PRESSEMATERIALE. Salamimetoden AARHUS TEATER SCALA URPREMIERE 27. NOVEMBER - 19. DECEMBER 2015

Relaterede dokumenter
LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015

MEDEA - DET ULTIMATIVE HÆVNDRAMA

PRESSEMATERIALE AFTRYK DRAMATIKERUDDANNELSENS MIDTVEJSPROJEKT AARHUS TEATER STUDIO URPREMIERE

GLASBOBLER AARhuS TEATER

PRESSEMATERIALE ANDEL. AF CAROLINE CECILIE MALLING Skuespilleruddannelsens Præsentationsforestilling 2014

PRESSEMATERIALE. FORNUFT OG FØLELSE af Jane Austen. Aarhus Teater Scala 21. april maj 2016

Aarhus Teater Studio Urpremiere 28. april maj 2017

Side 3.. Håret. historien om Samson.

My Heartache Brings All the Boys to the Yard

Aarhus Teater Urpremiere 24. maj juni 2017

Det er en tragisk og grotesk komedie med tryk på komedie. Og der skal nok blive masser at smile og grine af. Skuespiller Inge Sofie Skovbo

LEV I FRED MED DERES NERVER

- AF HASSAN PREISLER Aarhus Teater Studio 3. februar - 4. marts 2017

SE DAGENS LYS. Urpremiere Aarhus Teater Scala 13. september 2019 PRESSEMATERIALE

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

PRESSEMATERIALE BRØDRENE LØVEHJERTE. Aarhus Teater Store Scene Premiere 1. november 2013

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

MANIFEST Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl i Store Kongensgade

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

TIL MINE BRØDRE - af Peter-Clement Woetmann

PRESSEMATERIALE HEDDA GABLER 31. JANUAR FEBRUAR 2015

Skolemateriale. TØRST en poetisk sønderknusende fortælling om tab og smerte og om at genfinde livsglæden.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

præsenterer TORBEN TOBEN - Manden der åd hele verden.

DE RENE RUM AF AMALIE OLESEN

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Snedronningen PRESSEMATERIALE. Premiere Store Scene 13. november december. Pressemateriale SNEDRNONNINGEN AARHUS TEATER

JULIAN LÆSERAKETTEN 2019

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

INDHOLD PRAKTISK INFO OM DEN GRØNLANDSKE MAND

Eventyret om det skæve slot

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Tekster: Amos 8.4-7, Rom , Matt Salmer: Lem kl 10.30

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Denne dagbog tilhører Max

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

2. påskedag 28. marts 2016

Jeg forsvinder Danmarkpremiere Aarhus Teater Studio 30. januar 2015

Mænd anmelder kvinder på Sorte Hest

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

En fortælling om drengen Didrik

Billedet fortæller historier

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept kl

Lørdag den 30. august 2014 kl byder Hvidovre Kulturråd velkommen til

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

hundervisningsbeskrivelse

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

nu titte til hinanden

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr:

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Transkript:

PRESSEMATERIALE Salamimetoden AARHUS TEATER SCALA URPREMIERE 27. NOVEMBER - 19. DECEMBER 2015

S. 2 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Inspirationen til Salamimetoden Da jeg boede i Aarhus, cyklede jeg hver morgen via Graven til mit kontor på Aarhus Teater. En morgen hang der et bredt banner hen over gaden: Bevar Latinerkvarteret. Nej til P-huset. Det banner satte meget i gang, mest af alt en dyb forundring over forslaget om at bygge et parkeringshus akkurat dér. På det tidspunkt var jeg lige gået i gang med at skrive manuskriptet til det, der blev Salamimetoden. Jeg havde allerede fået mit cast af teatret, men var stadig i gang med at afprøve forskellige tematikker. I løbet af eftermiddagen fik denne indledende forargelse over parkeringshuset indarbejdet sig i manuskriptet for siden at blive hele forestillingens omdrejningspunkt. Forestillingen kom ikke til at handle om dét specifikke parkeringshus i dén specifikke bydel, men derimod om den måde en gruppe mennesker valgte at protestere. At de faktisk tog kampen op - sammen, og at det er så uendelig vigtigt at brænde for noget større, og få lov til at sætte en sag eller et andet menneske højere end sig selv. Julie Petrine Glargaard, dramatiker

