FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST



Relaterede dokumenter
FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Løsninger til fremtidens landbrug

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Naturstyrelsens arbejde med fremme af dansk vandteknologi. Katrine Rafn Kontorchef Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand, Naturstyrelsen

Prispres // lokale miljø- og servicemål

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

STRATEGIPLAN

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Lokal Agenda 21-strategi

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

Det Nationale Bioøkonomipanel

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

NOTAT. J.nr. MST Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab?

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

socialøkonomiske virksomheder

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Velkommen til Olie Gas Danmark

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

Transkript:

KONFERENCERAPPORT AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST - HVORDAN REALISERER VI DANMARKS UDVIKLINGSPOTENTIALE INDEN FOR VANDTEKNOLOGI?

INDHOLD 5 FORORD 7 VELKOMST ATV s direktør Lasse Skovby Rasmusson 8 Åbningstale Kontorchef Kasper Lindgaard, Økonomi- og Ervhervsministeriet 10 Introduktion til gruppesystemet Forventninger til dagen 13 Salens demografi v/dagens moderator Verner Kristiansen 15 Predict the Water - 2020 17 Fra vandteknologi til grøn vækst - den nationale nødvendighed og den internationale mulighed Formand for organisationskomitéen og direktør for Water Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S 20 Hvad er vandsektoren værd? Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI - Organisation for Erhvervslivet 24 Klimatilpasning - en nødvendighed, men også en mulighed for grøn gevinst! Kampagneleder Jens La Cour, Danmarks Naturfredningsforening Fra vandteknologi til grøn vækst // 2

27 PANELDEBAT 1 DANSK VANDINFRASTRUKTUR VERSION 2.0 Formand for Miljøudvalget Ida Auken, SF Direktør Leif Bentsen, Krüger Danmark A/S Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi Lektor og leder af partnerskabet Vand i Byer Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 32 Er alternative vandkilder nødvendige for dansk ressourcesikkerhed? Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA 34 Københavns vandforsyning - hvad er udfordringerne, barriererne og udviklingsmulighederne? Produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi 37 Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - hvordan skaber vi en innovativ vandsektor? Projektleder Palle Munk Weidlich, Væksthus Hovedstadsregionen 40 Teknologiske muligheder i intelligent håndtering af vandressourcer Teknisk chef Nils Thorup, New Business, Grundfos 43 WORKSHOP Danmark som innovativ og bæredygtig vandplatform 56 ingen vand uden energi - ingen energi uden vand. Hvordan er energi- og vandsektoren forbundet? Afdelingsleder Henrik Larsen, DHI Water Policy Fra vandteknologi til grøn vækst // 3

59 Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning? Vice President Knud Pedersen, Dong Energy Distribution 62 Hvordan sikrer vi en vandoptimeret fødevareproduktion? Direktør Niels Peter Nørring, Miljø & Energi, Landbrug og Fødevarer 65 PANELDEBAT 2 grøn vækst på to ben Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Business Development Director Marianna Lubanski, Grundfos Chefkonsulent Peter Sand, Eksportrådet 67 Dream the Water 2020 re-vote 69 Opsamling Formand for organisationskomitéen og direktør for Water Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S Koncept & interaktivitet af ConsensusOnline www.consensusonline.dk Fra mail@consensusonline.dk vandteknologi til grøn vækst +45 // 7025 4 0001

FORORD ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber har udarbejdet denne rapport på baggrund af konferencen Fra vandteknologi til grøn vækst afholdt den 2. december 2010 på Danmarks Tekniske Universitet. ATV takker alle deltagere, oplægsholdere og debattører for deres bidrag på dagen. Vi håber, at alle har fået inspiration på konferencen til det videre arbejde med at styrke en værdiskabende vandplatform i Danmark. Konferencen er en del af et ATV-projekt, hvis formål er at skabe viden om og bidrage til et koordineret fokus på, hvordan det danske udviklingspotentiale på vandområdet kan realiseres og generere vækst og velfærd i det danske samfund. Dette kan ske gennem uddannelse, forskning og teknologisk udvikling samt gennem øget kommunikation, videndeling og samarbejde blandt aktørerne i henholdsvis den offentlige sektor og den private sektor og mellem de to sektorer. Rapporten er det foreløbige resultat af projektet. Konferencens oplæg og debat vil blive bearbejdet yderligere, og ATV vil komme med sine anbefalinger på den baggrund i et visionsnotat primært rettet mod beslutningstagere i regeringen og Folketinget samt kommunerne. Visionsnotatet forventes offentliggjort i begyndelsen af 2011. Konferencen havde ca. 115 deltagere fra erhvervsliv, kommuner, ministerier, universiteter, organisationer og vidensinstitutioner. Konferencens moderator var Verner Kristiansen. I løbet af konferencen blev deltagerne udfordret gennem en række spørgsmål med tilknytning til temaet Fra vandteknologi til grøn vækst. Resultatet af afstemningerne samt forslag og anbefalinger fra deltagerne i forbindelse med oplæggene, debatterne og konferencens workshop kan læses på de følgende sider. Projektet er forankret i ATV s Akademiråd og er blevet til på initiativ af en høring i blandt ATV s medlemmer. Fra vandteknologi til grøn vækst // 5

ATV vil gerne takke organisationskomitéen, nedsat af ATV s Akademiråd, der har følgende sammensætning: Direktør Hans-Martin Friis Møller, Water, Grontmij Carl Bro (formand) Professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø Produktchef Jens Andersen, Københavns Energi Videnschef Torben Chrintz, Concito Forskningsdirektør Peter Elvekjær, GRUNDFOS Management A/S Vicedirektør Bjørn Kaare Jensen, GEUS Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA Lektor Peter Steen Mikkelsen, DTU Miljø Adm. direktør Janicke Schultz-Petersen, MJK Automation A/S Forskningsdirektør Jørn Rasmussen, DHI Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI Miljø Professor Jes Vollertsen, Institut for Miljøteknologi, AAU Projektleder/Geolog Ole Silkjær, Grontmij Carl Bro ATV takker DTU og Otto Mønsteds Fond for at have bidraget til realiseringen af konferencen. Alle bidrag fra deltagerne fremstår i rapporten uredigerede. God læselyst! Lasse Skovby Rasmusson Direktør for ATV Fra vandteknologi til grøn vækst // 6

VELKOMST ATV s direktør Lasse Skovby Rasmusson Fra vandteknologi til grøn vækst // 7

ÅBNINGSTALE Kontorchef Kasper Lindgaard, Økonomi- og Erhvervsministeriet, på vegne af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen Fra vandteknologi til grøn vækst // 8

