DR Congos tavse skrig



Relaterede dokumenter
Uden aids-medicin ville mor være død

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Uden tag over hovedet

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. Congos forladte folk

Nyhedsjournalen. Hungersnød og vold hærger Darfur

Nyhedsjournalen. Sultkatastrofe i Niger Regnskab 2004 Ny bestyrelse. Nr. 61 okt NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND INDSAMLINGSREGNSKAB

Tvunget til et liv udenfor

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

terror Nyhedsjournalen Den tavse Overalt, hvor der er krig, er voldtægt et af våbnene. Det ødelægger mennesker

Nr. 42 juli 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK. Nyhedsjournalen. Særnummer. Foto: Sebastiao Salgado

Malaria NYHEDSJOURNALEN. den meningsløse dræber

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Når livet er at overleve

København S, 10. juni Kære menigheder

NYHEDSJOURNALEN. En ny chance for livet

Nyhedsjournalen. Flodbølgekatastrofen i Asien

Ugandas bange børn. Et virkeligt mareridt hver nat En humanitær krise har hærget det nordlige Uganda i snart 20 år. Det er børnene, der lider mest.

Nyhedsjournalen. Omsorg er den bedste medicin. for verdens gadebørn

NYHEDSJOURNALEN. Tilbage til et værdigt liv

Knuste kvinder. Det gik dine penge til De danske bidrag til Læger uden Grænser reddede mange liv i Læs hvordan dine penge blev brugt.

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

INDSATSER OG RESULTATER

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Nyhedsjournalen. Ny borgerkrig i Sudan

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND INDSAMLINGSREGNSKAB

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

En gave for livet. Læger uden Grænser i dit testamente

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov Solglimt på en grå og regnfuld onsdag

NYHEDSJOURNALEN. Det er min pligt at hjælpe. Ung dansk læge på vej til DR Congo

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Said Olfat. operatør på Pressalit

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

dødbringende søvn Ny direktør for Læger uden Grænser Den nye direktør, Michael Gylling Nielsen, kommer direkte hjem fra feltarbejde i Zimbabwe.

Darfur ladt i stikken

ÅRSBERETNING SE VORES NYE ONLINE ÅRSBERETNING PÅ MSF.DK/AARSBERETNING-2014

Det medicinske klasseskel

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND ÅRSRAPPORT 2006

Danmarks Indsamling Det nye Afrika

Lad livet gå videre når du er gået bort

Nick, Ninja og Mongoaberne!

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

Terine Dennis vil være læge. Og alle der kommer i hendes klinik vil få hjælp, uanset om de har penge eller ej.

Biologi, Et sygt samfund

Nyhedsjournalen. Når babyer koster liv

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

Fokus på barnet, som behøver en familie

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND ÅRSRAPPORT

Status og økonomisk overblik over MSF s indsats ni måneder efter flodbølgekatastrofen i Asien

Med Pigegruppen i Sydafrika

Den unævnelige. Hun kunne. - Da vores barn døde, foreslog jeg min mand, at vi skulle blive testet for HIV. Han er en af de frivillige, der arbejder

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Ansvarshavende redaktør Philip Clarke. Redaktion og tekst Brita Starcke Morten Olsen Anne Larsen Morten Seifert Mikkel Dalum Birgitte Therkelsen

Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...

JOINING HANDS FOR NEPAL

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Thomas Ernst - Skuespiller

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

LÆGER UDEN GRÆNSERS FOND ÅRSRAPPORT 2007

Mørket og de mange lys

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

Flygtningelande 2007

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Nyhedsjournalen. Nødhjælp kræver samarbejde

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept kl

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda

Det bedste i verden er håb

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Nyt fra Den Sikre Vej

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Aktiviteter i Danmark

En ordentlig behandling

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

JULIAN LÆSERAKETTEN 2019

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Aktiviteter i Danmark

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

Transkript:

Nr. 67 okt. 2006NYHEDSJOURNALEN NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK DR Congos tavse skrig Vold, sult og sygdom er de dødelige følger af krigen i DR Congo. Siden 1998 har mere end fire millioner mennesker mistet livet, mens verden har overset krisen. Foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images Danske bidrag hjalp mange nødlidende i 2005 De danske bidrag finansierede mange livreddende projekter i verdens brændpunkter i 2005. Læs hvor dine penge blev brugt.

