DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU. Mødedokument BETÆNKNING. Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Mødedokument AVS-EU 3640/03/fin. 30. januar 2004 BETÆNKNING om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVSstaterne inden for rammerne af Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Medordførere: Karin Scheele Aime François Betkou (Madagaskar) RR\ doc APP/3640

2 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 3 FORSLAG TIL BESLUTNING... 4 BEGRUNDELSE APP/3640 2/22 RR\ doc

3 PROTOKOLSIDE På mødet den 30. marts 2003 meddelte Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU, at Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø havde fået tilladelse til at udarbejde en betænkning, jf. forretningsordenens artikel 2, stk. 8, om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-staterne inden for rammerne af den 9. EUF. På mødet den 10. juli 2003 valgte Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Karin Scheele og Aime François Betkou (Madagaskar) til medordførere. På mødet den 22. januar 2004 behandlede udvalget udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: Metsing (Lesotho) (medformand), Scheele (næstmedformand og medordfører); Betkou (Madagascar) (medordfører), Adjideye (Tchad), Arouna (Niger), Ayuso Gonzalez, Balfe, Bowis, Deva (for Wijkman), Faure (Seychelles), Henry-Martin (St Kitts and Nevis), Khanyizira (Malawi), Keppelhoff-Wiechert, Lucas (Moçambique), Martens, Pomés Ruiz (for Berend), Ramotar (Guyana), Sanga (Solomon Islands), Tapsoba (Burkina Faso) og Yusupha-A Kah (Gambia). Betænkningen indgivet den 30. januar RR\ doc 3/22 APP/3640

4 FORSLAG TIL BESLUTNING om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-staterne inden for rammerne af den 9. EUF Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 3, og artikel , der henviser til artikel 25, stk. 1, litra c og d), og artikel 31, litra b) (iii), i partnerskabsaftalen mellem AVS-staterne og EU, undertegnet i Cotonou i juni , der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 1. marts 2001 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik 2, der henviser til sin beslutning af 1. november 2001 om hiv/aids 3, der henviser til sin beslutning af 21. marts 2002 om følgerne af smitsomme sygdomme for unges, ældres og handicappedes sundhed 4, der henviser til sin beslutning af 21. marts 2002 om sundhedsspørgsmål: unge, ældre og handicappede 5, der henviser til sin beslutning af 3. april 2003 om WTO-forhandlingerne om sundhedsspørgsmål 6, der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 20. september 2001 om skamfering af kvinders kønsorganer 7, der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse om sundhed og fattigdomslempelse i udviklingslandene 8, der henviser til forordning (EF) nr. 1567/2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslande 9, der henviser til forordning (EF) nr. 1568/2003 om støtte til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme (hiv/aids, tuberkulose og malaria) i udviklingslandene 10, 1 EFT L 317 af , s EFT C 277 af , s EFT C 78 af , s EFT C 231 af , s EFT C 231 af , s EUT C 231 af , s EUT C 77 E af , s Endnu ikke offentliggjort i EUT, (KOM(2002) EUT L 224 af , s EUT L 224 af , s. 7. APP/3640 4/22 RR\ doc

5 der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEW), vedtaget i 1979 af FN's Generalforsamling, der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, vedtaget og åbnet for undertegnelse, ratificering og tiltrædelse af FN's Generalforsamling i resolution 44/25 af 20. november 1989, der henviser til handlingsprogrammet vedtaget af 179 lande på den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo, september 1994, der henviser til de strategiske målsætninger for sundhed, der blev vedtaget på FN's kvindekonference i Beijing i 1995 og Beijing+5, der henviser til nøgleaktionerne for den videre gennemførelse af ICPDhandlingsprogrammet, vedtaget på FN's Generalforsamlings 21. særlige samling i New York, 30. juni - 2. juli 1999 (Kairo+5), der henviser til millenniumudviklingsmålene (MDG), vedtaget på FN's millenniumtopmøde, september 2000, der henviser til rapporten fra WHO's udvalg om makroøkonomi og sundhed af 20. december 2001, der henviser til Monterrey-erklæringen fra FN-konferencen om finansiering i udviklingens tjeneste, 22. marts 2002, der henviser til Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling, vedtaget på FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, 4. september 2002, der henviser til det globale initiativ, kendt som Vision 2020, der tager sigte på inden 2020 at udrydde den blindhed, der kan undgås, og Verdenssundhedsorganisationens globale initiativ for udryddelse af den blindhed, der kan undgås, der henviser til Doha-erklæringen fra 2001 om forbindelserne mellem Trips-aftalen og folkesundhed, der henviser til UNPFA's rapport fra 2002 om status vedrørende verdens befolkning, der henviser til drøftelserne om status vedrørende hiv/aids, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme (ORID) i Afrika på stats- og regeringschefernes samling i Maputo, Mozambique, juli 2003, der henviser til Europarådets rapport om virkningerne af Mexico City-politikken, der henviser til betænkning fra Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø (AVS-EU 3640/03), A. der henviser til, at sundhed er en grundlæggende menneskeret, hvilket fastslås i artikel 25, stk. 1, i verdenserklæringen om menneskerettigheder, RR\ doc 5/22 APP/3640

