Sårbarhedsanalyse for Pilotprojekt Nationalpark Møn

PROJEKTRAPPORT 1.5 SÅRBARHEDSANALYSE Sårbarhedsanalyse for Pilotprojekt Nationalpark Møn April 2005 Udarbejdet af Jens Holmegaard og EsbenTindHolm Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail ems@sns.dk - 5jg@sns.dk

Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail ems@sns.dk - 5jg@sns.dk

INDHOLD 1.5 SÅRBARHEDSANALYSE... 1 1 RESUMÉ... 5 2 INDLEDNING... 10 2.1 BAGGRUND... 10 2.2 FORMÅL... 10 2.3 AFGRÆNSNING... 11 2.3.1 Emnemæssig afgrænsning...11 2.3.2 Geografisk afgrænsning... 12 2.4 MÅLGRUPPE...12 2.5 BEGREBSDISKUSSION... 12 2.5.1 Friluftsliv... 12 2.5.2 Natur... 12 2.5.3 Sårbarhed... 12 2.5.4 Påvirkningstyper og intensitet... 13 2.6 METODE... 13 2.6.1 Væsentlige informationskilder... 14 2.6.2 Tidsmæssige rammer... 15 2.6.3 Metodediskussion... 15 3 EKSISTERENDE VIDEN OM SÅRBARHED... 16 3.1 FUGLE... 16 3.2 PATTEDYR... 17 3.3 PADDER OG KRYBDYR... 18 3.4 FISK... 18 3.5 INVERTEBRATER... 18 3.6 FLORA... 20 3.6.1 Karplanter... 20 3.6.2 Laver... 21 3.6.3 Svampe... 21 3.6.4 Plukning og opgravning... 21 3.7 NATURTYPER... 24 3.7.1 Søer, vandløb og kystnære vandområder... 24 3.7.2 Eng og mose... 25 3.7.3 Hede og overdrev... 26 3.7.4 Kystvegetation... 27 3.7.5 Skov... 28 3.8 STRUKTURER OG PROCESSER... 29 3.9 SAMMENFATNING... 30 4 RESULTATER AF UNDERSØGELSER I SØGEOMRÅDET... 33 4.1 EKSISTERENDE GENERELLE ADGANGSREGULERINGER OG FORBUD MOD AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MØN... 33 4.1.1 Regler om færdsel i naturen... 33 4.2 NATURVÆRDIER OG UDPEGNING AF NATURVÆRDIER... 36 4.2.1 Om naturværdier... 36 4.2.2 Internationale udpegninger... 36 4.2.3 Nationale udpegninger... 37 4.2.4 Regionale udpegninger... 38 4.2.5 Lokale udpegninger... 39 4.3 NATURTYPER I SØGEOMRÅDET FOR EN EVENTUEL NATIONALPARK PÅ MØN... 40

4.3.1 Naturtyper og sårbarhed...43 4.4 VÆRDIFULDE PLANTE- OG DYREARTER PÅ MØN...43 4.4.1 Arter og sårbarhed...47 4.5 VÆRDIFULDE NATUROMRÅDER PÅ MØN...47 4.5.1 Høje Møn...47 4.5.2 Delområder på Høje Møn...51 4.5.3 Busemarke Mose og Råby Sø...51 4.5.4 Ulvshale...52 4.5.5 Nyord og farvandet omkring øen...59 4.5.6 Busene Have og Mandemarke Have...65 4.5.7 Områderne mellem Ulvshale og Høje Møn samt arealerne syd og øst for Høje Møn....66 4.6 FRILUFTSLIVET PÅ MØN...67 4.7 ØNSKER TIL EN NATIONALPARK...72 4.8 SÅRBARHED OG ROBUSTHED...74 5 SÅRBARE NATUROMRÅDER OG ROBUSTE FRILUFTSOMRÅDER...78 5.1 UDPEGNING AF OMRÅDER...78 5.1.1 Kortene...80 5.2 FORVALTNING & FORSKNING...82 6 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING...84 6.1 KONKLUSION...84 6.2 PERSPEKTIVERING...84 7 ANBEFALINGER...85 7.1 FORVALTNING...85 7.2 FORSKNING...86 LITTERATURLISTE...87 KORTBILAG...92 KORT I ULVSHALE -NYORD...923 KORT II HØJE MØN...924 KORT III BUSEMARKE MOSE OG RÅBY SØ...925 BILAG...926 BILAG A FÆRDSELSREGLER I NATUREN...926 4

1 RESUMÉ Møn har en unik forekomst af sjældne og truede dyr og planter, som formodentlig kun findes dokumenteret meget få andre steder i landet om nogen. Den samlede optælling af alle de inkluderede organismegrupper viser, at der i alt er 341 rødlistede og 138 gullistede forekomster på Møn. Nærværende undersøgelsen har til formål, at: Vurdere sårbarheden af værdifulde plante- og dyreforekomster i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme Vurdere sårbarheden af eksisterende naturområder i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme Foretage en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder. Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn. En afgrænsning er nødvendig pga. de tids- og ressourcemæssige rammer. Emnemæssigt begrænser rapporten sig til at undersøge naturens og landskabets sårbarhed over for friluftsmæssige aktiviteter. Det betyder en afgrænsning i forhold til aktiviteter som landbrug og skovbrug samt byudvikling. Endvidere vurderer vi ikke friluftslivets påvirkning af friluftslivet, sårbarhed i forhold til æstetiske og oplevelsesmæssige værdier eller potentielle effekter og sårbarhed i en fremtidig situation med ændret rekreativ anvendelse og ændrede naturforhold. Ligeledes skal det understreges, at det ikke har været vores opgave at vurdere den acceptable grad af påvirkning og ændring i den biologiske tilstand. Dette vil altid være en politisk og forvaltningsmæssig opgave. Undersøgelsen omfatter hele pilotprojektområdet, hvilket også indbefatter søterritoriet. Se projektbeskrivelse og afgrænsning på pilotprojektets hjemmeside:. Vi definerer friluftsliv, som det at dyrke udendørs aktiviteter i fritiden. Vi definerer natur, som det relativt spontane aspekt i landskabet. Sårbarhed bruges, som betegnelse for et givent naturområdes, en naturtypes eller arts muligheder for og evne til fortsat at eksistere, under et givent niveau af påvirkninger fra friluftsaktiviteter. Sårbarhed er - i rapportens begrebsverden en egenskab ved naturen og ikke et forvaltningsbegreb, som kan tillægges udefinerede restriktioner eller andre politiske beslutninger. Undersøgelsen baserer sig alene på eksisterende, offentligt tilgængelig viden. 5