S. 3 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER EN SKIVE AD GANGEN Salamimetoden er en politisk metode, hvor man i stedet for at gennemtrumfe en stor og upopulær reform, tager det skridt for skridt - eller skive for skive. Så laver man nogle små ændringer på vejen og til sidst når man frem til det samme slutresultat. Dramatikeren Julie Petrine Glargaard har skrevet et nyt stykke, der henter inspiration fra en konkret sag i Aarhus, som i 2013-2015 trak overskrifter i de lokale medier. Nu opsættes stykket på Aarhus Teater med fem mandlige skuespillere på scenen. Salamimetoden får urpremiere på Scala 27. november. I februar 2013 modtog alle beboere i Borggade og Paradisgade en pjece fra Aarhus Kommune med information om, at man ønskede en ny lokalplan for Latinerkvarteret i Aarhus midtby. Planen skulle gøre det muligt at nedrive den gamle maskinmesterskole i Borggade og i stedet opføre et parkeringshus i to etager samt 109 lejligheder og en række erhvervslokaler. Det, der begyndte som personlig forargelse og indignation blandt de lokale beboere, udviklede sig til en protest, som hele kvarteret stod sammen om. En protest, som blev en stor lokalpolitisk sag og varede to år. IKKE KUN EN POLITISK METODE Det er den begivenhed, som Aarhus Teaters tidligere husdramatiker Julie Petrine Glargaard har taget udgangspunkt i i sit nye stykke Salamimetoden. "Kærligheden bliver i høj grad brugt som våben. Her hersker salamitaktikken for alvor." Julie Petrine Glargaard, dramatiker Men salamimetoden er ikke blot en politisk metode til at skære et lukrativt byggeprojekt til. Metoden bruges også i de relationer, som vi alle har til hinanden. Salamimetoden handler om den personlige kamp, og hvilke kampe der er værd at kæmpe, den handler om nudging og manipulation, hvordan vi får hinanden til at gøre det, vi gerne vil have dem til, og hvordan vi får vores vilje. Salamimetoden er et stykke om fem mænd, der kæmper for at opretholde normaliteten eller bryde med den. Fem mænd, der står midt i kampen for at sætte spor i verden, inden de forsvinder I frustrationen over at føle sig som et overflødigt menneske sætter Tore alt ind på at løse nogle af verdens store problemer for på den måde at efterlade et aftryk på verden. Det viser sig at være en lige lovlig stor mundfuld for et enkelt menneske, så Tore opsøger i stedet ihærdigt alle hverdagens mere overkommelige kampe. Kampe, som kan udkæmpes og vindes. Han finder for alvor, hvad han søger, da han opdager, at nogle velhavende bygherrer planlægger opførelsen af et nyt parkeringshus i midten af den gamle bydel. Det bliver starten på en farverig, politisk bevægelse, som ingen før har set magen til. Salamimetoden kredser om vores behov for at have en personlig mærkesag, noget som er værd at kæmpe for. Om vores evne til at guide, manipulere og lokke for at få det, som vi vil have det en skive ad gangen. Salamimetoden er et kærligt, komisk og tankevækkende blik på de kejtede forsøg, vi gør for at være der for hinanden, mens vi måske mest af alt tænker på os selv. En håndfuld skønne, klodsede og koleriske mænd slippes løs i et helt nyt komisk samtidsdrama om parforhold og politisk engagement. DET KREATIVE HOLD Salamimetoden instrueres af Liv Helm, der sammen med komponist Matilde Böcher skaber en moderne lydforestilling med nykomponeret musik. De to kvinder stod netop bag Aarhus Teater Udflugtens performance på ARoS Lukketid, og deres forestilling Overload på Odense Teater blev nomineret til Juryens Særpris ved Årets Reumert 2015. Den islandske scenograf Siggi Óli Pálmason skaber et råt og minimalistisk univers med videoprojektioner, livemaling og en imposant skumkanon. Kim Engelbredt og Kasper Daugberg står for henholdsvis lyd- og lysdesign i forestillingen. FEM MÆND PÅ SCENEN OG ET 25 ÅRS SKUESPILLERJUBILÆUM På scenen kan publikum opleve fem skønne karakterer spillet af ensemblets mandlige skuespillere Jesper Dupont, Bue Wandahl, der i forbindelse med Salamimetoden fejrer sit 25 års skuespillerjubilæum, Anders Baggesen og Kim Veisgaard samt Anders Brink Madsen, der debuterer på Aarhus Teater. FAKTA SALAMIMETODEN Urpremiere Aarhus Teater Scala 27.11-19.12 2015 Dramatiker Julie Petrine Glargaard Instruktør Liv Helm Scenograf Siggi Óli Pálmason Komponist Mathilde Böcher Lyddesign Kim Engelbredt Lysdesign Kasper Daugberg MEDVIRKENDE Jesper Dupont / Tore Bue Wandahl / Alfred Anders Baggesen / Sander Kim Veisgaard / Viggo Anders Brink Madsen / Aske