6 B. der henviser til, at det internationale samfund fortsat skal løse de eksisterende problemer med fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed gennem en fælles indsats, C. der henviser til, at der hvert år fortsat dør millioner af mennesker som følge af smitsomme sygdomme i udviklingslandene, selv om lægevidenskaben kan forebygge og helbrede hovedparten af disse sygdomme, Fattigdom og sundhed D. der henviser til, at der ud over hiv/aids, malaria og tuberkulose findes mange andre fattigdomsbetingede sygdomme, som kræver større bevågenhed, som f.eks. diarré, invaliderende og vandbårne sygdomme, hudsygdomme, psykiske og fysiske problemer eller andre miljørelaterede sygdomme, E. der henviser til, at det i UNFPA's rapport om status vedrørende verdens befolkning i 2002 fremhæves, at der med henblik på at begrænse fattigdom i udviklingslande er et akut behov for at iværksætte foranstaltninger for at bekæmpe ringe reproduktiv sundhed, hjælpe kvinder med at undgå uønsket graviditet og udrydde analfabetisme og generel diskrimination, F. der henviser til, at der i 2001-rapporten fra WHO's udvalg om makroøkonomi og sundhed gøres opmærksom på, at der med hensyn til folkesundheden i udviklingslandene i de seneste årtier er blevet konstateret nogle enkelte gode, men flest dårlige og katastrofale resultater, G. der henviser til, at dårligt helbred har en negativ indvirkning på den enkeltes personlige ydeevne, hvorved dennes produktivitet og indtjening reduceres, hvilket dermed fører til fattigdom, H. der henviser til, at man ved en fattigdomsvurdering ikke kun bør gå ud fra indtægten pr. indbygger samt forventet levealder, alfabetiseringsgrad og skolegang men også bør tage hensyn til yderligere indikatorer såsom adgang til sociale tjenesteydelser, I. der henviser til, at investeringer i almene sundhedsydelser i udviklingslande kun udgør en lille del af de foranstaltninger, der er nødvendige, Fattigdomsbetingede sygdomme og bekæmpelsen heraf J. der henviser til, at fattigdomsbetingede sygdomme er den største årsag til og følge af betydelig fattigdom i udviklingslande som f.eks. AVS-staterne, navnlig de afrikanske lande syd for Sahara, K. der henviser til, at det især er de mindst udviklede lande, der er berørt af fattigdomsbetingede sygdomme, navnlig hiv/aids, malaria, tuberkulose, smitsomme sygdomme, diarré og hudsygdomme, og især de sygdomme, som kan undgås ved vaccination, L. der henviser til, at den forventede levealder i nogle afrikanske lande er faldet betydeligt som følge af hiv/aids, APP/3640 6/22 RR\ doc

7 M. der henviser til, at bekæmpelsen af disse sygdomme er en af nøglestrategierne for udryddelse af fattigdom og fremme af økonomisk vækst i udviklingslandene, især gennem opnåelse af Millenniumudviklingsmålene, N. der henviser til, at information, forebyggelse og behandling i forbindelse med malaria, tuberkulose og hiv/aids kræver forskellige tiltag, som der bør udvikles hensigtsmæssige strategier for, O. der henviser til, at hiv/aids også er med til at bremse den økonomiske vækst og de økonomiske aktiviteter og bidrager til en nedgang i landbrugsproduktionen i de værst ramte lande, da denne sygdom især rammer produktive menneskelige ressourcer, P. der henviser til, at strategierne for effektiv bekæmpelse af epidemien indebærer en kombination af behandling, undervisning og forebyggelse, og at engagerede politiske og religiøse ledere i den forbindelse skal sikre, at disse strategier også når ud til de lokale samfund, Q. der henviser til, at børnedødelighed som følge af smitsomme sygdomme, som fuldstændigt kan undgås ved vaccinationer, lægger en unødvendig moralsk, økonomisk og fysisk byrde på den allerede hårdt prøvede befolkning, R. der henviser til, at Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer, der mødtes i juli 2003 i Maputo, Mozambique, erkendte alle ovennævnte punkter, idet de anførte, at disse sygdomme er den største årsag til sygelighed og dødelighed og er til skade for den socioøkonomiske udvikling i Afrika, fordi de øger fattigdommen, ødelægger familiemæssige og sociale bånd og får millioner af afrikanere til at miste håbet, S. der henviser til, at især unge piger afbryder skolegangen, fordi de skal pleje syge forældre; der endvidere henviser til, at der er millioner af forældreløse i hele verden, som må vokse op uden forældres omsorg, T. der henviser til, at initiativer til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme i AVSstater derfor skal integreres på en hensigtsmæssig måde i landenes nationale og regionale vejledende programmer (hhv. NIP og RIP) og i den sociale sektor i forbindelse med samarbejdet AVS-staterne imellem som led i den 9. EUF, U. der henviser til, at disse initiativer skal udarbejdes på en sådan måde, at de sigter mod dårligt stillede og sårbare grupper som f.eks. kvinder, børn og unge, V. der henviser til, at den seneste udvikling inden for FN og på internationalt plan har vist, at der er nye måder, ved hjælp af hvilke der kan opnås adgang til behandling og pleje for mennesker, der lever med og er ramt af hiv/aids, især gennem adgang til antiretroviral medicin, W. der er meget bekymret over truslen i form af den asiatiske influenza og SARS, som er globale og kan få katastrofale følger for lande med en lav indkomst; opfordrer EU og AVS-staterne til at arbejde tæt og hurtigt sammen med WHO for at gøre det muligt for AVS-staterne at forhindre og om nødvendigt bekæmpe disse og lignende sygdomme, RR\ doc 7/22 APP/3640

8 X. der i denne forbindelse henviser til, at udviklingen af det nye EDCTP-program er et vigtigt skridt fremad, Y. der henviser til, at WTO's ministerkonference i Doha drøftede den øgede mulighed for at stille lægemiddelprodukter til rådighed til rimelige priser og fortolkningen af intellektuel ejendomsret, og at der blev vedtaget en erklæring om forbindelserne mellem Trips-aftalen og folkesundhed, Z. der henviser til, at WTO's medlemmer den 30. august 2003 vedtog en aftale, der giver mulighed for en løsning på det problem, som de lande, der ikke har tilstrækkelig produktionskapacitet inden for lægemiddelsektoren, står over for, AA. der henviser til, at lægemidler, der sælges til differentierede priser i udviklingslande, ikke bør omledes til EU-markedet, AB. der henviser til, at 90 % af den globale forskning og udvikling på sundhedsområdet beskæftiger sig med forhold, som berører 10 % af verdens befolkning, og at der i øjeblikket hverken forskes tilstrækkeligt i de mest forsømte sygdomme, som kun berører udviklingslandene (f.eks. sovesyge, Chagas sygdom og leishmaniose) eller i midler, der specielt er tilpasset betingelserne for anvendelse ved andre sygdomme i udviklingslande, AC. der henviser til, at forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme må anses for at være absolut nødvendig for verdenssamfundet og derfor må betragtes som et "globalt offentligt gode", Verdenskonferencen om befolkning og udvikling AD. der henviser til, at der på verdenskonferencen om befolkning og udvikling (september 1994) for første gang nogensinde blev fokuseret på den enkeltes reproduktive behov og rettigheder snarere end på opfyldelse af demografiske mål, AE. der henviser til, at 179 stater vedtog handlingsprogrammet på verdenskonferencen om befolkning og udvikling i Kairo, AF. der henviser til, at de punkter, man blev enige om på konferencen i Kairo, blev understreget på ny i forbindelse med femårsrevisionen af verdenskonferencen om befolkning og udvikling i 1999 og også for nylig under de regionale møder om Kairo+10 vedrørende Asien og staterne i Stillehavet og Vestindien, AG. der henviser til, at tiåret for verdenskonferencen om befolkning og udvikling samt midtvejsrevisionen af handlingsprogrammet vil blive fejret i 2004, AH. der henviser til, at reproduktiv sundhed omfatter familieplanlægning og information, sikker hjælp i forbindelse med graviditet og moderskab, sikker abort samt forebyggelse, påvisning og behandling af infektioner i de reproduktive organer, samt seksuelt overførte infektioner, herunder hiv/aids, AI. der henviser til, at alle par og enkeltpersoner grundlæggende bør have ret til frit og under ansvar at træffe et valg angående antallet af børn og intervallerne mellem fødslerne og råde over den fornødne information, uddannelse og midler på dette område, APP/3640 8/22 RR\ doc

