Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger og delfunktionsprogram Tværgående arbejdsgruppe: 1.6 Fysio- og ergoterapi Version 1 09.01.2009
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium... 1 2. Det fysisk aktive hospital og træningshuset... 2 3. Placering af fysio-/ergoterapi... 3 4. Terapeutiske faciliteter på fire niveauer i DNU... 6 5. Kapacitets- og arealbehov... 9 6. Hensyn til særlige patienttyper... 10 7. Forskning... 10 8. Logistik... 10 9. Rumprogram... 10 10. Afsluttende bemærkninger fra arbejdsgruppen... 10 Bilag Bilag 1: Rumprogram for det fælles træningshus Bilag 2: Fysisk aktivitet og DNU
1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Baggrund Den tværgående arbejdsgruppe 1.6. - fysio- og ergoterapi - er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende struktur og koncepter for det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udover udarbejdelse af et oplæg til konceptuelle løsninger, udforme et delfunktionsprogram for et fælles træningshus. Delfunktionsprogrammet skal primært indeholde en beskrivelse af træningshusets funktioner og patientgrundlag. På grundlag heraf kan man foretage en kapacitetsvurdering og udarbejde et estimat for det fremtidige behov for antal og typer af rum i træningshuset. Arbejdsgruppen har i sit arbejde fulgt opfordringen til at arbejde visionært idet der i dag ikke eksisterer et fælles træningshus og at gruppen ikke er bekendt med fælles træningshuse på andre universitetshospitaler. Arbejdsgruppen har således drøftet en lang række mulige funktioner som i fremtiden kunne indgå i det fælles træningshus, I den forbindelse har det været vigtigt samtidig, at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning i forhold til de øvrige fysio- og ergoterapeutiske faciliteter på Det Nye Universitetshospital. Opgaven for den tværgående arbejdsgruppe om fysio- og ergoterapi skal ses som en naturlig forlængelse og konkretisering af det forudgående arbejde med konceptudvikling i forbindelse med en tidligere arbejdsgruppe (2006) og Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU (2007): Masterplan arbejdsgruppens rapport Ergoterapi og fysioterapi - på fremtidens Universitetshospital, september 2006 Region Midtjyllands rapport Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital, marts 2007. Arbejdsgruppen har i sin udarbejdelse af oplæg til delfunktionsprogram for træningshuset taget udgangspunkt i de to tidligere rapporter. Kommissorium I Rapporten Mål og rammer for DNU er det beskrevet at der ønskes at etablere et træningshus. Med udgangspunkt i dette oplæg skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til: Hvilke funktioner der skal varetages i det fælles træningshus. Placering af træningshus (nærhedsprincipper, adgangsforhold). Principper for indretning af træningshus (funktionalitet, fleksibilitet, adgang til udendørs faciliteter mv.). Træningshusets samspil med de faglige fællesskaber. Delfunktionsprogram for fælles træningshus. Fordeling af decentrale faciliteter på henholdsvis blok- og afdelingsniveau, herunder på sengeafsnit. Kapacitets- og arealbehov (decentralt). Vurdering af arealbehov, placering af hjælpemiddeldepot og håndtering af hjælpemidler i forhold til afdelingerne. Hensyn til særlige patienttyper (f.eks. store og tunge patienter). Betydning for indretning og arealdimensionering 1 S ide