S. 4 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER DRAMATIKER JULIE PETRINE GLARGAARD Julie Petrine Glargaard (f. 1984) er uddannet fra Dramatiker-uddannelsen ved Aarhus Teater i 2013. Samme år blev hun udnævnt som husdramatiker på Aarhus Teater. Forinden har hun læst Teologi og Dansk ved Københavns Universitet. Hun har til Aarhus Teater skrevet bl.a. Til afsked. Døden, om du vil - en del af forestillingen Nekrologer, der spillede på Aarhus Teater i 2012. Glasbobler er hendes første stykke som husdramatiker. Julie Petrine Glargaard har oversat Hedda Gabler og Der Besuch der Alten Dame (Besøget på dansk) til Aarhus Teater. Herudover har hun flere gange deltaget i Dramafrontens live-on-location-events. Stykker af Julie Petrine Glargaard: GLASBOBLER, 2015 KNÆKKET HVID, 2013 AF MANDENS RIBBEN, 2012 NEKROLOGER, 2012 SE IKKE VÆK, 2011 BAVIAN, 2011 (dramatisering af Naja Marie Aidts novellesamling) UGLERNE OVER OS, 2011 JEANNE D ARC, 2011 PIGEN & TROMPETEN, 2011 MUNGO PARKS GÆSTEBUD, 2010 "Kærligheden bliver i høj grad brugt som våben. Her hersker salamitaktikken for alvor." Julie Petrine Glargaard, dramatiker "Tingene opvejer hinanden. I min optik. Hvad betyder en investering i en håndfuld klyngebomber, hvis man samtidig har sekshundrede fadderbørn?" Sander "Otto von Bismarck sagde engang, at folket ville sove bedre, hvis de ikke vidste, hvordan politik og pølser blev til?" Viggo HVEM ER DE 5 MÆND I FORESTILLINGEN? En håndfuld skønne, klodsede og koleriske mænd slippes løs i en helt ny samtidskomedie om parforhold og politisk engagement. Tore tømrer Er idealist og stiller store krav til sig selv og verden. Har fået konstateret ALS og kæmper med omverdens opfattelse af ham som et offer. Lever sammen med Alfred. Tore portrætteres af Jesper Dupont. Alfred en stille mand, som ikke vil gøre væsen af sig Nyder det gode liv med sommerhus, have og vin. Drømmer om at fuldende idyllen med kirkebryllup. Passer godt på kæresten Tore. Alfred portrætteres af Bue Wandahl. Viggo lokalpolitiker Den evige ungkarl, der har viet sit liv til den røde fløj. Kæmper med at bevare sin politiske idealisme, i en verden hvor populismen har overtaget. Viggo portrætteres af Kim Veisgaard. Sander dreven investor og ejer af en vinbar Har levet det vilde liv i New Yorks bøssemiljø i 80erne og holder stadig af en god fest. Lever i fast, åbent forhold med Aske. Sander portrætteres af Anders Baggesen. Aske make-up artist Har haft en barsk opvækst og ungdom. Har vænnet sig til at kærlighed er smerte og en kamp. Drømmer om ligeværdighed i forholdet med Sander. Aske portrætteres af Anders Brink Madsen.

