At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

Relaterede dokumenter
At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

At-VEJLEDNING. GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde GRØNLAND

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At-vejledning F.3.2-1

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

At-VEJLEDNING. D Oktober Opdateret oktober Hjemmearbejde

Gode råd om. Arbejdsmiljøorganisationens struktur

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

arbejdsmiljøorganisationen

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Arbejdsmiljøorganisationen

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

Nye arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling

10.5 Sikkerhed og sundhed

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Samarbejde om sikkerhed og sundhed. ved offshore olie- og gasaktiviteter mv.

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Tjekliste til bilag 10 og bilag 11 i MED-håndbogen

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Kontrol af egenindsats

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Arbejdsmiljø i MED-aftalen

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

Overblik over den nye trepartsaftale

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens punkt for punkt.

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

Transkript:

At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde, marts 2006

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at l uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) l forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis l oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme l forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger mv. på bagsiden. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.at.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af At-vejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 Indhold 1. Der er pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed........ 4 2. Hvad er midlertidige eller skiftende arbejdssteder?............ 4 3. Gælder særreglerne for midlertidige eller skiftende arbejdssteder for jeres virksomhed?.................................... 5 3.1. Er der mindst fem ansatte på udearbejdsstedet?............. 5 3.2. AMO ude og/eller hjemme............................ 6 4. Hvilke regler gælder for AMO i hjemmevirksomheden?......... 6 5. Hvilke regler gælder for AMO på udearbejdsstedet?............ 6 5.1. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindre end ti ansatte i hele virksomheden........................... 7 5.2. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst ti ansatte i hele virksomheden........................... 7 5.3. Mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og 10-34 ansatte i hele virksomheden........................... 7 5.4. Mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst 35 ansatte i hele virksomheden........................... 8 5.5. Mindst 35 ansatte på udearbejdsstedet................... 8 6. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse........................... 9 7. Samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted... 9 8. Sikkerhedsmøder og -råd................................ 10

4 Denne At-vejledning beskriver de særlige regler, der gælder for at organisere samarbejdet om sikkerhed og sundhed på midlertidige eller skiftende ar - bejdssteder på bygge- og anlægsområdet. Der findes særlige regler netop for dette område, fordi der ofte er specielle udfordringer for arbejdsmiljøet på disse arbejdssteder. Ud over de regler, der er beskrevet i denne vejledning, gælder stort set alle de almindelige regler om samarbejde om arbejdsmiljø. Disse regler handler bl.a. om arbejdsmiljøorganisationens (AMO s) opgaver, den årlige arbejdsmiljødrøftelse, valg og udpegning af medlemmerne af AMO og arbejdsgiverens pligter (1), (2) og (3). 1. Der er pligt til at samarbejde om sikkerhed og sundhed Alle virksomheder med ansatte er omfattet af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Hvornår der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, er nærmere beskrevet i afsnit 3, hvor det også er beskrevet, hvem der skal medregnes, når man skal opgøre antallet af ansatte i forhold til pligten til at oprette AMO. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og ansatte har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet. Derfor har arbejdsgiveren pligt til at inddrage arbejdsledere og øvrige ansatte, og på samme måde har arbejdsledere og ansatte pligt til at deltage i samarbejdet (1), (2) og (3). Disse pligter følger en lang tradition for samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Det betyder, at arbejdsgivere, arbejdsledere, ansatte og andre ansvarlige sideløbende med deres pligt til at samarbejde skal opfylde deres sædvanlige opgaver med at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 2. Hvad er midlertidige eller skiftende arbejdssteder? Ved midlertidige eller skiftende arbejdssteder arbejder en eller flere personer fra en virksomhed uden for virksomhedens faste arbejdssted. Arbejdet kan fx foregå på en anden virksomheds område, på en byggeplads, hos private, på veje og andre udearealer, og har en midlertidig karakter. Bygge- og anlægsarbejde udføres typisk på midlertidige eller skiftende arbejdssteder.