SPØRGSMÅL TIL KASPER LINDGAARD Fra vandteknologi til grøn vækst // 9

INTRODUKTION TIL GRUPPESYSTEMET Som introduktion til gruppesystemet blev deltagerne bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvad er dine forventninger til dagen? 1. Nye veje og inspiration til forretningsudvikling, 2. Finde vejen til at realisere demoprojekter 3. Hvilket potentiale er der i vandsektoren og hvor vækst- og eksportmuligheder befinder sig 4. Muligheder for anvendelse af sekunda-vand (forurenet grundvand) 5. Input til politiske prioriteringer 6. Større indsigt i potentialerne i vandsektoren 7. At blive fagligt inspireret 8. Klogere på udfordringer (og evt. løsninger) inden for vandsektoren. 9. Status for hvor vandteknologi i Danmark bevæge sig hen 10. Idékatalog med konkrete initiativer, som kan være med til at løse en af dagens/fremtidens største udfordringer - VAND 11. Større breddeviden inden for området 12. Finde muligheder for at danne forretningsmuligheder og netværk med inspiration fra indlæg og debat. 13. Konkrete løsningsforslag og ikke generaliteter fra foredragsholderne! 14. Ideer til nye forretningsområder 15. Øget viden om vandområdet, ideer til nye projekter, services, udvide netværk 16. De teknologiske udfordringer 17. Kan vi være mere kreative i vores anvendelse/udnyttelse 18. Godt udgangspunkt i erhvervsfremme 19. Netværk bland interessenter 20. Mulighed for at snakke mere på tværs af sektorerne 21. Få FoU tendenser inden for feltet 22. Overblik over aktører, mulighed for brobygning 23. Baggrund for at lave prioriteringer indenfor området. 24. En indikation af en retningsgivende strategi således at vandteknologiens vækst faktisk øges Fra vandteknologi til grøn vækst // 10

25. Opbyg netværk på vandteknologiområdet 26. Fodaftryk i den politiske verden 27. Tiltag til at samle sektoren, tale med ens stemme 28. Skabe en holistisk vandsektor med klare budskaber/prioriteringer 29. Forståelse at innovation betyder bringes i anvendelse dvs. nogen har solgt til nogen andre - diskussionen handler kun om at udvikle løsninger 30. En status af hvor vi er mht. vandteknologier - gå dybere end vi er langt fremme - konkret benchmarking ift. andre lande 31. Skabe netværk 32. Tilføje et tungere forretningsmæssigt perspektiv til branchens teknologiorienterede diskussion 33. Enighed om konkrete handlinger - hvordan styrker vi området 34. Vi forventer en status på allerede igangsatte initiativer og nye vinkler på problemstillinger og muligheder 35. Kunne give politikkerne konkrete anbefalinger - sætte vand på dagsordenen 36. At man ser grøn vækst i en holistisk tankegang 37. Få skabt et fælles talerør på vandområdet 38. Hvordan udmøntes de abstrakte tanker sig i virkelige tiltag? 39. Hvad kan vi inden for området i Danmark - hvordan afsætter vi os selv 40. Hvor er barriererne for at vi for alvor får fremgang i vandsektoren? 41. At konferencens output ikke blot havner på en hylde, men bliver taget med og brugt i det politiske arbejde omkring vand 42. Et bidrag til den politiske bevidsthed om manglende rammebetingelser på vandområdet 43. Samarbejdsrelationer til andre brancher; f.eks. hvad kan vi lære af og lader os inspirere af i energisektoren 44. En indikation af en retningsgivende strategi som fører til at vækstens på vandteknologi faktisk øges 45. Hvordan bliver fremtidens center for viden inden for området? 46. Få sat værdi på vand 47. Input til konkrete muligheder og praktiske løsninger 48. Er der forslag i sektoren - industri - lovgiver - vandselskaber - rådgivere? 49. Hvordan får vi førertrøjen igen! - vi har den ikke 50. Det er vigtigt at den offentlige indsats koordineres 51. Hvilke teknologier er der behov for inden for dette område? 52. Behov for specialisering af uddannelser på vandområdet 53. Indblik i samspil energi-vand-byggeri 54. Hvad bør lovgiverne være opmærksomme på fremadrettet*+ Fra vandteknologi til grøn vækst // 11

55. Blive opdateret på udviklingen 56. Hvordan får man koblet universiteter sammen med halvoffentlige og private aktører i en fælles styrket indsats som kan lede til eksportfremmende aktiviteter? 57. Er der et sted, beslutningshierarkierne hænger sammen? (myndigheder) 58. Forretningsmuligheder globalt og løsning af konkrete problemer (forurening i Østersøen) 59. Hvad kan vi forvente af fremtiden på vandområdet 60. Vigtigheden af innovationsfremmende regulering/reguleringsfremmende innovation 61. Hvordan inkorporere bæredygtighedsprincipper og -værktøjer i produktudvikling og produkter 62. Behov for offentlig udbudsmodel som fremmer innovation og ikke det modsatte som i dag 63. Konferencen skal resultere i en ændret lovgivning inden for området som er vores store barriere. 64. Energi i vand; samtænkning af energi og vandkredsløb Fra vandteknologi til grøn vækst // 12

SALENS DEMOGRAFI Her kan du se deltagernes demografiske sammensætning Hvor arbejder du? Inden for hvilket område er du uddannet? I hvilken region arbejder du? Hvad er dit primære fokus, når det gælder vand? Fra vandteknologi til grøn vækst // 13

Fra vandteknologi til grøn vækst // 14

PREDICT THE WATER 2020 = JA = NEJ Ved denne øvelse blev deltagerne bedt om at se 10 år ud i fremtiden. Spørgsmålet lød: Hvordan tror du, at vandsituationen ser ud i 2020? Fra vandteknologi til grøn vækst // 15