Det meste af den relativt begrænsede viden om plante- og dyrearters sårbarhed i relation til friluftslivet er samlet i Friluftslivets effekter på naturen i Danmark (Tind&Agger (2003) Det er grundlaget for en indledende gennemgang af artsgrupper, arters, naturtypers følsomhed for påvirkning fra friluftslivets aktiviteter. Ekstreme miljøer, som meget næringsfattige eller meget næringsrige plantesamfund, er sårbare. Det samme gælder for meget tørre eller konstant gennemvædet jord. Biotoperne er særlig følsomme, hvis der er fare for erosion, fordi terrænet har stor hældning. Fugle og pattedyr er sårbare for forstyrrelse, særlig i ynglesæsonen. Kolonirugende fugle og fugle, der har reder på forstranden er særligt udsatte. Også vore store rovfugle lader sig let forstyrre på ynglepladsen. De eksisterende betingelser for friluftslivet i den mønske natur defineres først og fremmest af naturfredningsloven, som regulerer adgangen til naturværdierne i privat og offentlig eje. De mange synspunkter på naturværdier er i nærværende undersøgelse begrænset til de offentligt formulerede udpegning af naturværdi, som de kommer til udtryk i internationale, nationale, regionale og i et enkelt tilfælde lokale udpegninger af naturværdier. Søgeområdets naturtyper gennemgås kort med kommentarer om sårbarhed. Værdifulde plante- og dyrearter i søgeområdet præsenteres kort med kommentarer om forekomst og sårbarhed i forhold til påvirkning fra friluftslivets aktiviteter. Med udgangspunkt i naturens nuværende situation og friluftslivets nuværende omfang er der ikke fagligt belæg for generelt at udpege friluftslivet, som en trussel mod naturværdierne. Der kan dog nævnes enkelte tilfælde om forstyrrelser af fugle-dyreliv og slid eller opgravning af planter. De vigtigste, værdifulde naturområder i søgeområdet gennemgås med oplysninger om adgangsforhold, udpegninger af værdifuld natur, naturtyper og arter. Her skal det nævnes at kun et lokalsamfund i det mønske søgeområde har præsenteret sine definitioner af naturværdi for offentligheden, nemlig Nyord-gruppen. Især Høje Møn men også Ulvshale-Nyord-området rummer enestående, sjælden og i nogle tilfælde sårbar natur. Alligevel er der også plads til mange af de populære friluftsaktiviteter som vandreture, badning og naturoplevelser. For nærværende undersøgelse har der kun været begrænset materiale om friluftslivet, som refererer direkte til søgeområdet. Der mangler i høj grad undersøgelser og offentliggørelse af konkret viden om friluftslivets og turisternes aktiviteter i søgeområdet. En undersøgelse Brugen af naturområder i Møn Kommune, 1.udkast og en universitetsopgave om Natur og Turisme i Nationalpark Møn har dannet udgangspunkt for beskrivelse af friluftslivet på Møn. 6

Naturen betyder meget for indbyggerne på øen både fastboende og weekendgæster i fritidshusene. Hver 3. mønbo bruger naturen hver dag, det drejer sig om en knap 4.ooo besøg. Der er overvejende tilfredshed med adgangsforholdene og aktivitetsmuligheder. Den gode naturoplevelse i naturen er: smuk, afslappet og foregår i fred og ro. Lignende gælder turisterne, som foretrækker relativt passive aktiviteter, som at vandre ture i landskabet, o.lign. De populære mål for turisterne er Høje Møn og Liselund. En del kommer dog også til Nyord. For lokale er de daglige besøg mere knyttet til nærområderne. I søgeområdet er det især Ulvshale med strand, skov og hede, der er bruges. Naturbrugerne er positive for en nationalpark og mener, der skal være plads til både planter, dyr og mennesker. Turisterne er parate til at betale og de vil acceptere afspærringen, hvis det kan begrundes i hensyn til naturen. Lokale beboere er godt tilfredse med de nuværende vilkår for friluftsliv. Det er faktisk påfaldende så få, der savner aktiverende tilbud om information og aktiviteter. På baggrund af de undersøgelser, der foreligger, kan der antages, at turisterne og mønboerne har holdninger, ønsker og forventninger til en skånsom og hensynstagende brug af naturen i en nationalpark. Der er udarbejdet 3 kort, som viser sårbarhed og robusthed i nuværende landskab og naturværdier. De viser ikke overraskende at den sårbare natur er i NATURA 2000- områderne og de robuste friluftsområder uden for NATURA 2000. Værdifulde naturområder med potentielt sårbare lokaliteter viser de naturområder, som bør have en første prioritet i arbejdet på at optimere synergien mellem naturens beskyttelse og udnyttelse til glæde for friluftslivet. Områderne omfatter særlig de åbne områder, hvor fuglelivet er sårbart i yngletiden. Robuste naturområder viser de naturområder, som umiddelbart tåler et vist slid året rundt. Her er naturværdierne mindre koncentreret, dvs. de naturværdier, som er beskrevet og offentligt tilgængelige. Robuste friluftsområder findes i søgeområdet langs kysterne og på offentlige veje og arealer. Områderne er bl.a. tilgængelige via et udbygget stinet for vandre-, cykel og ridefolket. Hovedkonklusionen er, at det er vanskeligt at sige noget generelt og håndfast om naturens sårbarhed over for friluftsliv. Grunden er, at der kun foreligger en begrænset viden om sårbarheden og om friluftslivet. Hertil kommer, at et givent område kan variere meget i sårbarhed, alt efter årstiden og om en given sårbar art er til stede. Generelt må pilotprojektområdet, med det nuværende vidensgrundlag, vurderes at være forholdsvis robust i forhold til friluftsliv. Der er kun få arter og ingen naturtyper, der i dag primært er truet som følge af friluftsliv. 7

I områder med sårbar natur er der allerede en god regulering af friluftsaktiviteterne, og brugerne er hensynsfulde. I forhold til de eksisterende forhold har rapporten ingen anbefalinger af restriktioner eller yderligere begrænsninger i adgang til naturen med en enkelt undtagelse. Konkret anbefaler vi adgangsbegrænsninger på Ulvshale-stranden yderst mod Møgnakken i fuglenes yngletid. I tilfælde af at havørn, rød glente, ravn, eller trane indvandrer til Møn bør der sættes ind med adgangsregulerende foranstaltninger om redetræer eller ynglepladser. Naturpleje bør indtænkes som et generelt instrument for friluftslivets fordeling i landskabet. Våde og ufremkommelige områder, kan bevidst bruges som adgangsregulerende foranstaltning. Modsat kan skabelse af udsigtspunkter og adgangsveje ved rydning af vegetationen, fungere som et trækplaster. Udsætning af græssende dyr kan også både fungere som trækplaster og adgangsregulerende faktor, alt efter indhegningens udformning og hvilke dyre der er tale om. Placering af stiforløb og anlæg som udsigtstårne og infotavler er oplagte virkemidler, men også f.eks. vurderinger af mulige fremtidige sårbare arter og naturtyper bør indtænkes. Kanalisering af færdslen må fremhæves som et vigtigt forvaltningsværktøj. Ansvarliggørelse af både turister og lokale gennem information og brugerinvolvering er også nødvendig og oplagt som et centralt forvaltningsværktøj. Her er brug for udvikling af nye metoder. Reel involvering af befolkningen, i mindre lokalsamfund, klare præmisser og afklaret kompetence kan motivere til deltagelse. Det er ikke tilfældigt, at Nyord er det eneste sted, hvor en gruppe beboere har formuleret en fælles holdning! Det kunne også overvejes om der kan knyttes en forbindelse direkte mellem turister og udviklingen af natur på Møn, f.eks. ved mulighed for personlig sponsorering af køer eller andre naturforvaltere. Den ubestridt mest effektive og langsigtede foranstaltning i forhold til at begrænse effekterne af friluftslivet er at skabe større sammenhængende naturområder, hvor der er plads til både mennesker og dyr og planter. Den værdifulde natur af sjældne og truede dyr findes i NATURA 2000-områderne. På Høje Møn er der registreret 222 forekomster af rødlistede livsformer og 77 gullistede. På Ulvshale-Nyord har man observeret forekomster af 80 rødliste og 35 gulliste livsformer. I Busemarke Mose er der 5 forekomster af rødlistede arter. Busene Have og Mandemarke Have repræsenterer 7 rødliste arter og 3 gullistede. På det øvrige areal i søgeområdet finder man 20 rødliste og 8 gullistede arter. Om end lokaliteterne ikke er gennemsøgt med samme intensitet er der dog en eentydig tendens. Den eksisterende situation er stort set i balance mellem brugernes ønsker og naturens tilbud. Samtidig er der et stort potentiale for fremtidig udvikling baseret på frivillig deltagelse, bl.a. via midler fra Landdistriktspuljen og andre økonomiske virkemidler som kan målrettes til det 20-30 årige perspektiv. 8

