Praksisdag Syd avis 2014 for almen praksis i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Praksisdag Syd 2. maj 2014 KEU syd
Stor opbakning til Praksisdag Syd Frygten for, at det forløbne års overenskomststrid skulle afspejle sig i en lunken modtagelse af KEU s invitation til årets Praksisdag Syd fredag den 2. maj, blev i den grad gjort til skamme. Med 355 tilmeldte og cirka 45 afviklere, fyldte praksisdagen godt op i Kursuscenter Trinity ved Snoghøj. Til udtalt glæde for både formanden for Region Syddanmarks Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis, Bo Libergren, og efteruddannelseskoordinator Karl-Martin Lind. Begge opfordrede til at benytte sig af Team SydPOL s mange tilbud, og Bo Libergren understregede, at der i den nye overenskomst er sat midler af til mere efteruddannelse, akkreditering og patienttilfredshedsundersøgelser. Karl-Martin Lind kom ind på, at mange praktiserende læger i det seneste år har følt sig som genstand for heksejagt med negative følger for arbejdsglæden, og at dagens sessioner til en vis grad afspejlede et stort behov for mere trivsel og arbejdsglæde i praksishverdagen. Blandt højdespringerne i dette års Praksisdag Syd var da også sessionen At brænde uden at brænde ud med over hundrede tilmeldte, ligesom mange lagde vejen forbi sessionen om ledelse og organisation i almen praksis. Den helt store topscorer var dog sessionen om den nye folkesygdom, multimorbiditet, med knap 130 deltagere. Tekst: Journalist Helle Juhl Fotograf: Jakob Fynsk side 2
Hjernemadsens evolutionære vejviser til arbejdsglæden: Transport Drømmene til som og fra drivmiddel sygehuset Mennesket har to former for motivation: Krybdyrhjernens basale behov for sex, mad og magt. Og hjernebarkens evne til at drømme om ting ud over de basale behov. Sidstnævnte har på bare tre tusind generationer bragt mennesket fra østafrikansk stammeniveau til global civilisation og er selve drivmidlet bag menneskets vigtigste ressource, arbejdsglæden. Derfor er arbejdsglæden ikke kun god for bundlinjen, men også for livsglæden og som værn mod stress. Sådan kan hjerneforskeren Peter Lund Madsens peptalk ende oplæg om Hjernen og arbejdsglæden til dette års Praksisdag Syd koges ned. I løbet af 50 underholdende minutter tog han tilhørerne på en evolutionær tour de force fra fladormshjerne til menneskehjerne og med fokus på, hvor kolossal en drivkraft drømmene og arbejdsglæden er. Men også på, hvorfor det ikke altid lykkes at udnytte arbejdsglæden, fordi krybdyrhjernens ubevidste drifter kommer i vejen. - Vi glemmer, at hjernen er skabt til stenaldermenneskets tilværelse. Stenaldermanden havde meget at være bange for, hvis han skulle overleve. Farlige dyr i mørket. Den angst er nedarvet gennem de tre tusind generationer. Det er derfor, jeg er mere bange for mørket ved skraldespanden bag mit sommerhus på Sejrø end for at færdes i trafikken. Min krybdyrhjerne siger mig, jeg skal flygte fra skraldespanden, og jeg klarer det kun, fordi hjernebarkens fornuft overbeviser mig om, at det nok går. De ubevidste drifter er en evig udfordring for min motivation. Det er også dem, der får mig til at sige ja tak til en pølsemix på havnegrillen på Sejrø, selv om min fornuft siger, jeg skal lade være. Krybdyrhjernens drifter er livets speeder, hjernebarkens angst dets bremse, lød det fra Peter Lund Madsen, som også kom ind på menneskets evne til at sætte sig ind i andres følelser som afgørende for arbejdsglæden. Bevidstheden kun toppen af isbjerget - Følelserne udspringer af hjernens limbiske system og er med i alle beslutninger, vi træffer. Som en ubevidst, men altid aktiv modspiller til hjernebarkens analyserende, intellektuelle system. Den bevidste del af hjernen er kun toppen af isbjerget, neden under har vi den langt større følelsesstyrede ubevidsthed. Men derudover har vi pandelappens empati, det vil sige evnen til at vise medfølelse og regne ud, hvad andre mennesker føler. Det er empatien, der er afgørende for, at vi kan indgå i sociale relationer, som igen er afgørende for, at drømmene kan udmøntes i arbejdsglæde. Arbejdsglæde kommer derfor af to ting: at realisere vores drømme ved at gøre et godt stykke arbejde. Og at have det godt sammen med dem, man arbejder sammen med. Så enkelt er det. Med dette budskab fra en veloplagt og vittig Hjernemadsen var jorden gødet for en arbejdsglad Praksisdag Syd. side 3
