Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk Afdeling E ved Aarhus Universitetshospital varetager pleje og behandling, uddannelse, udvikling og forskning inden for sygdomme i bevægeapparatet. Ortopædkirurgisk Afdeling E en del af akutcenteret på Aarhus Universitetshospital. Afdelingens aktiviteter er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (NBG) og Tage- Hansens Gade (THG). Der er ansat ca. 430 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i 3 sengeafsnit og en række ambulatorier. På Kirurgisk børneafsnit findes de lægefaglige specialer: Ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, ørenæse- og halskirurgi, kæbekirurgi, traumatologi, plastikkirurgi og neurokirurgi. På ESA 1 findes de lægefaglige specialer: Fod/ankelkirurgi, rygkirurgi, tumorkirurgi, tramatologi, rekonstruktionskirurgi og infektionskirurgi. På ESA 2 findes de lægefaglige specialer: Idrætstraumatologi, skulder/albue-kirurgi, hånd-, hofteog knækirurgi. Afdelingsledelsen i afdeling E består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har, sammen med afdelingsledelsen, et overordnet ansvar for den kliniske undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever i afdeling E. Afsnitsledelserne består af afdelingssygeplejersker og lægefaglige sektorchefer. I hvert afsnit er der ansat kliniske vejledere der tilrettelægger og varetager vejledning af elever og studerende. De kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har et tæt samarbejde. Læs mere om afdeling E og de enkelte afsnit her: Ortopædkirurgisk Afdeling E - Aarhus Universitetshospital 2/7
3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier De helbredsmæssige problemer der bringer patienter til behandling i ortopædkirurgisk afdeling vil typisk være lokaliseret til bevægeapparatet, f.eks. medfødte lidelser, frakturer, tumorer, infektioner eller artrose. Flere er kroniske smertepatienter. Den ortopædkirurgiske patient kan, som alle patienter, være præget af comorbiditet. Patienterne kommer til planlagt indlæggelse eller akut på grund af pludseligt opstået sygdom. Patienterne fordeler sig i alle aldersgrupper. En del af patienterne vil have særdeles komplekse pleje- og behandlingsbehov og en del af patienterne vil følge et mere standardiseret pleje- behandlingsforløb. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patient-/sygeplejeperspektivet Patienter i ortopædkirurgisk afdeling vil ofte have nedsat egenomsorgskapacitet som følge af deres sygdom. Nogle patienter har en kronisk lidelse og deraf er den nedsatte egenomsorgskapacitet blivende. Hos andre patienter er den nedsatte egenomsorgskapacitet midlertidig. Pleje og behandling tilrettelægges med afsæt i patientens behov, forventninger og ressourcer og pårørendes inddrages i den udstrækning patienten ønsker det. Patientens viden om sin sygdom og patientens aktuelle tilstand inddrages når forløbet planlægges og afvikles ligesom alder, køn, kultur og sociale forhold har betydning for tilrettelæggelse af sygeplejen. Kommunikation spiller en væsentlig rolle når inddragelse af patient og pårørende skal sikres. Kliniske beslutninger træffes på baggrund af patientens ønsker, sygeplejerskens observationer i den konkrete situation og sygeplejerskens evidens- og erfaringsbaserede viden om ortopædkirurgisk sygepleje. Ortopædkirurgiske patientforløb har ofte en grad af standardisering og flere patientforløb kan karakteriseres som accelererede forløb. Eksempelvis mobiliseres patienter postoperativt ofte tidligere end patienterne selv havde forestillet sig, det skulle ske. Der er evidens for, at tidlig mobilisering har betydning for et vellykket postoperativt forløb. Samtidig har det at patienterne følger planlagte og standardiserede regimer betydning for organisationens funktion og planlagte drift. Det betyder at sygeplejersken skal mestre balancen mellem at respektere patientens ret til selvbestemmelse, ex. ønsket om senere mobilisering, den evidensbaserede viden om betydning af tidlig mobilisering og hensynet til organisationens drift. Her må sygeplejersken gøre brug af sine etiske, kommunikative og pædagogiske kompetencer, således at patientens autonomi sikres samtidig med, at patientsikkerhed og ansvarligt forbrug af ressourcer tilgodeses. Kommunikation, vejledning og undervisning Patienter i elektive ortopædkirurgisk forløb er oftest indlagt ganske kort tid (1-3 døgn). Det er nødvendigt at patienterne er informerende om forløbet og forventninger til patienternes egen deltagelse præ- såvel som postoperativt. I flere forløb indgår patientundervisning som en del af 3/7