Vi anbefaler, at forvaltningen fokuserer på borgerinvolvering og oplysning frem for forbud og påbud. Påvirkningen fra udnyttelsen skal afpasses i forhold til de negative påvirkninger, som lokalmiljøet kan tåle og acceptere. Hermed har vi udgangspunktet for en zonering af naturområderne i forhold til udnyttelse og benyttelse. Oprettelse af zoner skal følges af en grundig overvågning af udviklingen, bl.a. på grundlag af udvalgte indikatorer. Konstateres der et behov for justering, er der justeringsmuligheder i form af: ændring af zonering, ændring af turisternes adfærd og/eller antal samt øge områdets robusthed. I forhold til Møn konkret er det nødvendigt med et registrerings- og overvågningsprogram i forhold til friluftsliv og natur. Mange naturbrugere og turister giver udtryk for, at de gerne vil se sjældne dyr og planter. Det betyder, at de områder, hvor der ikke er sjældne forekomster, pr. definition bliver mindre attraktive. Konsekvensen er at friluftslivet koncentreres, hvor det sjældne og specielle findes. Der er behov for en formidling, der fokuserer på det interessante og forunderlige, som findes hos alle livsformer også de mere almindelige. 9

2 INDLEDNING Møns enestående natur og geologi er selve forudsætningen for at etablere en nationalpark på øen. De meget smukke landskaber med deres enestående biologiske og geologiske mangfoldighed har været af helt grundlæggende betydning for udviklingen af kulturhistorisk særpræg, lokalsamfundet, friluftslivet og turismen på Møn i dag. Bevarelse af det unikke på Møn er en helt afgørende forudsætning for hvorledes, en nationalpark på Møn kan udvikles til gavn for lokalsamfund, friluftsliv og turisme. Målet for pilotprojektet er en bæredygtig udvikling på Møn, hvor der sker nytænkning i relation til bl.a. naturforvaltning og friluftsliv/turisme. Målet er, at der kan ske en betydelig og balanceret udvikling af både benyttelsen og beskyttelsen af Møns natur. Alle aktiviteter skal være miljø- og naturmæssigt samt kulturelt forenelige og understøtte områdets værdier som en nationalpark. Ved uløselige konflikter mellem formål vil hovedvægten ligge på bevaring af områdets natur- og kulturværdier. Områdets økosystemer skal beskyttes mod udnyttelse eller erhverv, som er skadelige for formålet med udpegningen. 2.1 Baggrund Dette projekt er igangsat som et forundersøgelsesprojekt i regi af Pilotprojektet for Nationalpark Møn. Opgaven er igangsat af Natur- og Geologigruppen og Friluftsliv- og Turismegruppen i pilotprojektet på sekretariatets foranledning. Undersøgelsen er udført af Jens Holmegaard i samarbejde med Phd.-studerende Esben Tind fra RUC. Opgaveansvarlig har været Erik Büchert fra Team Møn og Lars Malmborg, Natur- og Plankontoret i Storstrøms Amt. Kontaktperson til Sekretariatet for Pilotprojekt Nationalpark Møn har været Jane Grønning. Undersøgelsens relevans skal søges i en forventning og et ønske om mere friluftsliv og en øget naturbeskyttelse på Møn. Motivationen for etablering af danske nationalparker er både en væsentlig styrkelse af naturen og udvikling af friluftsmuligheder (kilde). Det må på denne baggrund forventes at balancen mellem benyttelse og beskyttelse ændres og at der derfor skal oparbejdes et vidensgrundlag for en fremtidig bæredygtig forvaltning. Et vidensgrundlag der i høj grad er mangelfuldt i dag og som bliver endnu mere relevant i en fremtidig forvaltning. Denne undersøgelse er et bud på et sådant vidensgrundlag som både er generelt teoretisk funderet og specifikt for Møns natur og situation i forhold til friluftsliv. 2.2 Formål Denne undersøgelse har til formål, at: Vurdere sårbarheden af værdifulde plante- og dyreforekomster i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme 10

Vurdere sårbarheden af eksisterende naturområder i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme Foretage en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder. Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn. Undersøgelsen vil være et vigtigt bidrag til en overordnet handlingsplan (masterplan) for området, hvor alle interesser integreres. 2.3 Afgrænsning En afgrænsning er nødvendig pga. de tids- og ressourcemæssige rammer og er samtidig vigtig både for at målrette undersøgelsen og bruge ressourcerne optimalt. Desuden for at have fælles forventninger til det endelige produkt. I det følgende er afgrænsningen udbygget på baggrund af opgavekontrakten. 2.3.1 Emnemæssig afgrænsning Denne undersøgelse begrænser sig til at undersøge naturens og landskabets (de biologiske, kemiske og fysiske strukturer og processer) sårbarhed over for friluftsmæssige aktiviteter. Det betyder en afgrænsning i forhold til aktiviteter som landbrug og skovbrug samt byudvikling. Endvidere afgrænser vi os fra at vurdere friluftslivets påvirkning af friluftslivet samt sårbarhed i forhold til æstetiske og oplevelsesmæssige værdier. Det har også været nødvendigt at afgrænse os fra tilbundsgående vurderinger af potentielle effekter og sårbarhed i en fremtidig situation med ændret rekreativ anvendelse og ændrede naturforhold (scenariestudier). Dog er der foretaget enkelte vurderinger af betydningen af nøglearters eventuelle genindvandring samt vurderinger på baggrund af COWI s rapport. Det har desuden ikke været opgaven at foretage nye undersøgelser af de nuværende effekter af friluftslivet på naturen. Og der henvises til Tind og Agger (2003) for en gennemgang af effekttyper og påvirkning. Analyserne baseres på eksisterende viden og enkelte kvalitative registreringer. I det omfang der er foretaget vurderinger af forskellige typer af friluftsaktiviteter har vi desuden begrænset os til de mest udbredte aktiviteter og/eller dem der har størst effekt. Ligeledes skal det understreges, at det ikke har været vores opgave at vurdere den acceptable grad af påvirkning og ændring i den biologiske tilstand. Dette vil altid være en politisk og forvaltningsmæssig opgave. De forskellige arters og naturområders bæreevne i forhold til friluftsliv har vi dog i enkelte tilfælde vurderet/skønnet på et kvalitativt niveau. Vi har primært foretaget en faglig vurdering af aktuel sårbarhed og på denne baggrund foreslået generelle retningslinier for brugen. Det er derfor vigtigt at understrege at denne undersøgelse og de forslag til retningslinier der præsenteres bør revideres løbende i lyset af den situation der udvikler sig og de målsætninger der sættes. 11