Arealbehov til hjælpemiddeldepot indgår som en del af kommissoriet selvom det formentlig fysisk kommer til at ligge i forsyningshuset. Dimensioneringen af hjælpemiddeldepotet vil derfor indgå i fastlæggelse af funktioner i forsyningshuset, henholdsvis i de faglige fællesskaber, foråret 2009. Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret 2008. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Led. terapeut, Helle Kruuse Andersen, Ergo-/fysioterapi, AS Led. terapeut, Ulla Skou, Ergo-/fysioterapi, AS Overfysioterapeut, Dorrit Holten Pind, Fysio-/ergoterapi, SKS Afd. terapeut, Dorthe Gadegaard, Geriatrisk afd. AS Afd. sygeplejerske, Marianne Jensen, Hjerte-lunge-kar afd. T, AS Sygeplejerske, Louise Thorsted, Neurologisk afd. F2, AS Overlæge, Svend Erik Christensen, Ortopædkirurgisk afd. E, AS Afd. sygeplejerske, Margrethe Yding, Reumatologisk afd. U, AS Overlæge, Klaus Søndergaard, Reumatologisk afd. U, AS Formand, Sygepl.faglig chef, Bente Dam, Projektafdelingen, DNU Fuldmægtig, Tine Rosenmeier, Projektafdelingen, DNU Sygehusplanlægger, Henrik Praetorius, Rådgivergruppen, DNU Sygehusplanlægger, Jens Kjærsgaard/Peter H. Møller, Rådgivergruppen, DNU 2. Det fysisk aktive hospital og træningshuset I masterplan-arbejdsgruppens rapport Ergoterapi og fysioterapi - på fremtidens Universitetshospital, 2006 blev det fysisk aktive hospital som et overordnet princip præsenteret. Formålet er at stimulere patienter såvel som personale til daglig fysisk aktivitet. Patienter skal sikres optimale muligheder for opnå den generelle forebyggende effekt af fysisk aktivitet og personalet skal have mulighed for at være fysisk aktive i arbejdslivet. Hvis det fysisk aktive hospital skal være et bærende princip for DNU vil det have stor betydning både for kulturen og de fysiske bygningsrelaterende rammer. Opfordringen til aktivitet skal med andre ord afspejles i arkitekturen, faciliteter og arbejdsgangene på hospitalet. Der er evidens for at fysisk aktivitet har positive virkninger i forhold til sundhed og sygdom. At være fysisk aktiv i det daglige styrker muskler, knogler, led og hjerte. Eksempelvis forebygger fysisk aktivitet udviklingen af de almindelige sygdomme som åreforkalkning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper i hjertet og hjernen, tyktarmskræft og knogleskørhed. Derudover har fysisk aktivitet positiv indvirkning på flere psykiske lidelser og styrker immunforsvaret. De målgrupper der motiveres er både patienter, pårørende og personale. Det fysisk aktive hospital understøtter den aktive patientrolle og det gode patientforløb, hvor patienten motiveres til egenomsorg. Pårørende kunne drage nytte af muligheden at koble af fra hverdagens bekymringer og modvirke stress via fysisk aktivitet. For medarbejderne vil muligheden for fysisk aktivitet kunne fremme sundhed, velvære og trivsel, samt eventuelt reducere sygefravær. 2 S ide
Det vil være hospitalets opgave at formidle viden om livsstil til patienterne og pårørende, initiere fysisk aktivitet og inddrage træning som en vigtig del af behandlingen. Implementering af fysisk aktivitet på DNU hviler dels på omgivelser og indretning, men holdninger hos personalet er også af stor betydning. Som eksempler på henholdsvis kort- og langsigtede perspektiver i forbindelse med implementeringsmetoden peges på: Kortsigtet implementeringsperspektiv Informationsstrategi brug af alle IT baserede muligheder Indretning af de fysiske rammer i afsnittene skal være æstetiske og signalere et raskt miljø og ikke hospitalisering. Indretningen skal understøtte ADL funktioner På alle sengeafsnit indrettes et fysisk aktivt rum/areal relateret til målgruppen Langsigtet implementeringsperspektiv Politik for sundhedsfremme- og forebyggelse og mål for indsatsen (den patientrettede del indgår til dels i Den Danske Kvalitetsmodel). Der udarbejdes