Historien i naturen Sydvestsjællands Museum og Slagelse Naturskole 3.- 4. klasse
INDHOLD Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner 3 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? 4 Kronologi det handler om tid 6 Vi tæller tiden 8 Fra knogle til dyr om hvordan man bestemmer knogler 10 Fra vildt dyr til husdyr 12 Tafonomi hvad er det? 14 Slagelse Naturskole og Sydvestsjællands Museum, 2007 Tekst: Tine Nord Raahauge Redaktion: Rune O. Lundberg Layout: Marianne Bisballe ISBN: 978-87-991415-3-1 Billeder og Fotos: Tine Nord Raahauge, Slagelse Naturskole Litteratur: Du kan læse mere om planter og dyr i dansk forhistorie i Danmarks Forhistoriske Dyreverden af K. Aaris-Sørensen (1998). Rensdyrjægerstenalder 16 Jægerstenalder 18 Bondestenalder 20 Bronzealder 22 Jernalder 24 Balance i naturen 26 2 Forsiden: Knogler venligst udlånt fra Zoologisk Museum. Foto: T.N. Raahauge.
Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner Vidste du, at disse dyr engang har levet i Danmark? De var her ikke samtidig, for klimaet og vejret ændrede sig, og isbjørne kan jo lide kulde, mens pelikaner flyver rundt, hvor der er varmt. Men vi kan se, at de alle har været her, for vi har fundet deres knogler i jorden. Som du sikkert ved, så har vi hverken isbjørne eller pelikaner i Danmark i dag. Det er fordi, at klimaet igen har ændret sig, og nu er her slet ikke så koldt som i rensdyrjægerstenalderen, hvor isbjørnene luntede omkring. Men her er heller ikke så varmt som i jægerstenalderen, hvor pelikaner fløj rundt mellem træerne. Når klimaet ændrer sig, forsvinder nogle dyr og planter, mens andre dukker op i stedet for. Vidste du, at der levede isbjørne i Danmark under istiden? Da det var koldest, var næsten hele Danmark dækket af is, men ind imellem smeltede noget af isen væk. Og så var der plads til isbjørnen. Vi ved, at der har været isbjørne i Danmark, fordi vi har fundet isbjørneknogler i jorden. En bunke knogler, der er gået i stykker. Når man graver i jorden, finder man ofte små knoglestumper. Det kan være svært at finde ud af, hvilke dyr knoglestumperne kommer fra, så derfor er det godt at have hele knogler at sammenligne med. I dette hæfte kan du læse om nogle af de danske dyr og planter, som har levet i Danmark siden istiden og frem til i dag. Du kan også læse om, hvordan zoologer og botanikere arbejder som en slags detektiver for at få mere at vide om dyr og planter i forhistorisk tid. Og så kan du lære noget om tid. For hvor lang tid er det egentlig siden, at det var rensdyrjægerstenalder? Og hvordan ved vi, hvor gammelt, det vi finder i jorden, er? På de næste sider kommer du med på en rejse tilbage i tiden. Rigtig god fornøjelse! 3
Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? Forestil dig, hvordan naturen så ud på det sted, hvor du bor, tilbage engang i forhistorisk tid. Det er svært, ikke sandt? Men prøv at tænke på, at det er ligesom at lægge et stort puslespil. Den første brik har zoologen. Den fortæller os, hvilke dyr der levede på den tid, vi vil undersøge. Brik nummer to får vi af botanikeren, som ved en masse om, hvilke planter der voksede op af jorden. De fleste puslespil har mere end to brikker, og hvis vi vil blive rigtig gode til at forstå, hvordan naturen har set ud i gamle dage, må vi have hjælp fra endnu flere eksperter. Vi kan spørge geologen om, hvordan jorden så ud dengang. Var der mange næringsstoffer i jorden, og hvor gik kystlinien? Og vil vi være sikre på, at de knogler, vi har fundet, er gamle, kan fysikeren hjælpe os. Det kan du læse mere om på de næste sider. 4 Sådan arbejder botanikeren Botanikeren kan hjælpe os med at finde ud af, hvilke planter der voksede i forhistorisk tid. Var der masser af frodig skov, var der enge fyldt med blomster og græsser eller var der måske en sumpet mose? Botanikerens vigtigste redskab er mikroskopet. Han kigger efter pollen i jorden. Pollen er så små, at man ikke kan se dem ordentligt uden at bruge et mikroskop. Pollen er blomsterstøv, som planterne bruger, når de laver nye planter. Nogle gange flyttes blomsterstøvet med vinden fra den ene plante til den næste, og andre gange klistrer det til insekter, der flyver rundt mellem de forskellige planter. Der falder altid nogle pollen ned på jorden, og det er dem, botanikeren kigger efter. Pollen ser forskellige ud, og de fortæller botanikeren, hvilke planter der voksede i gamle dage.
