Bilag 2 - Handleplan for genberegning af alle takster, gebyrer og priser og budgetanalyse af omkostningseffektiviteten i Teknik- og Miljøforvaltningen

Relaterede dokumenter
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF4) om nyt atpunkt:

Takst- og budgetanalyse af teknikog miljøforvaltningen fase 2. Teknisk gennemgang for TMU, 29. april 2019

Bilag 1 - Det forventede regnskab

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Det forventede regnskab

Notat. Bilag 8. Forvaltningens svar på Intern Revisions screening af takstberegninger for 2020

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG Forslagets titel: Bedre udnyttelse af arbejdstiden - budgetanalysens fase 1

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.

Bilag 6 Forvaltningens tiltag til at kvalificere og indfri EY s identificerede effektiviseringspotentialer på administrations- og myndighedsområder

29. maj Sagsnr Bilag 5 Gennemgang af ændringer på takstområder. Dokumentnr

Teknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik- og Miljøområdet.

Bilag 6 Forvaltningens tiltag til at indfri de identificerede effektiviseringspotentialer

Ledelsesresumé (1/3) Side 1

BILAG 3. BUDGETOPFØLGNING PR. 31. JULI 2009

Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt

Afvigelse ifht. periodiseret budget Halvårsregnskab Periodiseret budget

Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt

Periode- pr. 31. marts kr.*

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

Bilag 1: Projektplan for digitalisering og omstrukturering af parkeringsbetaling og parkeringskontrol.

Tilbagebetaling af for højt opkrævede gebyrer

Effektiviseringsforslag 4: Ruteoptimering og servicehamonisering på renhold af veje, cykelstier og pladser

NOTAT OM RAMMERNE FOR KOMPETENCEOVERDRAGELSE OVERDRAGELSE AF DRIFTSOPGAVER TIL ARC

Bilag 2 - Teknik- og Miljøudvalgets bemærkninger til revisionsbemærkninger. Revisionsbemærkning - tekst Udvalg Udvalgets bemærkninger hertil

Periodiseret budget. Afvigelse ifht. periodiseret budget 3. kvartalsregnskab

Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Til Teknik- og Miljøudvalget 5. juni Sagsnr Bilag 2 Handlingsplan for forbedring af produktiviteten i byggesagsbehandlingen

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune

København februar Job- og personprofil KØBENHAVNS KOMMUNE TO SEKRETARIATSCHEFER TIL BYENS FYSIK TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

De seks første funktioner ( ) administreres af CAG, mens den sidste funktion ( ) består af KMC.

Genberegning af alle takster, gebyrer og priser samt budgetanalyse af omkostningseffektiviteten på driftsområder i Teknik- og Miljøforvaltningen

Bilag 4: Beskrivelse af scenarier for konkurrenceudsættelse

Sagsnr Bilag 4. Det takstfinansierede område. Dokumentnr Indledning

Rettelsesblad til Bilag 2 Kommunens budgetrammer i 2020

Fællesnotat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Bilag 1 - Styr på eksekvering

BI2 Opfølgning på udgifter til modtagelse af flygtninge 2017 og 2018

TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Aftale for Social- og Handicapcentret

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Samlet varig ændring Samlet økonomisk påvirkning

Byfornyelsesredegørelse

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

TM133 Tilgængelighedsteams

Opfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer 3. kvartal

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Dagsordenpkt SUD 2.november. Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016

Ledelsesroller i Byens TMF

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Varige ændringer Effektivisering ved samling af ITprojektledelse Service Samlet varig ændring

Procesplan for det videre arbejde med fælles forsyningsselskab

Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan

REVISIONSRAPPORT Teknik- og miljøforvaltningen Byggesagsgebyrer

Generelt sammenholder figurerne det forventede forbrug i perioden (periodiseret budget) med faktisk afholdte udgifter (forbrug).

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

1.000 kr p/l Styringsområde

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

Bilag 2. Udvidet beskrivelse af effektiviseringsstrategi 2013 og nedbringelse af administrationsudgifterne med 500 mio. kr. i 2015.

P-aftale 2011 aftalens elementer

Status Med rapporteringen for 2. kvartal 2016 indgår følgende tre initiativer i afvigerapporteringen med rød markering:

SAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Der forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år.

Bilag 4 Effektiviseringsstrategi 2017 Overblik

Ledelsesroller i Byens TMF

TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden

Bilag 4 Effektiviseringsstrategi overblik

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.