Nyhedsjournalen nr. 67 DR CONGO 2 Flygtninge vender Omkring 150.000 mennesker flygtede, da soldater plyndrede og nedbrændte deres landsbyer i DR Congo s provins Katanga sidste år. Mange af dem gemte sig i skovene under kummerlige forhold. Nu er situationen mere rolig, og de overlevende vender udsultede og syge hjem men i landsbyerne er mange af husene kun forkullede rester, og der er ingen mad. De tynde ben kan ikke bære den store udspilede mave, så mændene fra landsbyen Mwema bærer Ngoy de 61 kilometer til Læger uden Grænsers (MSF) hospital i Mitwaba. Da personalet tager imod ham, er han så medtaget, at de ikke kan vurdere, om det er en gammel mand eller en lille dreng, de har fået mellem hænderne. Det er bare et levende, rystende skelet, dækket af skidt, men uden fedt eller tøj, der kan holde ham varm. De tror ikke, han vil overleve. Han er underernæret i meget svær grad, og hans tilstand er så alvorlig, at han hverken reagerer, da de vasker og barberer ham, eller da de giver ham en blodtransfusion og tapper hans udspilede mave for den ascitesvæske, der er det synlige bevis på, at hans krop mangler proteiner. Dagen efter kommer en udmattet, udmagret mand til hospitalet. På trods af hans tilstand, har han gået de 61 kilometer til hospitalet for at være hos sin søn. Manden er nemlig far til Ngoy, som personalet nu får at vide er 10 år. Mange børn døde af sult Ngoy flygtede sammen med sin familie

KATANGA Nyhedsjournalen nr. 67 3 hjem til intet ind i skoven, da militæret invaderede landsbyen, og brugte indbyggerne som levende skjold mod rebellernes kugler. I over et år sultede de i skoven, mens de hele tiden frygtede at blive slået ihjel eller taget til fange og de sultede. Sulten misfarvede Ngoys hår, gav ham ødemer over hele kroppen og udspilede hans mave. Børn er de første, der bukker under for sult, så selvom Ngoy var mere død end levende, da han ankom til hospitalet, klarede han sulten bedre end de fleste andre børn, der gemte sig i skoven. Cirka 150.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i provinsen Katanga. Mange flygtninge har vandret i bushen i månedsvis for at komme til en flygtningelejr. Foto: Marcus Bleasdale I de landsbyer, hvor folk har gemt sig ude i skovene under krigen, ser vi ikke ret mange underernærede børn. Vi ser mest underernærede voksne, for børnene er simpelthen døde, fortæller den danske sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Hun er medicinsk projektansvarlig og midlertidig projektkoordinator for MSF i Mitwaba i Katangaprovinsen. Nedbrændte landsbyer og ødelagte marker Militæret har nu forladt landsbyerne, og folk vender hjem i håb om at genoptage det liv, de havde inden krigen. De vender tilbage til nedbrændte landsbyer og ødelagte marker. Brøndene er ofte fyldt med lig, så de har ingen adgang til rent drikkevand, fortæller Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. For ikke at tørste, drikker landsbyboerne vand fra floden, men da vandet er fyldt med bakterier, får de ofte diarré, hvilket kan være en dødelig sygdom i DR Congo. Nu, hvor der ikke længere er kampe i området, kan MSF besøge de landsbyer, der tidligere var besat, men krigen har ødelagt vejene, så det er svært at komme ud med hjælp og forsyninger. Verden overså fire millioner døde Krigen i DR Congo har ikke fået meget opmærksomhed fra verden uden for Afrika, på trods af, at man skønner, krigen har kostet mere end fire millioner mennesker livet siden 1998. MSF været den eneste organisation i området omkring Mitwaba i Katanga, der har ydet hjælp mod sygdommene. Det er et meget overset konfliktområde. Vi slog alarm i starten af 2005, men først i 2006 er der er kommet andre nødhjælpsorganisationer til, siger Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Ingen hjælpeorganisationer uddeler endnu livsnødvendige ting som dunke, presenninger og sæbe i området. I øjeblikket forsøger vi at se, om der er andre nødhjælpsorganisationer, der vil uddele de basale ting, men det ser ikke ud til det. Derfor planlægger vi at gøre det, så befolkningen ikke er nødt til at sove under åben himmel i regntiden. Vi vil også uddele gryder og dunke, så de kan lave mad og hente vand, siger Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Klinikker i landsbyerne Ngoy sidder i sengen og smiler til personalet. Hans tilstand er nu så god, at personalet regner med, han vil overleve. For mindre end en uge siden havde jeg ikke troet, han overlevede. Men han bliver bedre og bedre, så nu tror jeg, han overlever, fortæller Ann-Sophie Iuel-Brockdorff. Når Ngoy bliver udskrevet, kan han rejse hjem til en landsby med både rent drikkevand og hospitalsklinik. MSF er nemlig både ved at etablere vandforsyning og oprette en klinik. Hvis Ngoy bliver syg igen, kan han derfor få hjælp, uden at han behøver komme hele vejen til Mitwaba. Sygeplejersken Megan Craven hjælper flygtningene i Dubie. Foto: Nicky Lewin

