Kunstens overlevelse i en digital virkelighed er et FÆLLESANLIGGENDE.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 BILAG 9 Ivan Pedersens løsningsforslag Kunstens overlevelse i en digital virkelighed er et FÆLLESANLIGGENDE. Fair betaling til indholdsleverandørerne. Her er forslaget til en betalingsordning for kulturforbruget på internettet, der: 1)Skaber et økonomisk grundlag for skabere udøvere og producenter af indhold. 2) Som imødekommer hensynet til privatlivets fred og brevhemmeligheden 3)Som kun omfatter rettighedsbeskyttet indhold, men lader frit indhold flyde frit. 4)Som afregnes præcist til de faktisk anvendte via kontrollerede mikrobetalinger. 5)Som derved sikrer at KUN det anvendte indhold modtager betaling og ikke andet. 6)Som sikrer at kun den, der anvender beskyttet indhold faktureres OG 7) Som sikrer, at den der kun anvender frit indhold eller intet IKKE faktureres. Ligesom det, at betale for sit vandforbrug efter mængde, ikke automat- udløser en efterforskning af, hvad borgeren bruger vandet til, så kan det lade sig gøre nu at betale for sit medieforbrug on line som en forbrugsrelateret sum over sin tlf. regning, uden at frygte overvågning eller urimelig prisdannelse. Mange politikere har sagt, at den bevidsthedsberigelse, identitetsskabelse og fordybelse, som den bedste kunst tilbyder de, der nyder den, er af vital betydning for samfundet, og et væsentligt borger gode. Jeg tillader mig derudaf at udlede, at kunstens rolle i samfundet er et fællesanlig - gende, og at kunstnernes overlevelse ikke udelukkende kan være kunstnernes eget problem? 110

34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 Jeg mener i al fairness, at arbejdet med at finde de modeller, eller DEN model, der skal sikre producenterne, kunstnerne OG samfundet en konstant, bæredygtig leverance af professionelt udført kunst viden og underholdning, - som jo også er HENSIGTEN med ophavsretsloven - derfor også er et fællesanliggende. Jeg tillader mig derfor i samme åndedrag at bede om, at det ansvar for nye net- tjenester og forretningsmodeller, som indholdsleverandørerne fra alle sider er blevet opfordret til at udvikle - og som vi nu m.h.t. musikken HAR leveret får en parallel. Omstillingsparathed bør også kunne forlanges hos udnytterne/ formidlerne af indholdet, hvis egen forretningsmodel er helt baseret på lovlig såvel som ulovlig formidling af dette indhold, og hvor bundlinjerne svulmer. Den herunder skitserede løsningsmodel til digital handel med rettigheds- beskyttet indhold fordrer medansvar fra alle aktører i værdikæden fra den nødvendige skaber til forbrugeren. Kunstens overlevelse er et fællesanliggende. Kort fortalt skal teleselskaberne, - som en pligt indeholdt i deres tilladelse til at drive televirksomhed fakturere det FAKTISKE forbrug af rettigheds- beskyttet indhold til deres kunder. Alt frit indhold skal IKKE faktureres. Forbruget registrerer maskinelt trafikken af mærket digitalt indhold, i en proces, som ikke viser selskabet HVAD der streames, men kun hvilke produkt- koder, og hvor mange gange, de streames. Teleselskaberne afregner beløbene, koderne og streammængde oplysninger til forvaltnings- selskaberne, uden at vide hvilket indhold, kunderne har konsumeret. 111

66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 Forvaltningerne fordeler de indkasserede beløb til de fra koderne identi - ficerede værker og rettighedshavere efter titler og efter mængden af for- bruget, men uden at kende forbrugeren. Præcist til de faktisk forbrugte Herunder foreslås en model, der, som nævnt i indledningen: 1) Sikrer indholdsleverandører fair betaling for forbrug af deres Frembringelser 2) sikrer forbrugeren imod net overvågning af sine forbrugsvaner. (en overvågning, som Google jo systematisk udnytter som business) 3) Sikrer præcis afregning af de faktisk forbrugte. 4) sikrer borgeren imod betaling af IKKE forbrugt - og gratis indhold 5) Afslutter alt pirateri. (bortset fra indbrud på naboens net acces) SIKRER DEN ABSOLUT LAVEST OPNÅELIGE PRIS FOR BORGEREN The machine created a problem, the answer to the problem is in the machine! BAGGRUND. Med en kuldsejlet ACTA traktat vedtagelse nu sendt til udtalelse i den Europæiske højesteret, og en dom i Belgien imod internettjenesternes ansvar for tjenesternes indhold - som det seneste resultat af politikernes tøven overfor rasende borgeres angst for regulering af deres adfærd på nettet in mente, er det efterhånden påtrængende nødvendigt at adressere en tilsyneladende kompliceret og helt ureguleret - digital virkelighed på en simpel og effektiv måde. 112