9 AJ. der henviser til, at alle personer inden for en passende aldersgruppe ifølge verdenskonferencen om befolkning og udvikling skal have adgang til sikker reproduktiv sundhedsforsorg, gennem det primære sundhedssystem så hurtigt som muligt og senest i 2015, Begrænsning af fattigdom og millenniumudviklingsmålene AK. der henviser til, at det er påvist, at der er en forbindelse mellem udryddelse af fattigdom og seksuel og reproduktiv sundhed, AL. der henviser til, at det er af afgørende betydning at iværksætte handlingsprogrammet som led i verdenskonferencen om befolkning og udvikling for at opfylde millenniumudviklingsmålene, AM. der henviser til, at de tre millenniumudviklingsmål, der har direkte relation til reproduktiv sundhed (dvs. begrænsning af børnedødeligheden, forbedring af mødres sundhed og bekæmpelse samt forebyggelse af hiv/aids) er de mål, som der er mindst sandsynlighed for bliver nået inden 2015, De vigtigste udfordringer (herunder sårbare grupper og hiv/aids) AN. der henviser til, at problemer i forbindelse med graviditet og fødsel udgør hovedårsagerne til dødsfald og invaliditet hos kvinder i udviklingslande og årligt koster kvinder livet, AO. der henviser til, at en tredjedel af alle graviditeter er uønskede eller tilfældige, hvilket kan føre til, at kvinder får foretaget aborter under uforsvarlige forhold, AP. der henviser til, at en milliard unge står over for begyndelsen på deres reproduktive år, AQ. der henviser til, at halvdelen af alle nye hiv-infektioner konstateres blandt unge, og at risikoen for piger er særlig stor, AR. der henviser til, at WHO mener, at forbedret kontrol med seksuelt overførte infektioner kunne føre til et fald i antallet af hiv-tilfælde i befolkningen generelt på ca. 40 %, AS. der henviser til, at forebyggelse af og ydelser i forbindelse med seksuelt overførte infektioner og hiv/aids er en integreret del af programmer vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, AT. der henviser til, at 80 % af verdens nuværende flygtninge er kvinder og børn; der henviser til, at moderdødeligheden i flygtningelejre ofte er højere som følge af ringe ernæring og hyppige fødsler under trange forhold, og at der er større seksuel aktivitet uden beskyttelse samt kønsbestemt vold, herunder voldtægt, hvilket resulterer i en øget hyppighed af hiv/aids og seksuelt overførte infektioner, AU. der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU glæder sig over, at en række lande har indført et forbud mod skadevoldende traditioner og praksis, herunder skamfering af kvinders kønsorganer, RR\ doc 9/22 APP/3640

10 Manglende finansiering og EUF-støtte AV. der henviser til, at donorlande i 2000 kun bidrog med 45 % og udviklingslande med 76 % af den del, der er fastsat i verdenskonferencen om befolkning og udvikling, AW. der henviser til, at de samlede udgifter til reproduktiv sundhed, herunder lån og FNsystemet, i 2000 kun udgjorde 45,6 % af målet for verdenskonferencen om befolkning og udvikling for det år, AX. der henviser til, at donorer og ngo'er har erkendt, at der er en international krise med hensyn til tilgængeligheden af reproduktive sundhedsydelser, hvilket betyder, at enkeltpersoner måske ikke får adgang til grundlæggende reproduktive sundhedsydelser, hvis der ikke gøres noget, AY. der henviser til, at donorlandenes politiske engagement er af forskellig grad, og at der kan konstateres et generelt fald i udviklingsbistanden, AZ. der henviser til, at Bush på sin første dag som USA's præsident genindførte den såkaldte Mexico City-politik eller "Global Gag Rule", ifølge hvilken USA's bistand til udenlandske organisationer tilbageholdes - også i de tilfælde, hvor en sådan organisation ved hjælp af egne midler gennemfører, henviser til, rådgiver om eller plæderer for abort - uden hensyntagen til om abort er tilladt i det pågældende land, BA. der henviser til, at Mexico City-politikken nu er blevet udvidet til at omfatte organisationer, der gennemfører hiv-/aids-programmer og endog programmer til gavn for flygtninge og internt fordrevne personer, BB. BC. der henviser til, at der er udpræget mangel på midler til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed, selv om EU gennem lovgivning og tilvejebringelse af ad hoc-finansiering har spillet en afgørende rolle, der henviser til, at der ud fra et lønsomhedsmæssigt aspekt dog er en klar fordel i at investere i seksuel og reproduktiv sundhed med henblik på at bekæmpe fattigdom, BD. der henviser til, at parlamentarikere på den internationale konference for parlamentarikere om gennemførelse af handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om befolkning og udvikling, der blev holdt i Ottawa i 2002, forpligtede sig til at forsøge at anvende 5-10 % af de nationale budgetter for udvikling til befolkningsprogrammer og programmer vedrørende reproduktiv sundhed, BE. BF. der henviser til, at reproduktiv sundhed generelt ikke er blevet klassificeret som prioriteret område i AVS-staternes landestrategipapirer, lige så vel som der fortsat klart er mangel på finansiel støtte, som skal gøre det muligt for alle børn at få adgang til livsvigtige vaccinationer, der henviser til, at der ud af i alt 77 landestrategipapirer kun er 13, hvor sundhed er fastsat som prioriteret område, og der henviser til, at kun ca. 4 % af EUF anvendes på sundhed, Civilsamfundets rolle APP/ /22 RR\ doc

