DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse med den niende EUF Ordfører: Karin Scheele DT\504101.doc APP/3608
1. Reproduktiv sundhed og udvikling Forbedring af den reproduktive sundhed er et middel til bæredygtig udvikling, og det er en menneskeret. Investering i reproduktiv sundhed redder og forbedrer liv, bremser spredningen af hiv/aids og fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder. Reproduktiv sundhed dækker over alle områder, som relaterer til reproduktion, fra seksuel sundhed til de enkelte pars valg, hvad angår tidsplanlægning og familiens størrelse. Den internationale konference vedrørende befolkning og udvikling (ICPD), som blev afholdt i 1994 i Kairo, definerede reproduktiv sundhedspleje som bestående af tre nært beslægtede komponenter: frivillige tjenesteydelser vedrørende svangerskabsforebyggelse og familieplanlægning tjenesteydelser før fødslen, vedrørende sikre aborter, ved nedkomst, efter fødslen og efter aborter tjenesteydelser vedrørende forebyggelse, påvisning og behandling af seksuelt overførte infektioner, herunder hiv/aids. Forsømmelse af reproduktive rettigheder og reproduktiv og seksuel sundhed er grobund for mange af de problemer, der af det internationale samfund er udpeget som områder, hvor der er behov for hasteforanstaltninger. Disse omfatter: kønsbaseret vold hiv/aids moderdødelighed teenagegraviditet forældreløse børn hurtig befolkningsvækst 2. International politik I 1990'erne blev det på en række vigtige FN-konferencer understreget, at individets velbefindende og respekten for menneskerettigheder skulle være afgørende for alle udviklingsstrategier. Der blev lagt særlig vægt på reproduktive rettigheder som grundpille for udvikling og på kvinder som et vigtigt element i opfyldelsen af disse rettigheder. Den internationale konference vedrørende befolkning og udvikling (ICPD), som blev afholdt i Kairo i 1994, var en milepæl inden for befolkning og udvikling og inden for kvinderettigheder. Handlingsprogrammet, som blev vedtaget af 179 lande, ved afstemning, er en langsigtet 20-årig plan. Selv om handlingsprogrammet er omfattende, og der er behov for handling på flere plan, er handling på nationalt plan det, der ifølge henstillingerne skal være fokus på. På den internationale konference vedrørende befolkning og udvikling (ICPD) +5 var der mere end 170 lande, der støttede et handlingsprogram, hvori det blev fastslået, at alle skulle have adgang til tjenesteydelser af den højest mulige kvalitet i forbindelse med reproduktiv APP/3608 2/5 DT\504101.doc
sundhedspleje. Regeringerne erkendte, at der var behov for en langt større indsats for at skaffe ressourcer til at gennemføre handlingsprogrammet. I 2004 har ICPD 10-års jubilæum og er således midtvejs i sit 20-årige program, men der er lang vej igen. Dette er også en lejlighed til at overveje ICPD-målene, da opfyldelsen af disse mål kan bidrage til at nå millenniumudviklingsmålene, som er nært knyttet til reproduktiv sundhed. Millenniumudviklingsmålene er: Bekæmpelse af ekstrem fattigdom og hungersnød Adgang til almen skoleundervisning Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinderne Reducering af børnedødeligheden Forbedring af modersundhed Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme Sikring af miljøbæredygtighed Oprettelse af et globalt samarbejde om udvikling 3. EU's politik EU-støtte til sundhed, aids og befolkning steg fra under 1% af hele budgettet for EU's udviklingssamarbejde i 1986 til 8% i dag. Dette er en betydelig forbedring, men på baggrund af behovet er det ikke tilstrækkeligt. Det er meget vigtigt, at sundhedsområdet og navnlig reproduktiv sundhed prioriteres i EUF. Det er også meget vigtigt, at sundhed og reproduktiv sundhed prioriteres i nationale programmer, således at passende støtte kan blive fordelt til disse sektorer. Kommissionen spiller en afgørende rolle for, at emnet bliver ved at være på den internationale dagsorden. Da den amerikanske regering indstillede sine bidrag til FN's Befolkningsfond (UNFPA) i 2001, gav Kommissionen straks løfte om at hjælpe med at dække det økonomiske underskud. Kommissionen har for nylig ydet støtte til to flerårige programmer sammen med UNFPA med i alt 38 mio. EUR. Flere FN-organisationer, såsom UNFPA og FN's Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM) har indgået samarbejde om at udarbejde aftaler med Kommissionen om udviklingsaktiviteter inden for reproduktiv sundhed og kønsspecifikke budgetter. Et nyt instrument er forordningerne om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande (KOM (2002) 120). 4. Den nuværende situation Familieplanlægning Foranstaltninger vedrørende familieplanlægning står øverst på listen for reproduktive sundhedsydelser. Familieplanlægning blev indført som en grundlæggende menneskerettighed DT\504101.doc 3/5 APP/3608