2.3.2 Geografisk afgrænsning Undersøgelsen omfatter hele pilotprojektområdet, hvilket også indbefatter søterritoriet. Se afgrænsning på pilotprojektets hjemmeside:. Skalamæssigt beskæftiger vi os i princippet med alle biologisk og geologisk relevante rumlige niveauer. 2.4 Målgruppe I første omgang er målgruppen for undersøgelsen de to nedsatte arbejdsgrupper for Natur & Geologi og Friluftsliv & Turisme. Undersøgelsen er imidlertid basal baggrundsviden for alle involverede i pilotprojektet. Resultaterne vil således være til gavn for de følgende faser i Pilotprojektet og senere aktiviteter i området. 2.5 Begrebsdiskussion For at kunne gennemføre en præcis undersøgelse er det nødvendigt at have en nogenlunde klar opfattelse af centrale begreber. Derfor vil vi i det følgende kort diskutere vores forståelse af fire vigtige begreber som vi jævnligt benytter. 2.5.1 Friluftsliv Vi definerer friluftsliv som det at dyrke udendørs aktiviteter i fritiden, herunder aktiviteter som i forsknings- og undervisningsmæssig henseende sigter mod at kvalificere hertil. Den del af turismen der foregår udendørs er dermed inkluderet. Vi bruger derfor ikke begrebet turisme videre i rapporten, men udelukkende friluftsliv. Alternativt bruger vi som synonym for friluftsliv betegnelsen udendørs rekreative aktiviteter. Udendørs sportsaktiviteter og konkurrencesport inkluderer vi i begrebet friluftsliv, lige som også jagt er inkluderet. Rammerne og ressourcerne til denne rapport bl.a. betydet, at ikke alt relevant materiale er nået at blive fremskaffet og behandlet, bl.a. undersøgelser af friluftsaktiviteter på vandfladen omkring Nyord-Ulvshale. Ligeledes er de geologiske og arkæologiske interesser i relation til fritidslivet ikke inddraget, bortset fra omtale af turistfolderes anvisning af interessante lokaliteter. 2.5.2 Natur Vi definerer natur som det relativt spontane aspekt i landskabet. Ethvert landskab rummer både et kulturaspekt og et naturaspekt og begge aspekter kan være dominerende. Når vi taler om naturens sårbarhed eller sårbare naturområder, mener vi de områder og de strukturer og processer i landskabet, der er domineret af naturaspektet. Vi vil kun i mindre grad beskæftige os med sårbarheden af den balance der eksisterer mellem natur- og kulturaspektet. 2.5.3 Sårbarhed Sårbarhed bruges som betegnelse for et givent naturområdes, naturtypes eller arts muligheder for og evne til fortsat at eksistere, under et givent niveau af påvirkninger fra 12

friluftsaktiviteter. Ved en vurdering af sårbarheden ses der altså både på friluftslivets konkrete påvirkning og effekt og artens, naturtypens eller naturområdets samlede økologiske tilstand. Sårbarheden kan også på baggrund af undersøgelser, erfaringer og teori vurderes generelt, kvalitativt og relativt altså at nogle naturområder eller arter typisk er mere sårbare end andre. Kvantitative mål for sårbarhed er typisk den procentvise reduktion i vegetationens dækningsgrad efter et bestemt antal passager (f.eks. til fods) eller flugtafstande for dyr og fugle. Sårbarheden bør ideelt set altid relateres til og vurderes på baggrund af - de langsigtede økologiske konsekvenser for enkeltindivider, populationer og hele økosystemer. Et naturområde kan i øvrigt være potentielt sårbart fordi det indeholder mange sjældne og værdifulde arter. Eller det kan være sårbart fordi biologiske strukturer og/eller funktioner er særligt let påvirkelige (af naturlige eller menneskeforårsagede grunde). Sårbarhed kan også være i forhold til visse påvirkninger fra friluftsaktiviteter, men ikke andre. Den samlede sårbarhed for et givent område eller art kan derfor være vanskelig at vurdere. Vi ønsker ikke at foretage vurderinger af acceptable økologiske ændringer som følge af friluftsliv (dette er en politisk og forvaltningsmæssig vurdering der bør foretages i regi af en evt. kommende nationalparkforvaltning). Og vi har ikke som opgave kvantitativt at vurdere hvor meget friluftsliv et givent område eller art kan tolerere. Derfor bruger vi betegnelsen sårbarhed frem for bæreevne. 2.5.4 Påvirkningstyper og intensitet Friluftsliv kan påvirke naturen på forskellig vis og med forskellig intensitet. Påvirkningerne kan være direkte (f.eks. opskræmning af fugle eller slitage på vegetation) eller indirekte (f.eks. øget ungedødelighed som følge af at forælderindivider bortskræmmes eller øget generel skyhed hos dyr som følge af jagt). Hertil kommer at effekterne af påvirkningen kan være mere eller mindre voldsomme og indvirke på forskellige økologiske niveauer. Typisk vil påvirkninger der berører hele landskaber også have størst økologisk effekt. Konsekvensen kan blive at betingelserne for centrale økologiske strukturer og funktioner er blevet ændret i en grad der ikke tillader økosystemerne at fungere som hidtil og dermed ikke længere understøtter den eksisterende sammensætning af flora og fauna. En lang række forhold har betydning for hvilken effekt en given påvirkning har. Det drejer sig om så forskellige forhold som årstid, vejrforhold, jordbundsforhold, organismernes livsstadie og livscyklus, sundhedstilstand, skjulemuligheder, spredningsevne og muligheder, funktion i økosystemet (nøgleart?) m.v. Hvis man ser på konkrete arter eller økosystemer har de derfor også en meget forskellig evne til at tolerere påvirkninger fra friluftsliv (gennem resistens og/eller resiliens). Konsekvensen er naturligvis at det bliver meget vanskeligt at sige noget generelt og håndfast om et områdes eller en arts sårbarhed. 2.6 Metode 13

