Aarhus Brandvæsen. Årsberetning 2011



Relaterede dokumenter
Notat. Historie. Ansættelse til viceberedskabschef. Århus Brandvæsen. Den. 15. juli Ny viceberedskabschef til Århus Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Mødereferat. Referat fra Funktionsledermøde nr Den 16. august Aarhus Brandvæsen

Bestyrelsen. Østjyllands Brandvæsen Center for Miljø og Energi. Referat

Nordjyllands Beredskab. Status rapport. (Opsummering fra 2018)

Bestyrelsen. Østjyllands Brandvæsen. Referat. Dato: Tid: Sted:

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mødereferat. Referat fra Afdelingsledermøde nr Den 19. november 2015 Aarhus Brandvæsen

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Organisationsplan for Odense Brandvæsen

Orientering om redningsberedskabet. Beredskabskommissionen. 10. Januar 2018

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Referat fra bestyrelsesmøde

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

VESTSJÆLLANDS BRANDVÆSEN

Bestyrelsen. Østjyllands Brandvæsen. Referat

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Bestyrelsen. Østjyllands Brandvæsen. Referat. Dato: Tid: Sted:

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Aarhus Brandvæsen, Januar Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag d. 20. marts 2018 kl

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Aarhus BRANDVÆSEN Årsberetning Aarhus Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Mødereferat. Referat fra Afdelingsledermøde nr Den 21. august 2012 Aarhus Brandvæsen

Aarhus Brandvæsen Årsberetning 2012

Aarhus Brandvæsen Årsberetning 2012

15. Status 100 dage. Bestyrelsen orienteres om status for Hovedstadens Beredskab efter de første 100 dage. Indstilling Til orientering

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

NYHEDSBREV JANUAR 2016

Kompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Aarhus Kommune. Intern kommunikation. Kommunikationspolitik for Aarhus Brandvæsen 2011

Dagsorden Beredskabskommissionen

Aarhus Brandvæsen Årsberetning 2013

Opgaver Operativ afdeling

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

Mødereferat. Referat af den årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2015 Aarhus Brandvæsen. Den 17. februar 2015

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Referat af Beredskabskommissionens møde Fredag d. 1. marts 2019 kl Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen, Skibevej 2, 4930 Maribo

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Tirsdag den 1. juni 2010 kl

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Referat fra bestyrelsesmøde

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Referat fra bestyrelsesmøde

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Ved økonomiforhandlingerne mellem Regeringen og KL vil beredskabet indgå som fokusområde.

Midtjysk Brand & Redning.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Budgetforslag Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Åbent Referat for fællesmøde mellem Beredskabskommissionen og MED-Hovedudvalg

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Nedenfor er opsummeret, hvilke erfaringer der er relevante at tage i betragtning forhold til opgradering af beredskabet i Kalundborg.

Beredskabscenter Aalborg

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Administrative og ledelsesmæssige. opgaver

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskab. Udviklingsaftale Center for Beredskab

APM Terminal Aarhus A/S

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 4. maj 2016 kl Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen Frederiksværk

Der var i MEDudvalget tilfredshed med den fremdrift, der har været i arbejdet i den enkelte funktion.

Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol

Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Beredskabskommissionen

SAMMENLÆGNING AF BEREDSKABER I. Trekantområdet ØKONOMICHEF JOHN BURCHARDT, KOLDING KOMMUNE

Referat fra møde i Beredskabskommissionen

REFERAT Brandkaptajnsforum

Transkript:

Aarhus Brandvæsen Årsberetning 2011

Der har i årets løb også været fokus på fraværet hos Aarhus Brandvæsen. Der modtages og udarbejdes statistikker, som sammenholdes med vores egne interne MEA mål (Miljø, Energi og Arbejdsmiljø). Jeg håber, at dette fokus vil skabe en positiv udvikling og at vi ved fælles hjælp kan fortsætte en positiv udvikling på arbejdsmiljøsiden hos Aarhus Brandvæsen. Lars Hviid, Beredskabschef Velkommen til Årsberetningen for 2011! Endnu et år er gået i Aarhus Brandvæsens efterhånden lange historie. Siden 1885, hvor de første brandfolk blev ansat, har Aarhus Brandvæsen rykket ud når det brænder. Meget er forandret siden opstarten af Aarhus Brandvæsen, Aarhus er vokset tifold og brandvæsenets arbejdsområder har gennemgået store forandringer. Hovedopgaven er dog stadig den samme, nemlig at forebygge, begrænse og afhjælpe mod skader på personer, ejendom og miljøet. 2011 var ingen undtagelse, Aarhus Brandvæsen havde 1757 udrykninger inklusiv AED alarmer (kørsel med hjertestarter i Aarhus midtby). Vores dygtige ansatte fuldtids, deltids og frivillige løste mange andre opgaver i 2011. Dem kan du læse meget mere om på de næste mange sider. Rigtig god læselyst! 2011 blev også året hvor de nye specialtendere og den nye automobildrejestige med stor succes fik deres ilddåb. Med den store udvikling Aarhus oplever i disse år, specielt med hensyn til udviklingen på Aarhus Havn, så er det vigtigt at udstyret og beredskabsplanerne er i orden. I den forbindelse har Aarhus Brandvæsen afholdt flere øvelser på havnen, blandt andet en stor fuldskalaøvelse i november 2011, med deltagelse af flere aktører. Der har været stort fokus på økonomien, da vi i lighed med andre har været ramt af besparelser. Det har været en stor udfordring, hvor alle i Aarhus Brandvæsen har bidraget positivt til arbejdet hermed.