S. 5 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER De små skridts politik - uddrag fra manuskriptet VIGGO Det er en politisk taktik. I stedet for bare at gennemtrumfe en stor og upopulær beslutning, deler man den op i flere små. Det tager længere tid, men endemålet er det samme. Nu parkeringshuset. Befolkningen siger nej, og politikerne er tvunget til at lytte, hvis de vil beholde deres mandater. Bygningen bliver fredet - indtil videre. Nu begynder de så at nudge befolkningen. ALFRED Hvordan nudge? VIGGO Om et par år begynder man måske at renovere hele hovedgaden det virker jo som et helt tilforladeligt, endda sympatisk projekt, og desuden - langt herfra - men trafikken fra hovedgaden skal jo føres en anden vej igennem i de år, renoveringen står på. Paradisgade er udelukket, der er lige lagt nye brosten, Smallegade er ikke bred nok, og der er derudover risiko for at de små bindingsværkshuse tager skade af den tunge trafik. Sandgade kan bruges. Den er bred nok til den gennemkørende trafik; der er måske ikke så gode parkeringsmuligheder men hvad, parkeringspladserne på hovedgaden kan jo stadig bruges. Så vidt så godt. Når byggeriet kommer op imod Ringvejen, vil parkeringspladserne på Hovedgaden dog også blive sløjfet. Midlertidigt naturligvis ja, dvs. midlertidigt og midlertidigt. Det skal nok vare et par år, før alt er på plads. Og indtil da mangler byens billister jo parkeringspladser ALFRED Hvad er det du står og siger??? VIGGO Så kommer bygherrerne endnu engang med deres tilbud. De kan tilbyde parkeringspladser - endda tæt på byen - i den bygning, der endnu står som fredet fordi den af forskellige årsager endnu ikke er taget i brug. Bygherrerne vil renovere den, skabe parkeringspladser og derved hjælpe byens billister. Så bliver den beslutning vedtaget. Der kommer parkeringshus. En skive ad gangen. Salamimetoden.

S. 6 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Skuespillerne JESPER DUPONT Tore BUE WANDAHL Alfred ANDERS BAGGESEN Sander Jesper Dupont er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010, hvor han debuterede i forestillingen Engel. I 2012 medvirkede Jesper Dupont i Horváth-forestillingen Kasimir og Karoline, en præstation som sammen med rolle i Svalegangens Besættelse indbragte ham Reumert Talentpris 2012. Samme år stod han side om side med bl.a. Ghita Nørby i forestillingen Other Desert Cities. Hans store musikalske talent har man desuden kunnet opleve i flere af Aarhus Teaters store musicals som Chess, Snehvide, La Cage aux Folles og Les Misérables. I sæsonen 2014/15 medvirkede Jesper i Besøget i og Karla s Kabale på Aarhus Teater og spillede med i Indenfor Murene på Folketeatret. Jesper Dupont har herudover haft roller på Det Kongelige Teater, Odense Internationale Musikteater og Teatret Svalegangen. Jesper Dupont udgav i 2010 sit debutalbum Fly High med 13 af sine egne jazznumre. Jesper Dupont har desuden lagt stemme til diverse tegnefilm, reklamer og tv-programmer. Bue Wandahl er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1990 og var herefter ansat i aarhus teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater, og spillede her blandt andet i The Full Monty, Hitler i Albert Speer og Salieri i Amadeus. I foråret 2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i Besættelse på Svalegangen, inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i Fanny og Alexander i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i Hamlet i Stefan Larssons iscenesættelse og Gengangere i Mick Gordons iscenesættelse. Siden har Bue bl.a. medvirket i Nekrologer, Frankenstein. Kirsebærhaven, La Cage aux Folles, Den Gerrige, Rosmersholm og Dans under høstmånen. I sæson 2014/2015 medvirkede Bue i Hedda Gabler og modtog stor ros for sin rolle som Professor Higgings i My Fair Lady. Medvirkede endvidere i Teatret s Reumertnominerede forestillinge Som i Himlen, hvor han blev nomineret i som Årets Bedste Mandlige Birolle. Bue Wandahl fejrer sit 25 års skuespillerjubilæum i Salamimetoden. Anders Baggesen er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1980. Han huskes af de fleste fra DRs julekalender Jul på slottet i 1980 og Jul på Kronborg i 2001. Han slog igennem i det seriøse rollefag med sin indsats i Lars Noréns Natten er dagens mor og Kaos er nabo til Gud på Aalborg Teater i 1986. Anders Baggesen har spillet hovedparten af sine roller på Aarhus Teater, dette i vidt forskellige genrer. Det er også blevet til mange roller på andre teatre, bl.a. på Aalborg Teater, Aveny Teatret, Amagerscenen, Det Danske Teater og Det Ny Teater. På Gladsaxe Teater havde han rollen som drengen i Storhertugindens Afsked i samspil med Bodil Udsen. Anders Baggesen modtog i 2005 en Reumert for sin rolle i Lykke-Per på Aalborg Teater og blev året efter nomineret for sin rolle i Aarhus Teaters Holberg-forestilling Melampe. Vi har også kunnet opleve Anders Baggesen i Aarhus Teaters opsætninger af bl.a. Tartuffe, Mens vi venter på Godot, Slottet, Idioten, Woyzeck, Snittet og i hovedrollen som dragqueen i musicalen La Cage aux Folles. I 2014 spillede han med i Besøget og Karla s Kabale. Senest har man kunnet opleve ham som Dr. Doolittle i My Fair Lady. Også her høstede han store roser og en nominering til en Reumert-pris i kategorien Bedste Mandlige Birolle.