98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 Der vil være en række problemstillinger som det nedenstående forslag ikke løser, men de kendte problemer med det omfattende ulovlige brug af beskyttet indhold af kunst viden og underholdning vil blive løst. Efter mange års tumult og anarki på internettet begynder der nu, så småt at tegne sig et tydeligere billede af forskellige digitale forretningsmodeller for handel med tjenester der giver adgang til rettighedsbeskyttet indhold. I dette papir er indhold hovedsageligt forstået som musikindhold. Musikbranchen og rettighedshavernes forskellige forvaltningsselskaber indgår aftaler med mange af de store udbydere af musik, Spotify, itunes og måske snart Google s YouTube med en dansk aftale. Her løser musikbranchen den hjemmeopgave, som politikerne længe har set som den rigtige løsning på problemet med ulovlighederne, men Den første grund til at den her skitserede betalingsmodel for indhold er vigtig er, at de mange, mange lækre og lovlige musiktjenester på nettet, der så småt begynder at sende lidt økonomi tilbage til indholdsleverandørerne, i modsætning til forventet IKKE viser en væsentlig opbremsning af ulovlighederne på nettet. De ulovlige sites ligner de lovlige, og borgeren aner ikke at han gør noget forkert. Hvis brevmodellen også endeligt falder får vi ikke en gang lov til at fortælle borgeren at den er gal. Han kan fortsætte trafikken i sin uvidenhed. Den anden grund til at løsningen er påkrævet er, at de stærke blandt de truede parter, producenterne, internationale pladeselskaber og forlag bruger deres styrke overfor den svage part: skabere og udøvere, til at kompensere for tabene ved den omfattende ændrede bruger- adfærd med gratisbrug af begge parters fælles produkter Fordeling af den opnåede økonomi i denne nye digitale virkelighed indopererer nemlig efterhånden de præcist samme delingsforhold, som vi har kendt fra den analoge fortid, hvor de store musikselskabers nøgle til 113

131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 markedet gav dem broderparten af omsætningen. Branchens mastodonter har - nu også på det digitale marked demonstreret, at historisk hævdvunden kontrol over pengestrømmene, markedsindflydelse og økonomisk tyngde, igen bliver udslagsgivende for fordelingen mellem skabere og udøvere OG formidlerne af kunstprodukterne. Skabere og udøvere trykkes længere og længere ned i værdikæden, og f.eks, modtager komponisten mindre for sit værk i en I tunes overførsel, end den bank, der håndterer betalingstransaktionen. Et nyt markedsområdes mulighed for en rimeligere fordeling af den opnåede økonomi mellem alle implicerede i produktet indeholdende også en fair betaling af indholds skabere og udøvere SAMT behørigt hensyn til kulturel diversitet eksisterer ind til videre kun i politikernes skåltaler, og finder ikke rigtigt rum i nogen industriel indholdsformidlers livsanskuelse om det er et pladeselskab, et forlag, en ISP som Google eller andre formidlere. Som komponister bliver vi derfor nødt til at understrege, at vi med ophavs - retsloven i hånd insisterer på, altid at blive medregnet som en uafviselig part i nettets nye forretningsmodeller, fuldstændigt som det har været lovens hensigt. Fordelingen bør på fair vis demonstrere udspringets og udøvelsens væsentlighed og nødvendighed for den opnåede samlede økonomi. Uden musikkens skabere og udøvere har pladeselskaberne og musik- udbyderne ingen produkter at sælge, ligesom teleselskaberne har meget mindre gods at transportere/tilbyde gennem linjerne. EN NY VEJ FREMAD Vi ønsker en diskussion med alle involverede om implementering af en nyordning af internethandel med rettighedsbeskyttet indhold. 114

