Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Medicinsk Afsnit 1 RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Medicinsk Afsnit 1 Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af 2 afdelingssygeplejersker. Medicinsk Afsnit 1 er en del af Diagnostisk Center ( DC) på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Diagnostisk Center omfatter 2 sengeafsnit med tilhørende ambulatorier og klinikker, samt Billeddiagnostisk Afsnit. Centerledelsen består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Medinsk Afsnit 1 er vores specialer hjerte-/lungesyge patienter i både akutte og kroniske faser. Derudover modtager vi den almene medicinske patient. Vi har både indlagte og ambulante patienter, samt patienter med fleksible indlæggelser ift. hjertesvigts - atriflimmer - og KOL-patienter. Vi har terminale patienter med åbne indlæggelser indenfor begge specialer. Afsnittet arbejder i to teams; team 1 er hovedsagelig kardiologiske patienter, og team 2 er hovedsagelig lungepatienter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Du vil komme til at arbejde med følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger vedr.: At leve med og mestre kroniske sygdom bla. hjetesvigt, KOL eller cancer. Patienter og pårørende der har behov for støtte/ vejledning i forbindelse med at mestre en ny livssituation, eksempelvis i forhold til at leve med akutte og kroniske smerter. 2
Patienter med behov for livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende. Patienter med komplekse problemstillinger der kræver koordinering på tværs af sektorer, fx ved modtagelse, udskrivelse samt ambulante forløb. Problemstillinger hvor der er behov for tværprofessionel samarbejde koordinering og planlægning. Patienter med akutte problemstillinger der kommer til vurdering af tilstanden, fx åndenød, brystsmerter, infektion, sepsis, smerter, diarre, obstipation, synkestop, kvalme/opkast. Patienter der efter den akutte vurdering skal have planlagt det videre forløb fx indlæggelse, overflytning eller etablering af et ambulant forløb. Patienter der skal gøres klar til diverse undersøgelser, fx hvor der er behov for informationer og vejledning og praktisk forberedelse - herunder præoperativ sygepleje. Patienter med behov for vurdering, observation og pleje efter biopsier og eller DCkonverteringer - den postoperative pleje herunder eksempelvis; postoperative smerter, toks, blødning. Patienter med etiske og faglige problemstillinger, fx patienter der frasiger sig behandling eller ønsker anden behandling. Patienter der er svækket kognitiv og derfor har behov for særlig tilgang og støtte. Patienter med anden etnisk baggrund, med særlig tilgang og overvejelse og samarbejde. Patienter der er i krise, har psykiske udfordringer eller psykisk diagnose. Patienter i det terminale forløb. Den delirøse patient. Patienter med nedsat egenomsorgskapacitet. Patienter med behov for vejledning og omsorg ifb. med en livstruende sygdom. Vejledning samt medinddragelse og omsorg for pårørende. Patienter med behov for hjælp til den farmakologiske behandling pga kompleksitet. Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Patienter med behov for medicinsk diagnostik fx blodprøvetagning og billeddiagnostiske undersøgelse Patienter med behov for fysioterapi fx lungefysioterapi og mobilisering Patienter med behov for ergoterapi fx dysfagiscreening, ADLvurdering og hjælpemiddelvurdering Patienter med behov for vurdering af speciallæge, geriatrisk team Patienter med behov for overflytning til stamafdeling Patienter med behov for hjemmepleje/akutplads/aflastningsplads Patienter med behov for kontakt til farmaceut mhp. på medicingennemgang Patienter med behov for kontakt til hopitalspræsten Patienter med behov for udskrivelse til misbrugs-, genoptræningscenter eller praktiserende læge Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller palliation hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation 3
mestringsstrategier kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Vi arbejder sammen med den enkelte patient med udgangspunkt i sygeplejeprocessen, som danner baggrund for den kliniske beslutning. Herudover bruger vi TOKS, ernæringsscreening, trykscreening, Brisolskalaen, Bradenskalaen, SIRS, Glasgow-comascale, E-dok, og sygeplejefaglige optegnelser. (Model for praktisk færdighedsudøvelse - til egen læring). 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 4
Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5