Mission og Vision Mission: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Vision: Aarhus Brandvæsen skal være: En udviklende virksomhed, der med klare mål og forventninger til medarbejdere og ledelse skal være blandt Danmarks førende beredskaber. En lærende virksomhed, der i takt med samfundets udvikling bidrager med de bedste løsninger til gavn for Aarhus Kommunes borgere og virksomheder. En samlende virksomhed, der som én enhed skal være kommunens naturlige omdrejningspunkt og videncenter i relation til sikkerhed og beredskab. Organisation 2011

2011 i tal Beredskabskommissionen i 2011 Formand, Laura Hay (V) Byrådsmedlem, Ango Winther (S) Niels Brammer (S) Viggo Jonasen (Ø) Chris Gade Oxholm Sørensen (F) Politidirektør, Jørgen Ilum Kredsleder, Finn Månsson Sekretær, Beredskabschef Lars Hviid Ansatte 89 fuldtidsansatte 68 deltidsansatte 126 frivillige Nøgletal for 2011 Tallene inkluderer alle afdelinger af Aarhus Brandvæsen Udgifter 82,4 mio. Indtægter 24,3 mio. Nettoudgifter 58,1 mio. Udrykninger i 2011 Udrykninger i alt 1757 Heraf AED (hjertestarter) 122 Brandsyn i 2011 Synede brandsynsobjekter 1956 Mærkedage i 2011 25 års kommunalt jubilæum: Lene M. Liljekær 20 års anciennitetstegn: Lars Stilling Andersen Per Bredahl 10 års anciennitetstegn: Flemming A. Jensen Vi sagde farvel til Erik G. Frederiksen, Mogens Jensen den faste styrke Eva Strøm Staben Friedrich Damm, Kirsten Larsen Uddannelsescentret Gert Petersen, Helle Christiansen KOC John M. Andreasen Tilsyn og Myndighed Lars Overgaard, Erling A. Hansen, Thomas V. Poulsen, Simon Christensen, Christian Ebling, Michael K. Jensen, Jeppe Nybo Jørgensen, Michael M. Nissen alle i deltidsstyrken Ny Munkegade Finn Kerting, Dan S. Achen, Rene W. Friis alle i deltidsstyrken St. Lystrup Vi sagde goddag til: Claus S. Olsen, Thomas A. Madsen den faste styrke Jacob C. Kjær Staben Dina C. Brag KOC Alexander B. Mouritsen, Christian Malmos, Dina H. Sejersen, Henrik R. Jacobsen, Kauri D. Thorup, Morten Estrup, Jakob C. J. Søndergaard, Nick B. Jemon, Peter E. Larsen, Sandra C. Hansen, Søren Thuesen, Uffe Andersen alle deltidsstyrken Ny Munkegade