Til KEjd. Sagsnr Overførsel af ejendomme i Teknik- og Miljøforvaltningen til Københavns Ejendomme

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen

Tabel 1. Udfordringer som skal finansieres i budgettet for 2019 Udfordringer som skal finansieres i budgettet for 2019

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Bilag 2 Effektiviseringsstrategi 2017

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

brug af ny anlægsbudgettering

Effektiviseringsstrategi

Udvalget for Klima og Miljø

NOTAT. Klik her for at angive tekst. 4. Økonomiske budgetredegørelse for 2015 på Teknik- og miljøudvalgets område

Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Dokumentnr Magistratens 4. afdeling 1992 Fortovsordning blev indført på gågaderne i Indre By

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Stab NOTAT Bilag 2 - Handleplan for genberegning af alle takster, gebyrer og priser og budgetanalyse af omkostningseffektiviteten i Teknik- og Miljøforvaltningen 1. Indledning og tidsplan Borgerrepræsentationen har besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal genberegne alle Teknik- og Miljøforvaltningens takster samt gennemføre en budgetanalyse af omkostningseffektiviteten i Teknik- og Miljøforvaltningen på såvel takst- som skattefinansierede driftsområder. Teknik- og Miljøforvaltningen gennemfører i samarbejde med eksterne konsulenter et projekt i efteråret 2018 med en Fase 1 indeholdende to delanalyser: Genberegning af takster, gebyrer og priser beregnet i Teknik- og Miljøforvaltningen (Afsnit 2) Budgetanalyse af omkostningseffektiviteten på klassiske driftsområder i Teknikog Miljøforvaltningen (Afsnit 3) Handleplanen forelægges til politisk godkendelse den 13. august 2018. Forvaltningen har igangsat et miniudbud indenfor SKI-aftalen og såfremt Teknik- og Miljøforvaltningen godkender handleplanen, forventes analysen at kunne igangsættes den 3. september 2018. De eksterne konsulenter har endelig deadline for aflevering af projektets leverancer vedrørende takstanalysen og budgetanalysen af klassiske driftsområder den 12. december 2018. Resultaterne af de to delanalyser vil blive fremlagt i den samlede afslutningsrapport, der behandles i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2019. På samme møde vil udvalget blive forelagt forslag til indsatsområder med anslået forbedringspotentiale og implementeringsudgifter samt andre konsekvenser. Derudover foreslår forvaltningen, at der i første halvår af 2019 gennemføres en Fase 2 af budgetanalysen, hvor omkostningseffektiviteten for forvaltningens øvrige administrations- og myndighedsopgaver analyseres. Der er deadline for aflevering af budgetanalysens fase 2 medio marts 2019 og udvalget vil blive forelagt resultaterne i april 2019, således at analysens resultater kan indarbejdes i første aflevering af takstkataloget for 2020, som skal afleveres ultimo april 2019. Tidsplanen er skitseret i Figur 1.

Figur 1: Overordnet tidsplan for fasemodel med TMU beslutningspunkter 2. Genberegning af takster, gebyrer og priser (Delanalyse 1) Formålet med den første delanalyse er, at sikre, at Teknik- og Miljøforvaltningens takster, gebyrer og priser er gennemsigtige og er beregnet rigtigt og på det rigtige grundlag. Genberegningen vil ske på det foreliggende grundlag inden resultaterne af budgetanalysen foreligger. Hvis resultaterne af budgetanalysen påvirker taksterne, så skal dette indarbejdes i en senere fase. Såfremt analysen viser, at der er forhold omkring takstberegningen, som har behov for udbedring straks, så vil udvalget få forelagt forslag til, hvordan disse kan håndteres hurtigst muligt med konsekvensberegninger af forslagene. Forvaltningen har allerede, i forbindelse med gennemførslen af den interne kortlægning af takster og priser, identificeret, at der er udfordringer med opkrævningen af betaling for opstilling af containere til byggeaffald og andet på offentlige vejarealer. Det forventes, at dette vil have økonomiske konsekvenser for 2019 og frem. Forvaltningen er med ekstern juridisk bistand ved at afklare de konkrete økonomiske konsekvenser. 2.1 Genstandsfelt Genstandsfeltet for delanalysen er samtlige takster, gebyrer og priser beregnet i Teknikog Miljøforvaltningen. Udgangspunktet er forvaltningens takstkatalog for 2019, og derudover indgår også forvaltningens øvrige priser, som anvendes til intern handel og arbejder for fremmed regning (herefter benævnt samlet som takster ). Priser anvendes for eksempel i forbindelse med anlægsprojekter, rengøring efter Distortion og ved påbud til grundejere. Endeligt kan der indgå enkelte særlige områder, hvor forvaltningen har indtægter efter en konkret forhandling for eksempel ved arealudlejning og udlejning af maskiner fra Kalvebod Miljøcenter (KMC). Undtaget fra analysen er takster, der udgår i 2019, og takster, der relaterer sig til byggesagsområdet. Der har været en grundig gennemgang af takstberegningen på byggesagsområdet med Intern Revision (TMU 18. juni 2018), og der er besluttet en særskilt proces for produktivitetsanalyse af området, som er planlagt til behandling af Teknik- og Miljøudvalget den 27. august 2018. Side 2 af 9

