrationen have bevillingen seneste den 5. i måneden.

Bevillinger vedrørende foregående år skal være Børn og Unges administration i hænde senest den 5. januar. For befordringsgodtgørelse gælder det særligt, at skemaerne som minimum skal indsendes kvartalsvis. Administrationen skal have modtaget skemaerne seneste ved udgangen af første måned i det efterfølgende kvartal. Hvis dette ikke overholdes, frafalder dækningen af befordringsgodtgørelse for det foregående kvartal. Særligt vedrørende netværksfamilier Familieplejen giver tilskud til de faktiske udgifter ift. plejeforholdet, men dette sker efter at plejefamilien specifikt har ansøgt, og Familieplejen har vurderet ansøgningen. Aftalen med mellem Familieplejen/Børn og Unge dækker udelukkende udbetaling af kost, logi, beklædning og lommepenge, samt kilometergodtgørelse ift. samvær (befordringsgodtgørelsen er bagudbetalt). Dokumentation af øvrige udgifter Revisionen kræver, at udgifter skal kunne dokumenteres. Derfor har Familieplejen og Administrationen følgende praktiske regler for dokumentation af øvrige udgifter: 1. Når der bevilges et tilskud til en konkret ydelse, skal plejefamilien kunne fremvise dokumentation for, at tilskuddet er anvendt til sit formål i op til 2 år efter. 2. Når der bevilges fuld dækning af udgifter skal vi som hovedregel have de originale bilag. Hvis der sendes kopi af de originale bilag, så skal plejefamilien opbevare de originale bilag i op til 2 år. 3. Når der bevilges ydelser, hvor regningen sendes til og betales direkte af Familieplejen (f.eks. bleer og medicin) opbevarer Familieplejen bilagsdokumentationen. 4. Når der bevilges befordringsgodtgørelse, skal kørslen altid registreres og udfyldes korrekt med alle oplysninger på den godkendte blanket. Blanket udleveres ved ansættelsesforholdets begyndelse. Pleje- og aflastningsfamilier, som indgår en kontrakt med Familieplejen /Børn og Unge, får alle tilknyttet en fast familieplejekonsulent. Denne familieplejekonsulent har ansvaret for en række opgaver i samarbejde med plejefamilien. Først og fremmest er det familieplejekonsulentens opgave at sørge for en løbende rådgivning og vejledning til plejefamilien. Råd og vejledning tager sit afsæt i den handleplan, som er godkendt for barnet eller den unge. I handleplanen optræder en række mål, som plejefamilien sammen med medarbejdere i forvaltningen skal hjælpe barnet eller den unge til at opnå. Det vil være mål om trivsel og udvikling, skolegang, fritidsliv, osv. Familieplejekonsulenten har minimum to årlige besøg hjemme hos plejefamilier og hos aflastningsfamilier er det lidt sjældnere, men parterne vil også mødes til netværksmøder og til andre begivenheder om barnet

eller den unge. I det daglige, vil der typisk være en tæt kontakt mellem familieplejekonsulenten og plejefamilien via mail og telefon. Udover den løbende rådgivning og samtaler om barnets trivsel og plejefamiliens opgaver og udfordringer, er det familieplejekonsulentens opgave at tage stilling til andre henvendelser fra plejefamilien, eller behandle fælles overvejelser. F.eks. en stillingtagen til professionel supervision til plejefamilien eller andre tiltag. Yderligere skal familieplejekonsulenten behandle pleje- eller aflastningsfamiliens ansøgninger om støtte til bestemte formål, bevillinger til ferieformål, osv. Endelig skal familieplejekonsulenten hvert andet år stå for at kontrakten gennemgås, for at vurdere om der er behov for justeringer, og efterfølgende modtager plejefamilien en vurdering, samt en ny kontrakt. I Roskilde Kommune anvendes ICS modellen Integrated Children s System, i arbejdet med udsatte børn og unge. Med ICS modellen følger der en status der hjælper til, at give en systematisk og nuanceret opfølgning på barnets situation. Familieplejen i Roskilde kommune benytter ICS statusudtalelserne i alle døgnanbringelses-sager. Plejefamilierne vil i samarbejde med familieplejekonsulenter skulle udarbejde statusudtalelserne. I aflastningssagerne udfylder familieplejekonsulenten et almindeligt tilsynsskema. Erfaringsmæssigt ved man, at denne gensidige arbejdsproces mellem familieplejekonsulenten og plejefamilien giver en øget indsigt i barnets situation, og det arbejde I udfører som plejefamilie. Alle plejefamilier i Roskilde kommune skal løbende igennem et kursus i, hvordan man udarbejder ICS statusudtalelserne, jeres familieplejekonsulent vil kontakte jer herom hvis ikke I har deltaget i et kursus. Familieplejen er forpligtet til at vurdere og bevilge supervision til plejefamilier. For at løse den opgave har vi fastlagt en række principper for sagsbehandling, mv. Supervision og råd og vejledning er ikke det samme. I det følgende følger en kort beskrivelse af forskellene og forskelle på forskellige slags supervision: Råd og vejledning er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har plejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. som sin primære genstand. Supervision er en ydelse, som har supervisanten i centrum, og dennes problemstillinger som sin primære genstand. Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor. Der er en gråzone mellem Råd og vejledning og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision, f.eks. spørgeteknik, refleksion mm., også vil blive anvendt i Råd og vejledning.