på FN's befolkningskonference i Mexico City i 1984. Den gør det muligt for par frit at vælge tidspunkt, familiestørrelse og intervallet mellem fødslerne. Kvinder kan planlægge intervallet mellem fødslerne med hensyntagen til deres egen og deres børns sundhed. Omkring en tredjedel af alle fødsler, ca. 80 millioner årligt, er uønskede eller har ikke været planlagte. Der er gode familieplanlægningsprogrammer, der tilbyder et komplet udvalg af svangerskabsforebyggende midler, så kvinder og mænd kan træffe et valg efter behov på forskellige tidspunkter i deres reproduktive liv. Sikkert moderskab Graviditet og fødsel er den væsentligste årsag til død og invaliditet for kvinder i udviklingslande. Hvert år dør 600.000 kvinder som en direkte følge af graviditet, og 99% af disse dødsfald sker i udviklingslande. 8% dør som følge af usikre aborter, og hvert minut er der 40 kvinder, der får foretaget usikre aborter. Unge Det er meget vigtigt at fremhæve dette problem, eftersom der nu er mere end en milliard 15- til 25-årige. Dernæst er der omtrent to milliarder børn under 15. Tilsammen udgør disse to grupper ca. 50% af verdens befolkning. Størstedelen af unge i udviklingslande går hverken i skole eller har arbejde. I nogle lande er halvdelen af piger under 18 gift, ofte på grund af fattigdom eller af frygt for at blive gravid uden for ægteskab. Størstedelen af nye tilfælde af hiv-overførsler finder sted blandt personer mellem 15 og 24. I 1998 blev mere end 8.500 børn og unge smittet med hiv hver dag - seks hvert minut. Seksuelt overførte infektioner Seksuelt overførte infektioner er opdelt i viruskategorier (herunder aids/hiv), der på nuværende tidspunkt ikke findes midler mod, og bakterie- og parasitære infektioner, som kan kureres med antibiotika. De seneste tal fra WHO viser, at der var 340 millioner nye tilfælde af helbredelige seksuelt overførte infektioner i 1999. Overførsel af disse infektioner kunne reduceres betydeligt ved sikrere sex, hvilket indebærer kontraceptive metoder. hiv/aids I slutningen af 2000, var der 36,1 millioner mennesker i verden, som levede med aids eller hiv. Dette udgør 1,1% af den voksne befolkning. I 2000 blev der påvist 5,3 millioner nye tilfælde af hiv-infektioner blandt voksne og børn, og der var tre millioner mennesker, der døde af hiv/aids - 80% af disse var afrikanere. Skamfering af pigers og kvinders kønsorganer Reproduktiv sundhed dækker også bekæmpelse af skamfering af pigers og kvinders kønsorganer. Ifølge WHO har to millioner kvinder været udsat for skamfering af deres kønsorganer. APP/3608 4/5 DT\504101.doc
5. Eventuelle politiske krav Der skal være nem adgang til billig reproduktiv sundhed af høj kvalitet for alle kvinder og mænd verden over gennem deres reproduktive livscyklus Der er behov for øget international støtte til at opfylde de eksisterende reproduktive sundhedsbehov og fremtidens stigende krav Det skal sikres, at sundhed og navnlig reproduktiv sundhed bliver givet prioritet i EUF, og at sundhed og reproduktiv sundhed bliver givet prioritet i nationale programmer Unge kvinder og mænd skal have adgang til uddannelse, ydelser og nødvendig hjælp til at opnå den nødvendige viden til at have et tilfredsstillende og sundt seksualliv Det skal kræves, at lande, som endnu ikke har indført forbud mod sundhedsskadelige metoder og traditioner, såsom skamfering af pigers og kvinders kønsorganer, skal indføre foranstaltninger og støtte oplysningskampagner om emnet Civilsamfundet og ngo'er skal involveres og høres på alle niveauer i udarbejdelsen af nationale indikativprogrammer, landestrategioplæg og strategioplæg til nedbringelse af fattigdom for at sikre, at alle samfundsniveauer og -grupper bliver repræsenteret i strategierne. DT\504101.doc 5/5 APP/3608