Nyhedsjournalen nr. 67 DR CONGO 4 Den danske sygeplejerske Merete Engell har reddet mange børn fra at dø af sult i DR Congo. Lytterne på P3 kårede hende derfor i år til "Verdens sejeste Dansker". Foto: John Bomand Et hårdt sted at arbejde... Vidner til grufulde lidelser, mens de lever en fængselsagtig tilværelse. Journalist Niels-Ole Rasmussen oplevede hvilke arbejdsvilkår Læger uden Grænsers (MSF) medarbejdere har, da han var i DR Congo for at lave en dokumentarfilm om den danske sygeplejerske Merete Engell. Konstant overvågning, vagtposter og så godt som ingen bevægelsesfrihed. Sikkerheden omkring Læger uden Grænser (MSF) i Bunia i Ituri-provinsen er massiv efter, at to medarbejdere blev kidnappet sidste år. Niels-Ole Rasmussen er TV-journalist og var i DR Congo for at lave en udsendelse til Danmarks Radio om den danske sygeplejerske Merete Engell, der arbejder for MSF. For hele filmholdet var det voldsomt at opleve de forhold, som MSF s medarbejdere hver dag er tvunget til at leve og arbejde under. Vi følte det, som om vi var i fængsel. Der var meget, meget lidt bevægelsesfrihed. Vi måtte kun være på hospitalsområdet, hvor Merete Engell arbejdede og i lejren, hvor hun boede. Når vi skulle frem og tilbage måtte vi kun køre i store firehjulstrækkere, og man skulle hele tiden være i radiokontakt med basen, fortæller Niels-Ole Rasmussen. Efter at have fulgt MSF i DR Congo har Niels-Ole Rasmussen fået stor respekt for MSF s medarbejdere, og han er dybt imponeret over, at de frivilligt vælger at rejse ud til verdens brændpunkter og leve under så barske vilkår. De vælger at underkaste sig de her forhold for en symbolsk løn. Det, synes jeg, er meget, meget imponerende, siger Niels-Ole Rasmussen. Patienter med voldsomme historier På hospitalet Bon Marche så Niels-Ole Rasmussen nogle af de patienter MSF behandler, og det gjorde et stort indtryk på ham. En familie var blevet hugget ned med macheter. Nogle af dem var døde og nogle af dem havde overlevet, men med nogle frygtelige sår, fortæller Niels- Ole Rasmussen, der også mødte nogle af de mellem 5 og 15 voldtægtsofre, der hver dag søger lægehjælp på hospitalet. Det er frygteligt at opleve den fuldkomne retsløshed, der er omkring disse kvinder og deres situation, siger Niels- Ole Rasmussen. På hospitalet kommer der også mennesker, der er blevet skudt. Jeg har set mange amerikanske film, hvor folk bliver skudt, men jeg har aldrig set skudhuller før, fortæller Niels- Ole Rasmussen. Patienternes lidelse gjorde større indtryk på ham end deres fysiske skader. Det værste er ikke blodet og den splatter, der er i det. Det værste er at se deres ansigtsudtryk. De er fuldstændigt tomme i blikket og dybt chokerede. De har oplevet rædsler, som vi slet ikke kan forholde os til, fortæller Niels-Ole Rasmussen.

KRIG Nyhedsjournalen nr. 67 5... et barsk sted at bo Guld, diamanter og andre kostbare naturressourcer er paradoksalt nok skyld i, at DR Congo i dag er et af verdens fattigste og farligste lande. Op gennem historien har forskellige nationer nemlig på skift udplyndret landet i jagt på ressourcerne. Situationen i dag er, at regeringen næsten ingen kontrol har over det enorme territorium, og især den østlige del af landet befinder sig i en tilstand af lovløshed og kaos. Krig, vold, sult og seksuelle overgreb er blot nogle af de grufulde konsekvenser. Den humanitære krise i DR Congo får næsten ingen opmærksomhed i verdens medier. En skæbne, der både i 2005 og 2004 fik landet til at ligge øverst på MSF s liste over de mest oversete konflikter i verden. MSF har arbejdet i DR Congo siden 1981. SULT 16-20 procent af børnene under fem år er fejlernærede. De får ikke nok proteiner, energi og næringsstoffer og har derfor hyppige infektioner og sygdomme. Mindst 1,3 million børn under fem år er truet af akut underernæring. 71 procent af befolkningen får for lidt at spise og er konstant truet af underernæring. Kilde: World Food Programme HIV-SMITTEDE Cirka 3,2 procent af befolkningen er smittet med HIV. Kilde: UNAIDS DØD Mere end fire millioner mennesker er døde på grund af krigen siden 1998. Kilde: IRC FLYGTNINGE Det skønnes, at cirka to millioner mennesker er drevet på flugt i DR Congo. Kilde: UNHCR BEFOLKNINGSTAL Cirka 50 millioner AREAL 54 gange større end Danmark Den Centralafrikanske Republik Sudan Cameroon Ituri-provinsen Kisangani Yahuma Bunia Gabon Angola Congo Kinshasa Isangi DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO Pinga Lubutu Kitschanga Goma Walikale Kalehe Bukavu Baraka Uganda Rwanda Burundi Tanzania Kabalo Kaleme Ankoro Nyunza Kaloko Atlanterhavet Angola MSF i Congo Katanga-provinsen Pweto Dubie Mitwaba Kilwa Zambia Lubumbashi Læger uden Grænser (MSF) arbejder hovedsaglig i den østlige del af DR Congo, hvor den humanitære krise er værst. I 2006 har MSF udsendt to danske sygeplejersker til hjælpearbejdet: I Mitwaba hjælper Ann-Sophie Iuel-Brockdorff flygtningene i den krigshærgede provins Katanga, og i Ituriprovinsen har Merete Engell haft det overordnede ansvar for kvaliteten af sygeplejen på Hospitalet Bon Marché i Bunia.