5 I det følgende kaldes disse arbejdssteder for udearbejdssteder, og virksomhedens faste arbejdssted kaldes hjemmevirksomheden. 3. Gælder særreglerne for midlertidige eller skiftende arbejdssteder for jeres virksomhed? Hvis den enkelte arbejdsgiver har mindst fem ansatte på udearbejdsstedet, og deres arbejde foregår i en periode på mindst 14 dage, skal samarbejdet om arbejdsmiljø på udearbejdsstedet foregå i en AMO. Når man skal finde ud af, om der er ansatte og hvor mange, skal man vurdere, om der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Når man skal vurdere, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, skal man bl.a. lægge vægt på, om personerne er underlagt instruktion og kontrol under deres arbejde om personerne har pligt til at stille deres personlige arbejdskraft til rådighed om arbejdsgiveren stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber, materialer eller andre nødvendige hjælpemidler til rådighed for arbejdets udførelse om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet. Der kan i særlige tvivlstilfælde lægges en vis vægt på, om personen får vederlag for det udførte arbejde, men dette hensyn kan kun helt undtagelsesvis tillægges væsentlig betydning. Reglerne gælder derimod ikke, når arbejdet udføres i arbejdsgiverens private husholdning af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand af ansatte i militæret, når de udfører egentlig militærtjeneste. 3.1. Er der mindst fem ansatte på udearbejdsstedet? Alle ansatte på udearbejdsstedet, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere, skal tælles med, når man skal finde ud af, hvor mange ansatte der er tale om. En arbejdsleder defineres i arbejdsmiljøloven som en ansat, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller i en del af virksomheden. Indlejet arbejdskraft, deltidsansatte og løstansatte tæller også med. Vikarer skal man også regne med i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som vikarer.

6 3.2. AMO ude og/eller hjemme Med grænsen på fem ansatte på udearbejdsstedet kan der være pligt til at etablere AMO på det midlertidige eller skiftende arbejdssted, selv om der ikke er en AMO i hjemmevirksomheden. Der kan også være pligt til at oprette AMO både på udearbejdsstedet og i hjemmevirksomheden. I disse tilfælde vil der være tale om en samlet AMO, hvor en del fungerer i hjemmevirksomheden og en del på udearbejdsstedet. I det omfang det er relevant, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet mellem AMO ude og AMO hjemme bliver koordineret, og at medlemmerne af AMO får mulighed for at koordinere deres samarbejde. Uanset hvordan AMO er organiseret ude og hjemme, skal AMO varetage både de overordnede og de daglige opgaver for alle ansatte i hele virksomheden (2) og (3). 4. Hvilke regler gælder for AMO i hjemmevirksomheden? AMO i hjemmevirksomheden skal oprettes efter de almindelige regler om AMO (2) og (3). Det betyder, at når en virksomhed har ti eller flere ansatte, skal der oprettes en AMO. AMO er en intern organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden, hvor nøglepersonerne er arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. Ved bygge- og anlægsarbejde skal de ansatte på udearbejdsstedet ikke medregnes ved oprettelse af AMO i hjemmevirksomheden, hvis de udelukkende er ansat til at udføre ét bestemt bygge- og anlægsarbejde på et udearbejdssted. At man udelukkende er ansat til det pågældende arbejde betyder, at der er tale om en midlertidig ansættelse, der ophører, når arbejdet er færdigt. Hvis den pågældende ansatte tager med virksomheden til en ny byggeplads, tæller den ansatte også med på hjemmevirksomheden fra dette tidspunkt. 5. Hvilke regler gælder for AMO på udearbejdsstedet? AMO s struktur på det enkelte udearbejdssted afhænger for det første af, hvor mange ansatte der er på arbejdsstedet. For det andet skal strukturen på udearbejdsstedet ses i sammenhæng med strukturen i hjemmevirksomheden. Se om tælleregler i afsnit 4.

