HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS HA-, HA(DAT.)-, HA(INT.)- STUDIET 2. DEL VINTEREKSAMEN 2005/2006 Skriftlig prøve i: 6160/6226/18789 Erhvervsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 HD-studerende Hanne Krik havde efter sin fars død i sommeren 2004 overtaget faderens mindre tømmerforretning i Vrads. Hun ville modernisere driften og havde en række ideer til nye aktiviteter. Virksomheden blev således omdøbt til Hanne & The Timbermen og struktureret således, at hun selv stod for det administrative, mens en mindre gruppe ansatte fortsatte som håndværkere i virksomheden. Hanne kontaktede Gludsted Plantage og traf aftale om, at plantagens salgsafdeling skulle levere træ til hendes virksomhed. Der blev aftalt en varekredit med et maximum på 300.000 kr. Gludsted Plantage krævede sikkerhed for denne kredit og fik det i form af en selvskyldnerkaution fra en af Hannes bekendte, Bøgh. Kautionsforpligtelsen var maximeret til 200.000 kr. Det viste sig imidlertid, at Hannes planer kun dårligt lod sig realisere og i løbet af efteråret 2004 blev likviditeten i tømmerforretningen forværret. I november ønskede hun derfor varekreditten forhøjet og forhandlede herom med Gludsted Plantage. Plantagen erklærede sig indforstået med at forhøje kreditten til 400.000 kr., men krævede samtidig selvskyldnerkaution også for forhøjelsen. Hanne aftalte med en anden god bekendt, Ask, at denne påtog sig selvskyldnerkaution for forhøjelsesbeløbet. Gludsted Plantage havde yderligere betinget sig, at de fik sekundær pant i et ejerpantebrev, der var udstedt med pant i værkstedsbygningen i Vrads. Ejerpantebrevet var primært håndpantsat til sikkerhed for en kassekredit i Hjøllund Andelskasse. Ejerpantebrevet lød på
200.000 kr. Ask var blevet orienteret om, at der ved siden af hans selvskyldnerkaution også var stillet pant i værkstedsbygningen. Gludsted Plantage fremsendte 3 uger senere meddelelse til Hjøllund Andelskasse om den sekundære pantsætning. Brevet blev lørdag den 11. december 2004 lagt i andelskassens brevkasse, der var placeret umiddelbart ved siden af døgnboksen. Den følgende nat blev andelskassens døgnboks imidlertid sprængt i luften af tyve, og i denne forbindelse blev brevkassens indhold af breve fuldstændig ødelagt. Den 13. december 2004 blev der i den lokale dagspresse skrevet om sprængningen af døgnboksen og brevkassen. Da man hos Gludsted Plantage erfarede dette, ringede man til andelskassen for at høre, om meddelelsen om pantsætningen var kommet frem. Dette var ikke tilfældet, men andelskassen blev herefter i telefonen underrettet om den sekundære pantsætning. De økonomiske vanskeligheder blev stadig værre for Hanne & The Timbermen, der den 20. december 2004 på grundlag af en samme dag indgivet begæring blev erklæret konkurs. Gludsted Plantage, der på dette tidspunkt havde forfaldne krav på over 400.000 kr, krævede begge kautionister for de af dem påtagne kautionsforpligtelser. Ask mente sig ikke forpligtet til at betale, idet det forekom ham påfaldende, at han ikke havde hørt noget om, hvor dårligt det stod til med økonomien hos Hanne & The Timbermen. Han henviste også til, at han ved forhandlingerne om kaution ved forhøjelsen af varekreditten havde fået oplyst, at der også var stillet kaution af Bøgh. Det var derimod ikke blevet oplyst, at denne kaution var for den oprindelige varekredit. 1. Kan Ask på det anførte grundlag helt eller delvist få reduceret sin kautionsforpligtelse? Ask mente desuden, at hans forpligtelse måtte reduceres som følge af, at der også havde været stillet pant i værkstedsbygningen i Vrads. Det kom i denne forbindelse frem, at andelskassens tilgodehavende hos Hanne & The Timbermen havde været på 100.000 kr., da aftalen om den sekundære pantsætning blev indgået. Lørdag den 10. december var kassekreditten udnyttet 2
