K Y N D B Y P O S T E N Juletræstænding på gadekærspladsen Traditionen tro arrangerer Bylauget årets juletræstænding på gadekærspladsen hvor der trakteres med; Kaffe, te, gløgg, lune æbleskiver og brændte mandler. Sodavand og mandariner til børnene. Vi synger et par jule salmer og lysene på træet tændes. Mød op, og støt arrangementet den 1. søndag i advent - 28. november - kl. 16.00 og deltag i den hyggelige sammenkomst - og som tidligere er grantræet leveret og opsat af Heino Lindegaard Jørgensen ligesom strømmen traditionen tro er organiseret af Erik Sejersten. Mød desuden julemanden fra Kyndby og giv ham dine juleønsker - hvem ved? - måske går de i opfyldelse. (Bylauget). Historisk forening i Jægerspris Er en forening hvor der ca. en gang om måneden i vinterhalvåret holdes historiske foredrag med spændende foredragsholdere. Der arrangeres udflugter til historiske steder både lokalt og udenbys. Besøg hjemmesiden www.jphist.dk for nærmere og flere oplysninger. Bylaugets nye laugs mærke Efter fremlægning og afstemning i bestyrelsen er det blevet besluttet at nærværende i fremtiden er Kyndby Bylaugs laugs mærke eller logo om man vil. Det vil når jubilæumsåret 2010 er slut pryde forsiden på den plads byhornet indtager i dag. Hornet er en del af den historie byen repræsenterer. En fleur de lis - den franske lilje - er frihed, lighed og broderskab. (Bylauget). Folkedans i Jægerspris Kristian Rosenørn oplyser - idet han selv spiller til folkedans - at der frem til jul er gratis folkedans i salen på Lejrvej i Jægerspris med professionel instruktør. Det foregår på mandage mellem kl. 16.00 og 17.00. Kristian kan medbringe 3 eller 4 pensionister fra Kyndby hvis man møder op ved bus stoppestedet ved gadekæret ca. kl. 15.30 og det koster ingenting, men ring til Kristian og aftal nærmere på 47 50 71 51. (Kristian Rosenørn). Kontingent til Kyndby Bylaug Betaling af kontingent (100 kr per år) kan betales; - Via netbank: Reg. Nr. 1551 konto 16480754 - vej og husnr. noteres. - På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem. Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 30. november 2010. Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / evajan@privat.dk - 23 36 99 33.
Fra det gamle Kyndby Kirke kommer af det græske kyriakós, dvs.; "det som hører herren til" - og blev samlingsstedet for dén religiøse bevægelse som før år 1000 kom til Danmark og overtog de hedenske skikke. På vore berømte Jellinge stene står der med runer; dén Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne', fra ca. 960'erne. Kyndby Kirke er opført kort efter af frådsten i romansk stil. Dele af de oprindelige kalkmalerier på nord væggen er fra omkring 1175. Kalkmalerierne menes udført af Jørlunde maleren. Svanholms skiftende ejere, hvorunder kirken har hørt gennem flere århundreder har ladet deres navne påsætte meget af inventaret. Kirketugten var meget streng som det da også fremgår af visse kirkebøger. Ligesom i dag var mennesket jo også syndere før men visse synder blev anset for særligt slemme - blev påtalt og revset i menighedens offentlige påsyn. Hvis præsten fx opdagede at et barn blev født lidt for tidligt efter vielsen blev det ikke indført i selve kirkebogen men i et andet register og forældrene blev kaldt til skrifte. Fx.: "Dea IX trin *) udstod Anna Cathrina Johansdatter kirkens offentlige disciplin for hendes begangne horeri og udlagde til barnefader Hans, som havde været skrivemester hos husfogeden på Toldsted ". Der fortælles også at en modvillig brudgom i 1645 måtte føres til alteret med lænker på, fordi han havde krænket sin pige og lovet hende ægteskab men dog ikke frivilligt ville stå ved sit løfte. Præsterne kunne også give brudepar og dåbsforældre skudsmål. Fx. står der et sted, at præsten "viede den forstandige, christelige, dygtige unge mand til den gudselskende, flittige, husgerådige unge pige ". Ak ja. (JO). Kyndby kirke anno 2010. Uddrag af H.P. Hansens bog; 'Blade af Kyndby og Krogstrup sognes historiebog', 1941. Fra afsnittet; Sognekirker, præstegård og sognepræster'. Fra s. 73: "Kyndby kirke hører til dem der ved en overfladisk betragtning uvægerligt fører til fejlslutninger. *) Dea IX trin: Ifølge sognepræst Robert Strandgaard Andersen, Hjordkær, Røde Kro kan den omtalte betegnelse være en dato angivelse. Dea er latin og hunkøn for Deus altså i dette tilfælde gudinde. 'trin' kan være en forkortelse af trinitatis. Trinitatis søndag er søndagen efter pinse og den 9. søndag efter trinitatis (Som betyder tréenighed) er faktisk 10 uger efter pinse. Alt efter hvilket år der er tale om (Pinsen falder jo forskelligt) er tidspunktet for den offentlige revselse: August. Men Hans har nok fået sig en slem overraskelse hin søndag og forhåbentlig har han efterfølgende giftet sig med Anna Cathrina. Det var desværre altid værst for kvinderne. (JO).
