Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester For Medicinsk Afsnit 1, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Medicinsk Afsnit 1 Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af 2 afdelingssygeplejersker. Medicinsk Afsnit 1 er en del af Diagnostisk Center ( DC) på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Diagnostisk Center omfatter 2 sengeafsnit med tilhørende ambulatorier og klinikker, samt Billeddiagnostisk Afsnit. Centerledelsen består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Medinsk Afsnit 1 er vores specialer hjerte-/lungesyge patienter i både akutte og kroniske faser. Derudover modtager vi den almene medicinske patient. Vi har både indlagte og ambulante patienter, samt patienter med fleksible indlæggelser ift. hjertesvigts - atriflimmer - og KOL-patienter. Vi har terminale patienter med åbne indlæggelser indenfor begge specialer. Afsnittet arbejder i to teams; team 1 er hovedsagelig kardiologiske patienter, og team 2 er hovedsagelig lungepatienter. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger vedr.: Respiration og cirkulation: Patienter med respirationsproblemer (f.eks. pneumoni, KOL, Astma) Patienter med kredsløbsproblemer (hypo- og hypertension, bradykardi, takykardi og 2
andre hjerterytmeforstyrrelser, ødemer) ABC-vurdering og observationer Patienter med feber, kulderystelser og svingende temperatur Ernæring: Patienter med ernæringsproblematikker f.eks. høj/lav BMI eller den underernærede/postoperative patient Patient indlagt med vægttab uden kendt sygdomsfokus, ernæringsscreening og kostregistrering ved de ernæringstruede patienter Patienter med væskerestriktioner Patienter med kvalme og opkastninger Fastende patienter Udskillelse: Patienter med problemer relateret til udskillelse, fx patienter med urinretension, incontinens, obstipation, diarre, kvalme og opkastning. Hud og slimhinder: Vurdering af patienter med nedsat egenomsorgs kapacitet Patienter med behov for mundpleje Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus, trykscorescreening Patienter med sårproblematikker Funktionsniveau: Vurdering af patienter med nedsat evne til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) Bevægelse: Vurdering af patienter med udfordringer i bevægeapparatet, herunder nedsat mobilisation Genoptræning på afsnittet Genoptræning i ambulantregi via enten lungeambulatoriet eller hjertemedicinsk ambulatorium Søvn og hvile: Faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile Smerter og sanseindtryk: Vurdering af patienter med akutte eller kroniske smerter og ubehag Problemer med syn og hørelse Viden og udvikling: Patienter med særlig behov for information eller undervisning, ift. helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse eller andre kognitive dysfunktioner Udfordringer i samarbejde med pårørende Samarbejde med in- og externe samarbejdspartnere Kommunikation: Mødet med den enkelte unikke patient og dennes livshistorie mm. Psykosociale forhold: Patienter med f. eks. nedsat arbejdsevne, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring 3
Seksualitet: Patienter med samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: Patienter med behov for pallierende pleje Sundhedsfremmende pleje, herunder rygestop, kost, motion og livsstilsændringer, KRAM-faktorer Problemstillinger, som kræver tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Patienter med behov for medicinsk diagnostik f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostiske undersøgelse Patienter med behov for fysioterapi f.eks. lungefysioterapi, mobilisering Patienter med behov for ergoterapi f.eks. dysfagiscreening, hjælpemiddelvurdering Patienter med behov for vurdering af geriatrisk team Patienter med behov for hjemmepleje/akutplads/aflastningsplads Patienter med behov for kontakt til farmaceut mhp. på medicingennemgang Patienter med behov for kontakt til hopitalspræsten Patienter med behov for udskrivelse til misbrugscenter, genoptræningsted og praktiserende læge Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Vi arbejder sammen med den enkelte patient med udgangspunkt i sygeplejeprocessen, som danner baggrund for den kliniske beslutning. Herudover bruger vi TOKS, ernæringsscreening, trykscreening, Brisolskalaen, Bradenskalaen, SIRS, Glasgow-comascale, E-dok, og sygeplejefaglige optegnelser. (Model for praktisk færdighedsudøvelse - til egen læring). 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler 4
Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 360-600 sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 240-400 sider og den studerende 120-200 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 5
Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav. af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6