SEGMENTEREDE RESULTATER Her er de syv statements blevet krydsrefereret med deltagernes demografiske data: Alle deltagere Privat virksomhed Universitet Forsyningsselskab Videninstitution Departement/ministerium Politisk parti Organisation Kommune/region Andet Teknisk videnskab Naturvidenskab Økonomi Administration Kommunikation Total Hvor arbejder du? Uddannelsesområde Landsdel Primære fokus Sundhed Jura Andet Sjælland Fyn og øerne Nordjylland Midtjylland Sydjylland Vand til forsyning Afledning af vand Anvendelse af sekundavand Rensning af spildevand Vand til energi Vand til produktion Vand til rekreative formål Andet 1. I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende måde Ja 65% 65% 50% 20% 81% 100% 100% 66% 64% 80% 57% 60% 83% 50% 100% 100% 100% 80% 66% 50% 60% 70% 0% 66% 60% 42% 100% 66% 50% 66% 77% Nej 34% 34% 50% 80% 18% 0% 0% 33% 35% 20% 42% 39% 16% 50% 0% 0% 0% 20% 33% 50% 40% 30% 0% 33% 40% 57% 0% 33% 50% 33% 22% 2. Danmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevand Ja 17% 20% 0% 20% 18% 0% 0% 0% 7% 40% 21% 0% 16% 0% 66% 0% 0% 40% 16% 0% 20% 10% 0% 20% 14% 28% 0% 0% 50% 33% 11% Nej 82% 79% 100% 80% 81% 100% 100% 100% 92% 60% 78% 100% 83% 100% 33% 100% 0% 60% 83% 100% 80% 90% 0% 79% 85% 71% 100% 100% 50% 66% 88% 3. Alle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug (waterfootprint) som en del af deres CSR-rapportering Ja 80% 92% 71% 80% 81% 25% 100% 66% 78% 60% 66% 91% 66% 83% 100% 100% 100% 100% 76% 50% 100% 88% 0% 83% 78% 85% 33% 100% 100% 100% 66% Nej 19% 7% 28% 20% 18% 75% 0% 33% 21% 40% 33% 8% 33% 16% 0% 0% 0% 0% 23% 50% 0% 11% 0% 16% 21% 14% 66% 0% 0% 0% 33% 4. Der er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljøfremmende stoffer som en del af natur- og grundvandsbeskyttelsen Ja 91% 92% 100% 60% 100% 100% 100% 66% 85% 100% 88% 86% 100% 83% 100% 100% 100% 100% 89% 100% 80% 100% 0% 91% 100% 71% 66% 100% 100% 100% 94% Nej 8% 7% 0% 40% 0% 0% 0% 33% 14% 0% 11% 13% 0% 16% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 20% 0% 0% 8% 0% 28% 33% 0% 0% 0% 5% 5. Danmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligente og bæredygtige vandteknologier og vandsystemer Ja 59% 57% 71% 20% 63% 75% 100% 66% 50% 80% 55% 47% 50% 66% 100% 100% 100% 80% 56% 100% 40% 66% 0% 58% 64% 28% 66% 66% 50% 100% 55% Nej 40% 42% 28% 80% 36% 25% 0% 33% 50% 20% 44% 52% 50% 33% 0% 0% 0% 20% 43% 0% 60% 33% 0% 41% 35% 71% 33% 33% 50% 0% 44% 6. Landbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vand Ja 40% 46% 42% 0% 36% 50% 0% 33% 50% 40% 28% 38% 50% 33% 100% 100% 0% 60% 43% 0% 25% 40% 0% 30% 40% 16% 33% 33% 50% 66% 61% Nej 59% 53% 57% 100% 63% 50% 100% 66% 50% 60% 71% 61% 50% 66% 0% 0% 100% 40% 56% 100% 75% 60% 0% 69% 60% 83% 66% 66% 50% 33% 38% 7. Danmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøller Ja 46% 44% 42% 40% 27% 75% 100% 66% 42% 60% 42% 39% 33% 66% 66% 100% 100% 60% 43% 50% 60% 50% 0% 41% 46% 28% 66% 33% 50% 66% 44% Nej 53% 55% 57% 60% 72% 25% 0% 33% 57% 40% 57% 60% 66% 33% 33% 0% 0% 40% 56% 50% 40% 50% 0% 58% 53% 71% 33% 66% 50% 33% 55%

Fra vandteknologi til grøn vækst - den nationale NØDVENDIGHED OG DEN INTERNATIONALE MULIGHED Formand for organisationskomitéen og direktør for Water Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S Fra vandteknologi til grøn vækst // 17

SPØRGSMÅL TIL SALEN I hvor høj grad tror du, at det er muligt, at vand om 5 år vil være Danmarks nye grønne væksteventyr? Fra vandteknologi til grøn vækst // 18

SPØRGSMÅL TIL HANS-MARTIN FRIIS MØLLER 1. Hvad synes du, den største barriere er, hvis der skal satses på vand som et væksteventyr? 2. Hvordan skal vi vidensdele på tværs af konkurrerende virksomheders interesser? 3. Hvordan skaber vi forbedrede markedsmodeller på eksport-området 4. Vil der ikke ske en udflagning af innovation inden for vandområdet? - er der ikke mere tale end action fra politisk side? 5. Mener du at en offentlig investering på 65 mio. kr. /år er nok til at dække hele værdikæden fra universitetsforskning over strategisk forskning til test, demonstration og markedsmodning? 6. Ad 5, I forhold til den private forskning og udvikling udgør 65 mio. kr. en meget lille andel! 7. Kan vi lave et forum på tværs af firmaer, sektorer, forsyningen og myndigheder, hvor man på tværs af alle - og uden konkurrencefokus, men udviklingsfokus - kan udveksle viden og ideer. som grundlag for den innovation som skal til for at vi kan sælge intelligent vandhåndtering overalt i verden 8. Potentialet er der til at gøre vandteknologi til nyt vækstområde, men realpolitisk er det ikke sandsynlig 9. Ad 6 Den private F&U på miljøteknologi udgør ifølge regeringens oplæg til Vækstforum 600 mio. kr. pr. år 10. Inden for hvilket område i vandsektoren ser du det store vækstpotentiale? 11. Er der ikke behov for en langsigtet plan med kendte rammer og med en lang implementeringshorisont, for at de gode intelligente løsninger kan blive en realitet og sikre, at udviklingen af nye teknologier bliver et vækstområde i Danmark? 12. Eksport handler ikke kun om teknologier, men også om vores fortrin ift. vandforvaltning. Her ligger der et kæmpepotentiale, idet den største barriere er her i udviklingslande. 13. Hvilke incitamenter mangler der for at igangsætte den udvikling, du efterspørger Hans-Martin? 14. Hvordan sikrer vi, at vandsektorlovens fokusering på bundlinje og drift ikke bliver en hæmsko for udvikling i branchen? Fra vandteknologi til grøn vækst // 19

Hvad er vandsektoren værd? Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI - Organisation for Erhvervslivet Fra vandteknologi til grøn vækst // 20

SPØRGSMÅL TIL SALEN Vil den danske vandsektor være en væsentlig vækstdriver de næste 10 år? Hvad er den væsentlige forklaring på det danske efterslæb i vandsektor-eksporten? Hvad vanskeliggør eksport til markeder uden for Europa? Fra vandteknologi til grøn vækst // 21

SPØRGSMÅL TIL METTE ROSE SKAKSEN 1. Er det realpolitisk realistisk at vandteknologi kan blive vækstdriver, set i lyset af finanskrisen? 2. Er Danmark stort nok til alene at slå igennem internationalt, eller vil skal vi samle kræfterne i f.eks. norden? 3. Har de hidtidige virkemidler og støtteordninger skabt vækst og innovation - eller fungeret som brandslukningsmidler der holder sektoren i live? 4. Hvad mener du der skal til for at øge innovationsevnen? 5. Ringe innovationsevne i sektoren - nej, men ringe rammebetingelser for innovation 6. Ved du noget om hvorledes up market produkterne fordeler sig inden for forskellige teknologier (sensorer, pumper, renseteknologier,...) 7. Der skal meget mere fokus og ressourcer til et omsætte innovation, som er høj i DK- til produkter 8. Hvordan ser DI sig selv i forhold til dette med at støtte op omkring teknologiudvikling og eksport indenfor vandbranchen? 9. Indledningsvis så vi at Danmark kun lå højere end Italien når man målte på produktiviteten, hvis vi stadig skal kunne konkurrere, betyder det så at vi må satse på down marked? 10. Hvis BOT er et område i vækst (14%), hvorfor er der så ikke flere samarbejder med dem der driver (Operate) forsyningerne i DK 11. Hvor mange penge skal der afsættes til en handlingsprogram for grøn udvikling indenfor vandbranchen? 12. DI siger at vi i Danmark har en støttejungle af offentlige programmer. Derfor er tilskud til innovation (offentligt-privat samarbejde) blevet beskåret eller lagt sammen. Hvordan harmonere det med, at du nu mener vi på vand-området skal have en ny særlige ordning? Hvorfor ikke bare flere gode penge til velfungerende generelle innovationsprogrammer (gerne dem med internationalt samarbejde? 13. Vil prislofter være en barriere for forsyningsselskabers mulighed for at efterspørge innovative løsninger Fra vandteknologi til grøn vækst // 22

debattema 1 hvordan tilpasser vi vandinfrastrukturen til klimaforandringer?