Brand og Redning 2011 Af Anders Rathcke 2011 blev indledt med en lang og kold periode, hvor Kong Vinter endnu en gang havde fået godt fat i Danmark. Beredskabsmæssigt blev vagtdøgnet den 7.-8. februar den dag, hvor såvel specialtenderne som den nye automobildrejestige fik deres ilddåb i bogstaveligste forstand. I forbindelse med en tagbrand i Fredensgade, fik Rode 3 for alvor glæde af den nye stiges muligheder i forbindelse med slukningsarbejdet. Senere på natten blev roden igen vækket. Denne gang for at assistere Station Trindsøvej med brandslukning i et garageanlæg med adskillige parkerede lastbiler. Den store brandbelastning fra lastbilerne, kombineret med en meget kraftig vind, gav slukningsmandskabet store udfordringer. Under denne indsats fik specialtenderne deres debut som brandslukningskøretøj, idet den ene rekvireres og indsættes mod den voldsomme brand. Også her var der stor tilfredshed med køretøjets formåen, både hvad angår slukningseffekt og sikkerhed for mandskabet, idet slukningen kunne foregå inde i bygningen med mandskabet stående på sikker afstand udenfor. Foruden Station Trindsøvej og Rode 3 fra Ny Munkegade, blev deltidsstyrken i Ny Munkegade, Støttepunktsberedskabet og Beredskabsstyrelsen Midtjylland indsat. Samtidig var Station Lystrup kaldt standby ved Veri Centret og Odder Brandvæsen holdt vagt med egne køretøjer i Ny Munkegade. Vagtdækning i sommerferien Sommerferien blev alt andet end rolig for Aarhus Brandvæsen. En livlig debat i medierne om vagtdækningen i deltidsstyrkerne blev sommerens store begivenhed. Debatten førte efterfølgende til flere møder med holdlederne i deltidsstyrkerne og sidenhen med hele brandmandskabet i deltidsstyrkerne. Målet var klart: Der skulle findes en permanent løsning, der sikrer et solidt beredskab også i ferieperioderne. Arbejdet med udvikling af software til at understøtte arbejdet, forventes at starte primo 2012. Midt i debatten om deltidsbrandfolkenes ferie, blev vi endnu en gang mindet om, hvorfor vi arbejder for at sikre et godt og solidt beredskab indenfor de givne rammer. Fredag den 22. juli blev vores norske kolleger i Oslo sat på en stor opgave, som følge af en bombesprængning centralt i Oslo by og den efterfølgende massakre på Utøya. Såvel beredskabsmyndighedernes evne til at samarbejde og kommunikationsnettet blev sat på store opgaver. Hændelserne i Oslo understreger behovet for at træne såvel indsats som samarbejde, både internt og tværfagligt. Afprøvning af stigen i Ny Munkegade Fuldskalaøvelse på Aarhus Havn Netop disse elementer var i fokus i forbindelse med øvelse Phoenix den 16. november. Det var en fuldskalaøvelse, der bød på store udfordringer for den samlede indsatsledelse. Foruden brand i en stor olietank, væltede en bus med

passagerer samtidig med, at der blev konstateret en større olieforurening i havnebassinet. Konklusionerne ligger endnu ikke klar, men de foreløbige tilbagemeldinger fremhæver behovet for at træne indsats og samarbejde. flydelse på udviklingen af beredskabet i de kommende år. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle, der har tjent Brand og Redning med deres indsats stor som lille. Øvelse Phoenix er en del af årshjulet for afprøvning af risikovirksomheder på samme måde som øvelsen på Studstrupværket den 26. oktober. Ved denne lejlighed var deltidsstyrken i Lystrup og den faste styrke fra Ny Munkegade sammen om indsatsen i et scenarie med ammoniakudslip på Studstrupværket. 1757 Udrykninger 122 AED-alarmer Fuldtidsstyrken i Ny Munkegade og deltidsstyrken i Lystrup og Ny Munkegade udgør Brand- og Redningsberedskabet Beredskabssamarbejde til Phoenix øvelsen Brandmænd i fuldtidsstyrken: 36 Efteråret bød også på ekstern auditering af MEAsystemet. Auditeringen gik godt. På nogle enkelte punkter, blev der ønsket mere dokumentation. Det arbejdes der videre med i øjeblikket. Fokus 2012 2012 indledes, for Brand og Rednings vedkommende, med et klart og veldefineret grundlag for serviceniveauet for de kommende fire år. Det er således tanken, at der skal bruges energi på at beskrive og dokumentere aktiviteterne med henblik på at sikre, at den gennemførte øvelse og træning foregår på et ensartet og fagligt højt niveau. Deltidsbrandmænd i Ny Munkegade: 36 Deltidsbrandmænd i Lystrup: 32 Falck Trindsøvej: 31 Og så skal der arbejdes videre med Aarhus Kommunes 2030-plan. 2030-planen har stor ind-

Øvelser i 2011 På vej til Skag-Ex øvelse i Norge Fuldskalaøvelsen Phoenix på Aarhus Havn Skag-Ex øvelsen i Norge. Bemærk det lille 2-0 mærke på den danske helikopter. Danmark slog Norge 2-0 i fodbold dagen forinden. Phoenix på Aarhus Havn Øvelse på Studstrupværket Øvelse på Studstrupværket