Zoologen kigger på knoglestumper. Måske kan nogle af dem fortælle, hvilke dyr de kommer fra? Sådan arbejder zoologen Når et pattedyr, en fugl eller en fisk dør, forsvinder det meste af dyret hurtigt, fordi andre store og små dyr æder det. Der er imidlertid ikke så mange, som spiser det døde dyrs knogler, så derfor er knoglerne ofte de eneste, som ligger tilbage i jorden efter et stykke tid. Hvis zoologen vil vide noget om fortidens dyreliv, må han kigge nærmere på de knogler, som han kan finde i jorden. Ved at undersøge en knogle kan han se, hvilket dyr knoglen kommer fra, og måske også om dyret var voksen eller kun en unge, da det døde. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 5
Kronologi det handler om tid Morgen kommer før aften og marts kommer før juni. Det ved vi godt, og selvom vi måske ikke tænker over det, så har vi lige lavet en enkel kronologi. En kronologi er en tidslinie, der fortæller os, at noget er ældre og noget andet er yngre. Prøv for eksempel at lave din egen tidslinie ved at bede din far, din bedstefar og din storebror om at stille sig op på en række bag ved dig. Hvem tror du, skal stå lige bag ved dig? Og hvem skal stå allerbagest? Ja, det er rigtigt. Lige bag dig skal din storebror stå, for han er ældre end dig, men yngre end både din far og din bedstefar. Bag din storebror står din far, og allerbagest din bedstefar, for han er ældst. Nu har du lavet en tidslinie, der begynder med dig selv, for du er yngst, og ender med din bedstefar, som er ældst. Når zoologen finder en knogle i jorden, prøver han først at finde ud af, hvilket dyr den kommer fra. Men ofte er det ligeså vigtigt at vide, hvor gammel knoglen er. For at finde ud af hvornår dyret levede, må vi datere knoglen. Det vil sige, at vi må finde ud af, hvor gammel knoglen er. Måske er vi så heldige, at knoglen ligger et sted i jorden i nogle jordlag som vi ved er fra bondestenalderen. Så kan vi være ret sikre på, at knoglen er mindst ligeså gammel. Men det er ikke altid, at knoglen ligger så heldigt, og så må vi prøve at datere knoglen på en anden måde. Det kan vi gøre ved at bede fysikeren måle hvor meget C-14 der er tilbage i knoglen. 6
To brødre står sammen med deres far og deres bedstefar. Rune er lillebror og Aske er storebror. De vil gerne lave en kronologi, hvor den yngste står forrest og den ældste står bagest. Mon de står rigtigt? Foto: T.N. Raahauge. Tak til Rune, Aske, Poul og Per. C-14 vi måler tiden Fysikeren måler hvor meget C-14, der er i knoglen. C-14 er et stof, som mennesker og dyr har i kroppen. Der kommer hele tiden nyt C-14 i vores krop, men det gør ikke noget, for der forsvinder også hele tiden noget. Derfor har vi altid lige meget C-14 i vores krop, mens vi lever. C-14 findes også i knoglerne, men når vi dør, begynder det langsomt at forsvinde. Man ved ret præcist hvor meget C-14, der forsvinder hvert år. Derfor kan man ret præcist sige, hvornår et dyr døde. Man kan nemlig måle den smule C-14, der er tilbage i knoglen. 7