Nyhedsjournalen nr. 67 DR CONGO 6 ADVARSEL: Denne artikel rummer beskrivelser af seksuelle overgreb. Det kan være voldsom læsning og kan virke stødende. Vi mener dog sandheden skal frem om, hvad der sker i DR Congo. Vores medarbejdere, der møder de mennesker, der har været udsat for overgrebene, hører mange flere historier. Nogle af dem er endnu værre end beskrivelserne i denne artikel. Terror mod kvinder hærger DR Congo Gruppevoldtægt forpester det østlige DR Congo, hvor voldtægt indgår i de stridende parters krigsstrategi. Læger uden Grænser (MSF) hjælper ofrene og yder medicinsk hjælp mod uønskede graviditeter og hivsmitte. Fødderne løber af sig selv. Det er mørkt, hun kan ikke se noget, men hun skal væk. Væk fra dem og det, der lige er sket. En gruppe mænd overfaldt landsbyen. Dana flygtede, men de indhentede hende. De var mange og stærke, og hun kunne ikke gøre noget. Brutalt lod mændene hende gå på skift. Til sidst lod de hende slippe fri. Nu løber hun. Den ene fod foran den anden. Hendes hjerte dunker og smerterne fra underlivet skærer som en kniv gennem kroppen. Blandt nattens lyde i bushen hører hun pludselig mandestemmer. Hun har Blandt 1.099 voldtægtsofre, der søgte hjælp på voldtægtscenteret i Bunia fra januar til juni 2006 var mange blevet gruppevoldtaget af uniformerede mænd under trussel af et våben: 74 % er blevet voldtaget af mere end en person 76 % er blevet voldtaget af en mand/mænd i uniform 84 % er blevet voldtaget under trussel fra et våben Voldtægtscenteret i Bunia har eksisteret siden juni 2003 og har indtil nu hjulpet mere end 5.000 voldtægtsofre. ingen steder at gemme sig. Mændene er nogle andre, fra en anden militsgruppe, men de vil det samme, de gør det samme. Hun kæmper desperat imod, men hun er ikke stærk nok. Et kort øjeblik mærker hun grebet blive løsnet. Hun ruller væk, kommer på benene og løber igen. I ly af mørket slipper hun væk. Da solen står op, kan hun se ned af sin forslåede krop. Blod siver ned af hendes ben og fra flere åbne sår. Hun vil vaske nattens mareridt af sig og søger ned til vandet. Ved søbredden støder hun ind i en tredje militsgruppe. Denne tredje gang har hun ikke kræfter til at prøve at flygte, og hendes lyst til at leve videre forsvinder, da også de overfalder hende... Overgreb sker igen og igen Da Dana fortæller sin historie til en sygeplejerske på MSF s voldtægtscenter i Bunia, er det ikke første gang, sygeplejersken lægger øre til en historie om gruppevoldtægt. Tre ud af fire af de ofre, der kommer til centeret, er blevet gruppevoldtaget. Hver tredje af mere end fem personer. Overgrebsmændene bærer ofte våben og uniform. Den typiske historie er, at ofrene bliver overfaldet af soldater ude i bushen, mens de flygter eller gemmer sig, fortæller den danske sygeplejerske Merete Engell. Hun er netop vendt hjem fra DR Congo, hvor hun arbejdede som chefsygeplejerske på hospitalet Bon Marche i Bunia. Chefen for FN s nødhjælpsarbejde, Jan Egeland, besøgte DR Congo i begyndelsen af september i år. Han var rystet over, at næsten alle de kvinder, han snakkede med, var blevet voldtaget. Seksuelt misbrug er blevet en cancer, som er ude af kontrol i Congo. Militæ re og civile myndigheder bliver ikke stillet til ansvar, sagde Jan Egeland. MSF hjælper ofrene Da Dana kom til MSF s center efter at være blevet voldtaget af 18 forskellige mænd, havde hun ikke længere lyst til at leve. Hun ville bare dø, fortæller Merete Engell. Men sygeplejersken, der tog imod hende, holdt hende fast i livet, ved at lytte og snakke med hende. Det lykkedes sygeplejersken at bearbejde Danas umiddelbare chok og få hende i gang med et behandlingsforløb. MSF yder både fysisk og psykisk hjælp til ofrene. På voldtægtscenteret starter en sygeplejerske med at lytte til deres historie og derefter undersøger hun, hvilke fysiske skader de har på kroppen. Hospitalet behandler skaderne og alle ofre bliver desuden vaccineret mod stivkrampe og smitsom leverbetændelse og får antibiotika mod kønssygdomme. Hvis kvinderne kommer indenfor de første tre døgn efter voldtægten, kan de få medicinsk behandling mod uønsket graviditet, og hvis de kommer indenfor de første fem døgn, kan de få en behandling, der reducerer risikoen for, at de ikke udvikler hiv. I Bunia formidler MSF kontakt til den italienske organisation COOPI, der tilbyder ofrene psykologisk behandling. Dana s navn er ændret, men hendes historie er autentisk.