Tilsyn og Myndighed 2011 de ugentlige konsulentbesøg, blev der fremsendt 137 byggesager til brandteknisk sagsbehandling. Af større, brandmæssigt komplekse og tidskrævende sager kan nævnes: Af Per Dyrvig 2011 var endnu et travlt år for de 13,5 engagerede medarbejdere i Tilsyn og Myndighed, (en medarbejder deler sin tid mellem Krise og Støtteberedskabet og Tilsyn og Myndighed). Afdelingen var 13,5 medarbejder ved årets start, men et alvorligt sygdomsforløb var årsag til at en medarbejder måtte stoppe først på året, og efterfølgende gå på efterløn ved årets udgang. Medarbejderstaben i Tilsyn og Myndighed var derfor ved årets udgang 12,5 medarbejdere. Flere af medarbejderne finder nok ikke ordet travlhed dækkende nok for, hvad de måtte gennemføre de sidste par måneder af året, hvor afdelingen blev ramt af yderligere 2 langtidssygemeldinger samtidige med en medarbejder valgte at gå på efterløn. Her stod sammenholdet og prioriteringsdisciplinen sin prøve! Der skal lyde en stor tak, for det store arbejde til medarbejderne i Tilsyn og Myndighed og de indkaldte vikarer fra andre afdelinger i Aarhus Brandvæsen. Jeg er meget taknemmelig og stolt over, at vi trods disse odds, endnu engang nåede vores lovpligtige opgaver. Byggesagsbehandling Krisen i byggebranchen lagde ikke vejen forbi Aarhus i 2011. Byggelysten i Aarhus i 2011 var forsat stor. Større og mindre byggeprojekter har involveret afdelingens faglige ekspertise. Udover de mange sager, som Bygningsinspektoratets sagsbehandler har bedt om at få gennemgået på Afslutning af byggesagen Vestas HQ Vestas hovedkontor beliggende på Hedeager, Skejby. Hovedkontoret rummer ca. 550-700 arbejdspladser og er i alt ca. 30.000 kvadratmeter. Afslutning af Godsbaneprojektet - 9500 kvadratmeter, som er Aarhus nye produktionscenter for scenekunst, litteratur og billedkunst. Multimediehus - Byens nye hovedbibliotek, borgerservice, udlejningsarealer samt et ankomst-center, der skal forbinde de mange trafikformer på stedet. Bygningen er ved at blive opført på Pier 1. Navitas Park Aarhus Maskinmester skole, Arkitektskolen og Ingeniørhøjskolen samt offentligt parkeringsanlæg med 450 parkeringspladser Byggeriet er ved at blive opført på Pier 2. Bestseller - Administration, kontorer og showrooms. Bygningen på 20.000 kvadratmeter er ved at blive opført på Pier 2. Højhus, på hjørnet af Værkmestergade og Spanien Bygningen er på 23 etager og den samlede højde over terræn er ca. 90 meter, og har et areal på 25.000 kvadratmeter samt 13.000 kvadratmeter P-anlæg. Bygningen indeholder hotel og konferencefaciliteter samt kontorlejemål. Udvidelse af Skejby sygehus,(dnu 1. fase i udvidelsen), som består af Akutcenter N1, behandlings- og sengebygninger i 4 8 etager med et samlet areal på ca.31.000 kvadratmeter.

Administration af automatiske brandalarmsanlæg Antallet af alarmoverførsler er i 2011 øget med 45, således at det samlede antal i Aarhus nu er oppe på i alt 806. Fyrværkeri Der blev givet 90 tilladelser til salg af fyrværkeri. De største salgsoplag af fyrværkeri var på de såkaldte markedspladser, der i år var placeret på Tangkrogen, Søren Frichsvej og Lystrupvej. Endvidere blev der givet 25 afbrændingstilladelser til fyrværkere og tilladelse til 2 grossistfragthåndteringssteder. Midlertidige arrangementer Set fra et beredskabslovmæssigt perspektiv, kan der heller ikke spores nogen nedgang i det århusianske kulturliv. Tilsyn og Myndighed har på linie med sidste år givet tilladelser til ca. 500 arrangementer. Af større arrangementer kan nævnes: Vi Rocker i Tangkrogen Northside Festival. Festugen. Brandsyn 1956 brandsynsobjekter er synet i år Årets lovpligtig brandsynsmål blev nået med 100 %. Brandhane Aarhus Brandvæsen har i samarbejde med AVK Galten fået udviklet en brandhane med tilbageløbssikring Det er en ventilkegle, der effektivt sikrer ledningsnettet mod forurening fra brandhanen, hvis der skulle opstå tilbagestrømning. Den nye brandhane blev færdigudviklet i oktober måned og de første brandhaner med tilbageløbssikring er i drift. Fakta om Tilsyn og Myndighed Tilsyn og Myndighed er ansvarlig for løsning af de lovbundne myndighedsopgaver som gennemførelse af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkerilovgivning m.m. Derudover løser enheden en lang række højt specialiserede opgavetyper inden for rådgivnings- og planlægningsområdet. Antal faste medarbejdere: 12,5 Antal synede brandsynsobjekter: 1956 Børge Juhl, Tilsyn og Myndighed