164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 Vi skal forsøge at finde en løsning, hvor det f.eks. på musik- området ikke er producenterne, internet formidlerne, eller musiktjenesterne på internettet, der skal forhandle minimumsbetaling med os skabere og udøvere. Hvor disse magtfulde spillere ikke derefter skal indkassere samlet betaling hos brugerne og videreafregne den til udøvere og indholds skabere. Vel at mærke, til den tarif, som de har fået indholdsleverandørerne banket ned på, mens formid - lerne selv akkumulerer uhæmmet. HVAD ØNSKER KUNSTNERNE: 1 En ordning for net salg af musik, der reelt kan erstatte den økonomi, der var til stede og var opnåelig i den analoge verden. En ordning som rettelig udtrykker musikkens egentlige værdi, fordi den er afledt af omsætningen med musik. 2 Nemlig via en plads i værdikæden, i den økonomi, som musiktrafikken faktisk generer, til opfyldelse af politikernes tale om fair remuneration 3 At få det omfattende pirateri konverteret til legalt brug, så ingen legitime brugere betaler for andres ubetalte forbrug, men at alle deltager og gør betalingen ekstrem LAV pr. transaktion for den enkelte konsument. 4 Et værdigt møde mellem kunstner og konsument, og et bæredygtigt møde mellem kunst og marked.. 5 Således en helt ny ordning på et helt nyt marked, der fremtidssikret kan honorere kunstneren for sit engagement, sit talent og sit output, NÅR det anvendes. HVAD ØNSKER FORBRUGEREN/SAMFUNDET 1 ADGANG, uproblematisk net adgang, til alt hvad man kunne drømme om af kunst viden og underholdning. 2 Sikkerhed for at forbruget ER lovligt, og at al deling med venner, videre distribution, kopiering og andre lovlige former for anvendelse er omfattet af ordningen og legal. 3 At betalingen opleves rimelig, og føles nærmest umærkelig. 115

196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 4 At den faktisk anvendte musik afregnes præcist til de egentligt involverede og udvalgte kunstnere og ikke til uvedkommende mellemmænd og uigennemskuelige klumpsums fordelinger til kunstnere forbrugeren ikke har anvendt. 5 At man ikke skal opleve sine forbrugsvaner overvåget via nettet. HVAD ØNSKER POLITIKERNE 1 Ubegrænset og lovlig adgang for borgerne til kunst viden og underholdning Respekt for individets privatliv og brevhemmelighed og at undgå overgreb på andre borgerrettigheder. 2 At betalingen afspejler det egentlige forbrug, og at ingen borger, der IKKE forbruger beskyttet indhold, alligevel tvinges til medbetaling. 3 At der ikke prisdannes ukontrolleret eller urealistisk. 4 At ordningen er gennemskuelig og pengestrømmene og fordelinger transparente 5 At alle ordningens parter og forbrugerne er hørt. 6 At kun rettighedsbeskyttet materiale er omfattet, men alt frit indhold fortsat kan anvendes uhæmmet af alle. HVEM HAR GAVN AF ORDNINGEN Borgerne i samfundet. Dette vil også fjerne ethvert behov for kompensation for lovlig kopiering og kopiering fra skyen (såkaldt blankmedievederlag) Kunsten og kunstnerne (også alle de unge kunstnere, der endnu ikke har spekuleret på værdien af deres produktion) sikres imod tab af deres primære tidlige produktion og en fair betaling. Producenterne, hvis investeringer nu er sikret udbytte Politikerne, som har sikret kunstens udbredelse, og bæredygtig overlevelse. HVEM VIL FØLE SIG GENERET AF ORDNINGEN Teleselskaberne, der skal tvinges til at fakturere deres kunder for medieforbrug ISP erne som f.eks. Google, der nu bliver de, der er nødt til at ændre deres forretningsmodeller. Google kan f,eks. ikke længere kan handle med viden 116

229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 om brugernes adfærd. Brugernes adfærd på musikområdet vil ikke være kendt De eksisterende lovlige musiksites som Spotify, bliver også er nødt til at ændre sin forretningsmodel, til abonnenter der nu betaler for samling og systematiseret brug af repertoire, added value i form af information, fællesskaber, services, nyheder etc etc. Brugerens forbrug ER jo betalt, og præcist - i modsætning til upræcise klumpsummer som abonnementsbetaling jo er. HVILKE KRAV FORUDSÆTTES FOR EN GENNEMFØRELSE Efter devisen: The machine created a problem, the answer is in the machine foreslår vi en løsning, der forudsætter at maskinerne får de data, de skal bruge. Krav til rettighedshaversiden: Den igangsatte Global Repertoire Database GRD, skal fungere. (læs henvisning) Rettighedshavere, der ønsker beskyttelse MÅ digitalt kunne genkende sine egne værker, via kodning af værker, watermarking og fingerprints. Beskyttede værker skal uproblematisk kunne genkendes og adskilles fra ikke beskyttede eller public domain værker, der jo er gratis og derfor ikke skal faktureres. Krav til formidlersiden: Teleselskaberne skal konsessions- forpligtes til at fakturere borgernes forbrug af rettighedsbeskyttet kunst viden og underholdning, samt videreafregne det indkasserede provenu til rettighedshaverne. Krav til politikerne: Skal samle alle interessenter i gensidig erkendelse af, at kunstens overlevelse og skaberes, udøveres og producenters aflønning er en samfundssag, at alle - også de, der tidligere ikke var direkte involverede, 117