Klimatilpasning - en nødvendighed, men også en MULIGHED FOR GRØN GEVINST Kampagneleder Jens La Cour, Danmarks Naturfredningsforening Fra vandteknologi til grøn vækst // 24

SPØRGSMÅL TIL SALEN Hvilke forskellige kompetencer skal der til for at fremme klimatilpasningsløsninger, der skaber værdi for samfundet? Kan vi i Danmark allerede nu levere vandteknologien til de nye klimatilpasningsløsninger? Fra vandteknologi til grøn vækst // 25

SPØRGSMÅL TIL JENS LA COUR 1. Hvordan undgår vi stillestående vand som kan forårsage myggeplage? 2. Økonomisk rentabilitet på kort sigt ved de integrere 3. Hvordan får vi integreret byplanlægning og vandhåndtering (jf. Augustenborg)? 4. Hvordan er den økonomiske rentabilitet ved grønne løsninger i sanna 5. Hvordan får vi kombineret en med naturen -model i Danmark med udvikling af en eksportorienteret vandteknologisektor? 6. Hvordan er den økonomiske rentabilitet ved de grønne løsninger sammenlignet med traditionelle kloakløsninger på kort og på lang sigt? 7. Hvordan kan vi sikre en grøn by samtidig med byfortætning? 8. Oplever Dansk Naturfredningsforening, at der er grobund for at indtænke de skitserede tanker i lokalplaner i kommunerne herhjemme? 9. Hvad er status for ændring af betalingsloven mht. betaling for afledning af regnvand? 10. Hvordan kan forsikringsselskaberne bringes mere på banen i modeludvikling og finansiering? 11. Hvordan kan vi samtidig løse udfordringen med mere natur og miljø på den ene side og en stor fødevareproduktion til en verdens befolkning, der frem til 2050 skønnes at øges fra 6 til 9 mia., på den anden? 12. Hvordan får vi gang i dyrkning af energipil i vådområder? 13. De egne midler til 1:1 projekter? Fra vandteknologi til grøn vækst // 26

PANELDEBAT I Formand for Miljøudvalget Ida Auken, SF Direktør Leif Bentsen, Krüger Danmark A/S Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi Lektor og leder af partnerskabet Vand i Byer Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Fra vandteknologi til grøn vækst // 27

SPØRGSMÅL TIL SALEN Paneldebatten blev indledt med en kort introduktion fra hver paneldeltager, som hver havde et spørgsmål til salen: Ida Auken: Bliver fornuftige investeringer bremset af, at anlægsbudgetter er mere afgørende end efterfølgende drift? Leif Bentsen: Vil en national klimatilpasningsstrategi på vandområdet være fremmende for udvikling og eksport af dansk teknologi? Fra vandteknologi til grøn vækst // 28

Mikael Jentsch: Hvad er en afgørende forudsætning for, at der foretages de nødvendige initiativer og investeringer i vandinfrastrukturen? Jørn Jespersen: Kan vi i Danmark allerede nu levere vandteknologien til de nye klimatilpasningsløsninger? Karsten Arnbjerg-Nielsen: Hvor stor en andel af tilpasning til klimaændringer vil ske på baggrund af ad-hoc tilpasning? Fra vandteknologi til grøn vækst // 29

SPØRGSMÅL TIL PANELET Også under paneldebatten havde deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, hvoraf nogle spørgsmål blev besvaret mundtligt. Nedenfor fremgår alle spørgsmål til panelet: 1. I da: I stedet for at kommunerne skal drive virksomhed (med bedre lånemuligheder) vil det så ikke være bedre, at opgaverne defineres af kommunerne (myndighed) og udbydes til private virksomheder (drift)? 2. Hvad skal der til for at opbygge det danske hjemmemarked? 3. Kan MUDP åbnes for internationalt samarbejde - evt. med andre eksisterende programmer? 4. Hvad skal prioriteres i et MUDP? Hvordan får vi mest vækst for pengene i programmet? 5. Er den primære udfordring at den nødvendige teknologi ikke er findes eller er det primært et spørgsmål om at skabe de rigtige finansieringsmuligheder og forretningsmodeller til at få produkterne ud til de kunder der har brug for dem? 6. Mikael: Hvilket ansvar har kommunerne ift. klimatilpasning 7. Jørn: Skal alt være offentligt/statsligt styret og finansieret, eller er der plads til privat initiativ? 8. Mikael: Er kommunerne parate til at formulere klimatilpasningsmålsætninger til forsyningsselskaber, som kan betyde øgede vandpriser? 9. Kan forsikringsselskaber være en strategisk partner/aktør sammen med forsyning og kommuner ift. klimatilpasning evt. med alternative finansieringsmodeller 10. I vore bestræbelser på at koordinere det omfattende vandtema er vi så på vej til at gøre temaet alt for kompliceret? 11. Er der brug for større markedsdrive i vandsektoren for at sikre finansiering til fremtidige løsninger? 12. Ida/Michael. er det rimeligt at virksomheder der benytter 100 meter kloaknetværk skal betale for 5-10% af klimatilpasningen? 13. Hvis vi løber foran med skrappere krav, men de andre løber en anden vej. Er det så os eller alle de andre, der er på vildspor? 14. Når nu paneldiskussionen har til formål at diskutere barrierer for at skabe et nyt paradigme for håndtering af klimatilpasning - hvordan sikrer vi en bedre vidensdeling og kommunikation i branchen - fx er spørgsmålet om inddragelse af internationale partnere er overraskende da fx DSF projekter allerede stiller krav om dette 15. Rensning af en m3 vand med et given indehold koster under 15 kr. ved et privat rensningsanlæg men op til 50 kr. ved kommunal-privat rensningsanlæg.

debattema 2 Hvordan skaber vi en eftertragtet og intelligent håndtering af vandressourcer?