Vi tæller tiden Nogle gange ligger der et stykke træ sammen med den knogle, vi finder. Hvis træet er så godt bevaret, at man kan se årringene, kan vi lave en datering på træet. Det vil sige, at vi bestemmer, hvor gammelt træet er. Hvis træstykket ligger sammen med en knogle i jorden, og vi kan se, at knoglen ikke er gravet ned i jorden senere, for eksempel af en ræv, så kan vi pejle os ind på knoglens alder. Vi kan nemlig tælle træets årringe, og så ved vi ca., hvor gammelt træet og dermed også knoglen er. At tælle årringene på et stykke gammelt træ eller C-14- bestemme en knogle kalder vi for absolut datering. Det betyder, at det er en datering, som giver os et præcist antal år. Der findes andre tidslinier eller kronologier, som bygger på relative dateringer. En relativ datering betyder, at vi ikke kan sige præcis, hvor gammel en knogle er. Kun at den er ældre eller yngre i forhold til andre knogler, redskaber, pollen eller lignende. Den kronologi, som du lavede med din storebror, din far og din bedstefar, er et eksempel på en relativ kronologi. Vi kan nemlig ikke vide, hvor gammel din far eller din bedstefar er. Kun at din bedstefar er ældre end din far. 8 Årringskronologi vi tæller tiden Når et træ vokser i skoven, vil det hvert år blive en ring tykkere på stammen. Det kan du se som en mørk og en lys ring, hvis du saver træet over på midten. Sådan en mørk og lys ring kaldes tilsammen en årring. Måske har du set et stykke træ med årringe og prøvet at tælle hvor mange ringe, der var? Hvis du har gjort det, så har du faktisk lavet en datering af træet. Du har nemlig talt dig frem til, hvor gammelt træet var, dengang det blev fældet. Træets årringe er aldrig ens fra år til år. Nogle år er de tykke. Det betyder, at det år har træet fået masser af vand og næring, så det har kunnet vokse. Andre år er ringene tyndere.
Træets årringe kan ses som tydelige mørke og lyse ringe, når man skærer et træ igennem. En lys og en mørk ring danner tilsammen en årring. Hvor mange år var dette træ, da det blev fældet? Foto: T.N. Raahauge. Årringskronologi vi tæller tiden Fordi årringene aldrig er helt ens fra år til år, kan man genkende årringe, som man finder på gammelt træ i jorden. Man har nemlig lavet en rækkefølge af årringe en årringskronologi ud fra meget gamle træer, som man har savet midt over og talt årringene på. På de gamle, fældede træer kan man måske se at rækkefølgen er: tyk, tykkere, tynd, tykkest, tyndere, tynd. Samtidig kan man tælle årringene og se præcis hvilket år, der er tykkere og hvilket der er tykkest. Hvis man finder et stykke gammelt træ i jorden med samme årringemønster, kan man altså sige præcist, hvor gammel det var. 9
Fra knogle til dyr om hvordan man bestemmer knogler Sådan bestemmer du en knogle 1. Find ud af hvilken knogle, du sidder med. Er det mon en kæbe med tænder eller har du fundet en knogle fra tåen? Knogler fra det samme dyr kan se meget forskellige ud. En tåknogle er lille og kompakt, og skal sammen med de andre knogler i foden bære hele din vægt, når du går. En underkæbe er stor og har god plads til tænderne, så du kan tygge din mad. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 2. Hvilket dyr tror du, knoglen kommer fra? Små dyr har små knogler, og store dyr har store knogler, så du kan nok hurtigt afgøre, om din knogle kommer fra en mus eller en ko. Men nogle dyrearter er lige store, og så må du til at studere knoglen nærmere. Måske har din knogle en lille bule ud eller et lille hul ind et bestemt sted. Sådanne små kendetegn kan fortælle dig, hvilket dyr knoglen kommer fra. 10 Her ser du en underkæbe fra en mus og en underkæbe fra en ko. Du kan sikkert hurtigt gætte hvilken kæbe, der stammer fra den lille mus. Men prøv at kigge godt efter på de to kæber. Selvom der er stor forskel på størrelsen, er knoglerne faktisk ret ens! Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København.