med 150.000 kr. Mandag den 13. december blev kassekreditten yderligere udnyttet helt op til maximum. 2. Kan der på grundlag af de nævnte oplysninger ske en nedsættelse af Ask s forpligtelse efter kautionsløftet? Gludsted Plantage havde desuden krævet Bøgh for 200.000 kr. på grundlag af dennes kautionsforpligtelse. Samtidig havde Gludsted Plantage anmeldt sit krav på 300.000 kr. i henhold til den oprindelige leverandørkredit i konkursboet. Det viste sig, at boet alene gav 5 % i dividende til de simple kreditorer. Bøgh havde i forbindelse med kautionsforpligtelsens indgåelse fået pant i en Hanne Krik tilhørende ældre bungalov i Risskov. Pantet var på 200.000 kr. og stillet til sikkerhed for et eventuelt regreskrav mod Hanne Krik. Huset blev under konkursbehandlingen solgt på tvangsauktion, og der var fuld dækning til det omhandlede pantebrev. Der opstod nu tvist mellem konkursboet og Bøgh om, i hvilket omfang Bøgh kunne kræve sit regreskrav dækket af pantet. Boet henviste herved til, at det kun var pligtig til at svare dividende 1 gang af kravet på 300.000 kr. i henhold til leverandørkreditten, mens Bøgh omvendt henviste til, at der ubestridt var tale om en uomstødelig panteret. 3. I hvilket omfang kan Bøgh kræve at få dækket sit regreskrav? Under bobehandlingen kom det desuden frem, at der fra Bryrup Maskinfabrik den 20. december 2004 var fremsendt en leverance af beslag mv. til Hanne & The Timbermen. Forsendelsen var kommet frem til Vrads imellem jul og nytår 2004. Hanne havde denne dag været på virksomheden for at rydde op på kontoret og havde taget pakken med hjem. 4. Hvorledes er kravet fra Bryrup Maskinfabrik på betaling af den nævnte leverance stillet i boet? 3
OPGAVE 2 Vindkøbing Total El havde gennem en årrække drevet en blomstrende virksomhed med salg af alle former for elartikler. I virksomheden var der - foruden en større salgsafdeling for henholdsvis radio/tv, hårde hvidevarer og andre elektriske artikler - også en reparationsafdeling, således at virksomheden var i stand til at yde sine kunder en hurtig og direkte service, såfremt der opstod fejl på de solgte elartikler. En del af konceptet i Vindkøbing Total El var, at flest mulige procedurer ensrettedes, idet ejeren dermed mente, at risikoen for forkerte valg reduceredes. Dette havde også givet sig udtryk i, at samtlige medarbejdere gik i ensartet beklædning, når de var på arbejde. Medarbejderne havde dog forskellige opgaver, såsom sælgere, kontorpersonale eller teknikere. En af de senest ansatte var Bent Brise, der var blevet ansat som tekniker i radio/tv afdelingen. Han arbejdede dagligt i værkstedet, hvor han foretog reparationer af enhver art. Da han en dag tilfældigt befandt sig i salgsafsnittet, blev han kontaktet af en kunde, Mette Mild, der ville høre, om hun kunne købe et køleskab. Bent Brise kunne ikke umiddelbart finde nogen sælger, og han valgte derfor at ekspedere Mette Mild selv. Han solgte et køleskab kontant, men da han ikke var kendt med prisforholdene, kom han fejlagtigt til at opkræve 2.500 kr. i stedet for 3.500 kr. for køleskabet. Da afdelingslederen blev klar herover, kontaktede han Mette Mild og krævede efterbetaling af 1.000 kr. Mette Mild afviste dette og henviste til, at forretningen måtte være bundet af salget. Heroverfor anførte Vindkøbing Total El, at Bent Brise overhovedet ikke havde fuldmagt til at sælge varer, hvorfor aftalen allerede af denne grund var ugyldig. Mette Mild anførte hertil, at hun ikke havde nogen anelse om Bent Brise s ansættelsesforhold. Hun henviste også til, at hun havde været i god tro, da der ikke stod priser på de udstillede apparater. 1. Er Vindkøbing Total El bundet af den med Mette Mild indgåede aftale? I august 2005 var der af en sælger solgt et stort B&O TV på kontrakt med gyldigt ejendomsforbehold til Søren Storm. Udover udbetalingen betalte Søren Storm afdraget for september 2005, men kort efter blev apparatet under et indbrud i Søren Storm s lejlighed 4
sammen med en del andre effekter stjålet. Søren Storm havde uheldigvis ikke nogen forsikring, som dækkede tyveriet. Da afdragene herefter udeblev fra Søren Storm, begærede Vindkøbing Total El i december 2005 apparatet tilbagetaget under en fogedforretning ved fogedretten i Blæsby. Da det under forretningen viste sig, at apparatet ikke forefandtes hos Søren Storm, ville Vindkøbing Total El have foretaget udlæg i Søren Storm s bil for restgælden, således som denne var opgjort under fogedforretningen. 