Er alternative vandkilder nødvendige for dansk ressourcesikkerhed? Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA oplægget blev holdt af produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi Fra vandteknologi til grøn vækst // 32

SPØRGSMÅL TIL SALEN Giver anvendelse af alternative vandressourcer som drikkevandressource risiko for mindsket politisk fokus på grundvandsbeskyttelse? Fra vandteknologi til grøn vækst // 33

Københavns vandforsyning - hvad er udfordringerne, barriererne og udviklingsmulighederne? Produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi Fra vandteknologi til grøn vækst // 34

SPØRGSMÅL TIL SALEN Bør vi i områder med begrænsede forekomster af rent grundvand alene bruge dette til deciderede drikkevandsformål og arbejde i retning af at anvende renset regnvand/spildevand til andre former for vandforbrug? Der er behov for en mere sammenhængende vandhåndtering for at kunne opfylde de mange krav og udfordringer, der knytter sig til beskyttelsen, anvendelsen og bortskaffelsen af vand Hvad er den mest centrale forudsætning/det bedste sted at starte for at målrette udviklingen i denne retning? Fra vandteknologi til grøn vækst // 35

SPØRGSMÅL TIL JENS ANDERSEN 1. Erstatningsvand, alternativt vand, 2. Vand navn: Konsum vand (en benævnelse for vand af en kvalitet der systematisk kontrolleres af fødevaremyndigheder) Procesvand (En benævnelse for andet vand af høj kvalitet) Forbrugsvand (en benævnelse for vand der kan bruges til vanding, brandslukning, bilvask m.m.) 3. Vi bruger frem til 2015 130. mio. kr. på at kortlæggegrundvandet og lave indsatsplaner - vi er blevet rigtig dygtige at kortlægge grundvandet. 4. Er ideen om kunstig infiltration som supplerende ressource i Hovedstadsområdet helt død? 5. Giver lovgivningen vandselskaberne mulighed for at bruge skovrejsning som grundvandsbeskyttelse 6. Jens: Reelt et spørgsmål til dit første indlæg på vegne af Carl Emil. Er den store fokus på grundvandsbeskyttelse ikke en barriere for teknologiudvikling på rentvandssiden. Udlandet efterspørger jo ikke vores kompetencer på ressourcesiden? 7. Hvad med at kalde drikkevand for drikkevand og alt andet for vand 8. Kalde drikkevand for luksus vand og resten for almindeligt vand 9. Genbrugsvand 10. Skelne mellem drikkevand og brugsvand 11. Skyldes vandmangel i Københavnsområdet for skrappe krav til grundvandet og dermed unødige lukninger af brønde? 12. Hvor langt kan det betale sig at fragte vand - fra Lolland? (og hvorfor kigger vi til Sverige i stedet for til andre steder i landet) 13. Forslag til navn: drikkevand og ikke-drikkevand 14. Har du beregninger på din case (eller andre) om, hvad det koster at ekspropriere i det nødvendige område i forhold til, hvad det koster at lukke boringen og åbne en ny? 15. Hvordan får man det bedste samarbejde mellem forsyningerne og kommunerne? 16. Vertikalboringer -100 m- til køle/varmeforsyning vinder frem. Er det tilstrækkeligt sikkert med nutidens teknologi aht. grundvandet? 17. Hvis det ikke er et problem at rense vand til drikkevand, hvorfor opgiver I så indvindingsboringer, hvis de kræver rensning? 18. Er der en nedre grænse for husholdningsforbruget per capita - og hvad er den i givet fald? 19. Kan der blive et afledningsproblem i kloaksystemet hvis vandforbruget bliver FOR lavt? 20. Er dansk vandforvaltning en eksportvare, når vi har problemer med at beskytte grundvandet og vi er langt fra at opfylde vandrammedirektivet på overfladevande? 21. A og B vand Fra vandteknologi til grøn vækst // 36

Fra Vandteknologi til Grøn Vækst - hvordan skaber vi en innovativ vandsektor?? Projektleder Palle Munk Weidlich, Væksthus Hovedstadsregionen Fra vandteknologi til grøn vækst // 37

SPØRGSMÅL TIL SALEN Ville du starte egen virksomhed? Fra vandteknologi til grøn vækst // 38

SPØRGSMÅL TIL PALLE MUNK WEIDLICH 1. Hvorfor er det så vigtigt med et patent? 2. Ad. 1: Patent vigtig især af hensyn til efterfølgende investortiltrækning. 3. Hvordan får man fat i de unge? 4. Hvad er de største drivere for etablering af nye virksomheder? 5. Hvor mange vandvirksomheder er der blandt de 300 I har været i dialog med respektive de 71 der har været igennem jeres program? 6. Jeg er kloakingeniør er desværre ikke en scorereplik på diskoteket! 7. Israel er det land i Europa+ der er bedst til hightech iværksætteri og universitet-erhvervslivssamarbejde. Samarbejder i med dem? 8. P.s. De er også ledende på vandteknologiområdet... 9. Hvordan sikre vi kontrol af drikke vand, gennem fødevarestyrelsen eller Dansk Standard? Fra vandteknologi til grøn vækst // 39

Teknologiske muligheder i intelligent håndtering af vandressourcer? Teknisk chef Nils Thorup, New Business, Grundfos Fra vandteknologi til grøn vækst // 40

SPØRGSMÅL TIL SALEN Skal vi fortsat satse på en udbygning af vores centrale spildevandshåndtering i Danmark, så vi får meget store og dermed meget få anlæg i Danmark? Fra vandteknologi til grøn vækst // 41

SPØRGSMÅL TIL NILS THORUP 1. Hvordan vil du skaffe kvalificeret personale til alle de små anlæg. Det er ikke kun økonomi der afgør teknologivalget... Fra vandteknologi til grøn vækst // 42

Workshop Danmark som innovativ og bæredygtig VANDplatform

WORKSHOP Her blev deltagerne bedt om at i gruppe ved bordene at svare på følgende spørgsmål: Hvad skal der til for at gøre Danmark til en innovativ og bæredygtig vandplatform, der kan give et stærkt afsæt for mere værdiskabende eksport af produkter, processer, systemer og viden om vand? For at konkretisere gruppernes svar, besvarede de spørgsmålet ud fra fire underspørgsmål: 1) Beskriv jeres idé 2) Hvad kræves der for at realisere ideen? 3) Hvem skal involveres? 4) Hvornår skal den gennemføres? Bord 1 Beskriv jeres idé - Vi skal have bedre rammevilkår for vandsektoren Hvad kræves der for at realisere ideen? - Vi skal have bedre rammevilkår for vandsektoren. der mangler politisk fokus og mangler politisk interesse og lydhørighed - der bliver ikke lyttet nok til branchens input - En samlet vandlov som skal danne grundlag for en samlet vandplanlægning (en helhedsbetragtning eller holistisk vandplanlægning). Det vil give afsæt for at skabe innovative løsninger med udgangspunkt i hjemmemarkedet, som igen kan skabe eksportmæssige muligheder. Med konsistente rammevilkår vil branchen turde satse. - Et hjemmemarked, der igen giver grundlag for eksportmuligheder Hvem skal involveres? - Politisk afsæt med tværfaglig brancheinvolvering, fra politiker til myndighed til branche- og interesseorganisationer (eksempelvis dagens deltagerliste!) Fra vandteknologi til grøn vækst // 44

Hvornår skal den gennemføres? - ASAP Bord 3 Beskriv jeres idé - Der skal skabes en brændende platform, fx i form af skrappe lovmæssige krav og kontrol. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Tættere branche netværk - one stop shop Bord 5 Beskriv jeres idé - Kombination af øget teknologisk fokus, risikovillig kapital og politisk vilje/lovgivning Hvad kræves der for at realisere ideen? - Prioriter og vælg og fravælg, derved skabes fokus Hvem skal involveres? - Specielt udenlandske aktører. Evt. se på de lande der har haft vandknaphed i mange år Bord 7 Beskriv jeres idé - Vi har diskuteret på et generelt plan - ikke om en specifik idé - Vi mangler drivere, fx naturkatastrofer, tørke mv. Det har vi ikke i Danmark, så vi mangler en brændende platform, der skal skabes af ambitiøse politiske mål på vand- og miljøområdet. Der skal være klare rammer for gennemførelsen - sammenhængende lovgivning, planlægning - og flere midler. Hvem skal involveres? - Kompetencerne er der, viljen er der, teknologien er der. Triple-helix strukturen er god, da den involverer parter med forskellige kompetencer og synsvinkler. Forsyningerne skal lave cost-effektive løsninger baseret på myndighedernes krav. Fra vandteknologi til grøn vækst // 45