Forvaltningen har fortsat ansvaret for takstberegningen på affaldsområdet på trods af, at den primære opgavevaretagelse overdrages til Amager Ressource Center (ARC) pr. 1. januar 2019. Taksterne på affaldsområdet indgår derfor i genberegningen. 2.2 Metode Samtlige forvaltningens takster vil blive genberegnet af eksterne konsulenter. Teknikog Miljøforvaltningen vil forud for genberegningen samle de nuværende beskrivelser af lovhjemmel og beregnings- og datagrundlag for hver takst, samt beskrive takstens formål og de bagvedliggende udgiftsdrivere. Formål kan for eksempel være adfærdsregulering eller dækning af kommunens udgifter. Udgiftsdrivere kan ses i flere niveauer. For affaldsordningerne er den primære udgift kontrakter med eksterne renovatører, som er afhængige af borgernes affaldsmængder og -adfærd, samt politiske beslutninger om håndteringen af affald. De eksterne konsulenter skal herefter foretage en gennemgang af hver takst. Gennemgangen skal kontrollere lovgrundlaget for hver enkelt takst, herunder om forvaltningens oversættelse fra lovgivning til beregningsmetode er korrekt. Herudover så skal de eksterne konsulenter gennemgå de konkrete beregninger, og vurdere om de er korrekte, gennemsigtige og dokumenterede. Sammenligningen af takstniveauet i Teknik- og Miljøforvaltningen med takstniveauet i øvrige kommuner vil indgå i budgetanalysen, hvor omkostningseffektiviteten på takstområdet blandt andet vil blive undersøgt ud fra benchmarks og nøgletal fra både private og kommunale aktører afhængig af ydelsens karakter og muligheden for at konkurrenceudsætte området. Endelig skal de eksterne konsulenter medvirke til at kvalificere forvaltningens overblik over formål og udgiftsdrivere, samt inddrage dette i anbefalinger til den fremtidige styring af takstområdet. De eksterne konsulenter skal inddrage forvaltningens medarbejdere i arbejdet, og skal understøtte vedligeholdelsen af de genberegnede takster med bistand til opdatering af arbejdsgange og regnearksmodeller for beregningerne. Figur 2: Aktivitetsoversigt Aktiviteter og ansvarsområder TMF Eksterne Oversigt over lovhjemmel for hver af taksterne Oversigt over beregningsmetode for hver af taksterne Oversigt over formål og udgiftsdrivere i takster Gennemgang af lovhjemmel for hver takst Gennemgang af lovlighed af beregningsmetode Gennemgang af konkrete beregninger og gennemsigtighed Oversigt over formål og udgiftsdrivere i takster Anbefalinger til evt. ændringer af takster og beregningsmetoder konsulenter Side 3 af 9