OVERGREB Nyhedsjournalen nr. 67 7 Bon Marché hospitalet. Foto: Ron Haviv/Vll Spencer Platt/Getty Image APPEL Vis de sultne, de syge og de voldtagne i både DR Congo og andre steder i verden, hvor sundhedssystemet er brudt sammen, at vi ikke har glemt dem. Læger uden Grænsers udsendte arbejder under barske forhold med at redde menneskers liv og give dem håb. Alle bidrag hjælper Støt vores hjælpearbejde ved at udfylde girokortet eller indbetale på giro 008-1000

Nyhedsjournalen nr. 67 UDDELING 2005 8 Det gik pengene til i 2005 Læger uden Grænser (MSF) hjalp mennesker over hele verden i 2005. Indsatsen koncentrerede sig først og fremmest om de syge og nødlidende i verdens brændpunkter. Her er korte beskrivelser fra nogle af de steder, hvor du og andre danskere gjorde det muligt for MSF at give lægehjælp og medicin til mennesker i nød. Indonesien Igennem hele 2005 koncentrerede MSF sin indsats i Aceh det område, der blev hårdest ramt af tsunamien. MSF gav psykologisk krisehjælp og uddelte medicin, hygiejne- og madlavningssæt gennem de første tre måneder efter katastrofen. Efter den første nødhjælpsfase satte MSF ind med programmer for at dække grundlæggende medicinske behov og gav psykologhjælp indtil sundhedssystemet igen fungerede. MSF bekæmpede desuden mæslingeudbrud i Indonesien. 6.585.590 kroner I Angola havde Læger uden Grænser succes med at bekæmpe et slemt udbrud af den dødelige blødningsfeber Marburg. MSF DR Congo I DR Congo arbejdede MSF med medicinsk behandling af hiv- og aidspatienter og med at bekæmpe sovesyge, der er en af de mest udbredte dødelige sygdomme i regionen. MSF behandlede også patienter for seksuelt overførte sygdomme og ofre for voldtægt og anden seksuel vold. I september 2005 udvidede MSF desuden indsatsen for at tilbyde medicinsk hjælp til internt fordrevne, der er flygtet fra volden i Katanga. MSF's katastrofeudrykningsenhed bekæmpede adskillige udbrud af både kolera, mæslinger, blodig diarré og tyfus. 4.104.423 kroner Bevilling fra Danida: 2.502.887 kroner Sierra Leone I Bo, den næststørste by i Sierra Leone, sørgede MSF for sundhedspleje til flygtninge fra Liberia. Samtidig hjalp MSF med at oprette et medicinsk henvisningscenter og fem sundhedscentre i nærheden af flygtningelejrene. MSF tilbød desuden læge- og psykologhjælp til ofre for seksuel vold og kørte et ernæringsprogram for mødre og børn. For at reducere det høje antal malariadødsfald blandt børn under fem år satte MSF ind med forebyggende aktiviteter i lokalsamfundene. 3.532.240 kroner En dag gik jeg på gaden. Jeg havde min T-shirt med MSF-logoet på, da en kvinde kom hen til mig og spontant begyndte at fortælle mig, at hun havde mistet sin mand og sine børn under tsunamien i Banda Aceh. Hendes hjem var ødelagt, så hun var kommet til byen for at bo hos sin søster. Nu havde hun åbnet en lille bod med sodavand og slik. Det var som om, hun ville fortælle mig, at livet var begyndt at gå videre for hende. Det blev jeg meget rørt over. STEEN KNUDSEN, FINANCE COORDINATOR, UDSENDT TIL INDONESIEN I 2005