Knoglerne stammer fra to forskellige dyr: En hest og en ko. De ligner hinanden, men alligevel er de nogle steder meget forskellige. Prøv at se, om du kan finde forskellene. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Sådan bestemmer du en knogle 3. Nu har du bestemt, hvilket dyr din knogle stammer fra. Måske var det et rensdyr. Men du vil gerne vide mere om rensdyret, så du kigger nærmere på knoglen. Nu opdager du, at det ser ud som om knoglen er gået i stykker i begge ender. Det er den imidlertid ikke. En knogle med løse ender er ikke færdig med at vokse. Så snart enderne vokser fast på knoglen, kan den nemlig ikke blive længere. Derfor har et ungt dyr, som ikke er vokset sig stort nok endnu, stadig løse ender på sine knogler. Og det har du for resten også, for du er jo heller ikke voksen endnu! Knogler går ofte i stykker, når de har ligget længe i jorden. Men ikke altid. Nogle gange ser det ud som om, knoglen er gået i stykker men den kan i virkeligheden stamme fra et ungt dyr. Unge dyrs knogler er nemlig ikke vokset sammen i enderne endnu, og derfor ser knoglen ikke hel ud. Hvilken knogle, tror du, er fra et ungt dyr? Og hvilken er fra et voksent? Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 11
Fra vildt dyr til husdyr Når en vild dyreart bliver til et husdyr, kalder vi det for domestikation. For at lave et husdyr ud fra en vild dyreart må man få det vilde dyr til at avle. Det betyder, at man må finde to vilde dyr af samme art og få dem til at få unger. Når ungerne bliver store, sørger man for, at de selv får unger med andre unger, der er avlede. Til sidst har man avlet så mange gange, at de unger, man ender med at have, slet ikke ligner de oprindelige vilde tip-tip-tip...tip-tip-tipoldeforældre. Som du nok kan se, så tager det lang tid, før et vildt dyr er blevet til et husdyr. Det er ikke alle dyr, man kan gøre til et husdyr. Faktisk er det kun de dyr, som ude i naturen lever i en flok og derfor godt kan finde ud af at leve i en flok med mennesker. Men det er ikke nok at leve i en flok ude i naturen. Det er også vigtigt, at dyret ikke er nervøst og bange, for så bliver det så stresset, at det slet ikke vil parre sig og få unger. Ude i naturen lever mange dyr i flok, men de fleste ville ikke bryde sig om at leve for tæt på mennesket. Derfor har vi ikke domesticerede giraffer, zebraer og gnuer som husdyr. 12 Historien om en hund Engang i jægerstenalderen fandt menneskene på at tage en lille ulveunge til sig. Ulveungen lærte menneskene at kende. De gav den mad og et sted at sove, og den blev tryg ved menneskerne. Da den en dag blev stor nok til at parre sig og få sine egne unger, bestemte jægerstenalderfolket hvilken anden ulv, den måtte parre sig med. Det blev selvfølgelig en anden ulveunge, som jægerne havde gjort tam, og som nu var voksen.