Fra det gamle Kyndby Der er særligt to forhold som må stå helt klart når det gælder spørgsmålet om kirkens alder. Den oprindelige kirkes skib udgør stort set den midterste del af kirken som den fremtræder for os i sin nuværende skikkelse. Materialet til murerne var den i disse egne til de ældste kirker ofte benyttede frådsten, der hentedes ved Vintre Mølle i nærheden af Bramsnæs Vig. Kirken hvis tag havde lav rejsning og lige taglinjer var tækket med rør eller egespån. Indvendigt målt havde det en længde af ca. 8,6 m. og en bredde på ca. 6 m. Hertil har i øst sluttet sig et smallere og lavere kor, antagelig ca. 4,5 x 4,5 m. og sikkert uden apsis. I skibet har været to små, højtsiddende vinduer med skrå karmsider eller smige - ét i syd og ét i nord. Det sidste ses tydeligt fra hvælvingerne Muren er kassemur d.v.s. en yder- og indermur hvis mellemrum udfyldtes med mørtel og pakstene i forskellig størrelse. Murenes tykkelse: ca. 1 m. Lige indenfor døren stod en trætønde hvori der var vand - beregnet til at dyppe (døbe) - de små børn i. Langs væggene: faste bænke eller murede samme - prædikestol fandtes ikke - måske en lille pult. Gudstjenesten dengang havde nemlig en helt anden karakter end nu til dags. Messen var det centrale - i koret stod et simpelt hovedalter uden tavle eller anden udsmykning. Desuden har der hér og ved den daværende triumfvægs hjørner i syd og nord været mindre sidealtre. Væggene var oprindelig de nøgne frådsten. På et senere tidspunkt pudsedes fladerne i våd tilstand (fresco), dekoreredes helt eller delvis - Kyndby kirkegård - 2010 - flot og velholdt. med en frise - af kalkmalerier, "de fattiges bibel". Fra oversiden af hvælvingerne ses disse kunstværker ret tydeligt. Loftet var fladt bjælkeloft. Med disse fakta in mente er spørgsmålet om kirkens tilblivelsestid og dermed dens alder besvaret. Den er fra den tidlig-romanske tid, efter alt at dømme fra begyndelsen af det 12. århundrede, d.v.s. den er som Krogstrup kirke ca. 800 år gammel og skyldes uden tvivl de samme bygherrer. Efterhånden som indbyggertallet steg, viste den lille romanske kirke i Kyndby sig ved forskellige lejligheder at være for kneben. Der måtte altså en udvidelse til. Vestgavlen blev derfor nedbrudt helt til grunden og kirken udvidedes ca. 4,6 m. indvendigt målt. Siden den byggedes havde man lært et helt nyt emne at kende; teglen. Denne blev i forbindelse med de fra gavlen indvundne frådsten det materiale der anvendtes. Fra hvælvingerne ses murværket der består af munkesten lagt i ret regelmæssigt skifte, således vekslende: 2 løbere, 1 binder - det såkaldte munkeforbandt. På nordsiden skimtes konturen af et vindue i rundbuestil, i syd var et tilsvarende - det nuværende. Vi er nu i stand til at bestemme tiden for udvidelsen, som antagelig har fundet sted i den sen-romantiske periode - op mod år 1300. Kirken trængte til et større rum koret blev nedbrudt og kirken forlængedes ca. 9,8 m. indvendigt målt i østlig retning. Hertil
Fra det gamle Kyndby anvendtes dels de frigjorte frådsten men tillige kamp og tegl. Man skimter - trods mange års kalklag - endnu fortidens polykromi (Mange farvethed. JO.), navnlig på kirkens sydside. Blandt andet ses ret tydeligt bånd af munkesten - skib og kor danner herefter ét rektangel, hvis indvendige mål er; Længde ca. 23 m. bredde ca. 6 m. Muren forhøjedes ca. 0,2 m. ved en gesims af tegl. Korets gulv hævedes 0,1 m. over skibets. Måske; in majorem dei gloriam - for i højere grad at ære gud. Vinduerne i nord tilmuredes, ligeså det lille romanske vindue i syd men ikke det store. Kvindernes indgang i nord tilmuredes. I stedet for brødes hul til en ny - vist ret stor portal - i vestgavlen. Døren hér er dog senere muret til. Foran den oprindelige mændenes indgang i syd opførtes et indvendigt målt 4,3 x 3,8 m. stort våbenhus af tegl med kamgavle og spidsbuede blændinger. Det havde fladt loft. Når våbenhuset fik den nævnte ret anseelige størrelse har det sine grunde. Sandsynligvis samlede degnen her, før skolen blev til, sognets ungdom og informerede den i kristendommens grundbegreber. Dette omfattende bygningsarbejde har sikkert fundet sted i sen-gotikkens tid - antagelig omkring 1450-1500 årene. Det fortælles at kirken har haft et tårn som blev ødelagt af svenskerne Kyndby kirkes tårn - 2010 - med tilhørende trappetårn. omkring 1660. Men det er uden tvivl sagn. Det kan naturligvis tænkes