S. 7 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Skuespillerne KIM VEISGAARD Viggo ANDERS BRINK MADSEN Aske Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. I løbet af sin karriere har han spillet over 100 roller. Størsteparten på Aarhus Teater, hvor han siden 1982 har været en del af teatrets faste ensemble. Han har på de skrå brædder gjort sig bemærket i bl.a. hovedroller i både klassiske og moderne forestillinger fra Shakespeare over Molière og Ibsen til Beckett - og en perlerække der imellem. Blandt markante forestillinger skal nævnes rollerne i Asger Bonfils Holberg-iscenesættelser, som også har indbragt ham flere hæderspriser, og en perlerække af roller i teatrets øvrige opsætninger af klassikere. De senere år har man kunnet opleve Kim Veisgaard i forskellige forestillinger som Mens vi venter på Godot, Nekrologer, Ibsens Gengangere og Rosmersholm, Dans under Høstmånen og Den Gerrige. I sidste sæson medvirkede han i Karla s Kabale, Besøget og On/Off. I 1986 fik Kim Veisgaard sit folkelige gennembrud som Junker Juchs i DR s julekalender Jul på Slottet. Siden har han medvirket i flere film og tv-serier, senest i Krøniken og Forbrydelsen. Kim Veisgaard blev i 2000 Ridder af Dannebrog, og er foruden flere nomineringer hædret med flotte priser som Bikubens Det Gule Kort, Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst, Lauritzen Prisen og Olaf Ussings Fonds Legat. Anders Brink Madsen har igennem de sidste femten år medvirket i et utal af film, tv-programmer og teaterforestillinger. På det hvide lærred har man bl.a. kunnet opleve ham i Krummerne, Tarok, Malmros Sorg og Glæde og Max Pinlig 2. På tv har han bl.a. medvirket i serierne Dicte på TV2 og Skjulte Spor på TV3. Som medlem af ensemblet i Teaterselskabet Von Baden har Anders Brink Madsen siden 2002 medvirket i teatrets samfundsaktuelle og slagkraftige forestillinger, bl.a. i samarbejde med Teater Grob. Heriblandt kan nævnes Lovens Vogtere, Brokenhagen og De frivillige, der i 2013 blev nomineret til Reumertjuryens særpris. Anders Brink Madsen har også stået på scenen i Das Unheimliche på Katapult og på Svalegangen har han siden 2011 medvirket i forestillingerne Hvid Stolthed, Dagens Festugesatire, Kvinder, Von Baden-produktionen Umælende Kræ og senest var han med i Inga og Lutz og Dagens Satire. Salamimetoden er Anders Brink Madsens første optræden på Aarhus Teater.

