DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Relaterede dokumenter
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

Farestier til løse søer

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

LØSE SØER I FARESTALDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

Løse søer i farestalden

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Hvornår og hvorfor skal jeg

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Farestien til 15 og 20 grise

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Viden, værdi og samspil

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Fakta om den danske svinebranche

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

Transkript:

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede tidligere målinger af pattegrise og kan bidrage ved udvikling af farestier i forhold til pladsbehov til pattegrise. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING VIVI AARESTRUP MOUSTSEN OG MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 26. SEPTEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Stalde, inventar, velfærd Sammendrag SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 202 danske pattegrise fordelt på 15 kuld i én besætning med 1.900 søer. Søerne, hvis kuld indgik, havde i gennemsnit kuldnummer 3,8, varierende fra 1. kuldssøer til 7. kuldssøer. På opmålingsdagen passede de i gennemsnit 13,5 grise, varierende fra 7-19 pattegrise. Grisenes alder kendes ikke med sikkerhed, men søerne, som de gik ved, var 1-26 dage fra faring på opmålingsdagen. Dette benævnes alder i nærværende notat. Den gennemsnitlige vægt var 1,3 kg/gris ved dag 1 (5-95 pct:[0,7;1,6])og 7,5 kg (5-95 pct.:[4,5;9,1]) ved 26 dage. Én dag gamle pattegrise var i gennemsnit 30,5 cm lange (målt fra tryne til bag på grisen) (5-95 pct.:[25,5;32,0]), mens 26 dage gamle pattegrise målte 49,8 cm i gennemsnit (5-95 pct.:[44,5;54,5]). 1

Pattegrisenes højde (målt ved skulder fra gulv til over ryg) var i gennemsnit 17,5 cm (5-95 pct.:[15,0;20,0]) for en dag gamle grise og 27,8 cm (5-95 pct.:[24,0; 31,0]) for 26 dage gamle grise. Skulderbredde var i gennemsnit 6,5 cm (5-95 pct.:[5,5; 8,0]) ved en alder på en dag og 12,5 cm (5-95 pct.:[10,5;13,5]) ved 26 dage, og dybde (målt fra overkant ryg til under bug) var 8,5 cm (5-95 pct.:[6,5;9,5]) i gennemsnit ved dag 1 og 14,0 cm (5-95 pct.:[012,0;15,5]) ved 26 dage. Hver gris blev målt én gang. Målingerne blev gennemført over to dage. Det vil sige, at de udvalgte kuld repræsenterede et øjebliksbillede i den pågældende besætning og ikke dimension og tilvækst for de samme grise fra fødsel til fravænning. Data er således kun en stikprøve og giver indtryk af pattegrises dimensioner fra fødsel til fravænning. Hvis antallet af pattegrise i farestierne forøges f.eks. ved etablering af anlæg med supplerende mælk, er det vigtigt at sikre fast gulv eller tilsvarende til leje til alle pattegrise jf. dansk lovgivning (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016), også sidst i diegivningsperioden, samt plads til foder og supplerende mælk. Baggrund Pattegrisenes dimensioner har blandt andet indflydelse på antallet af grise, der er plads til ved soens yver og, om grisene kan nå de øverste patter, når soen ligger på siden. Derudover har grises dimensioner betydning ved udvikling af stier, inventardele og fodringssystemer. Derfor er det relevant at undersøge pattegrises dimensioner (skulderbredde, længde, højde og dybde) ved forskellige aldre. En tidligere dataindsamling af pattegrisedimensioner inkluderede 109 pattegrise fra ti kuld i en besætning i alderen 12 27 dage (Moustsen & Poulsen, 2004). Men da adgang til mælk er vigtig gennem hele diegivningsperioden, er det relevant også at opmåle dimensioner på pattegrise før dag 12. Formålet med opmålingerne var at bestemme: skulderbredde længde højde dybde på en stikprøve af DLY-grise fra 1-26 dage efter fødsel. Derudover blev de målte dimensioner og aktuel vægt sammenholdt, ligesom alder og aktuel vægt også blev sammenholdt. 2

