Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser til gennemførelse af direktiv 2013/39/EU (j.nr. NST-4205-00010.) Med henblik på gennemførelse af direktiv 2013/39/EU har Naturstyrelsen sendt fire ændringsbekendtgørelser i høring med frist 19. august kl 12.00 Her følger Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger: Der er tale om ændringer, som flytter miljøkvalitetskravene for forurenende stoffer fra bekendtgørelse nr. 1022 til bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål, hvor de meget rimeligt kan høre hjemme. De foreslåede ændringer ser generelt ud til at være OK. Der er dog en ændring i BEK nr. 1022 som undrer DN. Det er, at 3 stk. 4 i BEK nr. 1022 udgår uden, at der indføres en tilsvarende i BEK om miljømål. Der er tale om en af vandrammedirektivets definitioner om farlige stoffer (Artikel 2 pkt. (29) -»Farlige stoffer«: stoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarende bekymring.). Derved bortfalder en implementeringen af denne definition i dansk lovgivning, idet DN ikke er bekendt med at den findes i andre bekendtgørelser, der berører emnet. Dette problem kunne umiddelbart klares ved at medtage definitionen i en note til tabel 2 i bilag 1 Del A i ændringerne til BEK om miljømål. DN har ikke gennemgået de konkrete miljøkvalitetskrav i detaljer. Med venlig hilsen Henning Mørk Jørgensen Havbiolog 3119 3235, hmj@dn.dk
Naturstyrelsen: e-post: nst@nst.dk, cc. mejep@nst.dk Silkeborg d. 18. august 2015 Vedr.: Høringssvar til j.nr.: NST-4205-00010 vdr. implementering af direktiv 2013/39/EU Danske fiskeopdrættere er underlagt restriktive begrænsninger i brug af mediciner og hjælpestoffer. Udledningsgodkendelser gives af myndighederne med baggrund i bekendtgørelse 1022/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder m.v. Bekendtgørelsen gennemfører dele af Vandrammedirektivet (2000/60/EF) og Miljøkvalitetskravsdirektivet (2008/105/EU). Direktiverne har fokus på prioriterede stoffer, men metoder for at fastlægge kravværdier, overvåge og vurdere målopfyldelse omfatter også nationale udpegede stoffer. I udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer m.v. skelnes der mellem nationalt fastsatte og EU fastsatte miljøkvalitetskrav. For EU fastsatte miljøkvalitetskrav skal det generelle kvalitetskrav beregnes som årsgennemsnit. Det er i overensstemmelse med direktiverne. For nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav skal det generelle kvalitetskrav imidlertid beregnes som et årligt eller, hvor det er relevant, periodespecifikt gennemsnit. Den danske særregel om periodespecifikt gennemsnit gør, at danske dambrugere for nogle antibiotika-typer kun kan medicinsk behandle halvdelen af den mængde fisk, som vil være muligt ved brug af årsgennemsnit. Det påfører erhvervet øgede driftsudgifter og kan medvirke til øget antibiotikaresistens. Der findes ingen miljømæssige begrundelser for at skærpe EU-kravene. Det fremgår af høringsudkastet, at direktivet ønskes gennemført tekstnært og, at der kun fastsættes regler, som er nødvendige i relation hertil. Tilføjelsen om brug af periodespecifikt gennemsnit er i strid med oplysningen om, at direktivet gennemføres tekstnært. Derfor er der tale om overimplementering af direktivet til skade for akvakulturerhvervets konkurrenceevne. Høringsudkastet er i strid med Folketingsbeslutning af 7. maj 2015 om implementering af EU lovgivning. Det fremgår heraf, at det skal anføres, hvilke krav der er baseret på EU-lovgivning, hvilke krav der rækker ud over EU-lovgivningen, og konsekvenserne af evt. overopfyldelse skal klart fremgå. Det er ikke tilfældet i høringsudkastet. Udkastet er også i strid med Regeringens beslutning om at gøre op med overimplementering af EU-regler for at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser. Danmark er det eneste EU-land, hvor Vandramme- og Miljøkvalitetskravsdirektivet anvendes i regulering af farmaceutiske stoffer på anlægsniveau. I andre lande kan medicinske produkter anvendes, såfremt de er vurderet mht. virkning, fødevaresikkerhed og miljøeffekter i henhold til direktiv 2001/82/EF og forordning 726/2004 og har opnået en markedsføringstilladelse i det pågældende land. Dette forhold pålægger de danske fiskeopdrætsvirksomheder øgede udgifter og mindsker derigennem også konkurrenceevnen. Derfor indstiller Dansk Akvakultur, at tilføjelsen om også at kunne anvende periodespecifikt gennemsnit fjernes i fodnote (b) i bilag 1, Del B, i udkast til ændringsbekendtgørelse. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen Direktør