en strategi for implementering, som også rummer personalekompetencer og evalueringsmuligheder Implementering med bred forankring i ledelse og resten af organisationen (Kræver bl.a. forskellige medier og kommunikationsformer) Det fysisk aktive hospital forudsætter en række faciliteter, både indendørs og udendørs. Mulige faciliteter beskrives i et inspirationsnotat udarbejdet af Ergoterapiog Fysioterapiafdelingen i forbindelse med nærværende arbejdsgruppes udarbejdelse af oplæg til koncepter og delfunktionsprogram for det fælles træningshus (notat er vedlagt som bilag 2). Arbejdsgruppen anbefaler at det fysisk aktive hospital generelt indtænkes i planlægningen af DNU på alle niveauer (ambulatorie-, behandlings- og sengeetager). Der vil derigennem samtidigt være mulighed for at profilere DNU, som forgangshospital på dette felt. Et konkret eksempel på dette er prioriteringen af areal til et træningshus med henblik på bl.a. en generel styrkelse af indsatsen omkring forebyggelse og sundhedsfremme. Træningshuset i DNU skal være det samlende videnscenter, et slags eksperimentarium, på dette område. Herudover skal træningshuset være udslusningen/overgangsstedet hvor patienter, der ikke længere er indlagt men endnu ikke har tilstrækkelig funktionsformåen til selv at benytte træningstilbud på sundhedscentre mv., modtager specialiseret træning. 3. Placering af fysio-/ergoterapi I Region Midtjyllands krav og forventninger til DNU ( Mål og rammer for det nye Universitetshospital, 2007 ) er hvert fagligt fællesskab selvforsynende med hensyn til fysio- og ergoterapeutiske faciliteter. Et af de grundlæggende principper er Tilgængelighed, nærhed og overskuelighed, hvilket opnås ved at patienten som udgangspunkt færdes i ét fagligt fællesskab. Denne struktur giver sig til kende i nedenstående strukturdiagram, der viser terapifaciliteter i alle 7 faglige fællesskaber, med et særligt stort område i Akutblokken ( fys-ergo-center ). Dertil kommer, at der i Mål og rammer er afsat areal til et fælles træningshus for hele hospitalet. 3 S ide
Strukturdiagram fra Mål og rammer (marts 2007) 4 S ide
Der var i Mål og rammer skønnet et foreløbigt arealbehov for fysio- og ergoterapi på i alt ca. 9.000 m², heraf ca. 1.500 m² til et træningshus. Den relative fordeling af arealer decentralt i de faglige fællesskaber angiver, at de største enheder planlægges i Akut-blokken (ca. 45%) og i Hjerte-lunge-kar-blokken (ca. 25%). Fysio- og Ergoterapi Nybyggeri Eksisterende, Skejby Sygehus I alt Arealdisponering, "Mål og rammer" m² brutto m² brutto m² brutto Abdominal-blok 300 300 Inflammations-blok 450 450 Akut-blok 3.500 3.500 Hoved-neuro-blok 700 700 Onkologi-blok 100 100 Hjerte-lunge-kar-blok 1.953 1.953 Kvinde-barn-blok 645 645 Træningshus 1.500 1.500 I alt m² brutto 6.550 2.598 9.148 16.12.2008 L&L AS 1112_09.1.F14.HJ Rådgivergruppen DNU har i konkurrenceforslaget taget udgangspunkt i Region Midtjyllands krav og forventninger beskrevet i rapporten Mål og rammer. Nedenstående oversigt viser hvor de centrale faciliteter på fagligt fællesskabsniveau, samt det fælles træningshus er placeret i konkurrenceforslaget. Markeringer på det nuværende Skejby Sygehus repræsenterer eksisterende placeringer af faciliteter. Rådgivergruppen DNU s konkurrenceforslag (juli 2007) Decentral indgang Træningshus Pat.hotel L&L AS 1112_16.2.TB 5 S ide