Bord 8 Beskriv jeres idé - Strategisk partnerskab - Tasteful water Hvad kræves der for at realisere ideen? - Strategiske partnerskaber Hvem skal involveres? - Et bredt udvalg af danske aktører indenfor både forskning, udvikling, produktion, rådgivere og markedsføring agenter Bord 9 - Vandteknologi eksporteres måske bedst, hvis man i højere grad går sammen i konsortier og i højere grad går efter at sælge samlede løsninger, frem for at sælge enkelt-komponenter. Danish Water Forum faciliteter salg af en Dansk løsning til rehabilitering af et indisk renseanlæg. Løsningen leveres af 6 danske virksomheder, men fokus er på den samlede løsning og ikke på de individuelle komponenter. Beskriv jeres idé - Konceptet er at fokusere på løsningen og ikke nødvendigvis på stumperne. Der er en tendens til, at har man en hammer så synes alle problemer at være søm! Hvad kræves der for at realisere ideen? - Samarbejde, samt villighed til at dele ideer på tværs af branchen. Desuden en accept af, at to konkurrenter kan stå stærkere, hvis de arbejder sammen, frem for at konkurrere Hvem skal involveres? - Rådgivere, producenter, forsyningsvirksomheder, vidensinstitutioner, som samarbejder frem mod en løsning Hvornår skal den gennemføres? - Projektet i Indien gennemføres 2010-2011. Fra vandteknologi til grøn vækst // 46

Bord 10 Beskriv jeres idé - Overordnet strategi udarbejdes af de vigtigste aktører eksempelvis i regi af TR/ATV - deltagere fra hele værdikæden (fra forskning/uddannelse til afsætning/faktura. Toneangivende politikere inddrages fra starten. Hvidbog præsenteres med meget konkret handlingsplan. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Toneangivende politikere inddrages fra starten. Hvidbog præsenteres med meget konkret handlingsplan. Toneangivende politikere inddrages fra starten.. Hvem skal involveres? - Politisk opbakning på nationalt plan, konkrete finansieringsformer. Meget vigtigt for gennemslagskraften at gå fra det overordnede til konkret handling - dvs. demonstrationsprojekter som et element. Hvornår skal den gennemføres? - Arbejdet startes nu, strategiplan før næste finanslovsforhandlinger, dvs. inden sommerferien. Demonstrationsprojekter (nogle) planlægges og kan startes op i 2011 - resten følger i 2012. Emner for forskning og udvikling udpeges, forberedes og startes op i 2011. Lovforenkling er central og må opstartes i 2011. Finansieringsordninger i hele værdikæden fra ide til kommercialisering skal indtænkes, herunder statslige støtteordninger, lånemuligheder, afskrivninger mv. Bord 11 Beskriv jeres idé - Der er mange forskellige paraplyorganisationer (Danva, waterforum, Dansk Miljøteknologi m.fl.), måske skal man konsolidere nogle af disse organisationer! - Det kan medvirke at man kan stille krav til reguleringen af vandområdet, således at der kan opnås høje standarder. Endvidere kan man styrke vidensdeling Hvad kræves der for at realisere ideen? - Pres fra medlemmerne om en evt. ønsket konsolidering. Fra vandteknologi til grøn vækst // 47

Hvem skal involveres? - De relevante organisationer. Hvornår skal den gennemføres? - Så hurtigt som muligt. Bord 12 Beskriv jeres idé - Vand skal gøres sexet og tiltrække unge/studerende og iværksættere og dermed fostre kreative tanker når det gælder løsningsmodeller. Det skal være attraktivt at arbejde med og udvikle produkter inden for vand. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Det kræver øget fokus på vand, potentialerne ved vand, vands vigtighed og værdi på uddannelserne så der tidligt skabes en interesse. Det gælder også i samfundet udenfor universiteterne, hvor den almindelige dansker skal fodres med viden og information på området for at indse at der uden vand ikke er nogen eksistens. I dag er vand en selvfølge. Den holdning skal ændres. Hvem skal involveres? - Det kræver handlekraftige politikere der tør tænke uden for boksen. Diskussioner er der nok af, men vi har brug for regler og handling. Vand er et stort brugerfinancieret område, så netop gennem regler kan vi gennemføre ændringer der hurtigt har en egentlig effekt på vandområdet. Hvornår skal den gennemføres? - Snarest Fra vandteknologi til grøn vækst // 48

Bord 13 Beskriv jeres idé - Gode vilkår for situationsbestemt samtænkning af forskellige delløsninger: Fokus på målene, deregulering af detaljestyringen. Hvem skal involveres? - Baggrund: kommunerne kan tilskrives en rolle som forandringsagent, men hverdagen er presset, og en enkelt medarbejder skal ofte løse mange og forskelligartede opgaver, og det giver ringe vilkår for mere end rutinetænkning. Ide: partnerskaber mellem virksomheder, kommuner og universiteter. Det skal være ligeværdigt - ellers går det ikke. Det vigtige er sammen at levere rent vand. Der skal en deregulering af området som gør at der kan fokuseres på målet: levering af rent vand. Vi sammenligner med et hus, som består af flere dele, vi foreslår at det er den samlede vandleverance som vurderes, ikke styring/kontrol af de enkelte dele. Hvornår skal den gennemføres? - Folketingsamling med fokus på deregulering Bord 14 Beskriv jeres idé - Øge økonomiske incitamenter og politisk opbakning til innovative løsninger Hvad kræves der for at realisere ideen? - Ikke så meget. Bare se at komme i gang! Sørg for at de bevilgende myndigheder/kasser har et bredt sigte i vurderingen af ansøgninger som retter sig mod flere led i værdikæden således at en strategisk alliance mellem forskning/vidensinstitutioner og virksomheder ikke vurderes udelukkende på forskningshøjde. Hvem skal involveres? - Relevante aktører i strategiske alliancer med vægt på at repræsentere hele værdikæden. Hvornår skal den gennemføres? - NU! Fra vandteknologi til grøn vækst // 49