Ulven er et vildt dyr, som lever ude i naturen. I dag findes den ikke i Danmark, men i jægerstenalderen strejfede den rundt i flokke og jagede. Menneskene i jægerstenalderen domesticerede ulven og endte med at få hunden. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Historien om en hund Jægerne gemte kun de ulveunger, som var venlige og gode til at jage, og som havde lige præcis den pelsfarve, som jægerne syntes var flot. De nye unger var ligeså flotte i pelsen og venlige og gode til at jage som deres forældre, men alligevel var der en forskel. De var ikke helt så meget ulve, som deres mor og far. Da ungerne fik unger, lignede de ulve endnu mindre, og til sidst kunne ingen huske, at der havde været ulve på jægerstenalderfolket boplads, for nu var der jo hunde! 13
Tafonomi hvad er det? Forestil dig et gammelt rensdyr, som går og græsser på steppetundraen. En dag er det så gammelt, at det lægger sig ned og dør Når et dyr dør, begynder der at ske en masse ting. Andre dyr kommer forbi, og nogle begynder at spise kødet fra det døde dyr. Bakterier og små dyr, som lever ovenpå jorden, vil også spise med det kalder vi, at det døde dyr bliver nedbrudt. Til sidst er der kun knoglerne tilbage. Måske bliver de trampet i stykker, eller vind og vejr ødelægger dem, så der ikke er mere tilbage. Hvis det sker, vil vi aldrig finde rester af det gamle rensdyr, som engang levede. Men måske er vi så heldige, at knoglerne tilfældigvis havner nede i jorden. Og måske er jorden ikke for sur. Og måske er der ikke så mange bakterier i jorden, som kan nedbryde knoglerne. Og måske kommer der ikke en tung bulldozer og kører henover jorden, så knoglerne knuses! Men selvom knoglerne bliver bevaret, er det jo ikke sikkert, at nogen finder dem. Måske graver arkæologerne to meter længere væk og finder slet ikke knoglerne. Eller måske finder man knoglerne, men kan ikke se, hvilket dyr de stammer fra. Alt det, der kan ske med et dyr, fra det falder død om på jorden til vi står med en knogle i hånden, kalder vi for tafonomi. 14
Når man finder knogler i jorden, er de meget ofte gået i stykker. Knogler, som er gået i stykker, er sværere at bestemme end hele knogler. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Sur jord Hvis knogler skal bevares, må jorden ikke være for sur. Du kender sikkert godt noget, som er surt måske har du smagt på en citron eller lugtet til en gammel brugt sok! Jorden kan også være sur, men det er bare ikke så godt, hvis knoglerne skal bevares. For knogler er lavet af kalk, og kalk opløses og forsvinder, hvis vi kommer noget surt på det. 15
Rensdyrjægerstenalder... Solen bager ned over det åbne landskab, men luften er kold. Vinden fyger hen over græsset, og ikke så langt derfra ligger en kæmpe isblok. Hist og her spirer en lille lav busk af dværgpil, og sender sine strittende grene op imod vinden. Ude i horisonten lunter en isbjørn tungt af sted med snuden nede i jorden. Den har fået færden af en lille flok rensdyr, som få timer forinden har græsset netop dér. Når vinden et kort øjeblik lægger sig, bliver luften tyk af summende myg på jagt efter frisk blod... Rensdyrjægerstenalderen kalder vi den allersidste del af istiden. Selvom isen nu var væk fra Danmark, var her stadig meget koldt, og det var svært for planter og dyr at overleve i det barske klima. De skulle tåle den strenge kulde og den meget stærke vind. Mange af rensdyrjægerstenalderens planter og dyr var forskellige fra de planter og dyr, som lever i Danmark i dag. Vi kalder dem for pionérer, fordi de var de første planter og dyr, som kunne klare at leve her. Planterne De første planter, der voksede i rensdyrjægerstenalderen, var meget hårdføre. Det betyder, at de kunne overleve, selvom de kun fik meget lidt vand, og selvom der kun var meget lidt næring i jorden. Nogle af de planter, man kunne finde på rensdyrjægerstenalderens steppetundra, var: Rypelyng, dværgpil, dværgbirk og polarpil. Ind imellem blev det lidt varmere og så dukkede små træer af røn og dunbirk op. De forsvandt dog hurtigt, da det igen blev koldere. 