11 BG. der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU erkender den vigtige og supplerende rolle, som civilsamfundet kan spille på nationalt, regionalt og internationalt plan med hensyn til at nå målene i handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om befolkning og udvikling, Fattigdom og sundhed 1. understreger, at der ud over hiv/aids, malaria og tuberkulose findes mange andre fattigdomsbetingede sygdomme, som kræver større bevågenhed; 2. mener, at manglen på adgang til sundhedsforsorg skyldes et problem med adgang til pleje (som følge af manglen på medicinske strukturer og personale men også som følge af manglen på offentlige sundhedsforsorgssystemer) og adgang til behandlinger; 3. anmoder om, at man med hensyn til behandling af problemet med fattigdomsbetingede sygdomme i udviklingslande også bør erkende, at de har relation til fødevaresikkerhed, uddannelse, miljø samt sociale og økonomiske spørgsmål; 4. fremhæver, at dårligt helbred har en negativ indvirkning på den enkeltes personlige ydeevne, hvorved dennes produktivitet og indtjening reduceres, hvilket dermed fører til fattigdom; 5. understreger, at adgangen til drikkevand og en afbalanceret ernæring er absolut nødvendige betingelser for et godt helbred blandt befolkningen; understreger derfor betydningen af den universelle dimension af sundhed, og konstaterer, at en forbedring af levevilkårene bidrager til en forhøjelse af den forventede levealder og til fattigdomslempelse; 6. erkender, at der med hensyn til behandling af problemet med fattigdomsbetingede sygdomme skal fokuseres på kvinder, børn og ældre, men gør opmærksom på den kendsgerning, at stadigt flere produktive menneskelige ressourcer hver dag berøres af sygdommene, hvorved landenes økonomiske problemer forværres; 7. anmoder udviklingslandene om at genetablere de offentlige tjenester og grundlæggende sundhedssystemer, og mener, at europæisk støtte først og fremmest bør underbygge udviklingslandenes interne indsats med henblik på at styrke kapaciteten med hensyn til menneskelige ressourcer, på det institutionelle område og på infrastrukturområdet; 8. minder ligeledes om, at gældsafviklingen hvert år absorberer omkring 40 % af de mindst udviklede landes BNP, medens undervisnings- og sundhedsbudgettet fortsat er latterligt lille; mener endvidere, at de alvorlige gældsproblemer kræver en global løsning, som tager udgangspunkt i internationale og nationale foranstaltninger; Fattigdomsbetingede sygdomme og bekæmpelsen heraf 9. erkender, at det er de mindst udviklede lande, navnlig de afrikanske lande syd for Sahara, der er værst ramt af fattigdomsbetingede sygdomme, især hiv/aids, malaria, tuberkulose, smitsomme sygdomme og hudsygdomme; 10. opfordrer Kommissionen til at prioritere de mest forsømte sygdomme, som f.eks. sovesyge, Chagas sygdom og leishmaniose, og at sørge for, at der udvikles effektive RR\ doc 11/22 APP/3640

12 lægemidler, der er hensigtsmæssige og lette at anvende, og at disse markedsføres i udviklingslandene til en rimelig pris; 11. understreger, at det er absolut nødvendigt at bekæmpe fattigdomsbetingede sygdomme for at kunne udrydde fattigdom og fremme økonomisk vækst i udviklingslandene; 12. fremhæver, at strategier for effektiv bekæmpelse af hiv-/aids-epidemien bør indebære en kombination af behandling, undervisning og forebyggelse, og at energiske politiske ledere i den forbindelse skal sikre, at disse strategier også når ud til de lokale samfund; 13. gør opmærksom på, at Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer, på den anden ordinære samling i juli 2003 i Maputo erkendte, at disse sygdomme er den største årsag til sygelighed og dødelighed, er til skade for den socio-økonomiske udvikling i Afrika, skaber fortsat fattigdom, ødelægger familiemæssige og sociale bånd og får millioner af afrikanere til at miste håbet; 14. henviser til de offentlige tjenesters vigtige rolle i forbindelse med løsningen på de store sundhedsproblemer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til at styrke og udvide disse tjenester, idet de fører en samarbejdspolitik i denne henseende og fremmer udvekslingen af erfaringer mellem virksomheder inden for offentlige tjenester i nord og syd, idet der lægges vægt på, at der foretages en revision af IFI's strukturtilpasningspolitik, og idet de afstår fra i WTO at stille krav til en liberalisering af sundhedssektoren, undervisningssektoren og vandforsyningssektoren i udviklingslandene som et led i de bilaterale og regionale handelsforbindelser og inden for rammerne af GATS; 15. understreger, at initiativer til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme i AVS-lande skal integreres på en hensigtsmæssig måde i landenes nationale og regionale vejledende programmer (hhv. NIP og RIP) og i den sociale sektor i forbindelse med samarbejdet AVS-staterne imellem som led i den 9. EUF; 16. fremhæver, at disse initiativer bør udarbejdes på en sådan måde, at de rettes mod dårligt stillede og sårbare grupper og gennem: informations-, uddannelses- og kommunikationsprogrammer, der tager hensyn til de sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og kulturelle dimensioner, der har relation til befolkningerne udvikling af tjenester, der vil forbedre adgangen til primær pleje formulering af politikker og fastlæggelse af prioriteter, idet der ydes politisk støtte til bekæmpelsen af fattigdomsbetingede sygdomme forstærket samarbejde med udviklingspartnere og internationale organisationer, der bestræber sig på at bekæmpe fattigdomsbetingede sygdomme, for at forenkle adgangen til medikamenter og sundhedsartikler til en rimelig pris, samt til rent drikkevand, og støtte til forskning og udvikling, der behandler de relevante spørgsmål om fattigdomsbetingede sygdomme i AVS-staterne; 17. understreger den seneste udvikling inden for FN og på internationalt plan med hensyn til at udvikle nye metoder, ved hjælp af hvilke der kan opnås adgang til behandling og pleje for personer, der lever med og er ramt af hiv/aids, især via adgang til antiretroviral medicin og vacciner, og støtter især WHO's initiativ "3x5", der blev iværksat den 1. december 2003; APP/ /22 RR\ doc