7 5.1. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindre end ti ansatte i hele virksomheden Er der mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindre end ti ansatte i hele virksomheden, skal samarbejdet om arbejdsmiljø systematiseres, men der er ikke pligt til at oprette en AMO. I det daglige foregår samarbejdet ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Én gang om året skal der holdes en arbejdsmiljødrøftelse i virksomheden (1). Arbejdsgiveren skal løbende sørge for, at de ansatte kan komme med forslag til arbejdsmiljøarbejdet, og at de får alle nødvendige oplysninger, som har betydning for sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte bliver hørt, når ny teknologi bliver planlagt og indført. 5.2. Mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst ti ansatte i hele virksomheden Er der en AMO i hjemmevirksomheden, og er der mindre end fem ansatte på udearbejdsstedet, er disse omfattet af den eksisterende AMO (2) og (3). Der skal derfor være tilstrækkelig kapacitet og ressourcer i AMO en til at varetage de opgaver, der er på udearbejdsstedet. Udearbejdende ansatte vil ofte have tilhørsforhold til en bestemt afdeling eller et bestemt område i hjemmevirksomheden. Det gælder fx for elektrikere fra en entrepriseafdeling og montører fra en afdeling for opstilling og montage. I de tilfælde, hvor der er en arbejdsmiljøgruppe, som dækker den pågældende afdeling eller det pågældende område i hjemmevirksomheden, vil det være naturligt, at de ansatte på udearbejdsstedet er omfattet af denne gruppe. De udearbejdende har valgret og kan vælges til arbejdsmiljøgruppen i hjemmevirksomheden. Arbejdsgiveren skal sikre dem adgang til at stemme og stille op til valget. 5.3. Mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og 10-34 ansatte i hele virksomheden Er der mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og 10-34 ansatte i hele virksomheden, består den del af AMO, der fungerer på udearbejdsstedet, af en eller flere arbejdsledere og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsledere til AMO skal udpeges blandt arbejdslederne på udearbejdsstedet, og arbejdsmiljørepræsentanter til AMO skal vælges blandt de ansatte på udearbejdsstedet. Arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren er formand. Antallet af medlemmer fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. AMO på udearbejdsstedet består således som udgangspunkt af mindst tre personer, som danner én organisatorisk enhed. Hvis det er nødvendigt for at varetage opgaverne tilfredsstillende, skal enheden bestå af flere arbejdsledere og/eller arbejdsmiljørepræsentanter (2).

8 I praksis består AMO ofte af to personer. En typisk situation kan være, at ar - bejdsgiver udpeger arbejdslederen i AMO som sin repræsentant, fordi arbejdsgiveren ikke selv er beskræftiget på udearbejdsstedet. En anden situation kan være, at der fx ingen arbejdsleder er i virksomheden, og at arbejdsgiveren også varetager dennes funktion. Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som ar bejdsledere i AMO. Formålet er at sikre, at arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager ligeværdigt i AMO-arbejdet. For at AMO kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt både med det overblik over virksomheden, som arbejdsledere har, og de erfaringer, som arbejdsmiljørepræsentanterne besidder. Arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant kan i konkrete situationer erstatte hinanden i forhold til at løse opgaverne, hvis den ene af dem ikke er til stede. Foranstaltninger, der er truffet i andre medlemmers fravær, skal hurtigst muligt meddeles til den pågældende. 5.4. Mindst fem ansatte på udearbejdsstedet og mindst 35 ansatte i hele virksomheden Er der mindst 35 ansatte i hele virksomheden, skal virksomheden have en AMO i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. Der skal oprettes mindst én arbejdsmiljøgruppe på de udearbejdssteder, hvor der er mindst fem ansatte i en periode på mindst 14 dage. Det endelige antal arbejdsmiljøgrupper både i hjemmevirksomheden og på udearbejdsstederne fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et nærhedsprincip (3). Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der også oprettes et arbejdsmiljøudvalg på det midlertidige arbejdssted, når den enkelte arbejdsgiver har mindst 35 ansatte beskæftiget på udearbejdsstedet i et tidsrum på mindst fire uger. Dette er beskrevet nærmere under afsnit 5.5. Ved bygge- og anlægsarbejde kan det være nødvendigt, at en arbejdsleder ind går i flere arbejdsmiljøgrupper. Baggrunden er, at sjakbajser og akkordholdere, der er beskæftiget på den enkelte bygge- eller anlægsplads, normalt ikke opfylder betingelserne for at være arbejdsleder. 5.5. Mindst 35 ansatte på udearbejdsstedet Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der oprettes et arbejdsmiljøudvalg på udearbejdsstedet, når den enkelte arbejdsgiver har mindst 35 ansatte beskæftiget i et tidsrum på mindst fire uger. Alle arbejdsgiverens ansatte på udearbejdsstedet skal medregnes, når det skal vurderes, om der skal oprettes et arbejdsmiljøudvalg. Det gælder, uanset om de ansatte er ansat til et bestemt stykke arbejde eller er mere fast knyttet til virksomheden. Virksomhedsledere og arbejdsledere skal ikke tælles med. Arbejdsmiljøudvalget består af repræsentanter for arbejdsmiljøgrupperne på udearbejdsstedet og en formand.