16 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Rensdyret var et af de første dyr, som fandt vej til Danmark, efter isen var smeltet bort. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Mange af de dyr, som levede i Danmark i rensdyrjægerstenalderen, lever i dag i det nordlige Skandinavien eller i Grønland. Her er nogle af de dyr, du måske ville møde, hvis du gik en tur ud på rensdyrjægerstenalderens steppetundra: Rensdyr, isbjørn, ulv, jærv, grønlandssæl, irsk kæmpehjort, brun bjørn, elsdyr, snehare, bæver, lemming og rype. Nogle af dyrene forsvandt igen, inden rensdyrjægerstenalderen var ovre. Det gjaldt for eksempel for den irske kæmpehjort, isbjørn og jærven. 17 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Jægerstenalder Der lugter varmt og fugtigt i den tætte urskov. Lindetræerne lukker deres kroner sammen over de få buske og græsser, som kan trives i dette evige tætte mørke. Vedbend og mistelten slynger sig rundt om træstammerne, som omkranser bredden af den lille klare skovsø. En krøltoppet pelikan flyver med blafrende vinger henover overfladen, mens en sumpskildpadde dovent slikker dagens første solstråler i sig. Det pusler inde mellem bladene, hvor et vildsvin roder gryntende rundt i skovbunden I begyndelsen af jægerstenalderen var det stadig køligt, men det ændrede sig snart, og langsomt blev det varmere og varmere. I den sidste del af jægerstenalderen var vejret faktisk en del varmere, end det er i dag. Det betød, at nye dyr og planter fandt vej til Danmark. I jægerstenalderen begynder vi at få skov i Danmark. Skovfyr og birk var de første træer i skoven, som dengang var meget åben. Det vil sige, at solens lys sagtens kunne trænge ned igennem træernes kroner til de planter og dyr, som levede nede i skovbunden. Efterhånden blev det varmere og flere forskellige træer kunne vokse i skoven. I den sidste del af jægerstenalderen var det varmere, end det er i dag, og nogle af de planter, som voksede i urskoven, ville ikke kunne vokse i Danmark i dag, fordi her er for koldt. Planterne Efter skovfyr og birk havde holdt deres indtog i den tidlige skov, kom flere træer til. Efterhånden, som det blev varmere, dukkede skovtræer som elm, eg, el, lind og ask op. De store skovtræer bredte sig og skyggede med deres tætte kroner, og der var ikke meget plads til skovfyr og birk mere. Ved slutningen af jægerstenalderen var her så varmt, at mistelten kunne vokse i skoven. Den kender du sikkert godt, for det er den, man hænger op til jul, så man kan kysse sin kæreste under den. Jægerstenalderen er den periode efter istiden, hvor rigtig mange dyr og planter kom til Danmark. 18 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Nogle af de dyr, der levede i Danmark i den sidste varme del af jægerstenalderen, lever her ikke mere i dag. Det gælder for eksempel den krøltoppede pelikan. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene I jægerstenalderen ændrede dyrelivet sig meget. I begyndelsen kom urokse, europæisk bison, los, kronhjort, vildhest og vildsvin til Danmark. Senere, da det blev varmere, forsvandt rensdyret og bisonen igen, og i stedet dukkede for eksempel europæisk sumpskildpadde og krøltoppet pelikan op. Det eneste husdyr, som menneskene i jægerstenalderen havde, var hunden. 19 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Bondestenalder Solen skinner ned over den lille lysning i skoven. Højt oppe fra træernes kroner kvidrer en flok fugle lystigt, og inde i underskoven høres lyden af grene, der knækker. Frem fra underskoven og de knækkede grene kommer en halvstor bondestenalderdreng gående. Han svinger sin kæp, og driver med slag og høje råb en lille flok kvæg og svin ind i lysningen. Dyrene giver sig villigt til at æde af det saftige løv, mens drengen dovent lægger sig i græsset Der skete noget meget vigtigt i begyndelsen af bondestenalderen. Menneskerne, der boede i Danmark, besluttede sig for, at de ikke mere kun ville være jægere. I