Hovedprincippet i undersøgelsen er at beskrive den nuværende natur og friluftsbrug på Østmøn ud fra eksisterende viden og så på baggrund af interviews og feltbesigtigelser samt tidligere undersøgelser og teori at vurdere sårbarheden i forhold til de samlede friluftsaktiviteter. Eksisterende viden om effekter af specifikke friluftsaktiviteter på naturen vil også blive inddraget. Som udgangspunkt udarbejdes sårbarhedsanalysen med baggrund i: 1. den eksisterende biologiske tilstand og friluftsbrug samt 2. mere kortfattet et scenario, som tager udgangspunkt i COWIs forslag til Potentiale for ny natur og styrkelse af eksisterende natur, rapportens kortbilag 7 og med baggrund i en antagelse om en øget friluftsmæssig brug. Metoden omfatter: Fase 1 Gennemgang af eksisterende adgangsreguleringer og forbud mod aktiviteter på områderne i form af fredninger, Natura 2000-områder, vildtreservatbekendtgørelser m.m. Indsamling af relevant materiale om områdernes naturværdier, Indsamling af relevant materiale om eksisterende frilufts- og turistmæssig brug af områderne ligesom ønsker for en kommende nationalpark, Indsamling og gennemgang af teori/forskning/undersøgelser om friluftslivets effekter på naturen samt indsamle evt. eksisterende undersøgelser på Møn. Fase 2 Besigtigelse af arealerne Møder med relevante personer og institutioner Fase 3 Udarbejdelse af både sårbarhedskort, friluftsbelastningskort og robusthedskort. Sammenfatte en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder i relation til en eventuelt kommende nationalpark Fremkomme med forslag til forbedring af plejen af områderne Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn. 2.6.1 Væsentlige informationskilder Materiale fra Storstrøms Amt om naturområderne (bl.a. overvågningsrapporter for naturtyper) og arter (bl.a. amtslige rødlister) i projektområdet. 14 Oplysninger fra Falster Statsskovdistrikt om fredskovsarealer. Øvrige undersøgelser i regi af pilotprojektet af naturområder og arter bl.a. beskrivelse af habitatnaturtyper (amtet), Naturplanlægning af området mellem Høje Møn og Ulvshale (COWI) samt kortlægning af forekomster af rødlistede

arter. Hertil kommer materiale og gennemførte undersøgelser om eksisterende frilufts- og turistmæssig brug af områderne fra Friluftsliv og Turismegruppen. Der er i tilknytning til den Regionale Naturpark Maribosøerne udarbejdet en Sårbarhedsplan (Muligheder for forbedring af offentlighedens adgang og styrkelse af friluftslivet vurderet på baggrund af områdets sårbarhed) i 2004. Rapporten har været anvendt som inspirationskilde sammen med Europarc s guidelines for frilufts- og turistmæssig brug af natur- og nationalparker. Specialerapport fra Københavns Universitet Natur og turisme i Nationalpark Møn (Møller & Korsgaard, 2004) Rapport om friluftslivets effekter på naturen i Danmark (Tind & Agger, 2003) 2.6.2 Tidsmæssige rammer Fase 1: Projektet påbegyndes i december 2004. Fase 2: Indsamling af data, besigtigelser, møder. December-januar 2004 Fase 3: Sammenfatning af projektet. Deadline 01.02.2005 Herudover fremlægges foreløbigt udkast til arbejdsgruppernes møde den 10.1.2005; endeligt projekt fremlægges på arbejdsgruppernes møde den 8.02.2005. 2.6.3 Metodediskussion Undersøgelsen er baseret på eksisterende viden og erfaringer samt lokalt kendskab til naturen på Møn. Der er ikke foretaget registreringer og feltundersøgelser. Besigtigelsen af området har været begrænset og der har ikke været foretaget besigtigelse i turistsæson og vækst/ynglesæson. Den primære konsekvens af metodevalget er, at vurderingerne bliver mere generelle og mindre eksakte end ønskeligt ud fra en forvaltningsmæssig vinkel. Resultaterne og vurderingerne bør derfor løbende suppleres med overvågning på baggrund af egnede indikatorer samt egentlige feltundersøgelser. 15

3 EKSISTERENDE VIDEN OM SÅRBARHED Denne gennemgang af den eksisterende danske og udenlandske viden om naturens sårbarhed i forhold til friluftsliv er baseret på Tind & Agger (2003). I forhold til Tind & Agger (2003) er der suppleret med et mindre litteraturstudie. Relevant økologisk og adfærdsmæssig teori er ikke gennemgået og der henvises på dette felt til Tind & Agger (2003). Gennemgangen er begrænset til og målrettet mod arter og naturtyper relevant for Østmøn (pilotprojektets søgeområde). Beskrivelserne skal forstås som generelle forhold som en specifik vurdering i forhold til Møn kan tage udgangspunkt i. For faunaen vil der for hver gruppe være en generel gennemgang af sårbarhed i forhold til friluftsliv. Om muligt på både individ, populations, arts, og samfundsniveau. Efterfølgende en specifikt gennemgang i forhold til bestemte arter eller artsgrupper særligt relevant for Møn. Tilsvarende for planter og plantesamfund. 3.1 Fugle Friluftslivets effekter på fuglelivet er relativt godt men alligevel utilstrækkeligt belyst. En stor del af den eksisterende viden omhandler forstyrrelse. Særligt forstyrrelse i forbindelse med fugles yngleområder og yngleperioder, men også i forbindelse med hvile- og fødesøgningsområder. De særligt effektfulde former for friluftsliv i så henseende er dem der efterstræber fuglene eller deres føde, dem der bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt, og dem der støjer, og især dem der kan alle tre ting f.eks. motorbådsjagt. Særligt sårbare er de fugle, der er planteædere, dem der ruger i kolonier eller på anden måde samles i store flokke, de som er jagtobjekter, og især dem der er/gør alle tre ting f.eks. gæs, svaner og en række ænder. Kendskabet samler sig især om tre friluftslivsformer: Jagt & fiskeri, sejlads og almindelig færdsel til fods og disses effekt på især to fuglegrupper: Vandfugle (især de kolonirugende og de jagtbare) og rovfugle. Om de øvrige friluftlivsformer og fuglegrupper er den eksisterende viden imidlertid meget sporadisk, ofte anekdotisk og sjældent bevist i positivistisk naturvidenskabelig forstand med et klarlagt og dokumenteret årsagsvirkningsforhold. Det generelle billede er, at problemerne er begrænsede. Der er således kun ganske enkelte og indirekte beviser på, at jagten enten legalt eller illegalt, direkte eller indirekte har en blivende nedsættende effekt på fuglepopulationerne (visse gæs og visse rovfugle). Og selvom der er mange eksempler på, at fugle kan skræmmes op, og æg og unger ædes af predatorer, der dermed får en særlig chance, er der også mange eksempler på at fuglene kan vænne sig til forstyrrelse og habitatforandringer. Jagten har en nøglefunktion i forhold til de øvrige effekter af friluftslivet, derved at jagtlig efterstræbelse kan etablerer en unaturlig skyhed i fuglebestanden, en skyhed der måske kan nedarves over generationer, og en skyhed der i praksis kan sprede sig fra den ene art til den anden, idet blandede fugleflokke i reglen flygter, når det mest sky individ af den mest sky art letter. Men der er også eksempler på, at fuglene kan skelne, f.eks. hvornår de er indenfor, og hvornår de er udenfor skudvidde eller reservatet, og hvornår en given sig nærmende forstyrrelse er ufarlig eller farlig. 16