Forslag til implementeringsplan og konsekvensberegninger af anbefalinger 2.2.1 Afrapportering for takstanalysen Resultaterne fra delanalyse 1 afrapporteres af de eksterne konsulenter i form af en skriftlig rapport. Hertil kommer overlevering af eventuelle regnearksbaserede modeller til forvaltningen. Rapporten skal for hver takst konkludere, om den er korrekt, veldokumenteret og i overensstemmelse med lovgivningen. Herudover skal afrapporteringen indeholde eventuelle anbefalinger til justeringer af takstarbejdet i Teknik- og Miljøforvaltningen. Hvis anbefalingerne har væsentlige økonomiske konsekvenser, så skal disse beskrives og foreligges udvalget til beslutning. 3. Budgetanalyse af omkostningseffektiviteten på driftsområder (Delanalyse 2) Formålet med budgetanalysen er at undersøge, om forvaltningen løser sine driftsopgaver omkostningseffektivt inden for de politisk bestemte rammer. 3.1 Genstandsfelt Borgerrepræsentationen har besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal gennemføre en budgetanalyse af omkostningseffektiviteten af såvel takst- som skattefinansierede driftsområder, som skal afsluttes inden udgangen af 2018. Da driftsområder ikke er en entydig definition, er der behov for en nærmere afgrænsning af genstandsfeltet. Teknik- og Miljøforvaltningen har valgt at tage udgangspunkt i en bred opfattelse af genstandsfeltet, hvor langt størstedelen af forvaltningens udgifter til Service og Overførsler m.v. medtages. Undtaget er udbetaling af overførsler og terminsbetalinger vedrørende byfornyelse samt udbetaling af indfasningsstøtte, da de er rene overførsler uden nogen form for drift. Derudover er byggesagsområdet ikke en del af budgetanalysen, da det undersøges i en særskilt proces. Borgerrepræsentationen har den 21. juni 2018 godkendt at en stor del af forvaltningens affaldsområde overgår til Amager Ressourcecenter (ARC) d. 1. januar 2019. De endelige snitflader imellem Teknik- og Miljøforvaltningen og ARC er endnu ikke kendte. Indtil videre er hele affaldsområdet medtaget i genstandsfeltet, men der vil blive taget nærmere stilling til dette når de endelige snitflader er fastlagt. Overvejelserne herom er uddybet i bilag 6. Derudover indgår forvaltningens anlægsudgifter og finansposter ikke. Anlægsudgifter er knyttet til konkrete anlægsbeslutninger, og er overvejende eksterne udgifter. I 2016 godkendte Borgerrepræsentationen Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsanalyse med tilhørende effektiviseringsforslag. Finansposter vedrører primært renter og bevægelser på balancekonti. Lønudgifterne til forvaltningens overordnede styring af anlægsområdet vil indgå som en del af servicerammen. Side 4 af 9

Genstandsfeltets afgrænsning er illustreret i Figur 3, hvoraf det fremgår, at det foreslåede genstandsfelt indeholder både klassiske driftsopgaver samt generel administration og myndighedsarbejde. Figur 3: Afgrænsning af budgetanalysen ud fra forvaltningens samlede budget. Styringsområde Bevilling Udgifter (Korrigeret budget 2018) Budgetanalyse af omkostningseffektivitet Service Byfornyelse, ydelsesstøtte 208.272 Udbetaling af overførsler og terminsbetaling på lån indgår ikke Ordinær drift 1.440.166 Indgår. Undtaget Byggesagsområdet (111 mio. kr), som har særskilt proces Parkering 173.563 Indgår Total 1.822.000 Overførsler m.v. Affaldsområdet 571.181 Indgår. Dog skal der ske særsklit afklaring af de opgaver, hvor kompetencen overgår til Amager Ressource Center pr. 1.1 2019 Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler 8.421 Ren udbetaling af indfasningsstøtte indgår ikke Jorddeponi 131.650 Indgår Klima Drift 249 Indgår Total 711.501 Anlæg Byfornyelse, anlæg 241.221 Anlægsudgifter indgår ikke Klima anlæg 66.481 Anlægsudgifter indgår ikke Ordinær anlæg 671.600 Anlægsudgifter indgår ikke Takstfinansieret anlæg 29.385 Anlægsudgifter indgår ikke Total 1.008.687 Finansposter Finansposter 340 Finansposter indgår ikke Total 340 Total 3.542.528 Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler en faseopdelt budgetanalyse, hvor de klassiske driftsområder analyseres i 2018 i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning (Fase 1), og hvor forvaltningens øvrige administrations- og myndighedsopgaver derefter analyseres i 2019 (Fase 2). For begge faser gør det sig gældende, at der inddrages både de direkte omkostninger og det decentrale og centrale overhead, som medgår til driften. Forvaltningens klassiske driftsområder såsom renholdelse, affald, kirkegårde, bemandede legepladser og vedligeholdelse af by-inventar og infrastruktur varetages af Byens Drift og Center for Byvedligehold i Byens Fysik. For at sikre et helhedssyn på opgaverne foreslår forvaltningen, at de to serviceområders sekretariater og Center for Anlæg og Byfornyelse også medtages i Fase 1. Side 5 af 9