Paradigmeskift fra værktøjer til accept af magtesløsheden - Efter 25 år med fokus på værktøjer i tilgangen til behandling af patienter med alvorlig sygdom, har der fundet et paradigmeskift sted, som igen tillader magtesløsheden. Det baner vej for at udnytte de kreative og positive ressourcer, som magtesløsheden gemmer på. Først og fremmest til gavn for patientens sidste tid, men også som et værn imod stress hos behandleren, der kan få lov til, med et gammelt udtryk, at overlade resten i Guds hånd. Sådan lød det fra sygehuspræst på Vejle Sygehus, Preben Kok, til deltagerne i sessionen Magtesløshed. Preben Kok har i mange år superviseret lægerne på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus. Her har han fokus på både magtesløshedens muligheder og på de negative følger af at fortrænge den. - Hvis vi fortrænger magtesløsheden fra tilværelsen, risikerer vi at udvikle en neurose som stress. De yngre læger på onkologisk afdeling har 16 patientsamtaler om dagen, og mange af dem handler om at være kommet dertil, hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder tilbage. Med andre ord til magtesløshedens grænse. At fortrænge det faktum er hverken godt for patienten eller behandleren. Man risikerer at brænde ud i jagten på nye værktøjer. Erkendelsen af magtesløshed er dog ikke ensbetydende med at trække sig passivt tilbage. Den kan tværtimod fremme samarbejdet med patienten på en måde, som bringer nye ressourcer ind i behandlingen og letter overgangen fra kurativ til palliativ behandling, lød det fra Preben Kok. Tænke i når frem for hvis Han blev opmærksom på paradigmeskiftet for et par år siden, da direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, udtalte, at der i kræftbehandlingen fremover bør være en videre samtale, når, ikke hvis, man opgiver at behandle. - I det lille ord når ligger paradigmeskiftet gemt. Men det ses også andre steder i samfundet. Damebladene og morgen-tv er begyndt at interessere sig for det uperfekte, og vi skal ikke længere meditere os til det perfekte liv. Fortrængninger har det med at komme som trends, vi alle følger. For hundrede år siden var det seksualiteten, vi fortrængte. Senere gjaldt det religionen og derefter skønheden - med 1960 ernes betonbyggerier og fældede vejtræer til følge. Nu har vi været gennem 25 år med fortrængning af magtesløsheden. Den har med sit dogme om hele tiden at finde nye værktøjer i behandlingen sat læger under stort etisk pres og øget risikoen for at brænde ud. Det ensidige krav om konstant at levere har skabt en arbejdskultur overalt i samfundet, hvor man enten yder hundrede procent eller kollapser. Hvis vi bliver bedre til at erkende overgangen fra magt til magtesløshed, behøver vi ikke brække helt ned, lød det fra Preben Kok, som opfordrede til at bruge magtesløsheden positivt og fremme nærværet i behandlingsøjemed og kollegialt. Som når man i det gamle bondesamfund hjalp hinanden under sygdom, og som når kvinder går ind i svangerskabets ni måneder uden at forsøge at effektivisere og afkorte det ved hjælp af yoga eller meditation. side 4
Transport Find tilbage til og kroppen fra sygehuset Synet af over hundrede læger og praksispersonaler i gang med vejrtræknings- og afslapningsøvelser er ikke et normalt syn under Praksisdag Syd, men det var tilfældet i sessionen At brænde uden at brænde ud, hvor psykolog Lis Larsen fra konsulentfirmaet Alléns Psykolog afrundede sessionen med nogle enkle øvelser til at finde tilbage til kroppen og sanserne. Noget, der at dømme efter både tilmeldingen til sessionen og Lis Larsens erfaringer fra både private og offentlige arbejdspladser i høj grad er brug for. - Jeres hverdag i praksis er kendetegnet ved, at I ud over kontakten med patienterne, som I går vildt meget op i, også skal forholde jer til jeres kunde i økonomisk forstand, regionen, samt en række samarbejdspartnere som kommunen, sygehusene, speciallæger, it-firmaer, medicinalfirmaer osv.. Dertil kommer en konstant udfordring med nye krav og forpligtelser fra regionen og sundhedsmyndigheder foruden hensynet til, at I skal forrente en stor investering. Det betyder, at næsten hele jeres arbejdsliv foregår i hovedet - med kroppen og sanserne koblet fra og derfor brænder mange af jer ud. I lighed med socialrådgivere og gymnasielærere. Man kan ikke tænke sig fra stress, men man kan ved hjælp af relativt enkle virkemidler få føling til kroppen og sanserne og derved frigøre de trivselsfremmende endorfiner, lød det fra Lis Larsen, før hun fik alle ud på gulvet med en opfordring om at bruge øvelserne hjemme i klinikken. Sin egen værste arbejdsgiver Forinden havde hun gennemgået stress og udbrændthed