Kontrol- og Overvågningscentret 2011 468 overvågede ABA-anlæg 536 overvågede tyverialarmer Af Lene Østergaard Hansen 76 overvågede elevatoralarmer Kontrol- og Overvågningscentret har nu efter flere år endelig fået en fast medarbejdergruppe, der er fuld oplært. Det har været en hård tid, med mange ekstra vagter og omlægning af vagter for at få puslespillet til at gå op. Medarbejderne har været meget fleksible til at dække vagter og deltage i oplæringen af nye medarbejdere. 2011 har været et år præget af forretningsudvikling: Vi har fået overvågning af tyverialarmerne på Aarhus Kommunes skoler tilbage. Vi har udbygget samarbejdet med Rådhuset omkring overvågning og adgangskontrol. Vi har startet et samarbejde med Familie, Børn og Unge vedrørende deres telefonvagt. Som noget nyt tilbyder vi overvågning af de nye elektroniske nøglebokse til ABA /AVS anlæg. Kontrol- og Overvågningscentret har også budt på 3 udbud, uden dog at vinde nogle. De store forventninger til Tv-overvågning har skuffet, da denne udvikling har vist sig at være langsommere end forventet i Aarhus Kommune. Der forventes dog i 2012 at komme et udbud på dette område. Implementeringen af SINE har igen i år kørt planmæssigt. Ultimo 2011 er vognterminalerne inkl. Garmin og Intergates monteret i alle køretøjer, hvilket betyder, at Kontrol- og Overvågningscentret nu kan se, hvor alle køretøjer befinder sig, og kan sende koordinater ud til køretøjer, som herefter har vejvisning via Garmin. Samarbejdet med andre beredskaber omkring tilkoblingen til SINE-nettet fortsætter. For at kunne tilbyde vores kunder et godt serviceniveau, har Kontrol- og Overvågningscentret i 2011 sat fokus på driftsikkerheden. Vi har øget sikkerheden i vores systemer og arbejder for, at alle vores systemer skal være redundante, således at vi kan køre videre på alternative veje hvis noget går galt. Dette arbejde fortsætter i 2012. Vi har også udvidet vores viden og vores tekniske færdigheder til at kunne håndtere flere typer tyverialarmer, og til at kunne modtage mere komplicerede signaler.

Fakta om Kontrol- og Overvågningscentret Kontrol- og Overvågningscentret er ansvarlig for håndtering af indgående alarmer, og fungerer som koordinator for kommunens samlede brand- og redningsberedskab. Sideløbende hermed løser Kontrol- og Overvågningscentret en lang række øvrige alarmerings- og overvågningsopgaver. Kontrol- og Overvågningscentret Antal faste medarbejdere: 10

Begivenheder 2011 Aarhus Brandvæsen til Åben Havn arrangement Aarhus Brandvæsen til DHL- stafet Store Nørd besøger Beredskabscentret Stigen afprøves i Ny Munkegade

Krise- og Støtteberedskabet 2011 Stormfaldsgruppen Gruppen yder et stort stykke arbejde med vedligeholdelsestræning og arbejder på, at få et par faste medhjælpere tilknyttet gruppen. Gruppen gør meget for at udvikle sig, blandt andet med forslag til tilkøb af relevant materiel. Stormfaldsgruppen afvikler også en rigtig god vedligeholdelsestræning, hvilket ses gennem interessen fra andre frivillige. Af Thorbjørn Jørgensen Travlt, selvom indsatserne har været få og små. Indsatserne i 2011 har været få, men alligevel har 2011 været et travlt år med mange forskellige initiativer. Igen i år har aktiviteten blandt frivillige været den største siden 1988, hvor Århus Civilforsvar afviklede landstævne for redningshunde. Deltagelsen i de forskellige uddannelsesaktiviteter har været høj, især deltagelsen i de forskellige større øvelser, lige fra Beredskabsstyrelsens øvelser for nye indsatsledere, til beredskabsøvelser på Studstrupværket og på Aarhus Havn. Behandlerpladsassistentgruppen Gruppen holder et meget højt niveau, både uddannelsesmæssigt og i praksis ved samerittervagt. Det giver sig til udtryk i, at omkringliggende beredskaber meget gerne deltager i såvel uddannelse som samerittervagter. Den store opmærksomhed medfører at Behandlerassistentgruppen hele tiden bliver større. Behandlerpladsassistentgruppen havde i årets løb blandt andet ansvaret for samerittervagten ved VM i curling for damer i Esbjerg. En opgave man klarede med bravour, også selvom man undervejs, blev nødt til at sætte sig ind i WADA s dopingregler, så korrekte medikamenter kunne benyttes. Redningsgruppen Redningsgruppen har nået et niveau, hvor selv komplicerede afstivninger ikke forekommer, at være så komplicerede endda. Gruppens medlemmer er rigtig gode til at finde procedurer og simpelt materiel, som gør afstivningsopgaver lettere. Instruktørerne i gruppen har trukket et stort læs omkring afviklingen af grunduddannelsen i redning og certificering i redning. Defusingsgruppen Gruppen er meget entusiastisk og har haft opgaver, som er løst på fornemste vis, hvilket giver anledning til at lave procedurer til øget anvendelse. Øvrige grupper har af forskellige årsager været mere stillestående. Afprøvning af udstyr på Beredskabscentret