13 18. understreger, at WTO-Doha-erklæringen om forholdet mellem Trips-aftalen og folkesundhed bør danne grundlag for alle bilaterale eller regionale handelsaftaler vedrørende intellektuel ejendom og folkesundhed; 19. opfordrer AVS-landene til at gennemføre Doha-erklæringen og gøre brug af spillerummet i Trips-aftalen med henblik på at lette adgangen til de lægemidler, der er mest rimelige i pris, og som der er brug for til forebyggelse og behandling af deres befolkninger, som er ramt af fattigdomsbetingede sygdomme; 20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, fremme og støtte gennemførelsen af Doha-erklæringen om Trips-aftalen og folkesundhed; denne erklæringen bør danne grundlag for alle bilaterale eller regionale handelsaftaler vedrørende intellektuel ejendom og folkesundhed; 21. opfordrer landene på det amerikanske kontinent til i FTAA-aftalen ikke at medtage bestemmelserne om intellektuel ejendom, der vedrører adgang til de lægemidler, som er nødvendige til forebyggelse og behandling af fattigdomsbetingede sygdomme, med henblik på at beskytte folkesundheden; 22. understreger, at der skal indføres passende ordninger, således at lægemidler, der sælges til differentierede priser i udviklingslande, anvendes i disse lande og ikke omledes til EUmarkedet; 23. opfordrer landene med produktionskapacitet til hurtigt at gennemføre aftalen uden yderligere restriktioner og fuldt ud overholde Doha-erklæringen om adgang til lægemidler, og opfordrer til en omhyggelig kontrol med resultaterne med henblik på at muliggøre en kvalificeret drøftelse under den planlagte revision af Trips-aftalen; 24. fremhæver, at forskningen og udviklingen på området for fattigdomsbetingede sygdomme i AVS-staterne stadig ikke er tilstrækkelig, og at der er behov for at lægge vægt på terapeutisk og forebyggende teknologi, som f.eks. mikrobicider og vacciner, som opfylder udviklingslandenes sundhedsbehov; 25. understreger behovet for samarbejde med WHO i bekæmpelsen af fattigdomsbetingede sygdomme; anmoder især medlemsstaterne om at fremme en bredere drøftelse om virkningerne af Trips-aftalen for adgangen til generiske lægemidler til en rimelig pris og aktivt at støtte det arbejde, der på indeværende tidspunkt udføres i WHO med hensyn til analyse af intellektuel ejendomsret, innovation og folkesundhed; 26. opfordrer landene med forsknings- og udviklingskapaciteter til at prioritere de mest forsømte sygdomme, som f.eks. sovesyge, leishmaniose, ulcus Buruli, og at sikre, at der udvikles og markedsføres effektive, hensigtsmæssige og let anvendelige lægemidler i udviklingslandene til en rimelig pris; 27. anmoder om, at verdenssamfundet anerkender forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som et "globalt offentligt gode"; 28. opfordrer til, at der fastlægges en behovsorienteret international agenda for prioriteter inden for forskning og udvikling, som vil medvirke til at kanalisere investeringer hen imod RR\ doc 13/22 APP/3640

14 produktion af lægemidler, som vil være i overensstemmelse med udviklingslandenes behov, og som vil være effektive, hensigtsmæssige og rimelige i pris; 29. går ind for tanken om en international konvention eller traktat om forskning og udvikling, som vil forpligte alle lande til at bidrage til forskning og udvikling på sundhedsområdet; en sådan konvention ville indeholde en aftale og en klar begrundelse for fordelingen af omkostninger ved denne forskning og udvikling og fastlægge en hensigtsmæssig finansiering og incitamenter for regeringer til at indfri deres forpligtelser med hensyn til den offentlige sektors engagement i forskning og udvikling; Verdenskonferencen om befolkning og udvikling 30. understreger, at reproduktive sundhedsydelser af høj kvalitet skal være sikre og let tilgængelige for alle kvinder og mænd i hele verden i alle deres reproduktive år; 31. anmoder EU og AVS-staterne om som led i Kairo+10 at værdsætte de tiltag, som de har iværksat med hensyn til finansiering af handlingsprogrammet i forbindelse med verdenskonferencen om befolkning og udvikling og lige adgang til almen undervisning og uddannelse samt grundlæggende sundhedsydelser; 32. opfordrer Europa-Kommissionen og AVS-staterne til at fremme handlingsprogrammet som led i verdenskonferencen om befolkning og udvikling i deres forbindelser til tredjelande og inden for alle internationale fora; 33. opfordrer EU og AVS-medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre ICPDaktionsprogrammet; Fattigdomsbegrænsning og millenniumudviklingsmålene 34. anmoder EU og AVS-staterne om fuldt ud at inddrage seksuel og reproduktiv sundhed og forebyggelse af smitsomme sygdomme hos børn i deres udviklingspolitikker; 35. konstaterer, at manglen på data umuliggør tidlige vurderinger af fremskridt hen imod opnåelse af MDG 6 (halvering af antallet af nye infektioner inden 2015) og understreger behovet for investeringer i kontrol og evaluering, herunder kontrol med de afsatte beløb på de nationale budgetter og resultaterne på sundhedsområdet som en del af den proces, der er beskrevet i strategidokumentet om fattigdomslempelse; Vigtigste udfordringer (herunder sårbare grupper og hiv/aids) 36. anmoder EU og AVS-staterne om i forbindelse med deres samarbejdsprogrammer vedrørende udvikling at erkende, at dødelighed og sygelighed hos mødre og børn er et vigtigt offentligt sundhedsanliggende og et problem med hensyn til reproduktive rettigheder; 37. fremhæver betydningen af, at unge mænd og kvinder har adgang til uddannelse, ydelser og forsyninger, der er nødvendige for at kunne udvikle de livsfærdigheder, der kræves for at kunne få et i seksuel henseende tilfredsstillende og sundt liv; APP/ /22 RR\ doc