i relation til det enkelte individ hvad der sker i kroppen og hjernen og hvordan man spotter signaler og symptomer på stress samt som psykologiske, sociologiske og antropologiske fænomener. Typisk finder vidensarbejdere deres arbejde meningsfyldt, afvekslende og selvstændigt, hvilket er positivt, men ifølge Lis Larsen også rummer en risiko for at blive sin egen værste arbejdsgiver. - Balancen mellem at få et kick af et uforudsigeligt og udfordrende arbejdsliv og til at brænde ud på det, er hårfin, og vidensarbejdere som jer går typisk ned fra den ene dag til den anden, lød det fra Lis Larsen, der også kom ind på, hvordan mennesker coper stress forskelligt afhængigt af gener, tillært adfærd og individuelle erfaringer. Hun opfordrede til at styrke arbejdspladsens sociale kapital ved som kolleger at være opmærksomme på hinandens trivsel og ved at gå forretningen/organisationen efter i sømmene. - Spørg jer selv, hvor meget I skal nå. Hvad der er vigtigt, og hvad der kan vente. Hvor meget I behøver tjene, og hvordan I kan tale om det. Udliciter opgaver og lær at acceptere, at alt ikke kan nås. Vejen frem er ikke at behovsudsætte og køre på jernhård vilje, men at være selektiv i forhold til det, man gerne vil. Hvis man sammenligner livet med et kagebord, skal man ikke spise alle kagerne på det, men kun dem, man bedst kan lide. Og så til gengæld gøre det med god samvittighed. side 5
Hvorfor er du taget til Praksisdag Syd? Læge Kim Gedebjerg, Lægerne Nygaardsvej, Esbjerg: - Jeg har været med et par gange før og altid fundet det et berigende afbræk fra hverdagen, med mulighed for at hente både faglige og sociale input med hjem. Jeg er i en kompagniskabspraksis med fem læger plus personale, og i år er syv af os taget af sted. Vi har valgt forskellige sessioner, så samlet giver det en masse at snakke om bagefter. Det er for mig afgørende, at PLO deltager i tilrettelæggelsen af kursusdagen, så den ikke kun afspejler regionens administrative og organisatoriske interesseområder, men også har et strikt lægefagligt indhold. Jeg har i år valgt en session fra begge lejre, nemlig den om Fælles Medicinkort og så en rent lægefaglig om ny viden vedrørende skulderbehandlinger. Sygeplejerske Betina Herdichek Langfeldt, Lægeklinikken Vandel: - Vi er i klinikken meldt samlet til, men bestemt også fordi det er en oplagt mulighed for at få udvidet sine personlige fokusområder. Når vi er tilbage i klinikken, opdaterer vi hinanden om de ting, vi hver især får med herfra, og samlet bidrager det til en fælles opkvalificering på mange forskellige områder. I år har jeg valgt udpræget faglige sessioner, nemlig den om Arteriel og venøs insufficiens, fordi jeg ser mange patienter med åreknuder, og så den mere generelle om multimorbiditet, der bliver en større og større udfordring i disse år, også for praksispersonalet. Jeg har altid sat pris på at komme på kursus og lære nyt, men det tæller også med, at Praksisdag Syd giver mulighed for at møde kolleger fra andre praksis. Sekretær Gitte Witt, Lægerne Bispebroen 2B, 2. sal, Haderslev: - Som frontmedarbejder, der tager imod patienterne, er det vigtigt at følge med i, hvad der rører sig på forskellige områder, og det giver Praksisdag Syd god mulighed for. Desuden oplever jeg det som en dejlig holdoplevelse, fordi alle i klinikken deltager, både læger og personaler. Det er tredje gang, jeg er til praksisdag, og denne gang har jeg valgt at høre om misbrugsbehandling, som generelt altid har haft min interesse, samt om udfordringerne med multimorbiditet, hvilket vi også i vores praksis mærker mere og mere til. Ikke kun blandt de ældre patienter, men desværre også blandt mange yngre. side 6
De multisyge en voksende udfordring Hver fjerde stol i venteværelset er i dag optaget af en patient med flere sygdomme på én gang, men om få år vil det være hver tredje, og desuden vil sygdomskompleksiteten være større. I relation til det fragmenterede sundhedsvæsens fokus på enkeltsygdomme uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og klinisk skærper det kravene til den praktiserende læge som patientens nøgleperson. Det var den besked, deltagerne i den meget søgte session Multimorbiditet den nye folkesygdom, fik at høre fra Mogens Vestergaard, professor i almen medicin ved Institut for Folkesund, Aarhus Universitet. Han lagde heller ikke skjul på, at løsningen på den voksende udfordring ikke ligger uden for almen praksis, men i den. - I dag har halvdelen af alle 65-årige to eller flere behandlingskrævende