Der er opført 60 danske fuglearter på rødlisten (Stoltze & Pihl 1998). Af de arter hvor der er påført negative faktorer er forstyrrelse nævnt for 7 arter. Heraf som den primære negative faktor for de 4 (markpiber, hvidbrystet præstekrave, fiskeørn, stenvender). Af de 38 gullistede arter (Stoltze & Pihl 1998a) er forstyrrelse påført som negativ faktor for de 24. Heraf er forstyrrelse vurderet som den primære negative faktor for 11 arter (alk, søkonge, sydlig alm. ryle, rødstrubet lom, sortand, toppet skallesluger, mellemskarv, klyde, ederfugl, sandterne). Baggrunden for at vurdere forstyrrelse som en dominerende negativ faktor er imidlertid ikke godt belyst for alle de rød- og gullistede arter i Danmark. 3.2 Pattedyr For pattedyrenes vedkommende er der store mangler i vores viden, hvilket gør, at der ikke kan tegnes et tilstrækkeligt nuanceret billede. Generelt kan dyrenes reaktion på menneskelige forstyrrelser forstås som en antipredator adfærd, der har en række konsekvenser på individ, populations og samfundsniveau (Frid & Dill 2002). Der foreligger klare beviser for, at menneskelige aktiviteter i forskellige situationer virker forstyrrende på enkeltindivider. Resultatet kan hos både pattedyr og fugle være øget hjertefrekvens, øget energiforbrug og mindre tid til at søge føde. Dette kan igen betyde lavere reproduktionssucces og højere dødelighed (Hüppop 1995). Det kan også betyde forstyrrelse af parring og pleje af afkom. Samlet set kan effekter på individniveau få konsekvenser på både populations- og samfundsniveau, hvis en større del af individernes ynglesucces f.eks. forringes, eller hvis nøglearter påvirkes således, at vegetationen ændres (Frid & Dill 2002). DMU har gennemført flere undersøgelser af krondyrs og rådyrs reaktioner på bl.a. O-løb og jagt, men for rådyrenes vedkommende også færdsel til fods, på cykel og med hund. Undersøgelserne viser, at dyrene bliver mere eller mindre skræmt og umiddelbart får et dårligere energibudget, især når der er mange mennesker, der bevæger sig gennem skoven uden for stierne. Løse hunde virker særligt forstyrrende. Hvilke populationsmæssige konsekvenser det får beror foreløbig på kvalificerede vurderinger lige som det beror på vurderinger om det har noget med en unaturlig skyhed pga. jagt at gøre. Selv om f.eks. fodgængere/vandrere kan betyde at større pattedyr flytter sig fra stisystemer, har forstyrrelse normalt kun en meget begrænset effekt på dyrenes fordeling og bevægelse. Hertil kommer, at større pattedyr kan tilpasse sig menneskelig tilstedeværelse (Boyle & Samson 1985). For de undersøgte pattedyrs vedkommende er der det fællestræk, at hunner med unger er særligt sårbare. De har ofte lavere forstyrrelsestærskel, og har samtidig en mere sårbar energibalance grundet mælkeproduktion og ungepleje. Bl.a. sælunger er mere sårbare over for sårinfektioner (som følge af hurtig flugt) og af at få forstyrret deres digning. Et andet fællestræk er, at der kræves forholdsvis uforstyrrede områder til hvile. Jagt, tidligere såvel som nuværende, fremhæves også at føre til unaturlig skyhed for en lang række pattedyrarter. Løse hunde fremhæves også som særligt forstyrrende i relation til en række arter. 17

Stoltze & Pihl (1998) fremhæver forstyrrelser af hvile- og ynglepladser (men ikke specifikt rekreative forstyrrelser) som den værste trussel mod gråsælen. På den danske rød- og gulliste er forstyrrelse nævnt som en trussel mod flere arter af flagermus. Det er dog uklart, præcis hvilke former for forstyrrelser, det drejer sig om. Det fremhæves, at den største trussel mod de rødlistede flagermus er ødelæggelse eller adgangshindring til egnede sommer- og vinteropholdssteder (minegange, kældre, lofter, hule træer) (Stoltze & Pihl 1998). Det må på denne baggrund vurderes, at rekreative aktiviteter ikke generelt er en væsentlig trussel. 3.3 Padder og krybdyr Padder og krybdyr er meget dårligt undersøgt i relation til effekten af friluftsaktiviteter. Den eneste danske undersøgelse vi har fundet angående padder viser, at i særdeleshed sjældne, men også mere almindelige arter påvirkes kraftigt som følge af prædation fra udsatte ænder, særligt i småsøer. For klokkefrøen er andehold muligvis en af de vigtigste årsager til artens tilbagegang siden ca. 1970 (Wiberg-Larsen et al. 2000). For løvfrøen på Bornholm var udsætning af fisk den største trussel i 1980 erne. Andehold vurderes bl.a. at have haft en del betydning især for klokkefrøen (Stoltze og Pihl 1998). Hertil kommer, at der er observeret nedgange i lokale bestande af markfirben i sommerhusområder som følge af katte. 3.4 Fisk De få undersøgelser der er angående fisk knytter sig primært til udsætninger og kanosejlads. Undersøgelser viser ingen sammenhæng mellem sejladsintensitet og fiskebestand. Til gengæld er der gennem tiderne sket en stor påvirkning af hjemmehørende bestande af laksefisk. Der vides dog meget lidt om, hvad der sker på økosystemniveau, når der f.eks. udsættes ikke hjemmehørende fiskearter, og når der udsættes massive mængder fisk (oprindelige eller ikke oprindelige). Ligeledes vides der ikke nok om effekterne af forskellige intensiteter af andeudsætninger. I Danmark er ørreden optaget på rødlisten i alle sine tre former (havørred, bækørred, søørred). Dette skyldes at fremmede ørreder tidligere blev udsat i stort omfang i forbindelse med lystfiskeri (Jensen 1987; Stoltze og Pihl 1998). Der er i forbindelse med udsætningsplanerne i de senere år sat betydelig fokus på at forhindre genetisk forurening af enkeltbestande af fisk (Nielsen & Hansen 2002; Rasmussen 2002). De få tilbageværende genetisk oprindelige bestande forvaltes restriktivt og er ret stabile (Stoltze og Pihl 1998). Også laks har været udsat i stort omfang gennem årene (Jensen 1987). Lokale laksepopulationer vurderes fortsat at være negativt påvirket af udsætninger (Stoltze & Pihl 1998). 3.5 Invertebrater Friluftsaktiviteters effekt på invertebrater er også kun sporadisk undersøgt. Der er påvist negative effekter i forhold til terrestriske invertebrater som følge af almindelig færdsel, 18