Forvaltningen foreslår, at Fase 2 gennemføres i første kvartal af 2019, hvor forvaltningens øvrige administrations- og myndighedsopgaver analyseres. Dermed analyseres hele administrationen i forvaltningen med fokus på at identificere tværgående synergier og potentialer. Faseopdelingen af genstandsfeltet fremgår af Figur 4. Figur 4: Faseopdelt genstandsfelt for analysen (1.000 kr.) Udgifter (Korrigeret budget 2018) Fase 1 - Klassisk drift Fase 2 - Øvrig administration og myndighed Serviceområde Center Eksempeler på ydelser i centeret Byens Anvendelse Center for Miljøbeskyttelse Jord, vand, forurening 35.104 x Center for Trafik og Byliv Tiladelser til vejændringer, gravetilladelser, byliv 121.497 x Center for Parkering Parkering, takster 172.109 x Sekretariat (Byens Anvendelse) Sekretariat 27.101 x Total 355.811 Byens Udvikling Byens Udvikling Fælles Byens Udvikling 1.753 x Center for Bydækkende Strategier Bydata, klima og byrum, udvikling, Ressource- og affaldsplaner 215.993 x Center for Byplanlægning Almene boliger, boligpakke taskforce, byplan 54.382 x Sekretariat (Byens Udvikling) Sekretariat 11.859 x Total 283.988 Byens Drift Byens Drift Fælles Byens Drift 20.284 x Center for Bydækkende Drift Byinventar, istandsættelse, materiel, bygninger 206.739 x Center for Drift Indre Drift på tværs af nørrebro, østerbro, indreby mm. 137.468 x Center for Drift Nord Drift på tværs af bispebjerg, nordvest, vanløse mm. 77.886 x Center for Drift Syd Drift på tværs af amager, valby mm. 76.829 x Center for Driftsudvikling Bynatur, materieludvikling, bemandede legepladser 108.691 x Center for Kunderettet Drift Affald og genbrug, kirkegårde, krematorier, skadedyr 479.981 x Sekretariatet Byens Drift Sekretariat 16.646 x Total 1.124.524 Byens Fysik Center for anlæg og byfornyelse Område- og byrumsfornyelse, udvikling af anlæg 74.141 x Center for byvedligehold Asfalt og striber, fortove og brønde, vejplan, jorddeponi 218.165 x Sekretariat (Byens Fysik) Sekretariat 8.117 x Total 300.422 TMF Sekretariat og Direktion TMF Sekretariat og Direktion Sekretariat, Direktion og ikke udmeldte tværgående budgetter 24.066 x Total 24.066 TMF Stab Digitalisering Digitalisering 41.680 x HR-og Organisationsudvikling HR- og Org.udvikling 26.479 x Jura og Strategisk Indkøb Jura og Strat. indk. 11.738 x Kommunikation Kommunikation 14.768 x Sekretariat & KK PrintPartner KK Print Partner 10.533 x Økonomi Økonomi 11.898 x Total 117.096 Total 2.205.907 1.424.947 780.960 3.2 Metode Analysen af om forvaltningen løser opgaverne omkostningseffektivt, skal ske ved en systematisk gennemgang af driftsforholdene på tværs af genstandsfeltet. Analysen skal Side 6 af 9