DANSKE BIDRAG Nyhedsjournalen nr. 67 9 Pakistan Efter jordskælvet, der rystede Kashmir 8. oktober 2005, koncentrerede MSF sine aktiviteter i Bagh-distriktet, hvor MSF rejste et telthospitals ved siden af det ødelagte distriktshospital. Der blev desuden opsat sundhedscentre forskellige steder i distriktet i et forsøg på at kompensere for den ødelagte infrastruktur. MSF gav psykologisk bistand og uddelte telte, tæpper og bygge-materialer for at hjælpe befolkningen med at gå vinteren i møde. 2.768.155 kroner Malawi MSF øgede udleveringen af medicin til behandling af hiv/aids i det sydlige Malawi, hvilke betød at mere end 3.100 patienter var i behandling i slutningen af 2005. En stor del af midlerne kom fra "DM i indsamling", der i 2005 gik til aidsramte børn i Malawi. Programmet blev koordineret og implementeret blandt andet via et af sundhedsministeriets (MOH) hospitaler, et missionshospital, ti MOH sundhedscentre, missionærklinikker, teplantageklinikker, skoler, kirkelige ledere, grupper af prostituerede og fødselshjælpere. 2.463.872 kroner Angola I Angola behandlede MSF patienter med malaria, sovesyge, tuberkulose og hiv/aids. I slutningen af marts 2005 oplevede byen Uige et slemt udbrud af Marburg, der er en blødningsfeber med en dødelighed på 98 procent. Da der ikke findes nogen behandling af sygdommen, arbejdede MSF i stedet på at mindske udbruddet. MSF udførte smittekontrol på hospitaler og hjalp med at opspore sygdomstilfælde og smitteveje. MSF oplyste desuden om, hvordan dødsofrene skulle begraves, så de ikke smittede de levende og sørgede for forsvarlige vand- og sanitetsforhold. 2.340.386 kroner Jeg talte med et ægtepar om deres sorg over den datter, de havde mistet under jordskælvet. De fortalte, at deres naboer og bekendte havde nok i deres egne problemer. Til sidst spurgte jeg dem, om vi havde talt om det, der var vigtigt for dem. Ja jeg havde fjernet halvdelen af deres byrde! Det var første gang, efter jordskælvet for to måneder siden, at nogen havde givet sig tid til at lytte til deres historie. Cambodia I Cambodia behandlede MSF tusindvis af hiv-smittede med antiretroviral medicin. Patienterne blev behandlet side om side med patienter med andre kroniske sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk for at afstigmatisere sygdommen. I Pailin arbejdede MSF med et innovativt malariaprojekt. Projektet gør brug af et frivilligt netværk af landsby boere med henblik på at teste og behandle malaria som dødelig sygdom. 2.006.551 kroner Teknisk uheld LOUISE SVENDSEN, PSYKOLOG, UDSENDT TIL PAKISTAN I 2005 Tchad I det østlige Tchad arbejdede MSF-teams på Iriba Hospitalet og på sundhedscentrene i to flygtningelejre for at sikre kvaliteten af primær sundhedspleje for flygtninge fra Darfur. I Bongor-distriktet introducerede MSF den nye, effektive malaria-behandlingsprotokol, kombinationsbehandlingen ACT. MSF trænede også læger i at udføre grundlæggende kirurgi. MSF var konstant forberedt på udbrud af ernæringskatastrofer og mæslinge-, kolera- og meningitisepidemier. 1.977.176 kroner Den danske sygeplejerske Gry Willum Frederiksen nyder et fint øjeblik i Sierra Leone, hvor hun var udsendt til et hospitalsprojekt i den næststørste by Bo. Frida Aronsson I midten af september gik Læger uden Grænsers donorregister og internetbutik ned grundet en teknisk fejl hos vores udbyder. Begge dele fungerede igen en uge senere, men der er desværre risiko for, at vi har mistet nogle af de oplysninger, som vi havde indtastet i donorregisteret i perioden 28.8.-17.9. Kontakt os venligst på tlf. 39 77 56 00, hvis du oplever uregelmæssigheder.