Materiale og metode Dataindsamlingen blev gennemført i en dansk so-besætning med ca. 1.900 årssøer. Søerne var opstaldet i farebokse fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning. Der blev i løbet af det første døgn kuldudjævnet til en gris mere, end soen havde patter, dog højst 16 grise per so. Grisene blev fravænnet ved ca. fire uger. I dataindsamlingen indgik 15 kuld fra søer af varierende kuldnummer og fra forskellige ugehold. Søerne var i gennemsnit kuldnummer 3,8, varierende fra 1. kuldssøer til 7. kuldssøer. På opmålingsdagen passede de i gennemsnit 13,5 grise, varierende fra 7 til 19 pattegrise hver (Tabel 1). Tabel 1. Karakteristika ved de 15 søer og kuld, som indgik i opmålingerne. Gns. Std. Median 95 pct. fraktil Min Max Kuldnummer 3,8 2,1 3,0 [3,5-4,0] 1,0 7,0 Levendefødte, stk./kuld 17,2 4,5 18,0 [14,7-19,7] 7,0 27,0 Dødfødte, stk./kuld 3,1 2,2 3,0 [1,9-4,4] 0,0 7,0 Totalfødte, stk./kuld 20,3 4,8 22,0 [17,7-23,0] 14,0 30,0 Grise ved so på opmålingsdagen, stk./kuld 13,5 2,9 14,0 [11,9-15,1] 7,0 19,0 Tidligere målinger (2003) målte udelukkende grise ældre end 12 dage. Derfor var seks af de målte kuld i denne dataindsamling grise indenfor første leveuge (alder 1-6 dage). De resterende kuld blev udvalgt, så der blev valgt to kuld for hver 3-4 dags aldersstigning. Deltagende kuld blev udvalgt ud fra et tilfældighedsprincip ved at tage hver tredje sti startende fra indgangen til den respektive sektion under forudsætning af, at det kuld havde en ønsket alder. Hvis der allerede var opmålt pattegrise med denne alder fortsattes til næste sti. Alle grise i en udvalgt sti blev målt og vejet. Der blev ikke målt kuld, som f.eks. lå ved mindsteammer. Målingerne blev gennemført over to dage. Det vil sige, at de udvalgte kuld repræsenterede et øjebliksbillede i den pågældende besætning og ikke dimension og vækst for de samme grise fra fødsel til fravænning. Målingerne blev foretaget af to personer, hvor den ene holdt pattegrisen, mens den anden målte. Kropsbredde blev målt med skydelære ved skulderen. Kropsdybde blev ligeledes målt med skydelære og blev målt bag forbenene. Højde blev målt vinkelret på overlinje ved skulder, mens grise-holderen holdt grisen på en plade. Længde blev målt med tommestok i lige linje fra tryne til bag på grisen. Da der både blev vejet en dag gamle og 26 dage gamle grise, og det ønskedes at bruge samme vejemetode til alle grise, blev grisenes vægt bestemt i vejevogn. Vejevognen blev indledningsvist kontrolleret med vejning af objekter med kendt vægt og derefter nulstillet mellem hver gris. Vægten blev aflæst med en decimal. Efter måling og vejning af et kuld, blev kuldet sat tilbage til soen. 3