inddrage både de direkte omkostninger, men også det decentrale og centrale overhead som medgår til driften. Der vil skulle indgå følgende elementer i budgetanalysen: 1. Kortlægning og validering af væsentlige økonomi- og aktivitetsdata 2. Indsamling af supplerende datamateriale (for eksempel tidsstudier) 3. Analyse af om forvaltningen er omkostningseffektiv ud fra nøgletal og benchmarks 4. Analyse af om forvaltningen er omkostningseffektiv ud fra feltanalyser 5. Opstilling af hypoteser for eventuelt manglende omkostningseffektivitet For at sikre at budgetanalysen ikke udelukkende bliver en skrivebordsanalyse, skal de eksterne konsulenter i løsningsforslaget fokusere på en bred inddragelse af forvaltningens medarbejdere samt understrege, hvilke analyser der udføres som henholdsvis skrivebordsanalyser og feltanalyser. Forvaltningen vil bistå med ressourcer til målrettet indsamling af data og vil være behjælpelig med at kvalificere data og resultater løbende med ledere, mellemledere og nøglemedarbejdere. Analysen bør inkludere relevante benchmarks, hvor de eksterne konsulenter er ansvarlig for at fremkomme med eksternt benchmarking data. Ved anvendelsen af benchmarks skal der være fokus på betydningen af forvaltningens konkrete rammevilkår, såsom Københavns fysiske rammer og infrastruktur, kommunens ansættelsespolitik og øvrige politikker vedtaget af Borgerrepræsentationen. Det forventes, at de eksterne konsulenter udfører budgetanalysen i tæt samarbejde med forvaltningens egne medarbejdere for at sikre ejerskab og fortsat værdiskabelse efter projektets færdiggørelse. De eksterne konsulenter skal mellem Fase 1 og Fase 2 sikre videns- og erfaringsopsamling med henblik på at understøtte aktiv anvendelse af læring fra Fase 1 i gennemførelsen af Fase 2. Det konkrete undersøgelsesdesign vil være et parameter i udbuddet, og vægtningen af de forskellige elementer i undersøgelsen vil kunne variere afhængigt af de eksterne konsulenters forskellige bud på opgaveløsningen. 3.2.1 Afrapportering for budgetanalysen Resultaterne fra delanalyse 2 afrapporteres af de eksterne konsulenter i form af en skriftlig rapport. Hertil kommer eventuelle regnearksbaserede modeller og skabeloner med data etc. Forvaltningen har følgende krav til rapporten: Rapporten skal indeholde et overbliksskabende ledelsesresumé Rapporten skal som minimum indeholde en redegørelse, analyser, resultater samt forslag til indsatsområder med anslået forbedringspotentiale og implementeringsudgifter For de enkelte delanalyser i budgetanalysen ønskes en gennemsigtig metode- og beregningsbeskrivelse samt eventuelle forslag til indsatsområder og forudsætninger for disse. Side 7 af 9

Rapporten skal samlet set vise, om der er områder i forvaltningen, som ikke vurderes at være omkostningseffektive. På de områder, hvor der er identificeret manglende omkostningseffektivitet skal konsulenterne angive årsagerne til den manglende omkostningseffektivitet, præsentere løsningsforslag, samt anslå det forventede effektiviseringspotentiale for området. På baggrund af dette vil der blive udarbejdet forslag til indsatsområder med angivelse af de forventede implementeringsudgifter til behandling i Teknik- og Miljøudvalget i januar 2019, hvor analysens Fase 1 behandles og i april 2019 hvor analysens fase 2 behandles. 4. Udbud Teknik- og Miljøforvaltningen gennemfører projektet i samarbejde med eksterne konsulenter. De eksterne konsulenter vælges via et miniudbud på SKI-aftalen, hvor der konkurreres på projektforslag, pris og metode. Aftalen indebærer fast pris på udbudsopgaven. Med et miniudbud vil de eksterne konsulenter have forventet projektopstart den 3. september 2018. 5. Samarbejdsorganisation og ansvarsfordeling Der planlægges en tværgående styregruppe med deltagere fra Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og de eksterne konsulenter. Intern Revision deltager som observatør. Teknik- og Miljøforvaltningen varetager mødeplanlægning i styregruppen. De eksterne konsulenter påtænkes at deltage aktivt i styregruppen undervejs i projektforløbet og forelægge delresultater ved hjælp af Power Point. De eksterne konsulenter er ansvarlige for at drive processen samt at budget og tidsplan overholdes. Det er ligeledes de eksterne konsulenters rolle at vurdere den mest hensigtsmæssige rækkefølge for udarbejdelse af henholdsvis takst- og budgetanalysen, på baggrund af eventuelle processynergier. Figur 5: Samarbejdsorganisation 6. Interessenthåndtering og kommunikation Side 8 af 9

Indledningsvist bør det undersøges, hvilke interessenter der inddrages på tværs af budget- og takstanalysen, samt hvordan disse inddrages. Vurderingen kan ske på baggrund af en interessentkortlægning, der vurderer interessentgrupper ud fra deres interesse og påvirkningskraft. Budgetanalyser giver typisk anledning til, at organisationens arbejde tilrettelægges anderledes og kan give anledning til uro og usikkerhed i organisationen, hvorfor kommunikation og forandringsledelse bør fremgå som en essentiel overvejelse i processen. Før analysen udarbejdes bør organisationen således forberedes på, at eksterne konsulenter vil gennemgå processer, data, produktivitet og arbejdsgange, og det er vigtigt, at formålet med analysen og medarbejdernes aktive deltagelse kommunikeres tydeligt ud. Det vil være forvaltningens ansvar at planlægge, hvordan forandringsprocessen kommunikeres både internt og eksternt i organisationen. TMF MED vil løbende blive inddraget i processen. Side 9 af 9