Betondækningsgrave Ønsket om, at udleje betondækningsgrave begynder at tage form. En lille artikel i Århus Onsdags rubrik Spørg Århus, afstedkom omtale på P4 Østjylland og artikler i Århus Stiftstidende samt Jyllandsposten. Dette førte til en lang række henvendelser om eventuelle lejemål. Alle henvendelserne er registreret og giver en formodning om, at udlejning af betondækningsgrave er en god idé, en idé som vi håber at få igangsat i det nye år. Fakta om Krise- og Støtteberedskabet De frivillige i Støttepunktet udgør Krise- og Støtteberedskabet, som blandt andet støtter op omkring det øvrige beredskab - fuldtidsstyrken og deltidsstyrken i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Antal frivillige: 126 Antal fastansatte: 1

Staben 2011 Stabens arbejde kan overordnet inddeles i 3 fokusområder: - Servicefunktioner - Interne tværgående projekter i Aarhus Brandvæsen - Eksterne projekter i Aarhus Kommune Af Jacob Christoffer Kjær Eksempler på Stabens funktioner: Staben ved Aarhus Brandvæsen består af 3 medarbejdere med hver sit fokusområde på henholdsvis, kommunikation, planlægning og analyse og MEA. Organisatorisk refererer Staben til Beredskabschefen og bistår i den daglige drift med support og varetagelse af opgaver. Det er blandt andet i form af planlægning, analyser, kommunikation, MEA samt oplæg til politisk behandling. Staben arbejder især med tværgående projekter, både internt i Aarhus Brandvæsen og eksternt i Teknik og Miljø og Aarhus Kommune. - Falckkontrakt - MEA - Indstillinger og notater til Rådmanden - Kommunikation - Risikobaseret dimensionering - Deltagelse i arbejdsmiljø og udvalg - Opfølgning på energiforbrug - Deltagelse i Teknik og Miljøs arbejdsgrupper Stabens arbejde beror på et tæt samarbejde med Aarhus Brandvæsens afdelinger, et samarbejde der både kan have et lokalt udgangspunkt i en enkelt afdeling og et centralt udgangspunkt gældende for hele Aarhus Brandvæsen. Kommunikation 2011 Kommunikationsområdet hos Aarhus Brandvæsen havde et omskifteligt 2011. For at udbygge samarbejdet mellem Staben og afdelingerne i Aarhus Brandvæsen er Staben, som noget nyt i 2011, repræsenteret på Beredskabscenteret én gang om ugen. Formålet er en øget tilgængelighed for alle afdelinger i Aarhus Brandvæsen og at udvikle og effektivisere samarbejdet. Der har blandt ansatte både faste, deltids og frivillige været en stor efterspørgsel for en ny linje på kommunikationsområdet. Derfor blev der i starten af året vedtaget en ny intern kommunikationspolitik med et større fokus på nærværende kommunikationen. Informationer skal være både klare, let tilgængelige og rettidige. Både når det gælder informationer fra ledelsen, men også når det gælder information på kryds og tværs i hele Aarhus Brandvæsen.

Med den nye kommunikationspolitik kom der et øget medarbejderansvar. Man skal tænke intern kommunikation i det daglige arbejde. Det vil sige; være opmærksomme på at få formidlet informationer fra eget område og afdeling videre til kommunikationsmedarbejderen, og selv være opsøgende i forhold til informationer. 2011 så også et nyt tiltag i form af et nyhedsbrev. Efter opfordring blev der taget initiativ til et mailbaseret nyhedsbrev, der opsamler ugens nyheder til alle interesserede. Der var ultimo 2011 ca. 40 tilmeldte. Der vil i 2012 blive arbejdet videre med at forbedre kommunikationen hos Aarhus Brandvæsen. Blandt andet i form af en handleplan for kommunikationsområdet, der skal belyse behovet for fokusområder inden for kommunikation hos Aarhus Brandvæsen. redskabsområdet både i indland og i det nære ud- --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- -------------------------- land. Her kan nævnes sommerens oplevelser Planlægning og Analyse 2011 med oversvømmelse i København den 2. juli, den omfattende vandforurening i København og terrorepisoden i Oslo, som nogle blandt flere enestående og ganske uventede hændelser. Af Camilla Nordal Frederiksen 2011 har været et år med store hændelser på be- Det har fået kommunen til, for det første, at se nærmere på organisering, placering og drift af kriseledelsen i Aarhus Kommune. For det andet at fastslå fokus på kommunens to ansvarsområder indenfor beredskabsplanlægning og krisestyring. Kommunen har nemlig et todelt ansvar, når en hændelse indtræffer: Løsning af hændelsen og fortsat drift af kommunens opgaver (se nedenstående figur).