2. Kan fogeden foretage udlæg for restkravet? Kort efter årsskiftet 2005/06 fandt Vindkøbing Total El tilfældigt ud af, at TV apparatet forefandtes hos Kaj Kuling. Da man kontaktede ham, forklarede han, at han havde købt apparatet i Sydhavnens TV og betalt det kontant. Han havde ingen anelse om, at apparatet var behæftet med nogen form for gæld, og han afviste derfor at betale noget som helst til Vindkøbing Total El. 3. Vil Vindkøbing Total El være berettiget til at kræve apparatet udleveret fra Kaj Kuling, såfremt han ikke betaler forretningens tilgodehavende? I august 2004 var der blevet solgt et omfattende radio-link system fra Vindkøbing Total El til fiskeskipper Ole Orkan. Prisen for anlægget var 150.000 kr. Der blev betalt 30.000 kr. i udbetaling, mens restbeløbet skulle betales over 24 måneder med lige store afdrag. Foruden afdragene skulle der betales påløbne renter hver måned. Ole Orkan fik som følge af dårlige fangster kort efter problemer med at betale sine kreditorer, og en af disse foretog i september 2004 udlæg i det nyinstallerede radio-link system. I den følgende tid forsøgte denne kreditor at få Ole Orkan til at betale af på gælden, hvilket dog kun lykkedes delvist. I oktober 2005 mistede kreditor tålmodigheden med Ole Orkan og tilkendegav over for ham, at han nu ville begære det udlagte linksystem solgt på tvangsauktion. Ole Orkan afviste, at dette kunne lade sig gøre og henviste dels til, at det ville 5
stride mod Vindkøbing Total El s rettigheder, ligesom han i øvrigt henviste til, at hans søn, der var stud. jur., havde fortalt ham, at udlægget var forældet. 4. Hvilke muligheder har den pågældende kreditor for i oktober 2005 eller eventuelt senere at sætte det udlagte radio-link system på tvangsauktion? 6
Problemkatalog til opgave 1 HHÅ Vintereksamen 2005/06 Erhvervsret HA Ad. 1: At der er givet underretning til Ask om, at også Bøgh kautionerede for fordringen, må forstås på den måde, at det skulle være tilkendegivet Ask, at Bøgh ligesom Ask kautionerede for udvidelsen af leverandørkreditten fra 300.000 kr. til 400.000 kr. Dette er objektivt set ikke tilfældet. Den nævnte oplysning kan muligt have motiveret Ask til at afgive kautionsløftet ud fra den betragtning, at der ville være mulighed for i hvert fald delvis regres mod en medkautionist. Da der er tale om et løfte afgivet af Ask til Gludsted Plantage, kan det ikke tillægges nogen betydning, at der eventuelt foreligger en svag ugyldighedsgrund. Dette ville forudsætte, at løfte modtageren var i ond tro. I denne situation kan det lægges til grund, at en eventuel oplysning fra Hanne Krik om, at også Bøgh havde påtaget sig kaution uden samtidig præcisering af at det var for en anden fordring end forhøjelsen kunne udgøre svig efter aftl. 30. Da kreditor imidlertid må antages at være i god tro herom, ændrer det ikke ved Ask s forpligtelse overfor kreditor. Muligt kan besvarere komme ind på, at kreditor i den pressede situation, der må antages at have foreligget, da leverandørkreditten skulle udvides, burde have vejledt kautionisten Ask om den særlige kautionsrisiko, der var en konsekvens heraf. Der kan argumenteres herfor, da Gludsted Plantage har haft tilgodehavende i henhold til en oprindelig varekredit, der nu ikke længere kan honoreres af den foreliggende likviditet. Besvarelserne bør ind på overvejelser om de 2 faktorer. Argumentationen bør nok i højere grad end resultatet tillægges betydning. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 498 f. Ad.2: I denne situation er der tale om, at en samtidig stillet sikkerhed ikke får den effekt overfor kautionisten Ask, som denne havde kunnet regne med. Spørgsmålet drejer sig om, hvor vidt en sikkerheds bortfald kan ske en reduktion af kautionistens forpligtelse. Besvarerne må dog indledningsvis gøre op med, i hvilket omfang den alternative sikkerhed den sekundære panteret bortfalder, og i hvilket omfang den består. Der er tale om sikkerhedsstillelse af hovedmanden. Sikkerheden består i sekundær håndpant i et ejerpantebrev udstedt med pant i virksomheden værkstedsbygning. Der skal her foretages sikringsakt i form af underretning til den primære håndpanthaver, Hjøllund Andelskasse. Som det fremgår, forsinkes denne underretning, hvorved der sker en udvidelse af kreditten fra 100.000 til 150.000 med deraf følgende reduktion af dækningsmuligheden overfor Gludsted Plantage. I hvert fald denne del ad dækningsforringelsen må henføres til kreditors manglende rettidige iagttagelse af sikringsakten. Da der nu er indtrådt konkurs, vil dette også indebære, at dækningsmuligheden forringes tilsvarende, når bortses fra dividendebeløbet, og det må derfor være berettiget, at Ask kræver en tilsvarende nedsættelse af sin forpligtelse. Det fremgår endvidere, at der er afleveret en meddelelse den 11. december. Der kan argumenteres afgørende for, at denne må anses for at være kommet frem, således at den efterfølgende sprængning af postkassen ikke kan lastes Gludsted Plantage, der på dette tidspunkt må antages at være stillet som den, der har foretaget sikringsakten. Uagtet Andelskassen derfor foretager en yderligere udvidelse af engagementet med deraf definitiv udpresning af det sekundære håndpant, bør dette ikke få konsekvenser for fordelingen af 7