S. 8 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Bue Wandahl - en ensemblemand Bue Wandahl fejrer i Salamimetoden sit 25 års skuespillerjubilæum Af Marianne Ninna Philipsen, arkivar og historiker, Aarhus Teater En af Aarhus Teaters stærke kræfter står overfor sit 25 års jubilæum. Bue Wandahl blev uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1990 og blev herefter ansat som skuespiller i Aarhus Teaters ensemble. Hvad der havde drevet den aarhusianske præstesøn til scenen var en ubestemmelig ild, som tændtes i ham tidligt og tilfældigt. Skolelivet fandt han aldrig ro og tilfredshed i. Men da han ved et tilfælde blev hevet ind i en teaterproduktion på skolen, opdagede han, at han ikke alene trivedes med alle sider af teaterarbejdet men også havde et talent for det, som han ikke tidligere havde kendt. Som medlem af Aarhus Teaters ensemble lagde han ud i Holberg-komedien Hexeri eller blind alarm, hvorefter han bredte sig ud over stort set alle genrer i teatrets alsidige repertoire. Bue Wandahl spillede de første ti år af sin teaterkarriere såvel Shakespeare som musicals, komedier, børneforestillingaer, moderne dramatik og store klassikere. Op igennem 1990 erne medvirkede han blandt meget andet i Maria Stuart af Skotland, Brødrene Løvehjerte, kult-succesen Den forbudte Planet, Gösta Berlings Saga, musicalen Jesus Christ Superstar, Stormen, Klinikken, Kameliadamen og Snart kommer tiden. Bue Wandahl har lært, hvad drivkraften er i en god forestilling. Det er holdspillet, ånden og kemien i et ensemble. Når den store mangfoldighed af talenter på en produktion arbejder mod det samme mål. Når de forskellige kvaliteter og styrker samles til ét hele i en lydhørhed og rummelighed, der skaber tryghed. Det er dér han oplever, at kunsten blomstrer både på scenen og for publikum. I 2001 brød Bue Wandahl op fra Aarhus Teater for at arbejde under Geir Sveaass direktion på Aalborg Teater. Frem til 2007 spillede han her stykker af Molière, var Hitler i Albert Speer, afklædt i The Full Monty og meget meget mere. Det var gode år, men med familie og små børn i Aarhus blev det for hårdt. Med en oplevelse af udbrændthed forlod han derfor efter seks sæsoner Aalborg og drog hjem til Aarhus. Tilbage i Aarhus spillede han med i Svalegangens Besættelse. Efterhånden havde han besluttet sig for at tage afsked med skuespillerfaget, forsøgte sig som vinhandler, men endte som fortvivlet postbud, der mere og mere indså, at han faktisk hørte hjemme på et teater. Det skete så en klam og kold regnvejrsdag på postruten, at telefonen ringede. I røret var Aarhus Teaters daværende chefdramaturg og nuværende direktør, Trine Holm Thomsen. Hun spurgte, om han ville medvirke i teatrets opsætning af Fanny og Alexander. For Bue havde Bergmanns serie altid haft noget fuldstændig ikonisk over sig, og netop biskop Edvards karakter var en af dem, han aldrig havde kunnet slippe. Det var netop rollen som biskop Edvard, der var tiltænkt ham - og som han greb med begærlighed. Teatrets daværende direktør Stefan Larsson, der også instruerede Fanny og Alexander, ansatte herpå Bue Wandahl Aarhus Teaters ensemble igen. Her har han de sidste år medvirket i klassikere af bl.a. Shakespeare, Molière, Tjekhov og Ibsen. En af Bue Wandahls seneste glansroller på Aarhus Teater var Pastor Manders i Ibsen s Gengangere. En af styrkerne ved at spille klassikere er ifølge Bue Wandahl deres almengyldige og grundmenneskelige kvaliteter, som kan bevares også i en moderne kontekst og opsætning. Også i ny dramatik er ordene og samspillet afgørende - og oplevelsen af den psykologiske og samfundsmæssige genkendelighed, der kan rummes i bare en enkelt replik. Bue Wandahls årelange ønske om at arbejde sammen med instruktøren Hans Rønne blev opfyldt, da Rønne tilbød ham rollen som den forbenede præst i stykket Som i Himlen. Skuespillernes fantastiske samspil i Hans Rønnes iscenesættelse skabte ifølge Bue det fællesskab og nærvær også med publikum - der gjorde forestillingen til en medrivende succes. Bue Wandahl modtog CPH Cultures pris for bedste mandlige birolle en pris, som Reumert-komitéen også nominerede ham til, mens stykket blev nomineret i kategorien bedste forestilling. Når Bue Wandahl betragter sin søn Karl William, der netop har modtaget P3 s talentpris for sin musik, kan han genkende sig selv som den utilpassede skoletrætte dreng, der gradvist fandt ind til den ild, der tændte ham og som nærmest blev til et kald. Bue Wandahl hører hjemme på scenen og med skuespilkunsten. Men kunsten i ham blomstrer først op i samspillet og fællesskabet med de andre - med ensemblet og resten af holdet på og bag scenen. Bue Wandahl har fire børn, heraf to med sin hustru skuespilleren Kirsti Kærn.