Der kan således tænkes situationer, hvor det kun vil være den ene opgave, som det står i kommunens magt at løse, men ofte vil begge være i spil og som oftest havende indflydelse på flere af kommunens forvaltninger. Formålet med beredskabsplan, er at: Mindske konsekvenserne af hændelsen Normalisere situationen hurtigst muligt ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ------------------ Miljø Energi Arbejdsmiljø (MEA) 2011 Dansk Standard har igen været på besøg og set systemet efter i sømmene. Denne gang var der særligt fokus på havnen, dykkerne og de frivillige. Der var ligesom sidst lidt at arbejde med: risikovurderinger af standard dyk, styring af leverandører, APV på opgaver hos de frivillige m.m. Energi målene for 2012 er fastlagt på forhånd, da de er 4-årige, mens arbejdsmiljømålene blev fastlagt på den årlige arbejdsmiljødrøftelse i januar af arbejdsmiljøorganisationen. Af Kristina Sonniksen Gennem det seneste år er der blevet arbejdet med at reducere energiforbruget. Særligt varmeforbruget er godt på vej, mens elforbruget er en større udfordring, da vi i stigende grad anvender mere elektronik. Et af projekterne for 2012 bliver implementering af et fælles Teknik og Miljø kemikaliestyringssystem. Arbejdet med at implementere systemet startede allerede i januar måned. Det nye system skal gøre det lettere at have opdaterede sikkerhedsdatablade, finde substitutionsmuligheder, reducere antallet af kemikalier og lave fælles indkøb. Overordnede MEA mål for Aarhus Brandvæsen 2012 At reducere den samlede CO2-udledning ved Teknik og Miljø med 8 % over en 4-årig periode i forhold til udledningen i 2009. Elforbruget hos Aarhus Brandvæsen skal nedbringes med 8 % over en 4-årig periode i forhold til udledningen i 2009. Vandforbruget hos Aarhus Brandvæsen skal nedbringes med 2 % i 2012. Målt på forbrugsvand og ikke slukningsvand. Varmeforbruget (graddage korrigeret) hos Aarhus Brandvæsen skal nedbringes med 8 % over en 4-årig periode i forhold til forbruget i 2009. Handleplaner udarbejdes på baggrund af Trivselsundersøgelsen. Opfølgning af handleplaner sker i MED jævnfør plan. Sætte mindst 1 aktivitet i gang vedr. sygefravær.

Sekretariatet 2011 Af Karina Gregersen I 2010 sluttede Sekretariatets årsberetning således Fokusområderne og nøgleordene i Sekretariatet vil fortsat være service, kvalitet, og de rette kompetencer, hvorfor der vil blive sat særlig fokus på kompetenceudvikling for Sekretariatets medarbejdere. Vi holder, hvad vi lover i Sekretariatet. Derfor er der blevet arbejdet målrettet og effektivt på fokusområderne. Sekretariatet har nu et godt fundament i form af et kompetencematrix der gør, at medarbejderne kan supplere hinanden på de fleste arbejdsområder. Det er medvirkende til, at vi kan yde en god service på trods af, at en medarbejder er fraværende i kortere eller længere tid. I forbindelse med udarbejdelsen af kompetencematrixet har vi haft drøftelser omkring bl.a. uddannelse/videreuddannelse af medarbejderne i Sekretariatet. Sekretariatet har stået over for 2 tunge opgaver i 2011 og de fortsætter delvist ind i 2012. Tidligere på året blev det besluttet, at lønopgaven i Aarhus Kommune skulle udliciteres til KMD (Kommunedata) og opkrævningsfunktionen skulle overgå til Kultur og Borgerservice. Beslutninger vi desværre ikke selv har haft indflydelse på men beslutninger der får indflydelse på dagligdagen i Sekretariatet. KMD overtager lønopgaven for Aarhus Kommune Alt arbejde med ansættelser, ændringer i arbejdstid m.v. skal fremadrettet foregå digitalt til KMD via en såkaldt indberetningsportal. På denne baggrund er der i Teknik og Miljø opstartet et pilotprojekt, hvor én medarbejder fra Sekretariatet er repræsenteret. Formålet med pilotprojektet er at afprøve, om alt fungerer efter hensigten. En af de store udfordringer for HRfunktionen bliver, at der hos KMD er lagt op til en svarfrist på 5 arbejdsdage fra indberetningen. Dvs. at f.eks. et ansættelsesbrev ikke kan udfærdiges fra den ene dag til den anden. HRfunktionen skal ganske enkelt afvente, at det kommer retur fra KMD med de oplysninger, der er indtastet i indberetningsportalen, inden det kan videresendes til medarbejderen. I Teknik og Miljø er der truffet en overordnet beslutning om, at det hovedsageligt bliver HRmedarbejderne, der kommer til at benytte indberetningsportalen. I fremtiden bliver lønopgaven absolut ikke mindre men blot anderledes! I Sekretariatet vil der som ved andre opgaver - blive en medarbejder, der kommer til at supplere på dette område. Undervisning i elektronisk arbejdstidsregistrering Aarhus Kommune/Lønhuset besluttede, at indberetning af særydelser (overarbejde, ferie mv.) skal indberettes så tæt på kilden som muligt altså hos den enkelte medarbejder. Det har medført, at to medarbejdere i Sekretariatet har været på rundtur og undervist de enkelte afdelinger/medarbejdere i Aarhus Brandvæsen. Indberetningen sker elektronisk i den enkeltes arbejdstidsregistrering, hvorefter lederen godkender.