stedet blev de bønder. Det betød, at de begyndte at dyrke jorden og at de anskaffede sig husdyr, som kunne give dem mælk, kød og uld. Husdyrerne kunne hjælpe dem med at trække den tunge plov på marken. For at dyrke jorden måtte man fælde urskoven, og det begyndte bondestenalderfolket at gøre. Men selv om bondestenalderfolket må have haft travlt med at passe deres jord og deres husdyr, fik de dog stadig tid til at jage de vilde dyr. Det kan vi se, når vi finder dyreknogler fra bondestenalderen Det var stadig varmt i bondestenalderen, men ganske langsomt blev det koldere. Planterne Selvom bondestenalderfolket gik i gang med at fælde urskoven, var der stadig meget skov tilbage. Men pludselig var der ikke ret mange elmetræer tilbage. Faktisk var der så få i begyndelsen af bondestenalderen, at vi taler om, at der var et et elmefald. Noget må have fået elmetræet til at forsvinde i bondestenalderen Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske blev elmetræerne syge, fordi den lille elmebarkbille gnavede i træet og smittede det med elmesyge? Elmesyge findes også i dag, og hvis et elmetræ er så uheldig at få sygdommen, vil det dø. 20 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Geden var et af de nye dyr, som bondestenalderfolket lærte at kende. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene I bondestenalderen kommer der for første gang husdyr til Danmark. De husdyr, som du ville møde, hvis du gik en tur rundt på bondestenalderfolkets græsenge var kvæg, får, geder og svin. Og så dukker den europæiske hare op i bondestenalderen. Den kan godt lide det åbne land, som opstår, når skoven fældes. Når nye dyrearter kommer til, er der ofte gamle dyrearter, der forsvinder. I bondestenalderen levede lossen ikke mere i Danmark. 21 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Bronzealder Den gungrende lyd af galopperende heste lød ud over græsengen og fik flokken af køer til at rejse hovedet i ængstelse. Vilde og med fråde om munde fløj de to hopper af sted efter hinanden ned mod en lille lund af bøgetræer. Den forreste hest var tydeligt løbsk og blev efterfulgt af en beslutsom rytter på den bageste hest. Dyret skulle indfanges, inden der skete det noget. En hest med et brækket ben var det samme som en død hest, og det havde ingen råd til Rydningen af urskoven tog for alvor fat i bronzealderen, og kiggede man ud over landskabet, kunne man se et puslespil af skov, enge, marker og bopladser. Som veletablerede bønder så man pludselig anderledes på naturen, end dengang man var jægere. Nu var de vilde dyr bøndernes konkurrenter, for rovdyrene tog bronzealderfolkets husdyr og de vilde planteædere åd kornet på marken. Det blev nødvendigt at indhegne husdyrene og kornet på marken. Planterne I bronzealderen kom bøgen og avnbøgen til Danmark. 22 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Den tamme hest kommer til Danmark i bronzealderen. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Som det eneste nye husdyr ved vi, at tamhesten kommer til Danmark i bronzealderen. Hesten har været et specielt dyr, som bronzealderfolket har været glade for. Det viser blandt andet fund af den berømte solvogn fra Trundholm Mose i Odsherred. Fundet viser en tamhest, som trækker en vogn med solen på ladet! Samtidig med, at tamhesten optræder på de danske bronzealderbopladser, forsvinder vildhesten, bæveren og bjørnen fra Danmark. Ved bronzealderens slutning forsvinder bæveren også. 23 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Jernalder Kornet bølger i vinden på marken udenfor jernalderlandsbyen. Inde mellem de lerklinede huse løber en håndfuld tamænder og en lille flok høns rundt imellem hinanden, mens en stribet kat sniger sig af sted langs husmuren på evig jagt efter mus. I skyggen under et bøgetræ har en kone travlt med at plukke fjerene af en nyslagtet tamgås. Hun smider den smule af dyret, der ikke kan bruges, ud på jorden, hvor et par halvstore hunde snerrende slås om det. I det fjerne lyder den skingre skryden