S. 9 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Det kunstneriske hold LIV HELM Instruktør MATHILDE KATINKA BÖCHER Komponist SIGGI ÓLI PÁLMASON Scenograf Liv Helm er instruktør, uddannet fra Den Danske Scenekunstskole. Hun har et fast samarbejde med komponist Matilde Böcher og lyddesigner Ida Jacobsen om at skabe moderne lyd- og musikforestillinger. Deres forestilling Overload på Odense Teater blev nomineret til Juryens Særpris ved Årets Reumert 2015. Liv Helm er desuden med til at lede scenen HAUT i København. I oktober stod hun i spidsen for Aarhus Teaters outreach projekt Ud-->Flugtens Lukketid på ARoS. Matilde Katinka Böcher er komponist og lydkunstner, uddannet fra Rytmisk musikkonservatorium og Malmö kunstakademi. Hun har skrevet musik til forestillingen Salamimetoden på Aarhus Teater samt Overload på Odense Teater som blev nomineret til Juryens Særpris ved årets Reumert. Matilde har baggrund i den elektroniske undergrund og er aktuel sanger og sangskriver i den elektroniske duo FAE og tidligere sanger og sangskriver i bandet Battlekat. I oktober stod hun sammen med Liv Helm for Aarhus Teaters outreach projekt Ud-->Flugtens Lukketid på ARoS. Islændingen Sigurður Óli Pálmason ( Siggi ) er oprindeligt uddannet tømrer/snedker i Island, men blev i 2007 uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i København. Siggi står som scenograf bag en mængde forestillinger, heriblandt Ritualet og Sex.Vold.Blod.Snask på Teater Får 302, Othello på Staattstheater Braunschweig, Blondinen, brunetten, svinet og sengen på Teater Grob, Kvinde kend dit skab på Bora Bora og senest I byernes jungle på Odense Teater. Siggi blev i 2010 Reumert-nomineret som bedste scenograf for forestillingerne Valkyrien og Historien om hvordan man slår sin familie ihjel på Teater Momentum. I 2014 blev han nomineret til den islandske Edda-pris for sin scenografi til filmen Of Horses and Men. Siggi er desuden forsanger og guitarist i bandet Croisztans. Foruden at være husscenograf på Aarhus Teaters Borgerscene, hvor han har skabt de sceniske rammer for forestillingerne Inde ved siden af, Processen, Fædre og På rejse i min krop har han også bragt sine kreative evner til udfoldelse på Aarhus Teaters forestillinger Det kolde barn, Det normale liv og Brun mands byrde.

S. 10 Pressemateriale SALAMIMETODEN AARHUS TEATER Fotoliste (både stills og tv) NATTESCENE DEMONSTRATION VED P-HUSET SKUMKANON Tore (Jesper Dupont) Alfred (Bue Wandahl) Tore (Jesper Dupont) Alfred (Bue Wandahl) Viggo (Kim Veisgaard) Aske (Anders Brink Madsen) Sander (Anders Baggesen) Aske (Anders Brink Madsen)