Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet, lidt regn og lidt solskin, faktisk udmærket til at gå tur. Turen var på 10 km. og gik gennem Danmarks største lavmose. I 1992 blev området, 240 ha. tilhørende Bodal Gods, fredet og vandstanden hævet, for at bevare de kulturskatte, man var blevet opmærksom på fandtes i området. Måske skulle jeg lige præsentere mig selv kort: Jeg hedder Katrine Møhl er uddannet som bl.a. Teknisk Miljøleder; jeg holder af naturen og så er jeg flyttet til området, nær naturparken, for ca. et år siden. Der var mange planter jeg ikke umiddelbart kendte, så dem har jeg slået op i henholdsvis Naturbogen, 1000 danske dyr og planter og Flora i Farver, begge Politikens Forlag. Hvis du læser denne omtale, og mener jeg har taget fejl i bestemmelsen af nogle af planterne, må du endelig sige til. Søren Rasmussen og Lars Larsen, der repræsenterer Støtteforeningen til Naturpark Åmosen, havde forberedt turen og ledte den på dagen. De var så fri at indikere, at jeg havde forstand på planter, hvilket er noget af en overdrivelse, men det er rigtigt, at jeg interesserer mig for alle de dejlige ting man kan finde i naturen, så jeg har påtaget mig opgaven, og vil i det følgende fortælle lidt om nogle af de vækster vi lagde mærke til. 1
Ved turens startpunkt var der opsat informationstavler, bl.a. den nederst side et. Liden Fugleklo så vi ikke, men vi så en, der hedder Mark Krageklo. Billedet nedenfor. Blåmunke så vi; men græsarten Sandskæg så jeg ikke, jeg må kigge bedre efter næste gang. Lena Thulstrup Jensen der er arkæolog og ansat som kulturformidler i Naturpark Åmosen fortalte med entusiasme om de fund, der er gjort på Kongemosebopladsen, i den del af mosen der kaldes for Kongemosen. Bl.a. en hjortetak, hvor der var indridset en skitse af en dansende mandsperson. Samme skitse der er valgt som Naturpark Åmosens logo. Fundet er markeret med den pæl, der ses på billedet nederst til venstre på side tre. Lena fortalte om Kongemosekulturen der har givet navn til en 1.000 år lang periode i Nordeuropas Jægerstenalder. Dengang var området en sø, hvor stenaldermennesker slog sig ned om sommeren. Her var rigelig med mad i form af vildt, fisk, urter og bær. De boede i små runde hytter, hvor man kan se, at en af dem var blevet brugt som værksted, hvor de har tilhugget redskaber i flint, fordi der lå rester af flint i præcis hyttens fladeareal. En anden boplads i området tilhører Ærtebølle kulturen, som kom senere. 2
Søren Rasmussen, billedet nedenfor, fortalte om hvordan der i nyere tid, er blevet gravet tørv i mosen. Og hvordan åen med stort besvær blev rettet ud, og jorden drænet, for at blive dyrket, uden at det var den store succes, fordi høstudbyttet var ringe. nok. I Wikipedia står: Alle dele af planten, men især jordstænglen, Den første plante vi bemærkede efter start, var sæbeurt. Se billedet til højre. En deltager spurgte, om det var rigtigt, at den engang har været anvendt som sæbe. Det måtte jeg med skam meddele, at jeg ikke vidste. Nu har jeg dog slået det op på nettet, og det er rigtig indeholder 2-5 % af triterpensaponiner, som er bundet til quillaiasyre. De virker emulgerende og det har gjort planten anvendelig til finere vask siden oldtiden. 3
Planten er indført til Danmark sandsynligvis fra Øst- eller Sydeuropa, men den er neutraliseret, altså ikke en såkaldt invasiv art, som vild pastinak, som vi også så, (eller var det vild kørvel, som jeg har læst, at der skulle være, begge er skærmplanter, så det er svært at sige)? På billedet side tre nederst til venstre, ses de afblomstrede skærme, mellem brændenælder med store frøklaser. Vi så Aftenpragtstjerne: som dufter vidunderligt. Vi så Febernellikerod: Vi så gul og hvid Snerre (Jomfru Marias sengehalm også kaldet). Vi så musevikke, harekløver, alm. røllike, og Rejnfan som jeg ikke tog billeder af. Vi så Filtet Burre, som ses i nederste venstre hjørne på det allersidste billede på side 6) Vi så Torskemund: Vi så Læge Oksetunge: 4
Vi så planten nedenfor, som jeg med noget besvær har fundet frem til må være: Kløvplade. Vi så denne her, som måske blot er en underlig variant af gederams, jeg har ikke kunnet finde den i bøgerne? Vi så Gederams: På tilbagevejen tog vi en afstikker til udsigtspunktet Maglebjerg. Det var en helt anden naturtype. Hvor jorden i mosen var næringsrig, så bestod Maglebjerg af havsand og var derfor næringsfattig. Her så vi Perikon: 5
Vi så Liden Klokke: Vi så Gul Evighedsblomst, som det er forbudt at plukke, har jeg læst mig til bagefter, Jeg håber jeg kan blive tilgivet, at jeg plukkede den nedenfor: Vi så Klit-Roser som udmærker sig ved at have sorte hyben. Vi så Gyldenris og Gyvel, som jeg ikke fik taget et billede af. (Begge har gule blomster). Afslutningsvis et billede fra første halvdel af turen. En tur der kan tåle at blive gået igen, jeg er sikker på, at der er mange flere skatte derude, arkæologiske og botaniske, end dem jeg har fået nævnt her. 6