Udover kropsdimensioner på pattegrisene og deres vægt blev soens nummer, kuldnummer, faringsdato, levendefødte, dødfødte og antal grise ved soen ved opmåling registreret. Der indgik cirka dobbelt så mange grise og fra flere kuld sammenlignet med opmålingerne fra 2003, men det var fortsat relativt få kuld og grise og kun fra én besætning. Der blev således udelukkende anvendt deskriptive analyser og ikke foretaget statistiske analyser af data. Resultater og diskussion I Tabel 2 er resultater for vejning og opmåling af pattegrisene præsenteret i forhold til pattegrisenes alder angivet i dage, hvor dage (alder) var dage siden den so, som grisene var ved, havde faret. De første tre aldersgrupper (1-3 dage, 4-6 dage, 10-14 dage) blev dannet, så der var nogenlunde lige mange grise i hver gruppe (42, 46 og 49 grise). Der var flere pattegrise i den sidste aldersgruppe (dag 18-26) (65 pattegrise), men det var ikke tilstrækkeligt til to grupper. Den gennemsnitlige vægt var 1,3 kg/gris dag 1 og 7,5 kg ved 26 dage. En dag gamle pattegrise var i gennemsnit 30,5 cm lange, mens 26 dage gamle pattegrise målte 49,8 cm i gennemsnit. Pattegrisenes højde var i gennemsnit på 17,5 cm for en dag gamle grise og 27,8 cm for 26 dage gamle grise. Skulderbredde var i gennemsnit 6,5 cm ved en alder på en dag og 12,5 cm ved 26 dage. Dybde var 8,5 cm i gennemsnit ved en dag og 14,0 cm ved 26 dage (Tabel 2). Tabel 2. Vægt, længde, højde, bredde og dybde på målte pattegrise angivet ved median samt 5 og 95 pct. s fraktil. Alle dimensioner er angivet i cm (bortset fra vægt). Dage fra faring, dage 1-3 4-6 10-14 18-26 Antal grise 42 46 49 65 Vægt, kg 1,4 1,0-1,8 1,6 1,1-2,1 3,8 2,6-4,7 5,0 2,5-8,6 Længde, cm 31,3 27-34 31,0 27-35 41,0 35-45 44,0 36-53 Højde, cm 17,8 16-20 17,5 16-19 22,0 21-25 24,5 21-29 Bredde, cm 7,3 6-8 7,5 7-9 9,5 9-11 11,0 8-13 Dybde, cm 8,0 8-9 8,0 8-10 12,0 11-13 12,5 10-16 Som forventet var der variation i alle kropsdimensioner inden for samme alder. Data kan give indtryk af dimensioner på pattegrise og supplerer opmålingerne fra 2003, men der vil være behov for opmåling af betydeligt flere grise fra flere besætninger og flere kuld per aldersgruppe, hvis der skal være sikkerhed for, at det er repræsentativt. 4

Hvis antallet af pattegrise i farestierne forøges f.eks. ved etablering af anlæg med supplerende mælk, er det samtidig vigtigt at sikre et godt leje til alle pattegrise, også sidst i diegivningsperioden. Et estimat for pattegrisenes pladsbehov til hvile kan beregnes ud fra pattegrisenes vægt og antal grise i kuldet. I Tabel 3 er anvendt samme beregningsgrundlag som anvendt af Moustsen og Poulsen (2004) til estimering af arealbehov til pattegrise. Der er anvendt ligninger, som er udviklet til fastlæggelse af arealbehov til vækstdyr, da der ikke er validerede formler for pattegrise. Tabel 3 Estimeret arealbehov 1, kvadratmeter (m 2 ), delvist sideleje for pattegrise med alder og vægt svarende til de opmålte pattegrise, angivet for hhv. 1, 12, 14, 16, 18 og 20 grise i stien Alder, dage Vægt, kg/gris Areal v. 1 Areal v. 12 gris, m 2 Areal v. 14 Areal v. 16 Areal v. 18 Areal v. 20 1 1,0 0,03 0,3 0,4 0,4 0,5 0,6 7 2,5 0,05 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 14 4,1 0,07 0,8 1,0 1,1 1,3 1,4 21 5,7 0,09 1,0 1,2 1,4 1,6 1,7 26 6,9 0,10 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 1 Arealbehov i delvist sideleje (termoneutralt) bestemt som 0,27*(vægt 0,67 ) Konklusion Dataindsamlingen giver et indtryk af pattegrises dimensioner og udviklingen i disse fra fødsel til fravænning. Dette kan udnyttes ved undersøgelse af søernes mulige pasningskapacitet f.eks. ved sammenligning af skulderbredder på pattegrise med afstande mellem søernes patterækker. Ligesom højde på pattegrise i forhold til afstande mellem højre og venstre patterække. Desuden vil datamaterialet kunne indgå i fremtidig udvikling af farestier. Referencer Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Miljø- og Fødevareministeriet. BEK nr. 17 af 07/01/2016 Moustsen, V.A. & H.L. Poulsen (2004): Pattegrises dimensioner. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, Notat nr. 0432 5

Deltagere Bistand ved opmåling: Trainee Ashley Norval (Australien) samt personale i stalden Afprøvning nr. 1511 Aktivitetsnr.: 054-1101214 //KMY// Tlf.: 33 39 45 00 svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 6