forberedelsen til operation. Undervisning kan foregå individuelt eller i hold. Aktuelt pågår et udviklingsprojekt, hvor webbaserede beslutningsstøtteværktøjer inddrages i undervisningen. Akutte patienter kan have været udsat for et traume, have svære fysiske og psykiske skader og et kompliceret og langvarigt rehabiliteringsforløb. Patienterne og deres pårørende kan være chokerede og i krise efter ex. at have været involveret i et færdselsuheld. Sygeplejen til disse patenter og deres pårørende består i, ud over at varetage patientens fysiske behov, at være særligt opmærksom på de psykiske behov. Sygeplejersken har i særlig grad fokus på situationsbestemt kommunikation, svære samtaler og krise-/sorgreaktioner hos patient og pårørende. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patientforløbene i ortopædkirurgisk afdeling kan oftest betegnes som komplekse pleje- og behandlingsforløb. Patientens sygdom influerer i forskellig grad på patientens grundlæggende behov og sygepleje til den ortopædkirurgiske patient kan have sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende, behandlende og forebyggende karakter. Patientgrundlaget i afdelingen er bredt sammensat hvad angår alder og social baggrund. Det betyder, at sygeplejersken i mødet med patienten må åbne sig for det, der er vigtigt for netop ham/hende. Sygeplejen er karakteriseret ved at kliniske beslutninger bliver truffet på baggrund af evidens og sygeplejerskens erfaringer sammenholdt med patientens ønsker. I afdelingen håndteres et bredt spektrum af medicin. Analgetika, laksantia, antiemetika, antitrombosemidler og antibiotika er eksempler på ofte forekommende hovedgrupper. Mange ortopædkirurgiske patienter har et medicinforbrug grundet andre diagnoser. Mange patienter har inden operation et forbrug af smertestillende medicin grundet den ortopædkirurgiske problematik. Sygepleje relateret til administration af medicin er kendetegnet ved høj grad af omhyggelighed og opmærksomhed på patientsikkerhed. Juridiske forhold omkring delegation og ansvar for korrekt håndtering af medicin indgår i sygeplejerskens overvejelser. Der er et pædagogisk aspekt knyttet til sygeplejerskens administration af medicin. Flere patienter har brug for kendskab til virkning og bivirkning af deres medicin, og det er sygeplejersken der informerer/underviser patienten i dette. Grundig vejledning til fx nedtrapningsplaner er nødvendig for at sikre et godt postoperativt forløb. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde I de enkelte afsnit samarbejdes dagligt med afsnittets læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og serviceassistenter samt læger fra andre specialer (eksempelvis geriatri, intern medicin eller neurologi). Personalesammensætningen i plejegruppen består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der samarbejdes med andre afdelinger som operationsafdelingen, opvågningsafdelingen, røntgenafdelingen og ambulatoriet. Sideløbende med det tværfaglige samarbejde foregår der tværsektorielt samarbejde med primær sundhedstjeneste. 4/7
Der er fokus på at sikre sammenhængende patientforløb hen over sektorgrænser, og aktuelt samarbejdes med primær sektor om udviklingsprojekter, der skal lette og forbedre overgangene. Ligeledes er der fokus på overgange mellem de forskellige hospitalsafdelinger og også her arbejdes der på at sikre sammenhængende patientforløb. Forskningsmetoder I ortopædkirurgisk afdeling arbejdes kontinuerligt med forskning og udvikling i sygeplejen. Dette i forhold til optimering og kvalificering af de enkelte patientforløb, men også i forhold til at forbedre organisatoriske sammenhænge internt på hospitalet såvel som i samarbejdet med andre. I hvert afsnit findes der specialeansvarlige sygeplejersker med ansvar for såvel dybde- som breddefaglige områder. Et vigtigt element i de specialeansvarliges funktion er formidling og implementering af viden og nye arbejdsgange. Der arbejdes målrettet med at understøtte en kultur hvor alle medarbejdere er nysgerrige på, hvad der kunne være anderledes og bedre og sikre rammer. Der arbejdes med udviklingsprojekter i større og mindre målestok. Metoder i klinisk praksis Nedenfor oplistes en række metoder, der anvendes i afdelingen for at sikre systematisk observation af patienter i det præ-, per- og postoperativ forløb eller i forbindelse med kvalitetsudvikling. Sygeplejeprocessen Sygeplejefaglige optegnelser (dokumentation i EPJ) TOKS Ernæringsscreening, MRSA screening, trykssårsscreening Væskeregistrering, kostregistrering ISBAR UTH Nedenfor oplistes en række metoder, der anvendes i klinikken i forbindelse med den pædagogiske praksis, når elever, studerende og øvrigt personale skal lære nyt. Model for praktisk færdighedsudøvelse Klinisk beslutningstagning Før- under- og eftervejledning 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 5/7
Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan 6/7
Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7