sygdomme på én gang. Det er for så vidt en succeshistorie, der afspejler, at vi er blevet bedre til at behandle cancer og hjertesygdomme, så folk lever længere, men svaret er ikke at opruste inden for geriatri. Eksperterne er først og fremmest jer, fordi I har den bedste adgang til at vurdere den multisyge patients samlede situation, lød det fra professoren. Øget dødelighed ved mentale problemer Mogens Vestergaard har i sin forskning særlig fokus på forekomsten af både mental og fysisk sygdom hos multisyge. Det er således dokumenteret, at mennesker med en psykiatrisk diagnose som skizofreni dør 15-20 år for tidligt. Vel at mærke ikke som følge af selvmord, men fordi de er underbehandlede for sygdomme som diabetes, KOL, hjerte/kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme, og fordi dårlig mental trivsel øger dødeligheden af fysiske sygdomme. Desuden medfører multimorbiditet ofte, at én type behandling interagerer negativt med en anden, og at den samlede behandlingspakke bliver alt for kompleks at håndtere for patienten. Med endnu ringere livskvalitet til følge. - Udfordringen for jer som praktiserende læger bliver i endnu højere grad end nu at prioritere og målrette behandlingen af de multimorbide patienter. Ikke ved at ensrette behandlingen, men ved at tage individuelle hensyn. Den bedste behandling til patienten er ikke nødvendigvis den, der er den bedste i forhold til de enkelte sygdomme. Der skal fokus på patientens helhedssituation, og det er I bedst til, lød det fra Mogens Vestergaard. Deltagerne kunne da også opremse adskillige problemstillinger i relation til multimorbiditet. Såsom risikoen for, at en enkelt sygdom overskygger andre og alvorligere, at det er svært at motivere multisyge til selv at tage sygdomsansvar, at de som patientgruppe fylder meget i praksishverdagen, og at det kan være svært at bevare overblikket på behandlingsforløbene. I den sammenhæng gav sessionens moderator, praktiserende læge Palle Mark Christensen, forskellige eksempler på, hvordan man i almen praksis kan indpasse multimorbiditet i organisationen og pegede på blandt andet datafangst-systemet som et redskab til at bevare overblikket. side 7
Visinfosyd på sundhed.dk Bente Overgaard Larsen og webmedarbejder Sanne Fogh Sørensen fra Praksisafdelingen fik talt med mange deltagere under dette års Praksisdag Syd. Anledningen var den løbende flytning af Visinfosyd-informationer fra regionens it-platform til sundhed.dk og den nye Visinfosyd-forside, som gik i luften på sundhed.dk efter påske. - Flytningen indebærer, at de velkendte informationer på Visinfosyd ligger lidt anderledes end tidligere. Det gælder bl.a. meddelelser fra kommuner og sygehuse, som der er en forventning om at praksis holder sig orienteret om på Visinfosyd, - så det skal man lige vænne sig til, fortæller Bente Overgaard Larsen. Hun anbefaler at have en fast rutine for at tjekke Visinfosyd, hvor der er vigtige informationer til praksis om for eksempel lukkedage i laboratorierne, tekniske problemer med elektronisk kommunikation med kommune eller sygehus, ændringer i behandlingstilbud på sygehusene eller nye kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud til patienterne. Kontakt: visinfosyd@rsyd.dk Link: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/ almen-praksis/syddanmark/ side 8
side 9
Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 13371 - Grafisk Service, Region Syddanmark - 09.2014 Hvem er hvem? Hvis du vil i gang med et udviklingsprojekt i din praksis, kan du få hjælp og vejledning ved en af kvalitetsudviklingskonsulenterne: Kvalitetsudviklingskonsulenterne Lars G. Johansen Lars Poulsen Marianne Rosendal Ole Busch Palle Mark Christensen Pia Therkildsen lars@dadlnet.dk l.poulsen@dadlnet.dk m.rosendal@feap.dk olebusch@dadlnet.dk palle.mark.christensen@rsyd.dk pia-therkildsen@dadlnet.dk I forbindelse med planlægning af efteruddannelsesaktiviteter kan man få råd og vejledning ved en af efteruddannelsesvejlederne: Efteruddannelsesvejlederne Karl-Martin Lind Kai Juul Petersen Torsten Dilling Helle Skelmose Ibsen Lone Grønbæk Bodil Bech kmlind@dadlnet.dk kjp@dadlnet.dk dilling@dadlnet.dk helle.ibsen@dadlnet.dk lone.groenbaek@dadlnet.dk bodil.bech@dadlnet.dk Har du lyst til at blive bedre til at organisere og lede din praksis? Så kontakt: Koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen Heidi.Boegelund.Frederiksen@rsyd.dk Lægelige proceskonsulenter Jesper Gerdes Lars G. Johansen Torsten Dilling Rune Pallesen Lone Grønbæk Susanne Bader