Bord 16 Beskriv jeres idé - Klima tilpasning er ikke en forsyningsvirksomheds opgave at finansiere, men et samfundsmæssig udfordring, da det ikke kun handler om kloak og rensning. - Et tværfaglig samarbejde mellem de forskellige vidensbanker og aktør på området Hvad kræves der for at realisere ideen? - Vi skal ud af silotænkning og ind i en verden hvor der er synergi mellem forbrugerens forventninger, forsyningens muligheder, teknologisk-biologisk-geologisk viden deling og myndighedsudøvelse. - Vandkredsløbet skal ses i en helhed dvs. udgifter til grundvandsbeskyttelse, behandling og fordeling af vandet samt teknologisk udvikling skal ses som en samlet finansiering. Problemet i dag er at grundvandsbeskyttelsen er adskilt fra produktionen af vand. (Vandselskaberne har i dag ikke mulighed for at investere i grundvandsbeskyttelse). Bord 17 Beskriv jeres idé - 50 l vand per person per dag kunne være en megadriver for innovation - Tænke vand sammen med energiproduktion- og udnyttelse Hvad kræves der for at realisere ideen? - Opbakning politisk og i befolkningen, samt en tæller der lukker for vandet når de 50 l er opbrugt - Indgå i samarbejdsrelationer med energisektoren. Nedbryde barrierer mellem danske vand firmaer som betragter hinanden som konkurrenter Hvem skal involveres? - Befolkningen skal forstå rationalet bag restriktionen - F.eks. VE-net som både har innovationskonsortier indenfor miljøteknologi og intelligent energiudnyttelse Hvornår skal den gennemføres? - Den kan gennemføres forholdsvis hurtigt - VE-nets innovationsnetværk har kick-off dec. 2010 - jan. 2011, så der kan rykkes nu Fra vandteknologi til grøn vækst // 50

Bord 18 Beskriv jeres idé - Servicecheck af offentlige cleantech støtteordninger, så der bliver færre og de bliver mere slagkraftige med fælles strategisk grundlag og ensartede administrative kriterier Hvem skal involveres? - Ekstern evaluator og efterfølgende høring Hvad kræves der for at realisere ideen? - Politisk vilje Bord 20 Beskriv jeres idé - At gøre Danmark til en attraktiv samarbejdspartner indenfor forsknings-, udvikling og innovation af vandsystemer og vandløsninger. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Internationalt samarbejde, skrappe miljølovgivning og miljøkrav for at sikre et hjemmemarked. - Styrket offentligt privat samarbejde, herunder også åbenhed for samarbejde med de dygtigste udenlandske parter på området. - Midler til erhvervsrettet forskning og udvikling, gerne i programmer der kan åbnes for samarbejde med tilsvarende programmer i udlandet (1+1=5). - Adgang til risikovillig kapital offentlig såvel som privat... eller et mix. Hvem skal involveres? - Kommuner, stat (Videnskabsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet), brancheorganisationer, universiteter, virksomheder, investorer, borgere. - Politikere - selv om Ida er gået og Brian ikke kom... - Relevante internationale parter m.h.t. standarder og krav. Fx EU og rammeprogrammet. Vand kan fx gøres til en Grand Challenge i det 8. rammeprogram. Fra vandteknologi til grøn vækst // 51

Hvornår skal den gennemføres? - Helst NU! Bord 21 Beskriv jeres idé - Rammevilkår: - Uddannelse, selskabsformer, transparens (mangel på effektiv lovgivning). Subsidier har sikret vindmøllebranchen udvikling og vækst. Hvem skal involveres? - Politikere, industri, uddannelsesinstitutioner Bord 23 Hvad kræves der for at realisere ideen? - Gode på hjemmemarkedet for at blive bedre på udemarkedet - De politiske rammer skal være tilstede. - Miljøteknologisk Demonstrations- og Udviklingsprogram af en væsentlig størrelse Hvornår skal den gennemføres? - Politikere, universiteter, virksomheder, iværksættere, kommuner, finansieringskilder - Inden for 5-10 år Bord 24 Beskriv jeres idé - Der udstikkes nogle langsigtede mål og rammer for vandsektoren i DK med tilstrækkelig lang tidshorisont til at identificere og udvikle de rigtige teknologier. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Politisk beslutning, hvor mål og rammer samt finansieringsmuligheder er tilstede til at understøtte initiativerne Fra vandteknologi til grøn vækst // 52

Hvem skal involveres? - Politiske niveau, myndigheder, organisationerne og relevante virksomheder og vidensinstitutioner Hvornår skal den gennemføres? - Hellere i dag end i morgen! Bord 25 Beskriv jeres idé - Et bredt forankret initiativ i hele vandsektoren som identificerer og tilgodeser miljøgevinster og erhvervsmæssigt potentiale gennem en kombination af innovationsfremmmende regulering/reguleringsfremmende innovation, offentlig udbudspolitik som fremmer innovation og ikke det modsatte, samt offentlige investeringer i strategisk forskning, test og demonstration. Hvad kræves der for at realisere ideen? - Politisk vilje til at vand skal være et centralt element i grøn vækst. 2) Offentligt samarbejde mellem Økonomi/ Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Energi og klimaministeriet; 3) Struktureret og Systematisk triple-helix dialog Hvem skal involveres? - Er beskrevet Hvornår skal den gennemføres? - Første halvår af 2011 eller senest efter et regeringsskifte Fra vandteknologi til grøn vækst // 53

Fra vandteknologi til grøn vækst // 54

debattema 3 hvordan skaber vi en vandoptimeret energiforsyning og fødevareproduktion?

Ingen vand uden energi - ingen energi uden vand. Hvordan er energi- og vandsektoren forbundet? Afdelingsleder Henrik Larsen, DHI Water Policy Fra vandteknologi til grøn vækst // 56

SPØRGSMÅL TIL SALEN Bør vi gøre det dyrere at producere el-energi ved meget vandforbrugende teknologier? Hvad er det vigtigste instrument til at sikre, at vandressourcesituationen bliver passende integreret i planlægningen af el-produktionen? Fra vandteknologi til grøn vækst // 57

SPØRGSMÅL TIL HENRIK LARSEN 1. Har i regnet på hvad det koster i vand at bruge affald til energiproduktion 2. Hvor meget lader vandsektoren sig inspirerer af energisektoren inden for f. eks intelligent energiforsyning som Smart Grid Fra vandteknologi til grøn vækst // 58

Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning Vice President Knud Pedersen, Dong Energy Distribution Fra vandteknologi til grøn vækst // 59

SPØRGSMÅL TIL SALEN Hvordan høster man bedst synergier mellem vand- og energisektoren? Fra vandteknologi til grøn vækst // 60

SPØRGSMÅL TIL KNUD PEDERSEN 1. Indgår bølgeenergi ikke i Dongs overvejelser som energikilde? 2. Hvor er C02 lagring henne i DONGs forsyningspolitik? 3. DONG Energy er en meget visionær leverandør af el og varme med store ambitioner i forhold til grøn el-produktion. Ligger der ikke et meget stort potentiale for systemeksport og konceptsalg gemt her? Eller måske direkte en mulighed for international ekspansion som forsyningsvirksomhed? 4. DONG er en stor driver for hele den danske energisektor. Er det jeres størrelse og / eller jeres tilgang, der er årsag til dette? 5. Hvorfor vil Dong ikke udnytte mulighederne for at lagre energi i jorden fra vindmøller bl.a.? 6. Bruges varmepumper på rentvandsbeholdere? 7. Forslag: Dong dyrker skov i grundvandsbeskyttelsesområder og derved kombinerer grundvandsbeskyttelse og biomasseproduktion Fra vandteknologi til grøn vækst // 61

Hvordan sikrer vi en vandoptimeret fødevareproduktion? Direktør Niels Peter Nørring, Miljø & Energi, Landbrug og Fødevarer Fra vandteknologi til grøn vækst // 62