9 På arbejdssteder, hvor der er oprettet en eller to arbejdsmiljøgrupper, består arbejdsmiljøudvalget af gruppens/gruppernes medlemmer og en formand. På arbejdssteder, hvor der er mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger ar bejdsmiljørepræsentanterne to repræsentanter mellem sig til arbejdsmiljøudvalget. Arbejdslederne vælger også to repræsentanter mellem sig til arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant er formand for AMO på udearbejdsstedet. En arbejdsleder, der i forvejen sidder i en arbejdsmiljøgruppe, kan ud - peges som formand af arbejdsgiveren. I så fald består udvalget af enten to eller fire medlemmer. Det er kun medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne på udearbejdsstedet, der har valgret og kan vælges til arbejdsmiljøudvalget. 6. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges. Drøftelsen skal handle om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet i virksomheden, og hvilke udfordringer virksomheden står over for (1), (2) og (3). På Arbejdstilsynets hjemmeside er en guide, som deltagerne kan støtte sig til under drøftelsen. Guiden kan ses på Arbejdstilsynets hjemmeside under temaet om AMO (www.at.dk/amo). I virksomheder, hvor en del af arbejdet foregår uden for virksomhedens hjemadresse, skal man være opmærksom på også at få drøftet de arbejdsmiljøforhold, der er på udearbejdsstederne. 7. Samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere og andre på samme ar - bejdssted er et supplement til det arbejdsmiljøarbejde, der skal foregå i den enkelte virksomhed. Reglerne skal være med til at sikre, at alle på en arbejdsplads gør en indsats for arbejdsmiljøarbejdet, uanset om man er arbejdsgiver, arbejdsleder eller ansat, og uanset hvilken virksomhed man er ansat i. Reglerne omfatter ikke alene AMO erne, men alle ansatte på arbejdsstedet. Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, gælder også for selvstændige uden ansatte.

10 Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle ansatte på arbejdsstedet skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold. Det kan være nødvendigt at udarbejde retningslinjer, der kan forhindre, at der opstår misforståelser. Hvis samarbejdet på alle niveauer skal fungere effektivt, bør alle, der arbejder på det pågældende arbejdssted, være be - kendt med eventuelle retningslinjer. Hver arbejdsgiver skal sørge for at involvere AMO i samarbejdet. Arbejdsgiverne skal oplyse hinanden om de risici, der er forbundet med den enkelte arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Formålet er at sikre, at en arbejdsgiver, der ikke udfører det pågældende arbejde, kan træffe forholdsregler i forhold til sine egne ansatte, når han har fået oplysning om de problemer, der er. Den enkelte arbejdsgiver har pligt til at videregive oplysningerne til sine ansatte. Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere ar - bejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for deres eget arbejde, og de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde samt reglerne i bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Det samme gælder for selvstændige uden ansatte. Formålet er at sikre, at alle arbejdsfunktioner på arbejdsstedet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på en fremmed virksomheds om - råde, skal ud over at rette sig efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre også rette sig efter de regler for sikkerhed og sundhed, der gælder på den virksomhed, hvor de skal arbejde. 8. Sikkerhedsmøder og -råd På bygge- og anlægspladser skal bygherren sørge for, at der bliver afholdt sikkerhedsmøder, når der er to eller flere arbejdsgivere, der tilsammen beskæftiger flere end ti personer samtidig på det samme arbejdssted. Formålet med sikkerhedsmøderne er at koordinere de enkelte arbejdsgiveres arbejdsmiljøarbejde (4). Sikkerhedsmøderne skal afholdes på arbejdsstedet. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant samt arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne i AMO deltager i møderne. Den enkelte arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at dette kan lade sig gøre. Er der tale om en virksomhed med mindre end fem ansatte på byggepladsen, skal arbejdsgiveren eller dennes repræsentant deltage i sikkerhedsmøderne. Er der tale om en selv - stændig uden ansatte, skal virksomhedens ejer deltage. Ved bygge- og anlægsarbejde kan der oprettes et sikkerhedsråd, hvis der tilsammen er beskæftiget over 100 ansatte i en periode på mindst fire uger (4).

11

Baggrund: Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Bekendtgørelse om bygherrens pligter. Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte (2) Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte (3) Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte (4) Bygherrens ansvar og pligter. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk. Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Telefon 70 12 12 88 Telefax 70 12 12 89 e-post at@at.dk www.at.dk Prepress: KREATOR Tryk: Datagraf