Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Neurologisk Klinik Neurologi Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Udarbejdet: januar 18
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. De neurologisk Klinikker en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Neurologi omfatter to centre med tilhørende afsnit og klinikker. Center for Klassisk Neurologi Neurologisk Afsnit Neurologisk Klinik Neurofysiologi Neuropsykologisk Funktion Vestdansk Center for Rygmarvsskade Afsnit for Rygmarvsskade Klinik for Rygmarvsskade Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I Neurologisk Klinik udredes og behandles patienter fra 16 års alderen. Patienter, der følges i klinikkerne har lidelser i hjernen og centralnervesystemet. Klinikken er delt ind i 11 klinikker, som hver især varertager udredningen og behandlingen af af den specifikke neurologiske sygdom: Akutklinik / TCI - og apopleksi klinik Skleroseklinik Klinik for bevægeforstyrrelser / parkinsom ambulatoriet Epilepsiklinik Hovedpineklinik Tumorklinik Søvnklinik Hukommelsesklinik 2/7
Klinik for karsygdomme Klinik for muskelsygdomme Udredningsklinik Som sygeplejestuderende på 4. semester er du tilknyttet SØVNKLINIKKEN OG SKLEROSEKLINIKKEN, hvor din sygepleje primært vil rette sig mod patienten med søvnproblemer og mutiple dissemineret sklerose. Ambulatoriet har: hovedfunktion indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og neurorehabilitering inden for multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, spasticitet, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet, neurologiske tumorer, ukompliceret søvnapnø samt neurovaskulære sygdomme med udredning af TCI-patienter og apopleksier med symptomdebut ældre end 48 timer. regionsfunktion indenfor amyotrofisk lateral sklerose, svære demenstilstande, patienter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi, søvnsygdomme, identifikation af patienter/familier med arvelige neurologiske sygdomme, hovedpinesygdomme, neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og klinisk neurofysiologi. Patientkategorier: Nyhenviste patienter fra f.eks. praktiserende læge eller anden sygehusafdeling visiteres via vores visitationsteam bestående af en overlæge, sygeplejerske og sekretær i forhold til symptomernes sværhedsgrad og omfang. Patienterne visiteres i forhold til rettidigt udredelse jf. symptombillede men også i forhold til retten om udredning og behandling. Patienten indkaldes til en neurologisk forundersøgelse hos læge eller sygeplejerske. Patienter med kroniske lidelser som f.eks. epilepsi, hovedpine, spasticitet, parkinson og sklerose følges i de respektive klinikker, og har den ansvarlige sygeplejerske som kontaktperson. Patienter med TCI eller apopleksi, hvor symptomdebut er ældre end 48 timer, udredes og behandles i Akutklinikken. I denne klinik ses også patienter med alle andre neurologiske lidelser, der er akut opstået eller med et progressivt neurologisk symptombilled, som ikke nødvendigvis kræver indlæggelse. Patienter med flere eller uspecifikke neurologiske udfaldssymptomer udredes i udredningsklinikken. De patienter der er under udredning, overflyttes til de respektive klinikker når diagnosen stilles. Ikke alle patienter får en neurologisk diagnose og henvises f.eks. videre til andre afdelinger eller tilbage til egen læge. Alle patienter der er tilknyttet klinikken har en kontaktsygeplejerske som de har mulighed for at kontakte hver dag på fastlagt telefontid. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af 3/7
sektorer. Der arbejdes med patienters oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Derudover kommer du til at arbejde med klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og samarbejde på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner. Du vil særligt have fokus på at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i relation til nedenstående problemstillinger: I skleroseklinikken: at mestre deres livssituation relateret til at leve med en kronisk sygdom, hvor symptomerne gradvist bliver forværret alt afhængigt af diagnose og behandlingsmuligheder at mestre at leve med DS med fysiske og mentale symptomer, som f.eks.: urininkontinens obstipation balanceproblemer nedsat muskelkraft generelt kognitive problemstillinger øget invaliditet spasticitet smerter styringsbesvær af alle 4 ekstremiteter synspåvirkninger at kende betydningen af patientuddannelse/livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende og/eller kommunal tilbud ( SOFT ) at kunne håndtere medicin og oplyse om de forskellige behandlingsmulighederne ved DS at mestre opretholdelse af egenomsorgskapacitet i forhold til ressourcer og krav. at mestre attaks at understøtte og mestre rehabiliteringbehovet at understøtte mental sundhed ved kronisk sygdom som f.eks. ved at yde støtte til hvordan en patient med DS håndterer dagligdagens udfordringer i nuværende kontekst hvordan den sociale, religiøse eller kulturelle baggrund kan have betydning for mestring af kronisk sygdom at mestre problemstillinger der kræver tværprofessionel og/eller tværsektorielt samarbejde som f.eks. behov for fysioterapi og/eller tilknytning til primærsektoren ved f.eks. behov for medicindosering/administration i hjemmet I Søvnklinikken: at mestre deres livssituation relateret til søvnproblemer med særlig fokus på typiske symptomer som: træthed, herunder også opmærksomhed på sikkerhed og bilkørsel hovedpine koncentrations- og hukommelsesbesvær tristhed og depression muskelømhed 4/7
natlige vandladninger at mestre kommunikation så anamnesen omkring søvnproblematikken bliver fyldestgørende kender betydningen af livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende og/eller kommunal tilbud ( SOFT ). Særligt med forebyggelse eller reducering af overvægt samt rygestop at mestre samtaler med patienten omkring forebyggelse af livsstilsygdomme som hjerte-kar sygdomme, DM og forhøjet blodtryk at kunne håndtere søvnapparatur at mestre egenomsorgskapacitet som f.eks. opretholdelse af sund livsstil at mestre sundhedsfremmende tiltag i forhold til god søvnhygiejne at understøtte mental sundhed ved søvnproblematikker så patienten formår at mestre hverdagen med fokus på et liv som kronisk syg og med en livslang behandling. at mestre sociale, religiøse eller kulturelle baggrunds betydning for mestring af søvnproblematik at mestre problemstillinger der kræver tværprofessionel og/eller tværsektorielt samarbejde, som f.eks. hjælp fra primær sektoren til maskehåndtering Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation hygiejniske principper ergonomiske principper dokumentation udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering etiske dilemmaer Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen Den motiverende samtale Sygeplejeprocessen KRAM ISBAR E-dok Klinisk retningslinjer Model for praktisk færdighedsudøvelse Klinisk lederskab 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. 5/7
Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 360-600 sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 240-400 sider og den studerende 120-200 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 6/7
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7