4. Terapeutiske faciliteter på fire niveauer i DNU Arbejdsgruppen har drøftet på hvilke niveauer der er behov for fysio- og ergoterapi, mulig aktivitet og målgrupper for faciliteter. Arbejdsgruppen anbefaler at der er terapeutiske faciliteter på følgende fire niveauer i det kommende DNU, på sengestue sengeafsnit (afdelingsniveau) ambulatorieetage (fællesskabsniveau) i træningshuset (hospitalsniveau) Vurderingen af hvor en given træning skal forgå afhænger af en række faktorer, herunder fx det tværfaglige samarbejder, patientsikkerhed, infektionsrisiko, inspirationsbehov, etik, værdighed, hensyn til særlige patientyper, udstyr mv. Dermed er patientforløbet afgørende for hvor den mest hensigtsmæssige træning bør foregå. Faciliteter på sengestue Arbejdsgruppen er bekendt med oplægget til sengeafsnit for det kommende DNU, hvor der etableres rumlige ensengsstuer, hvorved en stor del af den primære vurdering, mobilisering og fx ADL kan foregå på selve sengestuen. Fremtiden vil byde på interaktiv træningsmulighed via PC/TV på sengestuen, men også andre steder. Faciliteter på sengeafsnit Blandt andet skal træningen animere patienterne til selv aktivt at deltage i genoptræning/rehabilitering også uden terapeuternes tilstedeværelse. Dette gøres bedst ved at patienterne mødes i et fælles område udenfor sengestuerne, hvor de motiveres og stimuleres til træning. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres fælles arealer på ca. 5-10 m² (aktivt rum/torv) med henblik på bl.a. selvtræning på hvert sengeafsnit, men ikke kun selvtræning. Arealet bruges ikke specifikt til behandling, men skal ses i sammenhæng med visionen om det fysiske hospital og dermed forebyggelse og sundhedsfremme. Placering af sådant et areal skal overvejes nøje, idet der anses behov for en vis overvågning af patienterne som selvtræner. Af hensyn til patientens integritet skal det aktive rum/torv være afskærmet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere former for udstyr. Men gruppen forventer fx bevægelige gulve frem for store løbebånd. Arbejdsgruppen mener ikke, at der hensigtsmæssigt kan udarbejdes en kapacitetsberegning af disse arealer ved sengeafsnittene eftersom arealerne skal indgå som en integreret det af sengeafsnittenens fælles faciliteter for patienter og pårørende. Det er således arbejdsgruppens anbefaling, at der etableres sådanne arealer for at implementere det fysisk aktive hospital. Arbejdsgruppen anser det for meget vigtigt at der afsættes arealer til dette formål, men har samtidig fokus på at der først og fremmest skal sikres faciliteter til den behandlingsmæssige del. På den baggrund er arealerne i sengeafsnittene ikke medregnet i bruttoarealet for fys-ergoområdet. Afdelinger med behov for specielt indrettede træningsrum på sengeafsnit Der er ikke behov for specielt indrettede træningsrum på alle sengeafsnit. For enkelte specialer er det dog hensigtsmæssigt at prioritere arealer på sengeetagen frem for på 6 S ide
ambulatorieetagen. Denne afdelingsspecifikke afvejning finder sted i de to afdelingsbrugergrupper vedr. fysio- og ergoterapi for hhv. Århus Sygehus og Skejby Sygehus. Faciliteter på ambulatorieetagen Det er generelt arbejdsgruppens anbefaling at terapifunktioner skal (hvis de er bæredygtigt) placeres i relevante områder således der i videst muligt omfang sikres nærhed til patienternes samlede genoptræningsforløb. Arbejdsgruppes anbefaler ud fra ønsket om bæredygtighed, at terapienheder på ambulatorieetagen bør bestå af minimum 20-30 ansatte af hensyn til faglighed, patientforløb og driftsøkonomi Anbefalingen fra arbejdsgruppen adskiller sig fra anbefalingen i Mål og rammer, hvor der peges på faciliteter i alle 7 faglige fællesskaber ud fra princippet om tilgængelighed, nærhed og overskuelighed. Arbejdsgruppen mener ikke at en fordeling af faciliteter på alle 7 faglige