I Familieplejen bruger vi både psykologer og familieplejekonsulenter, der har en uddannelsesmæssig baggrund herfor, til supervision. Plejefamilier kan få supervision, såfremt det bevilges. Behovet for supervision vurderes på baggrund af en faglige skøn, og supervision er en mulighed: - Når plejefamiliens samvær med plejebarnet truer familiens enhed eller trivsel - Når plejefamilien oplever ikke at kunne rumme barnets vanskeligheder og føler at de er i risiko for at give op - Når plejefamilien har brug for egentlig psykologisk rådgivning om barnets adfærd og hjælp til at forstå denne Supervision kan bevilges til både døgn- og aflastningsfamilier. Plejefamilier som ønsker at modtage supervision, skal henvende sig til deres familieplejekonsulent og drøfte spørgsmålet med ham/hende. Familieplejekonsulenten kan herefter indstille til, at der bevilges supervision i et antal timer over en periode. På baggrund af indstillingen vurderer visitationsudvalget, hvorvidt der kan bevilges supervision til plejefamilien. Plejefamilier tilknyttet Roskilde Kommune er omfattet af ferieloven. Dog er der visse undtagelser, som er beskrevet nedenfor. Familieplejere, der indgår aftale med en kommune om formidlet døgnophold, er som udgangspunkt omfattet af ferieloven og dennes beskyttelse. Aftaler om, at ferieloven ikke gælder for denne personkreds, er ugyldige. Det forventes at en plejefamilie holder 5 ugers ferie årligt og at al ferie er afholdt før udgangen af ferieåret. I overensstemmelse med ferieloven varsler Familieplejen om ferieafholdelse, men da praksis er, at en plejefamilie afholder ferie sammen med deres plejebarn, er varslingen primært en påmindelse om proceduren ved ferieafholdelse. Plejefamilien skal altid aftale ferie sammen med deres familieplejekonsulent.

En familieplejer optjener som udgangspunkt ret til betalt ferie i en 5-dages uge efter lovens almindelige hovedregel, dvs. 2,08 feriedag pr. måned plejeforholdet varer. Selv om en familieplejer har plejebarnet med sig under ferien, kan en plejefamilie ikke afholde mere end 5 feriedage i en uge. På grund af de særlige socialpædagogiske forhold omkring plejefamilier, er der langvarig praksis for at acceptere, at plejefamilien holder ferien sammen med plejebarnet. Det forhold, at barnet er med på ferie, betyder ikke, at plejefamilien har krav på dobbelt vederlag under ferien, eller at feriegodtgørelse fra et feriebevis kan udbetales samtidig med lønnen. Kommunen kan kun pålægge en plejefamilie at holde ferie, som denne har optjent ret til. Plejefamilien har dog ret til 5 ugers ferie i ferieåret. Har denne ikke optjent ret til fuld ferie med løn/feriegodtgørelse, kan plejefamilien således kræve op til 5 ugers ferie mod løntræk for de resterende feriedage. Har ansættelsesforholdet som familieplejer varet hele optjeningsåret, har familieplejeren i det følgende ferieår ret til det sædvanlige og fast påregnelige plejevederlag under ferien. Derudover har familieplejeren ret til et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, dette tillæg udbetales sammen med lønnen for april måned. Udbetaling af ferietillægget er uafhængig af, om ferien afvikles med eller uden plejebarnet/- børnene. Hvis familieplejeren har et feriekort eller feriekontobevis fra tidligere beskæftigelse i optjeningsåret, er arbejdsgiveren ikke længere forpligtet til at underskrive eller attestere feriekortet. Hvis familieplejeren holder ferie med feriegodtgørelse eller ønsker at holde ferie, som familieplejeren ikke har optjent ret til betaling for, skal kommunen fradrage 4,8 pct. pr. feriedag i det månedlige vederlag i en 5- dages uge. Familieplejerens ret til feriepenge under ferie fra kommunen er uafhængigt af, om familieplejeren holder ferie med eller uden plejebarnet. Ved plejeforholdets ophør skal kommunen beregne feriegodtgørelse på 12,5 pct. på baggrund af det løbende optjeningsår og den del af det tidligere optjeningsår, som plejefamilien ikke har holdt ferie for endnu. Beløbet skal indbetales til FerieKonto.