at klokkerne i en svunden tid har hængt i et lille fritstående trætårn eller klokkehus. Men et murtårn i fast forbindelse med skibet er utopi. Et sådant måtte menigheden vente på indtil 1876 da kirkeejeren, Hans Ekscellence, Baron J.C. Bille Brahe lod det opføre - af røde mursten. Det fik i vest et trappehus med vindeltrappe og afsluttedes ved et lille spir med vindfløj. Da tårnet skulle bygges blev det gotiske våbenhus nedrevet. Det ny tårns nederste stokværk overhvælvedes og indrettedes som kirkens fremtidige forhal. I forbindelse med tårnet er det naturligt at omtale kirkens klokker. Indtil tårnets opførelse 'hængte kirkeklokken ', den nuværende lilleklokke 'i en klokkestabel ved kirkens østre mur'. I 1526 fik kongen - Frederik I. - tilladelse til at lade nedtage alle de klokker der kunne undværes for af dem at 'støbe bøsser til rigets behov og nytte '. Hvis en kirke havde to klokker skulle den største afleveres. Listerne over afgivne klokker er bevaret. Af dem ser vi, at Kyndby kirke måtte af med sin storklokke i 1528. I 1601 udgik atter kongebud. Dennegang havde Christian IV brug for 'groft skyts til rigets befæstning på grænserne og skibs-armadaen '. Atter kom turen til Kyndby kirke som 1602 måtte af med sin lilleklokke. Om den blev omstøbt vides ikke med sikkerhed men det er mest sandsynligt. I 1617 udsendtes der efterretning om, at sogne som ville anskaffe nye klokker (i stedet for de ranede) skulle bestille dem på kobbermøllen ved Kronborg". I næste udgave af Kyndby Posten bringes resten om kirken samt om præstegården. (JO).
Koncert i Krogstrup kirke Sognepræst Ole Hansen oplyser at der søndag den 14. november kl. 15.00 er koncert i Krogstrup kirke arrangeret af Kyndby-Krogstrup menighedsråd. Adgang til koncerten er gratis og kan iflg. Ole Hansen stærkt anbefales. Der spilles dejlig klassisk musik med professionelle næsten lokale musikere der tæller et orkester bestående af fem medlemmer som følger; 1. og 2. violin, bratsch, cello og guitar. Alle musikerne er lærere på musikskolen i Jægerspris / Frederikssund. På violin; Xenia Savery og Sara Blankholm Sørensen, Strygekvartet med guitar der spiller i Krogstrup kirke 14. november. på bratsch; Syssen Kappel, på cello; Katrine Munk Rasmussen og på guitar; Jan Sommer. Der spilles værker af h.h.v. østrigeren Joseph Haydn (1732-1809), danskeren Finn Savery (f. 1933) og italieneren Luigi Boccerini (1743-1805). Vel mødt! (Ole Hansen). Nyt fra landbyrådet Landsbyrådet holdt ordinær generalforsamling i Skullelev hallen mandag den 25. oktober 2010. Ny formand blev Michael Tanger der tager over efter Edith Helsager der dog fortsat er at finde i bestyrelsen. Formålet med landsbyrådet er at fremme samarbejdet og dialogen mellem Frederikssund kommune og landsbyerne i kommunen. Landsbyrådet skal søge at få medindflydelse i anliggender der vedrører landsbyerne. Derfor bringes det op til debat hvorvidt Kyndbys borgere ser det som en mulighed at Bylauget melder sig ind i landsbyrådet for derved at styrke foreningen. Bylauget mener at det ikke er demokratisk at bestyrelsen i bylauget egenrådigt beslutter dette hvorfor der opfordres til at høre borgenes mening. Det kan man gøre ved at henvende sig til Kyndby Posten og give sit besyv med. (Bylauget). Indvielse af Magasin bygning Museet Færgegården indviede fredag den 29. oktober 2010 en ny magasinbygning og ifølge Frederikssund kommunes hjemmeside var; "smilene ikke til at skjule hos hverken museumsfolkene, politikerne eller nogen af de andre næsten 100 lokalhistorisk interesserede der var mødt op ved den officielle indvielse af museet Færgegårdens nye magasinbygning i skoven ved Kulhuse. Færgegården er Frederikssund kommunes lokalhistoriske museum, der til daglig har til huse i Jægerspris gods gamle færgegård fra 1839 - deraf navnet. Færgegården blev istandsat i starten af 1980'erne, så den stod klar til at egnsmuseet Færgengården kunne slå dørene op i juni 1984 - altså for mere end 25 år siden. Museet var dengang et egnsmuseum, da det var ejet af kommunerne på egnen i fællesskab. Først i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 fik museet sit nuværende navn og Frederikssund kommune som eneste ejer". Dette og mange andre tiltag støtter i den grad udkantsdanmark som er ved at blive glemt i disse tider. (JO).
Panorama over Kyndby, 1963. Venligst udlånt af Edith Helsager, formand for Kyndby Bylaug. (JO).