Opkrævningsfunktionen er overgået til anden magistratsafdeling Som et led i sparerunden i 2010 besluttede Byrådet, at samtlige opkrævningsfunktioner i Teknik og Miljø skulle overgå til Kultur og Borgerservice. Det betyder, at Opkrævningen primo november 2011, har overtaget opgaver omhandlende indbetalinger til Netbank og konteringer samt afstemninger af disse konti. Ligeledes overtager Opkrævningen rykkerproceduren af ubetalte fakturaer. Aarhus Brandvæsen har i den forbindelse måttet afgive økonomiske ressourcer. Det betyder, at der på sigt i Sekretariatet forventes en omrokering af nogle opgaver. Dette er der dog på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om. Sekretariatet har udover de daglige driftsopgaver i 2011 også været involveret i mange spændende og udfordrende opgaver, som f.eks.: Planlægning og gennemførelse af Trivselsmåling i samarbejde med Fællesadministrationen Planlægning af helbredsundersøgelser (finder sted 1. kvartal 2012) Kontrol af kørekort for de medarbejdere, der benytter Aarhus Brandvæsens køretøjer Revision af Aarhus Brandvæsens personalehåndbog (finder fremadrettet sted to gange årligt) Udarbejdelse af en velkomstfolder, der medsendes ansættelsesbrevet til nye medarbejdere Stort samarbejde med Bygninger og Service omkring overgang til nyt nøglebokssystem Fokus på god telefondisciplin hos Aarhus Brandvæsen Koordinering med at finde besparelser på driften (en opgave, der blev udført og indstillet af en enig afdelingsledergruppe) Forberedelse af økonomisk styring et økonomisk arbejdsredskab for afdelingslederne. HR og Sikkerhed er ikke længere en selvstændig afdeling i Sekretariatet HR er nu en funktion i Sekretariatet i lighed med andre funktioner. Det skete i forbindelse med, at en enig ledelse og afdelingsleder besluttede, at sekretæropgaven for sikkerhedsområdet skulle overgå til den MEA ansvarlige (miljø, energi og arbejdsmiljø). Begrundelsen herfor var, at arbejdsmiljøet herunder sikkerheden hos Aarhus Brandvæsen er i rød tråd med MEA og de opgaver, der er forbundet hermed. Arbejdsklimamåling/trivselsmåling Medio 2011 kunne Sekretariatet orientere MEDudvalget om, at samtlige handleplaner fra sidste Arbejdsklimamåling (nu Trivselsmåling) var gennemarbejdede og lukkede. Vi ser i Sekretariatet frem til et spændende 2012, hvor bl.a. resultatet af den netop udførte Trivselsmåling offentliggøres, og hvor vi i samarbejde skal i gang med at opstille nye og udfordrende handleplaner på baggrund af resultatet fra den nye Trivselsmåling.

Sekretariatet samlet i receptionen i Ny Munkegade Fakta om Sekretariatet Sekretariatet varetager tværgående administrative forhold for hele Aarhus Brandvæsen, herunder receptionistfunktionen som bl.a. varetager telefonbetjening, posthåndtering og munderingsområdet for uniformeret personale. Til Sekretariatet hører ligeledes økonomifunktionen, som forestår fakturabehandling, budget- og regnskabsudarbejdelse, løbende økonomistyring og ledelsesrapportering. Sekretariatet har endvidere ansvaret for administration og udvikling af personaleområdet. Opgaverne omfatter bl.a. servicering og vejledning af brandvæsenets medarbejdere og ledere inden for personalerelaterede spørgsmål. Antal faste medarbejdere: 6