15 38. anmoder EU og AVS-staterne om at finansiere og gennemføre forebyggelseskampagner for at bekæmpe hiv-/ aids-pandemien under anvendelse af integrerede og omfattende programmer for seksuel og reproduktiv sundhed; 39. opfordrer de lande, der endnu ikke har indført et forbud mod skadevoldende traditioner og praksis, f.eks. skamfering af kvinders kønsorganer, til at iværksætte foranstaltninger og yde støtte til oplysningskampagner om dette emne kombineret med tiltag til forbedring af familieplanlægning og reproduktiv sundhed; Manglende finansiering og EUF-støtte 40. opfordrer EU og dens medlemsstater til at nå op på at yde de 0,7 % af BNP til udviklingsbistand, som man i 1995 blev enige om på verdenstopmødet om social udvikling i København, og som blev understreget på ny på Det Europæiske Råd i Barcelona den 14. marts 2002 som EU's bidrag til den internationale konference om finansiering i udviklingens tjeneste (Monterrey, marts 2002); 41. anmoder EU og AVS-staterne om at samarbejde effektivt med henblik på at gøre brug af hinandens ekspertise og øge finansieringen af programmer vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed såvel som forebyggelse af vitaminmangel og infektionssygdomme hos børn for at indfri de internationale forpligtelser, som de lovede hinanden på verdenskonferencen om befolkning og udvikling i lyset af, at navnlig andre politiske magter, f.eks. USA, løber fra de tilsagn, som man gav på verdenskonferencen om befolkning og udvikling; 42. opfordrer på baggrund af den manglende sikkerhed med hensyn til reproduktive sundhedsforsyninger og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, EU og AVS-staterne til at øge deres støtte til gavn for reproduktiv sundhed og forbedre samordningen mellem donorerne; 43. anmoder AVS-staterne om at yde større finansiel støtte til sundhedspleje; 44. opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU til at følge det eksempel, som parlamentarikerne på den internationale konference for parlamentarikere i Ottawa satte i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet fra verdenskonferencen om befolkning og udvikling; Civilsamfundets rolle 45. opfordrer Europa-Kommissionen og regeringerne i AVS-staterne til at arbejde tættere sammen med civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af deres udviklingspolitik, navnlig med hensyn til landestrategipapirerne; 46. pålægger sin næstformand at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa- Kommissionen, Rådet, FN's Generalsekretær og Den Afrikanske Union. RR\ doc 15/22 APP/3640

16 BEGRUNDELSE Fattigdom og sundhed Et dårligt helbred mindsker den enkeltes ydeevne, sænker produktiviteten og mindsker indkomsten og bidrager følgelig til fattigdom. En høj grad af sygdom og dårligt helbred i et land mindsker den økonomiske ydeevne, medens en højere levealder, som er en nøgleindikator for befolkningens sundhed, stimulerer den økonomiske vækst. I den forbindelse kræver en vurdering af fattigdom en kombination af indkomstbaserede, indikatorbaserede og deltagerbaserede oplysninger, som vil føre til en hensigtsmæssig udformning af en udviklingspolitik. Investeringer i basale sundhedstjenester i udviklingslandene er kun en brøkdel af det, der er brug for. Udviklingslande med en lav indkomst bruger kun 21 US$ pr. indbygger pr. år på sundhedsydelser, hvoraf en stor del anvendes til dyre helbredende ydelser frem for til basal forebyggelse og sundhedspleje. Verdenssundhedsorganisationen (WHO)/Verdensbankens udvalg om makroøkonomi og sundhed anslog, at der er behov for yderligere 30 mia. US$ pr. år. Fattigdomsbetingede sygdomme De fattigdomsbetingede sygdomme er hovedårsagen såvel som følgen af omfattende fattigdom i udviklingslandene, såsom AVS-medlemsstaterne, især landene syd for Sahara i Afrika. Det er for det meste de fattigste udviklingslande, som bærer byrderne i forbindelse med fattigdomsbetingede sygdomme, især hiv/aids, malaria, tuberkulose og smitsomme sygdomme, diaresygdomme og hudsygdomme. Det årlige samlede dødelighedstal i forbindelse med disse tre sygdomme når op på omkring 6 millioner mennesker, og i visse afrikanske lande er 40 % af hele befolkningen smittet med hiv. Bekæmpelsen af disse sygdomme er en af nøglestrategierne i forbindelse med udryddelse af fattigdom og fremme af økonomisk vækst i udviklingslandene. Hiv/aids er en alvorlig trussel mod udviklingen i AVS-staterne, og følgerne heraf rammer de fattigste AVS-lande hårdest. Ifølge en rapport fra UNFPA i 2002 er halvdelen af de nyinficerede unge mennesker mellem 15 og 24 år, hvoraf mange ikke har adgang til informations- eller forebyggelsesydelser og stadigvæk er uvidende om epidemien og om, hvorledes de skal beskytte sig selv. Hiv/aids bidrager også til en langsommere økonomisk vækst og aktivitet i de værst ramte lande, eftersom de produktive menneskelige ressourcer er et bytte for infektioner. De påkrævede effektive strategier til bekæmpelse af hiv/aids-epidemien omfatter en kombination af behandling, uddannelse og forebyggelse. Sådanne strategier bør gå videre end lægemidler og sundhedsydelser og nå ud til lokalsamfundene. Først og fremmest er det nødvendigt med engagerede politiske ledere i denne kamp. APP/ /22 RR\ doc

17 Bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme Det sjette millenniumudviklingsmål omfatter bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme. Deri fastsættes særlige mål for udbredelsen af hiv/aids og malaria, og der henvises også udtrykkeligt til tuberkulose. Disse tre sygdomme er ligeledes målet for et stort nyt initiativ, der omfatter flere agenturer, den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Under den anden almindelige samling i Den Afrikanske Unions forsamling, som blev afholdt i Maputo (Mozambique) den juli 2003, beskæftigede stats- og regeringscheferne sig under en særlig samling med en undersøgelse af og debat om den nuværende udvikling i hiv/aids, tuberkulose, malaria og andre beslægtede infektionssygdomme i Afrika. De bekræftede deres tilsagn om at nå de mål, som de havde sat sig vedrørende finansieringen af sundhedssektoren i deres lande, og forpligtede sig til på ny at opfylde målet, hvorefter 15 % af det nationale budget skulle afsættes til sundhed. Initiativerne til bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme i AVS-staterne må af hensyn til deres bæredygtighed integreres godt i landenes nationale og regionale indikativprogrammer (hhv. NIP og RIP) og på det sociale område i samarbejdet mellem AVS-landene under den 9. Europæiske Udviklingsfond. Aktiviteterne inden for disse initiativer bør udformes på en sådan måde, at de tager sigte på de forfordelte og sårbare grupper, som f.eks. kvinder, unge og børn via: informations-, uddannelses- og kommunikationsprogrammer, der tager hensyn til befolkningens sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og kulturelle dimensioner; udvikling af tjenesteydelser, som vil forbedre adgangen til primære sundhedsydelser; udarbejdelse af politiske foranstaltninger og fastlæggelse af prioriteter, hvor der politisk lægges vægt på bekæmpelse af fattigdomsbetingede sygdomme; forbedret samarbejde med udviklingspartnere og internationale organisationer, hvis mål er at bekæmpe fattigdomsbetingede sygdomme, at lette adgangen til de nødvendige lægemidler og sundhedsprodukter til en overkommelig pris såvel som til godt drikkevand og støtte til forskning og udvikling, der beskæftiger sig med relevante spørgsmål med hensyn til fattigdomsbetingede sygdomme i AVS-landene. Internationale initiativer Verdenssundhedsorganisationens globale sundhedssektorstrategi for hiv/aids understreger den rigdom af viden og erfaring, som er blevet samlet over 20 år i en global indsats til bekæmpelse af hiv/aids. Det vil sige, at der findes en omfattende viden om, hvorledes man kan forhindre smitte med hiv, og om de faktorer, som sætter gang i udbredelsen heraf. Af de erfaringer, man har gjort, er følgende nogle af de mest effektive foranstaltninger i bekæmpelsen af hiv/aids: Et stærkt regeringsstyre fremkalder de mest effektive nationale reaktioner på hiv/aids; investeringer i forebyggelse, behandling og pleje på indeværende tidspunkt hindrer, at de menneskelige og finansielle omkostninger bliver langt større i fremtiden; omfattende offentlige informationskampagner (som omfatter åbne drøftelser om seksuel adfærd og anvendelse af narkotika) bidrager til, at sygdommen ikke fornægtes, og fører til en mindre grad af smitte med hiv; RR\ doc 17/22 APP/3640