Naturstyrelsen nst@nst.dk Danske Regioners svar på økonomisk og teknisk høring af ændringsbekendtgørelser til gennemførelse af direktiv 2013/39/EU Danske Regioner har modtaget udkast til ændringer af de fire bekendtgørelser nr. 1398/2014, 1399/2014, 1401/2014 og 1022/2010 i økonomisk og teknisk høring og skal i den sammenhæng bemærke følgende. 07-08-2015 Sag nr. 15/1602 Dokumentnr. 39098/15 Christian Andersen Tel. 35298175 E-mail: Can@regioner.dk Økonomisk høring Danske Regioner er umiddelbart enig i, at bekendtgørelserne er økonomisk neutrale for regionener. Regionernes fastlæggelse af arealer, der kan have skadelig virkning på overfladevand, er dog i høj grad betinget af det screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed for regionerne i henhold til bekendtgørelse nr. 1552 af 17/12/2013 om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats over for forurenet jord. Vi må derfor tage forbehold for eventuelle ændringer som ændringer i bekendtgørelse nr. 1398/2014 kunne forårsage i Miljøstyrelsens screeningsværktøj. Teknisk høring Ændringerne til bekendtgørelse 1399/ 2014 om fastlæggelse af miljømål udvider Naturstyrelsens overvågningsmuligheder, og Danske Regioner så gerne, at denne mulighed også bliver brugt til at overvåge miljøtilstanden i forbindelse med forurenede eller potentielt forurenede grunde. Regionerne skal efter Jordforureningslovens 6 stk. 2 kortlægge de arealer, der kan have skadelig virkning på overfladevand. Eftersom den generelle overvågningsforpligtigelse ligger hos Naturstyrelsen, finder Danske Regioner det naturligt, at Naturstyrelsen i den forbindelse fastlægger vandforekomstens generelle miljøtilstand, herunder om vandforekomsten rent faktisk er påvirket af eventuelle punktkilder. Med venlig hilsen Christian Andersen Chefrådgiver
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Ref.: NST4205-00010 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Mette.M.Laurbak@rsyd.dk Direkte tlf. 76631941 Dato 19. august 2015 Journal nr. 11/31435 Side 1 / 2 Høringssvar til udkast til ændringsbekendtgørelser til gennemførelse af direktiv 2013/39/EU Med tak for høringsmaterialet sender Region Syddanmark hermed sine kommentarer til udkastet til ændringsbekendtgørelser til gennemførelse af direktiv 2013/39/EU. Idet vi henviser til Danske Regioner høringssvar, bemærker vi supplerende: 1. Til administrationen af bekg. 1022/2010 om miljøkvalitetskrav: Det bør fremgå af bekendtgørelsen, hvorvidt kriterierne i bekendtgørelsen er et mål for den koncentration, som bidraget fra en jordforurening må give anledning til efter fortynding i recipienten eller om det er den samlede tilladelige koncentration for alle bidrag efter opblanding i recipienten. Regionen tolker bekendtgørelsen som først nævnt, altså at kriterierne er den koncentration, som en jordforurening må give anledning til efter opblanding i recipienten. Menes der derimod den samlede koncentration for alle bidrag efter opblanding fx i et havneområde, er det regionens opfattelse, at der mangler et administrationsgrundlag for hvordan enkeltbidrag fra en jordforurening håndteres i forhold til baggrundsværdier fra andre forureningskilder, der som oftest er ukendte. Et sådant administrationsgrundlag vil være helt afgørende fx for muligheden for at stille vilkår efter jordforureningslovens 8 og for vurderingen af, om der er behov for at gennemføre omkostningskrævende afværgeforanstaltninger. Regionen savner oplysning om, hvor ofte data i Miljøportalen vil blive opdateret i forhold til løbende ændringer i målsatte vandløb. 2. Til administrationen af bekg. 1398/2014 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, bekg. 1399/2014 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder og bekg 1401/2014 om indholdet af vandområdeplaner har vi følgende spørgsmål: 1
Når der i bekendtgørelserne nævnes punktkildeforureninger, menes der så også punktkilder, der kortlægges efter jordforureningsloven, eller menes der alene punktkildebelastninger, som fx spildevandsudledninger, husdyrhold, listevirksomheder o.lign.? I overvågningsprogrammet indgår der løbende målinger af hydromorfologiske parametre af de respektive overfladevande. Vil disse nye oplysninger og data om lokalspecifikke morfologiske egenskaber af overfladevande blive tilgængelige på fx Miljøportalen? Der skal efter bekg. ske måling/overvågning af de enkelte vandløb og deres oplande. Gælder det kun for målsatte vandløb eller gælder det alle vandløb? I bekg. nævnes overvågningskrav af beskyttede områder. Regionen ønsker gerne oplyst, om de beskyttede områder fx skaldyrsområder og habitat- og artsbeskyttelsesområder er en del af de målsatte overfladevand, der er udpeget af kommunerne og danner baggrund for Miljøstyrelsens screeningsværktøj? Regionerne anvender dette screeningsværktøj til vurdering af, hvilke kortlagte lokaliteter efter jordforureningsloven, der kan udgøre en forureningsrisiko for nærliggende overfladevand? Naturstyrelsen er velkommen til at kontakte undertegnede for nærmere oplysninger. Venlig hilsen Mette Mihle Laurbak Landinspektør Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer 2