SPØRGSMÅL TIL SALEN Synes du, det er i orden at anvende renset spildevand til rengøring i fødevareproduktionen fx på mejerierne? Skal der indføres en mærkningsordning fx på waterfootprint for at synliggøre vandforbruget? Fra vandteknologi til grøn vækst // 63

SPØRGSMÅL TIL NIELS PETER NØRRING 1. Er det en selvfølgelighed at det enten er vandbegrænsning i industrien eller offentlige investering. Kan det ikke være et både og? 2. Kan man forestille sig, at der i DK er mere økonomi i at producere afgrøder til biokraftværker frem for at producere fødevarer? 3. Hvad gør man i landbruget for at reducere vandspildet ved markvanding, anslået til op mod 25% ved fordampning 4. Vand ved fødevareforarbejdning, f. eks, slagterier, er en kilde til bakterielkontaminering. Det burde være incitament til vandbesparelse 5. Hvad med økologisk fødevareproduktion? Er det ikke et godt eksempel på vandoptimeret fødevareproduktion, en bæredygtig håndtering af vand og bæredygtig fødevareproduktion? Bl.a. i kraft af, at man ikke forurener sine råvarer (afgrøder og grundvand) med pesticider og miljøfremmende stoffer... 6. Kan man forestille sig et tættere samarbejde mellem landbruget og forsyninger, der ved noget om vandbesparelser? 7. Savner en udvidet forståelse af produktkæden. der er en natur og menneskeressource som forudsætning for landbrugsprodukter, samt et led hos forbrugeren og restprodukter 8. Hvad betaler landbruget for en m3 vand til markvanding 9. Er der ikke også brug for et energi/co2 footprint - eller et kombineret vand/energi footprint mærkning på varer? 10. Du taler om brugt vand i slagterier, men ikke til kunstvanding. Hvorfor ikke? Fra vandteknologi til grøn vækst // 64

PANELDEBAT II Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune Direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Business Development Director Marianna Lubanski, Grundfos Chefkonsulent Peter Sand, Eksportrådet Fra vandteknologi til grøn vækst // 65

SPØRGSMÅL TIL PANELET Også under denne paneldebat havde salen mulighed for at stille spørgsmål. Igen stillede moderator nogle af spørgsmålene til panelet, som besvarede dem mundtligt. Nedenfor fremgår alle spørgsmålene: 1. Jørn: Skal visionen for vandsektoren præsenteres til politikerne eller skal de være med til at udvikle visionen? 2. Mikael: Du antydede at vi er ved at bygge mure mellem aktørerne i vandsektoren - kan du uddybe hvad du mener? 3. Hvad er det landbruget og energisektoren kan - de kan slå igennem politisk 4. Peter: 1,4 pct. af verdens investeringer i Forskning og Udvikling er dansk. 0,6 pct. af verdens samlede BNP er dansk. Der er derfor god grund til at se ud over kanten også på vandteknologi- og energiområdet. Gør vi det i tilstrækkelig grad? 5. Kommentar: Kan man ikke starte ned at se på de vækstmuligheder der er - uden at der skal skrappere, mere detaljeret eller omfangsrig regulering eller mere støtte til? Hvor er den mulige vækst ved at fjerne barrierer, regler, detaljestyring og siloer? Og starte med at realisere potentialet der? Fra vandteknologi til grøn vækst // 66

PREDICT THE WATER 2020 - RE-VOTE Til sidst blev deltagerne igen bedt om at se 10 år frem, men denne gang forholde sig til, hvordan de syntes vandsituationen burde se ud i 2020. Denne gang lød spørgsmål: Hvordan bør vandsituationen se ud i 2020? Fra vandteknologi til grøn vækst // 67

SEGMENTEREDE RESULTATER Her er de syv statements igen blevet krydsrefereret med deltagernes demografiske data: Alle deltagere Privat virksomhed Universitet Forsyningsselskab Videninstitution Departement/ministerium Politisk parti Organisation Kommune/region Andet Teknisk videnskab Naturvidenskab Økonomi Administration Kommunikation Total Hvor arbejder du? Uddannelsesområde Landsdel Primære fokus Sundhed Jura Andet Sjælland Fyn og øerne Nordjylland Midtjylland Sydjylland Vand til forsyning Afledning af vand Anvendelse af sekundavand Rensning af spildevand Vand til energi Vand til produktion Vand til rekreative formål Andet 1. I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende måde Ja 87% 100% 75% 100% 87% 100% 0% 100% 85% 100% 89% 81% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 87% 100% 100% 100% 0% 94% 77% 100% 100% 100% 0% 100% 87% Nej 12% 0% 25% 0% 12% 0% 0% 0% 14% 0% 10% 18% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 12% 0% 0% 0% 0% 5% 22% 0% 0% 0% 0% 0% 12% 2. Danmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevand Ja 56% 62% 25% 50% 62% 33% 0% 66% 50% 0% 57% 27% 71% 100% 100% 100% 0% 0% 60% 0% 75% 16% 0% 44% 55% 33% 100% 66% 0% 50% 62% Nej 43% 37% 75% 50% 37% 66% 0% 33% 50% 100% 42% 72% 28% 0% 0% 0% 100% 100% 40% 100% 25% 83% 0% 55% 44% 66% 0% 33% 0% 50% 37% 3. Alle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug (waterfootprint) som en del af deres CSR-rapportering Ja 79% 81% 100% 100% 87% 100% 0% 66% 62% 100% 78% 90% 71% 75% 100% 100% 100% 50% 78% 100% 75% 83% 0% 100% 44% 100% 0% 66% 100% 100% 77% Nej 20% 18% 0% 0% 12% 0% 0% 33% 37% 0% 21% 9% 28% 25% 0% 0% 0% 50% 21% 0% 25% 16% 0% 0% 55% 0% 100% 33% 0% 0% 22% 4. Der er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljøfremmende stoffer som en del af natur- og grundvandbeskyttelsen Ja 96% 87% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 94% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 75% 83% 0% 88% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Nej 3% 12% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25% 16% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5. Danmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligente og bæredygtige vandteknologier og vandsystemer Ja 93% 100% 100% 100% 87% 100% 0% 100% 88% 100% 94% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 0% 100% 88% 100% 100% 100% 100% 100% 88% Nej 6% 0% 0% 0% 12% 0% 0% 0% 11% 0% 5% 9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 6. Landbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vand Ja 66% 62% 100% 100% 50% 100% 0% 100% 75% 50% 73% 45% 71% 100% 100% 100% 100% 66% 71% 100% 50% 66% 0% 66% 55% 66% 100% 66% 100% 100% 87% Nej 33% 37% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 25% 50% 26% 54% 28% 0% 0% 0% 0% 33% 28% 0% 50% 33% 0% 33% 44% 33% 0% 33% 0% 0% 12% 7. Danmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøller Ja 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Nej 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%

OPSAMLING Formand for organisationskomitéen og direktør for Water Hans-Martin Friis Møller, Grontmij Carl Bro A/S Fra vandteknologi til grøn vækst // 69

Bredgade 20, 3. DK-1260 København K www.consensusonline.dk mail@consensusonline.dk +45 7025 0001