fællesskaber vil være i overensstemmelse med de politisk vedtagne grundlæggende værdier for DNU som bl.a. omfatter understøttelse af god driftsøkonomi. Med udgangspunkt i ovenstående anbefaling, hvor bæredygtighed (antal personer i hver terapienhed, rum- og udstyrsudnyttelse, vagtdækning og dækning ved andet fravær) er det centrale element, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres faciliteter til fysio- og ergoterapi i følgende 5 enheder: 1. Akutblokken 2. Kvinde-barnblokken 3. Hjerte-lunge-kar blokken 4. Imellem Hoved-neuroblokken og Onkologiblokken 5. Imellem Abdominalblokken og Inflammationsblokken Arbejdsgruppen forventer at der i forbindelse med indretningen af ambulatorieetagen kan skabes en vis fælles udnyttelse af rum med de øvrige kliniske afdelinger. Faciliteter i træningshuset og samspil med faglige fællesskaber Træningshuset udgør et selvstændigt nyt element i fysio- og ergoterapien. Det er derfor vigtigt, at visionen bag etableringen af træningshuset forplanter sig i den samlede fysio- og ergoterapi i DNU. Der er både behov for en afgrænsning og et samspil mellem faciliteter i det fælles træningshus og faciliteter i de faglige fællesskaber. Denne afgrænsning af dels betinget af forventninger til fremtidige aktiviteter og dels definitionen af hvilke funktioner der varetages i det fælles træningshus. 7 S ide
I masterplan-arbejdsgruppens rapport fra 2006 om fysio- og ergoterapi i det fremtidige DNU blev formålet med etablering af et træningshus beskrevet. Formålet med træningshuset: at etablere et træningsmiljø der kan understøtte patientens egen deltagelse i daglige aktiviteter, herunder forberede patienten på at klare hjemlige og arbejdsmæssige aktiviteter og social deltagelse at uddanne patienterne til at overtage egen genoptræning hurtigst muligt, egenmestring, herunder vejlede, motivere og støtte patienten at understøtte den borger-rettede del af genoptræningen som konsulenter for kommunerne at sikre en systematisk opsamling af viden om genoptræning med henblik på at denne formidles og kan bruges regionalt og tværsektorielt at gennemføre projekter i samarbejde med kommunerne for at sikre evidens af hele patientforløb, der går på tværs af sektorer. at udvikle og udbyde genoptræningspakker og undervisning der kan købes af kommuner, praksissektoren, forsikringsselskaber og andre. Masterplan arbejdsgruppens rapport fra 2006 om fysio- og ergoterapi i det fremtidige DNU Arbejdsgruppens støtter fortsat dette formål, men ser også andre patientgrupper som brugere af træningshuset, herunder fx særlige udvalgte patientforløb med tilknyttet forskningstest/projektforløb. Endvidere peger gruppen på muligheden for at personale og pårørende også kan udnytte faciliteterne. Arbejdsgruppens anbefalinger til rumtyper/funktioner i træningshuset tager udgangspunkt i følgende 3 overordnede hensyn: Patientforløb (i et mindre omfang også involvering af pårørende) Terapeutisk/faglig udvikling Personalefaciliteter Patientforløb Terapeutisk/faglig udvikling Personalefaciliteter gymnastiksal styrketræningsrum bassin individuel træning holdtræning træningslejlighed undervisningslokaler undervisningslokaler bevægelseslaboratorium viden- og kompetenceudvikling terapeutspecifik træning forskningsfaciliteter studerende (basefunktion) gymnastiksal styrketræningsrum bassin wellness 06.12.2008 L&L AS 1112_02.3.D19.HP Forslag til rumtyper for træningshuset, hvor en del rum kan anvendes ud fra mere end et af de tre overordnede hensyn, fremgår af ovenstående tabel. 8 S ide