både pga. at individer samt gange i jorden/sandet beskadiges og som følge af vegetationsændringer. For vandlevende invertebrater har vegetationsændringer som følge af lystfiskeri vist sig at kunne have betydning for guldsmede samt at udsætning af fisk og ænder har negativ effekt på en lang række arter som følge af eutrofiering og prædation. Af den danske rød- og gulliste (Stoltze & Pihl 1998: 1998a) fremgår, at etablering af unaturligt tætte bestande af andefugle samt etablering eller udvikling af meget tætte fiskebestande, herunder også til put & take fiskeri, lokalt har negativ effekt på en række sjældne og truede vandtilknyttede invertebrater. Det drejer sig bl.a. om 9 arter af guldsmed (3 rødlistede og 6 gullistede), 28 arter af vandkalv (11 rødlistede og 17 gullistede) samt 12 arter af vårfluer (7 rødlistede og 5 gullistede) 1. Mange arter af guldsmede larver er sårbare over for tætte fiske- eller andebestande. Dette er dels på grund af disses prædation, dels på grund af fødekonkurrence og dels som følge af ændringer af de økologiske forhold (Stoltze & Pihl 1998). Det fremgår desuden af Stoltze & Pihl (1998), at andehold er en negativ faktor over for en del almindelige guldsmede i Danmark, men at det ikke vides, om det finder sted på aktuelle ynglesteder for rødlistede arter. For vandkalve ser det ud til, at både udsætning og fodring af ænder samt udsætning og spredning af fisk, herunder put & take fiskeri, i stigende grad har givet skadevirkninger dels på grund af prædation, dels som følge af de økologiske ændringer, der indtræffer som følge af disse. Vårfluer påvirkes også negativt af at mange vandhuller udsættes for forurening fra opdræt af ænder til jagt. Kun for 4 af de 5 arter af vårfluer på gullisten er det dog den primære negative faktor for bestanden. Dette gælder for 6 ud af de 7 rødlistede foranstaltninger (Stoltze & Pihl 1998). Flere terrestriske invertebrater på rød- og gullisten 2 i Danmark vurderes at være negativt påvirket af mekanisk slid på levestederne især menneskelig slitage ved færdsel til fods. Dette gælder de små truede populationer af stregtæge og klitsandtæge, der er knyttet til henholdsvis klitter, strandoverdrev og overdrev. Det gælder 5 arter af rovbiller 3,hvoraf2 primært er negativt påvirket af slitage, 1 stumpbilleart 4, 1 snudebilleart 5 samt pimpinellekøllesværmer. Endvidere påvirkes bestanden af dagsommerfuglene 1 RØDLISTE: Guldsmede: Huevandnymfe, stor kærguldsmed, månevandnymfe. Vandkalve:Agabus clypealis, dykkervandkalv, bred vandkalv, Graphoderus austriacus, lys skivevandkalv, Hydaticus aruspex, Hydroporus notatus, Agabus striolatus, Colymbetes striatus, Gyrinus syfriani, Hydaticus continentalis. Vårfluer: Rhadicoleptus granulatus, Hagenella clathrata, Holosentropus insignis, Limnephilus elegans, Limnephilus subcentralis, Nemotaulius punctatolineatus, Paroecetis strucki. GULLISTE: Guldsmede: Spydvandnymfe, lille kærguldsmed, nordisk kærguldsmed, stor blåpil, stor høstlibel. Vandlkalve: Agabus conspersus, Agabus labiatus, Colymbetes paykullii, Copelatus haemorrhoidalis, hedevandkalv, Graphoderus zonatus, Graphoderus graularis, Graphoderus pictus, tværstribet vandkalv, Hydroglyphus pusillus, Hydroglyphus elongatulus, Ilybius aenescens, Laccornis oblongus, plettet vandtræder, marmorvandkalv, Rhantus suturellus, Agabus clypealis. Vårfluer: Erotesis baltica, Holocentropus stagnalis, Leptocerus tineiformis, Limnephilus fuscinervis, Oligotricha striata. 2 De fremgår af Stoltze og Pihl (1998), at de negative faktorers indvirkning på enkeltarter generelt er dårligt dokumenteret. Derimod findes en del viden om negative faktorers indflydelse på økosystemer. Herudfra kan de negative faktorers indvirkning på enkeltarter ofte udledes eller danne baggrund for et kvalificeret skøn. Desuden har specialister gennem overvågning indsamlet viden om trusler på enkeltbestande. Denne viden ligger også til grund for de i rødlisten anførte negative faktorer. De anførte negative faktorer er altså bedste skøn. 3 Achtophylla varendorffiana, Bledius baudii, Bledius pusillus, Paederus fuscipes, Remus sericeus (Gullisteart). 4 Hypocacculus rufipes. 5 Ceutorhynchus sulcicollis. 19

perlemorrandøje, stor ildfugl og sandsynligvis svalehale negativt af indsamling (Stoltze & Pihl 1998). 3.6 Flora Slitage på vegetation er i det store hele begrænset til slid på stier og ved parkeringspladser i forskellige naturtyper. Disse slitageundersøgelser er der til gengæld mange af, og der er registreret kort- og langsigtede ændringer på både individ, populations og samfundsniveau. Der er også foretaget undersøgelser af jordbund og jordbundsorganismer samt fysisk/kemiske forhold altså økosystemundersøgelser på mikroniveau. Der er ikke foretaget undersøgelser på større økosystem- og landskabsniveau, og der er ikke foretaget undersøgelser af proportionerne af ødelæggelser af forskellige vegetationstyper som følge af slitage. Det kan på baggrund af flere undersøgelser konkluderes, at påvirkningen af planter afhænger meget af størrelse og typen af den rekreative belastning. Friluftsaktiviteter reducerer typisk den gennemsnitlige plantehøjde- og tæthed og ændrer de fysisk/kemiske betingelser så nogle arter forsvinder mens nye arter kan indvandre. Bl.a. langsomt voksende vegetation på lichenheder og i næringsfattige søer er påvist at være sårbar. Sandflugt i forbindelse med slitage i klitområder forøger effekten ud over påvirkningen af vegetationen på stien, men omfanget er ukendt. Ligeledes er omfanget og effekten af sandflugtbekæmpelse for at bevare rekreative anlæg som stier og parkeringspladser dårligt kendt. Effekten af friluftsaktiviteter på planter er i øvrigt stærkt begrænset og er i biodiversitetsmæssig og økologisk henseende primært knyttet til bevidst eller ubevidst beskadigelse af små lokale populationer af sjældne arter. Slitage og erosion som følge af større O-løb samt mountainbikere og ryttere har kun lokalt en betydning. Kanosejlads har selv på den meget befærdede Gudenå kun en meget lille effekt på vegetationen. Derimod har massive fodringer som jagtforbedrende foranstaltning ændret den økologiske balance i mange småsøer og derved skadet planter. Rekreative anlæg som stier og parkeringspladser betyder naturligvis en fjernelse af vegetationen, men omfanget er begrænset og i øvrigt minimalt ift. øvrige anlæg. Effekterne på vegetationen af anlæggelse og drift af golfbaner foreligger der ikke større undersøgelser af, heller ikke for effekten af dræning og grundvandssænkning i forbindelse med sommerhusbyggeri. Der er flere danske arter på rød- og gullisten, hvor mekanisk slid eller indsamling er påført som negative faktorer. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er i tilbagegang eller truede og sårbare primært som følge af disse faktorer, men de er dog vurderet at være så betydelige, at de opføres. Endvidere vil det ikke nødvendigvis i alle tilfælde være slitage som følge af friluftsaktiviteter. I det følgende gennemgås kort de forskellige plantegrupper. 3.6.1 Karplanter En enkelt gullistet art ud af 87 er bl.a. påvirket negativt af slitage, nemlig tvepibet lobelie, der vokser i naturligt næringsfattige søer. 9 rødlistede karplantearter er bl.a. negativt 20