Nyhedsjournalen nr. 67 UDDELING 2005 10 Jeg var ansvarlig for renovering og udbygning af Monrovia's Redemption hospital for Læger uden Grænser. Vi havde 25-30 folk ansat på byggepladsen, hovedsagligt fra lokalområdet ved hospitalet. Det gjorde et stort indtryk at komme til at kende dem og forstå, hvordan muligheden for at tjene penge hjalp dem, deres familier og venner i dagligdagen. Samtidig oplevede jeg, at mange af dem var meget stolte over at arbejde på hospitalsprojektet, som var velkendt i lokalområdet. JØRGEN ERIKSEN, BYGNINGSKONSTRUKTØR, UDSENDT TIL LIBERIA I 2005 Den danske læge Alaa El-Hussuna havde held med en hudtransplantation på en dreng i Tchad, der var blevet ramt af en mine Foto: Osher Faisel Vi holdt en slags fest i en flygtningelejr for at introducere MSF og vores arbejde. Børnene fik papir og kuglepenne til at tegne med. Det eneste de tegnede, var pistoler, blod og flyvemaskiner som bombede mennesker. Det var den erindring, de havde med sig. Det drejede sig kun om krig. ALAA EL-HUSSUNA, LÆGE, UDSENDT TIL TCHAD I 2005 Sudan (inkl. Darfur og Sydsudan) MSF støttede børneklinikker, apoteker og hospitaler i byer og flygtningelejre i Sudan, og gennemførte alene i Darfurprovinsen mere end 300.000 konsultationer. MSF-holdet stod desuden bag en vaccinationskampagne mod mæslinger, der nåede 28.000 børn. I Red Sea State renoverede MSF stueetagen på Tagadom-hospitalet. 1. 881. 604 kroner Guinea I samarbejde med sundhedsministeriet trænede MSF s personale læger og sundhedsarbejdere i at behandle tuberkulose. MSF forbedrede desuden sporing og behandling af sygdomstilfælde og sørgede for adgang til medicin og laboratorie-faciliteter. I det kommunale medicinske center i Conakry og på Guéckedous hospital tilbød MSF fuld hiv/aids-behandling. Fra august 2005 modtog cirka 300 hivsmittede patienter medicin. MSF bekæmpede desuden et udbrud af kolera med medicinsk og logistisk hjælp. 1.360.671 kroner Elfenbenskysten MSF har fra 2003 arbejdet på Manhospitalet og i et terapeutisk ernæringscenter for underernærede børn. I 2005 udførte man 1.700 operationer og 64.000 medicinske konsultationer og hjælp blandt andet fistelramte kvinder. Flere end 2.000 alvorligt underernærede børn har fået behandling i ernæringscenteret. Fra oktober 2005 arbejdede MSF også på hospitalet i Bangolo, og hver uge tog mobile klinikker ud til de omkringliggende landsbyer for at tilbyde primær sundhedspleje. MSF udførte 73.000 medicinske konsultationer i 2005. 1.258.159 kroner Blandt de fordrevne i Darfur, hjalp den danske læge, Vibeke Brix Christensen, en lille pige med lungebetændelse. MSF Liberia I hovedstaden Monrovia arbejdede MSF på fem klinikker, to hospitaler og tre lejre for internt fordrevne. MSF tilbød også medicinsk behandling af ofrene for seksuel vold og hjælp til kolerabehandling i Monrovia. I Zwedru støttede MSF et hospital og en klinik. 1.512.370 kroner Bevilling fra Danida: 1.096.086 kroner

DANSKE BIDRAG Derudover gik de danske bidrag til Haiti: 1.145.355 kroner Burundi: 1.195.404 kroner Mauretanien: 1.074.764 kroner Rwanda: 984.718 kroner Sundhedshjælp til asylansøgere i Belgien: 977.042 kroner Niger: 924.446 kroner Rusland: 845.785 kroner Kenya: 814.960 kroner Sundhedshjælp til illegale indvandrere i Italien: 634.273 kroner Armenien: 628.007 kroner Indien: 519.721 kroner Peru: 448.650 kroner Brasilien: 413.250 kroner Colombia: 391.305 kroner Thailand: 345.386 kroner Sydafrika: 226.683 kroner Kina: 225.775 kroner Somalia: 217 461 kroner Malaysia: 197.397 kroner Sundhedshjælp til asylansøgere i Sverige: 172.395 kroner Etiopien: 167.688 kroner Nicaracua: 152.621 kroner Mali: 70.000 kroner Serbien: 67.070 kroner Afghanistan: 19.472 kroner Irak: 8.140 kroner Philipinerne: 114 kroner Regnskab Revideret regnskab for 2005 for Læger uden Grænser i Danmark blev godkendt den 30. juni 2006, og her følger et sammendrag af de vigtigste tal. På www.msf.dk kan regnskabet findes i sin fulde længde. Indtægter DKK Private midler 65.878.511 Støtte fra Danida 1) 18.862.853 Bidrag fra MSF-Belgien - Andre 223.099 Renteindtægter 236.512 Indtægter i alt 85.200.975 Udgifter Midler brugt i felten i 2005 2) 54.472.232 Indsatsforberedelse 3) 3.389.187 Bidrag til internationalt kontor 220.523 Internationale udgifter 57.861.419 Personale 4.174.572 Administration 4) 1.969.023 Nyhedsjournalen nr. 67 11 Husleje 545.020 Informationsarbejde 2.349.024 Indsamlingskampagner 2.043.286 Konsulenthonorarer 5) 1.321.290 Rejseomkostninger 296.578 Afskrivning på inventar m.v. 131.935 Omkostninger i Danmark 12.830.728 Ændringer i hensættelser 6) 14.508.828 1) Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet og Finans- og Biblioteksstyrelsen er fratrukket returnerede ubrugte midler fra DANIDA. 2) Tidligere hensættelser uddelt i 2005 samt uddelinger i 2005 plus bidrag til DNDi (Drugs for Neglected Diseases Initiative) 3) Udgøres af 'Udsendelse af danske frivillige og bidrag til projektstyring' samt direkte omkostninger ifbm. udsendelse af frivillige til felten. 4) Administrationsomkostninger er fratrukket udgifter til DNDi 5) Beløbet dækker honorarer til it-support, donorbase-support og analyser 6) Hensættelser udgør kr. 35.715.346 pr. 31-12-2005, heraf udgør private midler kr. 6.903.213