Patientforløb Faciliteter der anbefales i træningshuset af hensyn til patientforløb omfatter alle træningsfaciliteterne. I denne kategori indgår større rum og funktioner der er fælles for hele DNU: Større rum (hal, gymnastiksal o.l.) Rum til styrkefaciliteter, cykler, maskiner mv. Bassin (evt. ekstern benyttelse) Faciliteter til individuel træning Faciliteter til holdtræning Træningslejlighed (Køkken, bad, toilet, værksted) Arbejdsgruppen peger på en særlig udfordring omkring aktivering af teenagere og eksempelvis patienter med cyctisk fibrose. Arbejdsgruppen vurderer at dette bør tilbydes i træningshuset. Terapeutisk/faglig udvikling Det anbefales at samle faciliteter i træningshuset til at understøtte terapeutisk-faglig udvikling fælles for hele DNU: Undervisningsfaciliteter til personale Færdighedslaboratorium til træning og personale Forskningsfaciliteter herunder bevægelseslaboratorium Centralt koordinerende enhed med kontor- og mødelokaler (viden og kompetence udvikling) Base for studerende Personalefaciliteter Arbejdsgruppen anbefaler at samle personalefaciliteter i træningshuset til at understøtte tanken om det fysisk aktive hospital ved bl.a. at skabe et fælles forum for mange forskellige aktiviteter i håb om derved at kunne skabe rammer der syder af liv for alle medarbejdere i hele DNU. Personalefaciliteter vedrører delvis adgang til træningsfaciliteter, der også anvendes til patienter (i dagtiden): Større rum (hal, gymnastiksal o.l.) Rum til styrkefaciliteter, cykler, maskiner mv. Bassin (evt. ekstern benyttelse) Derudover kunne wellness-faciliteter til personalet etableres i træningshuset. Arbejdsgruppen ser det som en fordel at faciliteterne anvendes fleksibelt af såvel patienter, pårørende og personale, dog således at patienterne har 1. prioritet til brug af faciliteterne. Dette kan vanskeliggøre samdriftsmuligheder såfremt der skal skabes faciliteter til personalet hele døgnet. 5. Kapacitets- og arealbehov Kapacitetsbehov kvalificeres med baggrund i data. Dog omfatter faciliteter til fysio- og ergoterapi en række rum, der er funktionsbestemte (bassin, træningslejlighed mv.). Generelt gælder det dog, at det skal afklares hvilke aktiviteter, der finder sted på de forskellige niveauer, således at hospitalets samlede kapacitetsbehov afspejles i den planlagte kapacitet. Det beregnede kapacitetsbehov skal sammenholdes med de i Mål og rammer angivne arealer. Parallelt med møderne i den tværgående brugergruppe 1.6 Fysio- og ergoterapi afholdes møder i afdelingsgrupperne vedr. fysio- og ergoterapi med Århus Sygehus og 9 Side
med Skejby Sygehus. Her er fokus primært på funktioner på fællesskabsniveau og disse arealer indgår derfor ikke i denne rapport. 6. Hensyn til særlige patienttyper Store og tunge patienter udgør en stigende andel af patienterne. Særlige hensyn til denne patientgruppe bør derfor indtænkes i dimensioneringen af fysio- og ergoterapeutiske faciliteter. De store og tunge patienter kan være sværere at mobilisere og stiller krav til særlige hjælpemidler og træningsredskaber. 7. Forskning En række forskningsfaciliteter skal være til stede for at kunne gennemføre forskning på området. Disse faciliteter anbefales etableret i det fælles træningshus. Det drejer sig først og fremmest om koordinering af forskningen inden for terapien og udvikling af nye træningsformer, herunder særligt indrettede rum som fx et bevægelseslaboratorium, som også kan udnyttes tværfagligt af fx reumatologi og ortopædkirurgi. 8. Logistik Af hensyn til patientlogistikken ønskes nærhed mellem træningshus og patienthotel. Endvidere mellem træningshuset og akutblokken (ortopædkirurgi). 