påvirket af slitage: krum star, strandvortemælk, klitøjentrøst, trekløftalant, gulgrøn brasenføde, sortgrøn brasenføde, norsk pileurt og krybende ranunkel. Heraf er 3 knyttet til næringsfattige søer, 2 til sten- og sandstrande, 1 til kyster, 1 til åbne overdrev og 1 til kratbevoksede overdrev samt skovbryn og skovlysninger. 3 rødlistede arter er kun muligvis negativt påvirket af slitage (bjergulvefod (sten og sandstrande), knælæbe (løvskov og gammel skov) og strandpileurt (sten og sandstrande). For 3 af arterne (hestetunge, krum star og klitøjentrøst) er slitage den primære negative påvirkning. For knælæbe og strandpileurt er slitage påført som en mulig primær negativ faktor (Stoltze & Pihl 1998: 1998a). For 15 rødlistede arter er samlevirksomhed påført som negativ faktor. Samling som sekundær negativ faktor er påført for 7 arter: poselæbe, riddergøgeurt, stilkmånerude, bakkegøgeurt, ugrenet edderkopurt, klitøjentrøst og vårkobjælde. Samling er den primære negative faktor for 8 arter: bjergmelbærris, skrueaks, hørbladet nålebæger, strandvortemælk, skjoldbregne, nordisk radeløv, strandhornskulpe, spydbladet skjolddrager (Stoltze & Pihl 1998). For de 2 gullistede arter rundfinnet radeløv og vårkobjælde er samlevirksomhed påført som henholdsvis primær og sekundær negativ faktor (Stoltze & Pihl 1998a). 3.6.2 Laver 5 rødlistede laver har bl.a. slitage påført som negativ faktor. Der er i alt 574 lavarter, heraf er 81 ikke fundet i dette århundrede, optaget på rødlisten. De 5 arter, der vurderes bl.a. at være påvirket af slitage, er knyttet til henholdsvis kalksten, gammel skov, klitter og kyster, klitter og kalksten. For 3 af arterne (kalk-hulfrugtlav, gulgrøn krølhårslav og Lecanora achariana) er slitage den primære negative faktor og for Stor sæklav er samling den primære negative faktor (Stoltze & Pihl 1998). 3.6.3 Svampe Tre gullistede svampearter 6 knyttet til klitter og til dels strandoverdrev og 12 rødlistede 7 primært tilknyttet klitter, men også strandoverdrev, to til skov og to til åbne overdrev, vurderes at være negativt påvirket af slitage, især menneskelig slitage ved færdsel til fods. Den nærmere baggrund for vurderingen er ikke beskrevet. Det er påfaldende at kun 3 ud af 12 arter knyttet til klitter ikke har slitage som negativ faktor. 5 ud af 9 rødlistede svampearter knyttet til strandoverdrev er bl.a. påvirket negativt af slitage. For 9 af de rødlistede arter er slitage påført som den primære negative faktor og for rynket klokkemorkel er samling påført som den primære negative faktor (Stoltze & Pihl 1998: 1998a). 3.6.4 Plukning og opgravning Ud over effekterne af slitage som er beskrevet ovenfor kan der også lokalt være en effekt af at der plukkes eller opgraves planter. Plukning er sammenlignet med opgravning langt mindre alvorlig for individernes overlevelsesmuligheder idet såvel knold som grundblade i reglen forbliver på voksestedet (Wind 2002). Moeslund (1994) har bl.a. via spørgeskemaer 6 Klitchampignon, rosenbladet mælkehat og håret jordtunge. 7 Mørksporet skivebold, liden skivebold, sandravsvamp, frynset stilkbovist, furet stilkbovist, rynket klokkemorkel, klitrødblad, Entoloma rusticoides, navlestjerneblod, klitbarkhat, Trichoglossum walteri og vinterstilkbovist. 21

foretaget en landsdækkende undersøgelse af omfanget. Fyns og Ringkjøbing Amter nævner indsamling af strand-mandstro som et problem og på Rømø kendes eksempler på kommerciel indhøstning af engelskgræs. På Møn er der fra 1983/84 til 1993 foretaget optællinger og registreringer af opgravninger. Der blev i perioden årligt opgravet 25-80% af alle blomstrende horndragere på den ene af de to lokaliteter, hvor den findes. Storblomstret hullæbe forekommer også på Møn. I 1989 blev 2 uf af 7 opgravet, og i 1990 blev den enlige plante opgravet (formentlig af samlere). Halvdelen af bestanden af pukkellæbe blev opgravet i 1989, og én plante blev opgravet i 1991. Stor gøgeurt opgraves og plukkes i klart størst omfang, men den optræder talstærkt i områder, der ikke besøges af turister. Konklusionen på undersøgelsen på Møn er, at bestandene klarer sig trods opgravningerne, men at gentagne opgravninger af horndrager kan være en trussel for arten på den ene lokalitet. Sammenfattende for hele undersøgelsen konkluderes det, at opgravninger er et mindre problem. Der er endvidere ikke konstateret tilfælde af orkidéopgravninger på orkidélokaliteterne i 2000 (Wind 2002). Samleskema 1 Rødlistede* arter hvor friluftsaktiviteter vurderes, at være en negativ faktor for den samlede danske bestand (Stoltze & Pihl 1998). X = primær faktor, (X) = medvirkende faktor,? = muligvis medvirkende/primær faktor, -- = ingen faktor/ikke relevant Høst/samling 22 Udsætning af fisk og/eller ænder Forstyrrelse 1 Pattedyr Odder 2 -- -- (X) -- Gråsæl X -- Fugle Vandrefalk X -- -- -- Markpiber -- -- X -- Hvidbrystet præstekrave -- -- X -- Lærkefalk -- -- X -- Fiskeørn (X) -- X -- Slørugle -- -- (X) -- Rød glente (X) 3 -- -- -- Havørn -- -- X -- Stenvender -- -- X -- Sandterne -- -- (X) -- Fisk Laks -- (X) -- -- Guldsmede Huevandnymfe -- (X) -- -- Stor kærguldsmed -- (X) -- -- Månevandnymfe -- (X) -- -- Bredtæger og randtæger Stregtæge -- -- -- (X) Klitsandtæge -- -- -- (X) Vandkalve Agabus clypealis -- (X) -- -- Dykkervandkalv -- (X) -- -- Bred vandkalv -- (X) -- -- Graphoderus austriacus -- (X) -- -- Lys skivevandkalv -- (X) -- -- Hydaticus aruspex -- (X) -- -- Hydroporus notatus -- (X) -- -- Agabus striolatus -- (X) -- -- Colymbetes striatus -- (X) -- -- Gyrinus suffriani -- (X) -- -- Slitage