Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført. Højres oprettelse Sammenslutningen af Højrefolk blev dannet i 1849. Det var samme år, Danmarks Grundlov blev skrevet. Folkene bestod hovedsageligt af godsejere og embedsmænd, der støttede kongen. Højrefolkene fik indført Landstinget i Grundloven for at svække Folketinget. I Landstinget var det kun de rigeste borgere, der måtte stemme. Helstatspolitik mod Ejderpolitik Højre var tilhænger af den danske Helstat. Partiet ønskede altså at bevare de nordtyske områder Slesvig, Holsten og Lauenborg i løs tilknytning til Danmark. Men De Nationalliberale trumfede deres "Danmark til Ejderen"-politik igennem. Den gik ud på at udskille Holsten og Lauenborg fra Danmark, mens Slesvig skulle inddrages i det danske rige. Denne politik førte til, at Danmark tabte de nordtyske områder ved krigen i 1864. Konkurrence fra Venstre I 1870 blev partiet Det Forenede Venstre samlet, og Højre blev derefter et parti, der samlede de brede konservative grupper i samfundet. Fælles var troen på Gud, Konge og Fædreland. I regeringen fra 1849-1901 Højre sad solidt på regeringsmagten indtil systemskiftet i 1901. Højremanden J.B.S. Estrup var konseilspræsident fra 1875-1894 under forfatningskampen. Fra 1885-94 regerede Estrup via provisoriske love, fordi Venstre havde flertal i Folketinget. Han satte både Folketinget og Landstinget udenfor indflydelse. Konservatisme Medlemmerne i Højre var konservative. De havde det materielt set godt og mente, at samfundet var godt, som det var. De var derfor imod almindelig valgret og holdt fast på, at den skulle være indskrænket, ligesom det var tilfældet med Landtingsvalgene. Højre mente, at ændringer i samfundet skulle ske gradvist. Dermed blev samfundet ikke revet i stykker. Højre var således imod det liberale parti Venstre og det socialistiske Socialdemokrati, der ville ændre Danmark hurtigt. Det nationale fællesskab omkring "Gud, Konge og Fædreland" stod også Højre nært. De lagde vægt på samfundets helhed og ikke kun på det enkelte menneske, som liberalisterne lagde vægt på. Af Janus Benn Sørensen Opdateret 16. oktober 2013 J.B.S. Estrup var Højres mest fremtrædende politiker. Han var konseilpræsident fra 1875-1894. Det Kongelige Bibliotek, Portrætsamlingen. faktaboks Fakta 1849: Højre dannes. 1875-1894: J.B.S. Estrup var statsminister. 1885-1894: Estrup regerede uden om Rigsdagen. 1901: Systemskiftet. 1915: Højre blev til Det Konservative Folkeparti. vidste Side 1 af 5
Ordforklaring borgere - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. Vidste du, at... i 1915 skiftede Højre navn til Det Konservative Folkeparti? konservativ - Konservativ kan betyde flere ting: 1. Som ønsker at bevare det bestående. 2. Som har at gøre med et borgerligt politisk parti. regeringsmagten - Regeringsmagt kan betyde flere ting: 1. Det eller de partier, som har flertallet i Folketinget, har regeringsmagten. Det betyder, at statsministeren og de øvrige ministre kommer fra de partier. 2. Når man udøver politisk magt over nogen eller noget. parlamentarismen - Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering ikke må have et flertal i parlamentet imod sig, og hvor regeringschefen i så fald kan opløse parlamentet og udskrive nyvalg til dette. Grundlov - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. Landstinget - Et landsting kan betyde flere ting: 1. I ældre tid var landstinget domstol og lovgivende forsamling for de enkelte landsdele i Danmark og Sverige. I Norge kaldtes de tilsvarende ting lagting. 2. Ordet kan også betyde den danske rigsdags andetkammer, der fungerede fra 1849-1953. 3. Parlamentet i Grønland kaldes også Landstinget. Folketinget - Parlamentet i Danmark, dvs. Danmarks øverste politikere, der laver landets love, og hvis medlemmer er valgt af danskerne. Helstat - Betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki omfattende kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, men ikke de nordatlantiske bilande eller tropekolonierne. Slesvig - Side 2 af 5
Før 1920 dækkede Slesvig området mellem Kongeåen i Jylland og floden Ejderen i Nordtyskland. I dag er det sammen med Holsten en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Holsten - Et hertugdømme, der lå mellem floden Elben i syd og floden Ejderen i nord. I dag er Holsten sammen med Slesvig en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Lauenborg - Side 3 af 5
Lauenborg eller Lauenburg ligger mellem Lübeck og Elben i Nordvesttyskland. Lauenburg var et hertugdømme, som fra 1815 til 1864 var en del af det danske monarki. Lauenburg var neutral under Treårskrigen 1848-1850. De Nationalliberale - Dansk parti, der ønskede en fri forfatning med individuel frihed til folket. Samtidig mente de også, det nationale, det danske, var vigtigt. De arbejdede derfor på at få Slesvig, som, de mente, var dansk territorium, til at blive en del af den danske nationalstat. Venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1870. Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i 1901-09, hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. Fædreland - Et fædreland er det land, som man er født og opvokset i. konseilspræsident - Statsministerens titel fra 1866-1915. forfatningskampen - En lang række politiske kampe mellem Venstre og Højre om regeringsmagten og den lovgivende magt. Fandt sted i perioden fra 1875-1901. provisoriske - Som kun skal gælde i en begrænset periode, fordi det lige nu er nødvendigt eller passende. valgret - Valgret betyder flere ting: 1. Stemmeret, dvs. retten til at afgive sin stemme ved et valg. I dag har borgere over 18 år valgret i Danmark. 2. Retten til at lade sig opstille til et valg. liberale - Side 4 af 5
Liberal kan betyde to ting: 1. At være frisindet. 2. Som er tilhænger af, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, hvilket er statens opgave at respektere og beskytte. socialistiske - En politisk ideologi, som bygger på fælles eller statslig ejendomsret til produktionsmidlerne, fælles styring af produktionen samt at man yder efter evne og modtager efter sin ydelse. statsminister - En leder af en regering. Rigsdagen - Danmarks parlament fra 1849-1953. Rigsdagen bestod af to kamre, Landstinget og Folketinget. De to kamre blev valgt på forskellig måde, men var i øvrigt ligestillede i det almindelige arbejde med at lave love. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5