18 omfattende tilrådighedsstillelse af kondomer, sterile sprøjter og andre produkter, som mindsker risikoen og resulterer i lavere smittetal; omfattende kontrolprogrammer for seksuelt overførte sygdomme resulterer i et mindre antal hiv-smittede; rationel og effektiv anvendelse af antiretrovirale behandlingsformer og andre hiv-beslægtede behandlingsformer, der medfører en forbløffende nedgang i hiv/aids-betinget dødelighed og sygdom; nationale strategiske planer for hiv/aids, der bidrager til at fremme en effektiv national og tværsektoral reaktion og optimere anvendelsen af humane og finansielle ressourcer; epidemiologiske og adfærdsspecifikke oplysninger er nødvendige for at udvikle og overvåge nationale strategiske planer til bekæmpelse af hiv/aids; hensigtsmæssige partnerskaber mellem regeringer, erhverv inden for sundhedssektoren, mennesker, der lever med hiv/aids, sårbare grupper, lokalsamfund og ngo'er resulterer i stærke nationale og lokale reaktioner; og retsforskrifter og politiske foranstaltninger til bekæmpelse af stigmatisering og diskriminering af mennesker, der har hiv/aids, samt sårbare befolkningsgrupper mindsker de negative følger af pandemien og forbedrer forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og pleje. For at gennemføre alt dette er det nødvendigt at anerkende hindringer, som f.eks. mangel på uddannelse, manglende adgang til behandling, forskelsbehandling på grund af køn, negative kulturelle holdninger, stigmatisering og diskriminering, som alle bør bekæmpes stærkt. En række af disse spørgsmål er også nøglen til bekæmpelse af andre fattigdomsbetingede sygdomme end hiv/aids. Ligesom de fleste andre udviklingslande har mange af AVS-landene et tvingende behov for adgang til vigtige lægemidler til en rimelig pris til behandling af smitsomme sygdomme, og de er stærkt afhængige af importen af sådanne lægemidler. I denne forbindelse vedtog Rådet den 26. maj 2003 en forordning (EF nr. ), der tager sigte på at tilskynde lægemiddelindustrien til at tilbyde vigtige lægemidler til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose til rimelige priser til fordel for de fattigste lande. Forordningen indeholder også bestemmelser om beskyttelsesforanstaltninger for at undgå handelsforvridninger, der kunne opstå som følge af genimport af sådanne lægemidler til EUmarkedet. AVS-gruppen af stater anmodede i juni 2003 også Kommissionen om at stille midler til rådighed fra interne AVS-ressourcer til et program med titlen " EC/ACP/WHO Partnership on Pharmaceutical Policies in ACP Countries" (EF/AVS/WHO partnerskab om lægemiddelpolitik i AVS-staterne), der beløber sig til 25 mio. euro. Programmets overordnede mål er at bygge bro over den enorme kløft mellem de muligheder, som de vigtige lægemidler har, og den faktiske omstændighed, at for millioner af mennesker i AVS-landene er lægemidler utilgængelige og alt for dyre, og de er usikre eller anvendes forkert. Finansieringsaftalen for dette program er blevet undertegnet i fællesskab. Den 30. august 2003 nåede TRIPS-rådet under WTO frem til en afgørelse, som synes at bringe et toårigt dødvande om adgang til lægemidler i fattige lande til ophør. APP/ /22 RR\ doc

19 Det bør imidlertid bemærkes, at hovedparten af producenter af generiske lægemidler, samtidig med at generiske lægemidler har den virkning, at de sænker priserne, må producenterne af generiske lægemidler vente, indtil patenterne udløber (medmindre der gives en tvungen licens), inden de kan påbegynde produktionen af sådanne lægemidler og opnå lavere priser for forbrugerne. Dette vil fortsat være tilfældet for mange lægemidler, som på indeværende tidspunkt er på markedet, såvel som nye lægemidler. Reproduktiv sundhed og udvikling En forbedring af den reproduktive sundhed er et middel til en bæredygtig udvikling såvel som en menneskeret. Investeringer i reproduktiv sundhed redder og forbedrer liv, mindsker udbredelsen af hiv/aids og fremmer ligestilling mellem kønnene. Reproduktiv sundhed er det begreb, som dækker alle områder i forbindelse med reproduktion, fra seksuel sundhed til pars valg af tidspunktet for at få børn og størrelsen af deres familie. Den internationale konference om befolkning og udvikling, der fandt sted i Kairo i 1994, definerede den omfattende reproduktive sundhedspleje, som består af tre nært forbundne komponenter: Frivillige rådgivningscentre for prævention og familieplanlægning centre for prænatale, sikre aborter, fødsler, pleje efter fødsler og aborter centre for forebyggelse, konstatering og behandling af seksuelt overført infektioner, herunder hiv/aids. Tilsidesættelsen af de reproduktive rettigheder og reproduktiv og seksuel sundhed er årsagen til mange problemer, hvor det internationale samfund har konstateret, at der er behov for hurtige foranstaltninger. Disse omfatter: kønsspecifik vold hiv/aids dødelighed blandt mødre teenagergraviditeter forladte børn hurtig befolkningstilvækst. Det kan påvises, at der er forbindelser mellem udryddelse af fattigdom og reproduktiv sundhed, hvilket betyder, at udryddelsen af fattigdom skal prioriteres blandt alle de udviklingspolitiske foranstaltninger. En bedre grundlæggende sundhed og uddannelse kan føre til et bedre helbred for den enkelte og for familien, mere effektiv anvendelse af sundhedsydelserne og forbedret familieplanlægning og en nedgang i seksuelt overførte sygdomme. International politik Den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der fandt sted i Kairo i 1994, var en milepæl i befolknings- og udviklingshistorien såvel som med hensyn til udviklingen i kvinders rettigheder. Handlingsprogrammet, der blev vedtaget af 179 lande, og som der var RR\ doc 19/22 APP/3640