fra landsbyens æsel... I jernalderen havde menneskene efterhånden fået ryddet en stor del af den gamle urskov. I stedet var der nu masser af åbent land med græsenge og dyrkede kornmarker. I den skov, der var tilbage, var der ikke mange lindetræer mere. De havde måttet vige pladsen for bøgetræerne, som allerede kom i bronzealderen, men som nu bredte sig ud over landet. Kontakten til folk i andre dele af Europa betød, at vi fik nye dyrearter til Danmark. For eksempel er vi ret sikre på, at de danske jernalderbønder eller deres naboer mødtes med romerne, som medbragte katten, æslet og hønen. Planterne Når botanikeren kigger på pollen fra jernalderen, kan han se, at der var mange bøgetræer. Han kan også se mange pollen fra græs og kornplanter. Det fortæller ham, at menneskene i jernalderen fældede skoven og dyrkede jorden. Nogle steder lod de græsset vokse, så deres husdyr kunne gå på engen og spise det. 24 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
De flotte bankivahøns er forfædre til vores danske høns. Det gælder både dem, der levede i jernalderen, og dem vi kan have ude i hønsegården i dag. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Nye husdyr kommer til Danmark i jernalderen. De folk, der bor i jernalderlandsbyerne, møder for første gang i deres liv tamme katte, æsler og høns. Det er sandsynligt, at tamgæs og tamænder også dukker op i jernalderen, men vi kan ikke være helt sikre. De tamme gæs og ænders knogler ligner til forveksling de vilde gæs og ænders knogler. 25 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
Balance i naturen Når noget forsvinder, dukker noget andet op Da isen forsvandt fra Danmark for mange tusind år siden, lå jorden tilbage. Nu var der pludselig plads til at planterne kunne leve her. Planterne spredte sig langsomt nordpå til Danmark og begyndte at vokse op af jorden, som snart blev grøn af saftigt græs og buske. Først kom planterne Så kom planteæderne. Det er de dyr, som æder planterne, og som nu så, at der lå et mægtigt spisekammer bredt ud over Danmark. Men de kom ikke alene. For lige efter planteæderne fulgte rovdyrene. Rovdyr æder andre dyr, og så snart de så deres madpakker drage mod nord, drog de efter. så kom planteæderne Rovdyrene kunne ikke være kommet, hvis ikke planteæderne først var taget hertil. Og planteæderne kunne ikke tage hertil, hvis ikke her havde været planter at spise. Måske kan du fornemme, at alting i naturen hænger sammen og er afhængigt af hinanden? 26 og til sidst kom rovdyrene. Fotos: T.N. Raahauge. Modellerne er venligst udlånt af Zoologisk Have, København Derfor skete der det, at da kulden langsomt forsvandt, og det blev varmere, så forsvandt også de planter og dyr, der trives bedst i kulden. I stedet kom nu de planter og dyr, som kunne leve i det varmere klima. Og sådan er det altid i naturen, for når noget forsvinder, dukker noget andet op
Historien i naturen er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i Kulturkørekort historie til alle tider Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et 2-3 timers besøg på skolen. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning samt en række opgaver og øvelser, der kan gennemføres i klassen. I undervisningshæftet kan eleverne læse om danske forhistoriske dyr og planter. Forhistorie er den tid, der ligger før, man begyndte at skrive bøger. Vores viden om dyr og planter i forhistorien har vi opnået ved at kigge på og sammenligne de fund af knogler og pollen, som zoologer og botanikere har gjort. Eleverne introduceres til forskellige sider af arbejdet med den forhistoriske natur. Kontakt Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort, undervisningsmateriale, lærervejledning og opgaver fås ved henvendelse til: Slagelse Naturskole Ottestrupvej 9 Ottestrup 4200 Slagelse Tlf. 58 53 02 73. http://www.snmc.dk/naturskole/index.htm Sydvestsjællands Museum Storgade 17, 4180 Sorø Tlf. 57 83 40 63 www.vestmuseum.dk http://kulturkoerekort.e-museum.dk Slagelse Naturskole 27 3.- 4. klasse