9. Rumprogram Det samlede arealbehov er beregnet til 1.301 m² (netto). Nettoarealet omfatter nødvendige birum, som eksempelvis depoter og toiletter, men ikke gang- og teknikarealer. Rumprogram for det fælles træningshus fremgår af bilag 1. Terapi (603 m²), undervisning/terapi (156 m²) og bassin (183 m²) udgør hovedparten af arealet med i alt 942 m². Personalerum udgør 172 m² og forskningsfaciliteter med bevægelseslaboratorium udgør i alt 187 m². 10. Afsluttende bemærkninger fra arbejdsgruppen Der har fra arbejdsgruppen været enkelte afsluttende bemærkninger til indhold og formuleringer. Disse bemærkninger er nu indarbejdet i rapporten. 10 S ide
Bilag 1: Rumprogram for det fælles træningshus (06.12.2008) Rumliste, DNU Netto 1.6 Fysio- og ergoterapi Status 06.12.2008 kvm. Fælles træningshus Rumtype Rumbeskrivelse Antal Pr. rum Total Total Terapi 603 Træningssal Flydende gulv 2 100 200 Træning (kredsløb, styrke mv.) Maskiner 2 60 120 Medicinsk træning/terapi 1 60 60 Behandlingsrum 4 18 72 Træningslejlighed Køkken, bad, toilet 1 50 50 Omklædning/bad/toiletter Patienter 1 40 40 Omklædning/bad/toiletter Personale 1 25 25 Depot Udstyr 2 18 36 Undervisning/terapi 156 Vejledning Kontor 4 10 40 Undervisningslokale Patienter 1 50 50 Træningsrum/klinisk undervisning Studerende 2 24 48 Træningsrum/klinisk undervisning Studerende 1 18 18 Bassin 183 Bassin 1 100 100 Omklædning/bad/toiletter Patienter 1 40 40 Omklædning/bad/toiletter Personale 1 25 25 Depot Udstyr 1 18 18 Personalerum 172 Kontorarbejdspladser Leder 2 10 20 Kontorarbejdspladser Terapeuter 4 7 28 Reception 1 sekretær 1 12 12 Konference-/møderum Deles med skydevæg 1 40 40 Depot 2 18 36 Personaleophold Med te-køkken 1 30 30 Toilet Personale 2 3 6 Forskningsfaciliteter 187 Bevægelseslaboratorium 1 100 100 Terapirum Test og undersøgelse 1 24 24 Kontor Videns og kompetenceenheden 6 10 60 Toilet Personale 1 3 3 i alt (nettoareal) m² 1.301 11 S ide
Bilag 2: Fysisk aktivitet og DNU Inspirationsnotat fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, version 02.12.2008 Baggrund Hvorfor være et fysisk aktivt hospital? Der er i dag en omfattende evidensbaseret viden om fysisk aktivitets mange positive virkninger i forhold til sundhed og sygdom. At være fysisk aktiv i det daglige er vigtigt for kroppen, da det styrker muskler, knogler, led og hjerte. Kroppens evne både til at klare belastning og komme sig igen efter sygdom bedres. Fysisk aktivitet giver alment velvære, energi og overskud. Derudover gavner den humøret og modvirker stress. Fysisk aktivitet forebygger udviklingen af de mest almindelige sygdomme som åreforkalkning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper i hjertet og hjernen, tyktarmskræft og knogleskørhed. Ligeledes har den indvirkning på flere psykiske lidelser og endelig kan den forbedre immunforsvaret og nedsætte risikoen for infektionssygdomme. Dette er et vigtigt element eksempelvis i relation til kræftsygdomme. Implementering af Det fysisk aktive hospital vil kunne understøtte den aktive patientrolle, motivere til egenomsorg og være et element i det gode patientforløb. Shared care indebærer opfølgning efter udskrivelse i kommunalt regi. Også pårørende eksempelvis til indlagte børn, vil kunne drage nytte af muligheden for via fysisk aktivitet at modvirke stress og hente energi til at være en god støtte for deres barn. For medarbejderne vil fysisk aktivitet kunne være en del af den sunde arbejdsplads, hvor tilfredshed og motivation højnes med positiv indflydelse bl.a. på sygefravær. Arbejdspladser, hvor sundhed, velvære og trivsel indgår som en del af personalepolitikken, vil have lettere ved