261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 men som tjener penge på kunstens transport eller formidling til forbrugeren har et medansvar for en fremadrettet bæredygtig løsning. De eksisterende formidlingsvirksomheder skal overbevises om, at det nu er DEM, der skal udvikle nye forretningsmodeller, for at overleve. HVORDAN PÅVIRKER DETTE SÅ PARTERNES SITUATION I PRAKSIS? FØRST HOS FORBRUGERNE: Her ved forbrugeren NU - at ALT forbrug endeligt er lovligt og betalt for. Man ved at man via sin telefonregning faktureres for sit FAKTISKE forbrug af rettighedsbeskyttet indhold, til den lavest mulige pris. Man ved, at da nu også pirater er med til at betale for DERES forbrug, så bliver alle brugere lovlige og betalingen for den enkelte uhørt lav. Man ved, at registreringen hos teleselskaberne kun omfatter mængde og koder - IKKE titler eller arten af indholdet. Altså ingen overvågning af vaner. Man ved, at de kunstnere/rettighedshavere man FAKTISK har valgt at forbruge, er præcis de, der modtager din indbetaling i pulje med betaling fra andre, der har brugt de samme værker. Man ved at en lagring til harddisc eller mp3 spiller, en deling med venner eller al anden aktivitet med indhold er clearet og lovlig. Man ved, at hvis man udelukkende lader sig underholde af sine gamle vinyler på stereoen og ellers går i teatret for resten af sine penge, så skal man ikke betale noget som helst ekstra på sin teleregning. SÅ HOS TELESELSKABERNE: Her er man tvunget af lovgivning til at fakturere og videreafregne forbruget af beskyttet indhold. Man ved at denne administrative indsats bliver betalt af rettighedshaverne. Alt rettighedsbeskyttet indhold er digitalt mærket og genkendeligt via kodning. Det gælder alle former for indhold, fra pornofilm over musik til litteratur og videnskabelige afhandlinger, som ophavsmanden ønsker betaling for. 118

294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 Den enkelte abonnents forbrugsmængde med tilhørende værkskoder registreres af teleselskabernes computere. Det ubeskyttede indhold har ingen kodning og registreres ikke. Teleselskabet kender ikke det produkt, som koderne dækker over de kender kun koderne - forbrugeren tarifferne - og størrelsen af abonnentens forbrug. HOS FORVALTNINGSELSKABERNE Her er man tvunget til at respektere et tariferingsniveau, som sættes i samarbejde/forhandling mellem brugerorganisationer og rettigheds - havere overvåget af et ophavsretslicensnævn. Hos forvaltningsselskabet kender man alle koder og de dertil knyttede værker - samt disse værkers fordeling mellem de enkelte involverede ophavsmænd, som man har pligt til at vederlægge hurtigt, transparent og korrekt. Forvaltningerne kender ikke forbrugeren af de enkelte værker, kun det samlede forbrug afregnet fra teleselskaberne og opgjort med tilhørende koder. Forvaltningerne har oplysningerne om de rette rettighedshavere til værkerne bag de oplyste koder og det samlede forbrug hos teleselskabets kunder Det indkasserede beløb kan derfor sendes til rette modtagere. OG I SAMFUNDET: Sikkerhed for at de anvendte kunstnere får præcis- fair betaling Sikkerhed for at ingen, der ikke anvendes modtager betaling Alle problemer med lovlige og ulovlige kopier er borte fra agendaen ligesom blankmedie kompensation, biblioteksbetaling for digitale udlån, ja, enhver transport on line eller via sattelit af genkendeligt rettighedsbeskyttet digitalt indhold er omfattet af løsningen. 119