Nyhedsjournalen nr. 67 12 NY BESTYRELSE Formand genvalgt Læger uden Grænser (MSF) holdt generalforsamling fra den 15.-17. september, hvor speciallæge Søren Brix Christensen blev genvalgt som formand. Flere af kriserne i verdens brændpunkter blev diskuteret på generalforsamlingen. Størst opmærksomhed fik den højspændte situation i Darfur i Sudan, hvor MSF s hjælpearbejde trues af stigende sikkerhedsproblemer, og hvor stadigt større dele af befolkningen står uden beskyttelse og nødhjælp. Red liv med din gave Sine Vilstrup Generalforsamlingen valgte ny bestyrelse. Fra venstre er det: Charlotte Matthews, sygeplejerske, permanent medlem, Søren Brix Christensen, læge, formand, Vibeke Brix Christensen, læge, Niels Hahn, MSc i politisk økonomi, Zitta Barrella Harboe, læge, suppleant, Steen Knudsen, civiløkonom, suppleant, Torben Bruhn, læge, Alexandra Kruse, læge, suppleant, Mauro Lucardi, arkitekt, William Bourgeois, internationalt medlem, Bestyrelsesarbejdet i MSF er ulønnet og ingen af bestyrelsens medlemmer har lønnede tillidshverv i MSF-Danmark. Foto: Claus Kunckel Halskæde designet specielt til Læger uden Grænser af smykkefirmaet Pilgrim. Bestil via hjemmesiden eller på telefon 39 77 56 00. Bestillingsnr. 248 331 Pris pr. stk.: DKK 257,00 Moms og forsendelse udgør 57,80 kr. De resterende 191,20 kr. går ubeskåret til Læger uden Grænser. Smykket præsenteres gratis af topmodellen Louise P. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Marie Oxenbøll, Sygeplejerske, Cambodia/Poipet 2 Ann-Sophie Iuel-Brockdorff, Sygeplejerske, DRC/Katanga 3 Eva Capa Corrales, Feltkoordinator, Etiopien/Fogera 4 Tomas Østergaard Jensen, Læge, Etiopien/Fogera 5 Kamille Liv Frederiksen, Administrator, Etiopien/Gambela 6 Christian Fabiansen, Læge, Etiopien/Gambella 7 Anita Arslan, Sygeplejerske, Ethiopien/Ithang 8 Jo Gudman Rasmussen, Administrator, Haiti/Cité du Soleil 9 Marie Kristine Keiding, Sygeplejerske, Liberia/Monrovia 10 Mohammed Eltom M. Hamid, Medicinsk koordinator, Libyen/Tripoli 11 Lars Ole Rømer, Logistiker, Pakistan/Peshawar 12 Anne Mette Klingenberg Nielsen, Sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 13 Anders Neergaard Jacobsen, Logistiker, Sudan Syd/Pibor 14 Mette Buchardt Lindegaard, Administrator, Sudan Syd/Pibor 15 Søren Spliid, Administrativ Koordinator, Sudan Syd/Juba 16 Marie Villumsen, Administrativ Koordinator, Sudan Nord/Khartoum 17 Sermed Al-Kufaishi, Logistiker, Sudan Nord/Port Sudan 18 Rasmus Bjerngaard, Logistiker, Uganda/Gulu 19 Tine Meyer Thomsen, Psykolog, Uganda/Gulu 20 Ulla Collins, Bioanalytiker, Zambia/Kapiri/Nchelenge 21 Julie Kock Nielsen, Sygeplejerske, Zambia/Kapiri 22 Marie Louise Jakobsen, Feltkoordinator, Zimbabwe/Murambinda 23 Michael Nielsen, Missionschef, Zimbabwe/Bulawyo 8 12 9 10 1617 13 5 3 14 64 15 7 2 18 19 2021 2223 11 1 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Brita Starcke, Mikkel Dalum, Anne Larsen, Morten Seifert, Eline Holm Paulsen. Redaktionen afsluttet den 10. oktober 2006, Oplag 33.000 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07 Fotos øverst side 3: Juan Carlos Tomasi, Andrea Pontiroli/MSF. Fotos øverst side 5: Ron Haviv/VII, Francesco Zizola, Nicky Lewin. Fotos øverst side 7: Fiona lloyd-davies, Jodi Bieber. Fotos øverst side 9: Ake Ericson, Anne Yzebe, Mickael Therer.