20 bred enighed om, er en fremadskuende tyveårig plan. Dette handlingsprogram er væsentligt, hvis millennium-udviklingsmålene skal nås (næste side). I handlingsprogrammet gøres der også opmærksom på andre vigtige aspekter, som spiller en rolle, hvis der skal opnås en bæredygtig udvikling: sundhed generelt, ligestilling mellem kønnene, selvbestemmelse for kvinder, uddannelse, migration og forskning. Resultaterne af denne konference afspejler forståelsen for, at alle disse faktorer hænger sammen, og at de har indflydelse på hinanden og på økonomien, miljøet, de sociale strukturer og livskvaliteten generelt. Handlingsprogrammet indeholdt en række specifikke henstillinger og mål, som skal opnås. Nogle af de mere generelle er: Regeringerne bør bestræbe sig på at bruge 0,7 % af BNP til udviklingsstøtte og at forhøje budgettet for befolkning og udvikling; ngo'er og lokale aktører, som kan yde et bidrag, skal inddrages i den politiske beslutningsprocedure. Finansiel overenskomst I handlingsprogrammet specificeredes de finansielle ressourcer, både de nationale og støttegivernes midler, der er nødvendige for at gennemføre pakken om befolkning og reproduktiv sundhed i løbet af de kommende tyve år. Det er blevet anslået, at gennemførelsen af disse programmer globalt ville kræve 17 mia. US$ inden 2000 (artikel i handlingsprogrammet ICPD). To tredjedele af de anslåede udgifter forventes at komme fra nationale kilder, hvilket udgør et samlet beløb på 11,3 mia. US$ inden En tredjedel af de nødvendige midler skulle komme fra de internationale donorlande (artikel i handlingsprogrammet ICPD). Disse eksterne ressourcer skulle udgøre et beløb på 5,7 mia. US$ inden 2000 og 6,1 mia. US$ inden 2005 (artikel i handlingsprogrammet ICPD). ICPD's ressourcetildelingsmål Finansielle ressourcer, der er nødvendige i perioden i mia. US$ År Nationale ressourcer Eksterne ressourcer Samlede ressourcer ,3 5,7 17, ,4 6,1 18, ,7 6,8 20, ,5 7,2 21,7 Kilde: ICPD's handlingsprogram, september 1994 (artikel og 14.11) Uopfyldte behov og mangel på midler APP/ /22 RR\ doc

21 Industrilandene har gjort sig anstrengelser for at nå ICPD's mål og målsætninger efter Rent faktisk blev det samlede støttebeløb fra industrilandene forhøjet fra 1,37 mia. US$ i 1995 til 1,59 mia. US$ i Endvidere reviderede adskillige donorlande deres politik positivt med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed i overensstemmelse med ICPD's mål. Imidlertid synes den generelle positive tendens efter konferencen at aftage og endog gå i den modsatte retning. Ressourcemobiliseringen i 2000 nåede ikke op på de vedtagne ICPD-mål. 1. Bidragene fra donorlandene til internationale befolkningsaktiviteter udgjorde kun 28 % af de 5,7 mia. US$, der var fastsat som mål for Bidragene fra FN's system, fonde, udviklingsbanklån, osv. udgjorde 17,6 % af ICPD-målet for I alt udgjorde de samlede udgifter til befolkningsanliggender (herunder banklån og FNsystemet) i 2000 ikke engang halvdelen af ICPD's mål for dette år (45,6 %). EU's politik I betragtning af manglen på midler bør målet være, at EU og medlemsstaterne når op på 0,7 % af BNP, der skal gives som bidrag til udviklingsbistand. Grundpillen i EU's samarbejde med de 77 AVS-stater er Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Cotonou-aftalen (2000) indeholder grundlaget for de femårige finansprotokoller for den 9. EUF ( ). Det bør understreges, at EU-landene og AVS-staterne gennem Kommissionen og GD for udvikling har været imødekommende både over for UNFPA og IPPF med hensyn til at udfylde det tomrum, som er opstået ved Mexico City-politikken. Støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bør styrkes under den 9. EUF og kommende EUF'er. Generelt er reproduktiv sundhed ikke blevet fastlagt som værende et prioriteret område i AVSstaternes landestrategipapirer. Som følge heraf stilles der kun få eller ingen midler til rådighed til reproduktiv sundhed, og AVS-staterne er ikke i besiddelse af et af de væsentlige midler til bekæmpelse af fattigdom. Derfor må der ubetinget investeres i seksuel og reproduktiv sundhed, således at den gøres overkommelig og omkostningseffektiv: det er blevet påvist, at familieplanlægningscentre er et af de mest omkostningseffektive indgreb, der står til rådighed, med henblik på at mindske dødeligheden blandt mødre og børn 1, og investeringer i forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv/aids, redder i tusindvis af liv. Sundhed og reproduktiv sundhed bør således prioriteres inden for landenes programmer, således at der kan stilles hensigtsmæssige midler til rådighed til disse sektorer. En måde, hvorpå man kunne løse dette problem, ville være at inddrage det civile samfund aktivt i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategipapirerne for at sikre, at befolkningens reproduktive sundhedsbehov afspejles korrekt. 1 Det koster omkring US$ hvert år i gennemsnit at stille grundlæggende familieplanlægningsservice til rådighed for den enkelte i et udviklingsland. Denne overkommelige service beskæftiger sig med en bred række reproduktive spørgsmål. RR\ doc 21/22 APP/3640