at rekruttere og fastholde medarbejderne. Hospitalet har således en opgave i at formidle viden om livsstil til patienterne og pårørende, initiere fysisk aktivitet og inddrage træning som en vigtig del af behandlingen af sygdomme. Formål At sikre alle patienter mulighed for at være fysisk aktive under indlæggelse og ved ambulatoriebesøg. Hospitalsmiljøet skal virke stimulerende på lysten til fysisk aktivitet for både patienter og pårørende. At fysisk aktivitet bliver en integreret og naturlig del af patientbehandlingen, hvor der er evidens for trænings gavnlige effekt på patientens symptomer og/eller prognose At alle patienter og pårørende i både ambulatorier og på sengeafsnit får information om fysisk aktivitets generelle forebyggende effekt At alle medarbejdere har en basal viden om vigtigheden af et fysisk aktivt liv, så det bliver en integreret del af hospitalspersonalets livsstil og kultur At alle medarbejdere har gode muligheder for at være fysisk aktive i relation til arbejdslivet både i og udenfor arbejdstiden. Målgruppe Patienter, pårørende og personale Metode Ved implementering af fysisk aktivitet på DNU er omgivelser og indretning samt holdninger hos personalet af stor betydning. 12 S ide
Politik for sundhedsfremme- og forebyggelse og mål for indsatsen (den patientrettede del indgår til dels i DDKM). Der udarbejdes en strategi for implementering, som også rummer personalekompetencer og evalueringsmuligheder Implementering med bred forankring i ledelse og resten af organisationen. Kræver bl.a. forskellige medier og kommunikationsformer Informationsstrategi brug af alle IT baserede muligheder Indretning af de fysiske rammer i afsnittene skal være æstetiske og signalere et raskt miljø og ikke hospitalisering. Indretningen skal understøtte ADL funktioner. På alle sengeafsnit indrettes et fysiskaktivt rum/areal relateret til målgruppen. Fysisk miljø stikord til inspiration (uprioriteret) Indendørs ambulatorier og sengeafsnit Stolesæder på vægge på lange gange samt på trappeafsatser så der er mulighed for hvilepauser så elevator ikke altid benyttes Opholdstuer eller venterum med TV og video, hvor der kan vises DVD/videobånd med fokus på fysisk aktivitet Hvilestole på sengestuer og i opholdsrum Spil, eksempelvis bordfodbold, wii-spil Motionscykler Fællesrum hvor måltider kan indtages Tilbud om deltagelse på åbne træningshold Legerum til børn med inventar Skridttæller IT-løsninger i et interaktivt miljø, ændres med målgruppe Styrketræning/selvtræning i seng Individuelt træningsprogram på den personlige pc ved seng Træningsdagbog på pc med tydelig afdækning af træningsniveau og progression. Gelænder langs vægge hvor det er relevant Udendørs Hjertesti Tennisbane og mulighed for at låne ketsjer/bolde Boldbane Petangbane og kugler Kroketbane Bordfodbold Sikre gangstier med gelænder Mulighed for stavgang Forskelligt underlag f.eks. gangstier, græs, grus, skrånende terræn og trapper GPS-terrænkonkurrencer Vindtunneller Legeplads ved børnehospital med gynger, vipper, klatrestativer, løbehjul Dufthaver,frugttræer/buske Havemøbler, parasoller og læhegn Blive kørt/selv køre i kørestol udendørs. Mulighed for at kunne blive kørt ud i seng Skibakke 13 S ide
Medarbejdere Cykelstativer nok Gratis cykler til pendlere Motionscenter med diverse træningsredskaber i Træningshuset Plads til holdaktiviteter dels generel træning, f.eks. spinding, bodytoning, aerobic, pilates og dels specifik træning, f. eks. ved smerter i bevægeapparatet, overvægt, forebyggelse af skiskader i Træningshuset Svømmehal i Træningshuset Stavgang Løbetræning udendørs. 14 S ide