Har en plejefamilie indgået plejeforhold med flere kommuner, er der tale om et ansættelsesforhold i relation til hver enkel kommune. I disse tilfælde kan plejefamilien holde særskilt ferie i forhold til hver af kommunerne. Hvis et af plejeforholdene ophører, skal der afregnes feriegodtgørelse for dette plejeforhold. Hvis samme kommune har anbragt flere børn hos samme plejefamilie med hver sin kontrakt, er der som udgangspunkt tale om flere ansættelsesforhold. Hvis plejefamilien derimod har flere plejebørn på kontrakt, er der som udgangspunkt tale om et ansættelsesforhold. Hvis et af plejeforholdene ophører, er der således kun tale om en ændring i arbejdets omfang. Det er ikke ualmindeligt at plejebørn holder ferie med deres plejefamilie udenfor Danmark, derfor er det vigtigt at barnets pas og (når det er nødvendigt) opholdstilladelse er i orden. Har barnet et pas er det vigtigt at tjekke udløbsdatoen, da man ikke må rejse på et pas, som har under 6 måneders gyldighed tilbage. Familieplejen sørger for at udlandsrejser kan være en mulighed. For at tilskynde denne proces kontakter familieplejekonsulenten barnets sagsbehandler, som derefter skal tage skridt til at sikre at plejebarnet, uanset baggrund, får sit eget pas, dvs. indhenter forældrenes samtykke, samt kontakter pas-myndigheder osv. Hvis barnet har et udenlandsk pas, kan det være omfattet af andre visumregler end plejefamilien. Rejsedokument I forbindelse med udenlandsrejser, hvor plejebarnet/børn deltager, skal I kontakte jeres familieplejekonsulent så I kan få udleveret et rejsedokument. Dette er nødvendigt på grund af det stigende flygtningepres i Europa, og der derfor er skærpet opmærksomhed på børn der rejser udenlands med voksne, hvor efternavnene ikke er ens. Ved henvendelse til familieplejekonsulenten skal I oplyse fulde navn og pasnummer på plejebarn og plejeforælder. Så vil jeres familieplejekonsulent sørge for at få lavet et rejsedokument til jer. Husk at henvende jer i god tid før rejsen. På rejsen er det vigtigt, at I medbringer rejsedokumentet, barnets pas og en kopi af jeres kontrakt for plejeforholdet. Rejsedokumentet skal fornyes hvis plejebarnet eller plejeforældrene får et nyt pas. Børn i aflastning har også mulighed for en udlandsrejse med aflastningsfamilien. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal de samme forhold som for døgnbørn være i orden, dvs. samtykke fra forældrene, pas og eventuelt visum. Også her udsteder familieplejekonsulenten et rejsedokument. Disse retningslinjer gælder også for rejser i Skandinavien og Nordeuropa. En plejefamilie som er ansat midlertidigt til at modtage et eller flere plejebørn i aflastningsøjemed, vil som udgangspunkt have ret til feriegodtgørelse, dvs. 12,5 pct. af plejevederlaget. Feriegodtgørelse indbetales til FerieKonto efter de almindelige regler herom.