provenuet på prioritetspladsen. Andelskassen må derfor for så vidt angår interval 150-200.000 antages at være uden pantesikkerhed. Såfremt besvarere ikke antager, at underretning er kommet frem, må det derimod være en konsekvens af den mellemkommende yderligere udvidelse af kreditten fra 150.000 til 200.000 kr., inden det oplyses i dagspressen, at der er sket en sprængning, også må føre til en yderligere nedpresning af det sekundære pant. I så fald må der kunne kræves tilsvarende yderligere reduktion fra kautionistens side af dennes hæftelse. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 77, pg. 468 ff. og pg. 505 f. Ad. 3: Bøgh, der som anført ovenfor må antages at føre et selvstændigt kautionsretligt liv i forhold til Ask, har for sit potentielle regreskrav på forhånd skabt sig en dækningsmulighed ved kontrapant. Spørgsmålet om muligheden for at opnå fyldestgørelse af sit regreskrav ad denne vej er omtalt i KL 50. Besvarerne bør komme ind på den begrænsning, der ligger i, at der alene skal afsættes dividende af den usikrede del af fordringen én gang i forhold til konkursboet. Bestemmelsen er ikke nærmere omtalt i lærebogen, udover at der er en generel henvisning til synspunkterne bag dividenderetten. Den gode besvarelse bør derfor overveje, om det direkte i opgaven oplyste synspunkt om at der alene må afsættes dividende 1 gang til en og samme fordring må føre til begrænsning af dækningsgraden, og da på hvilken måde. At dette derfor bør ske ved analogisering af belastningsgraden, såfremt pantet var stillet direkte af skyldneren overfor kreditor, bør den gode besvarelse kunne udfinde. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 511 f. Ad. 4: Spørgsmålet vedrører problemet omkring sælgers beskyttelse i forbindelse med en mellemkommende konkurs på køberens side. Spørgsmålet er relativt enkelt og reguleret i kbl. 41, der viser, at der indtræder en udtagelsesret for sælger, der i god tro dvs. uden kendskab til køberens konkurs -har iværksat forsendelse frem til køberen. At ikke boet, men fallenten selv de facto råder over genstanden kan ikke tillægges nogen betydning, da det er boet ansvar at afskære hende herfra. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 246 f. 8
Problemkatalog til opgave 2 HHÅ Vintereksamen 2005/06 Erhvervsret HA Ad. 1: Det fremgår af teksten, at samtlige ansatte i Vindkøbing Total El er ensartet uniformeret. Når Mette Mild derfor kontakter Bent Brise, mens denne befinder sig i salgsafdelingen, vil det for hende ikke umiddelbart være mulig at vurdere, om Brise hører til der eller andetsteds i virksomheden. I og med at han befinder sig i salgsafdelingen, må det være berettiget af Mette Mild som kunde at gå ud fra, at han derfor også har fuldmagt (stillingsfuldmagt) til at sælge. I modsat fald burde forretningen sørge for, at der var specifik skiltning på de ansatte, hvoraf fremgik, hvor vidt de var sælgere eller ej eller i det mindste sørge for, at teknikere ikke befandt sig på områder, hvor de begrundet af kunder kunne forveksles med sælgere. Hensynet til omsætningens sikkerhed må bevirke, at der i en situation som denne må vælges en løsning, hvorefter fuldmagtsgiver bærer risikoen for, at der ikke opstår en berettiget forventning hos tredjemand vedrørende en fuldmagt. Besvarerne bør i denne forbindelse bemærke, at de i aftl. Kap. 2 specifikt opregnede fuldmagtstyper med særlig tilværelse alene er exempler på fuldmagtskonstruktioner. Det er direkte anført i bogens tekst, at fuldmagter kan opstå på andre måder. Det må naturligvis forudsættes, at Mette Mild er i god tro med hensyn til den krævede pris, hvilket tilsyneladende også er tilfældet, da prisskiltningen ikke er anbragt på de udstillede varer. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 113 ff. Ad. 2: I situationen oplyses, at det solgte B&O TV er omfattet af en gyldig ejendomsforbeholdskonstruktion, hvorfor udgangspunktet må være, at der kan foretages en umiddelbar fogedforretning med henblik på tilbagetagelse af det solgte hos Søren Storm, hvilket også sker. Besvarerne bør se, at KAL 42 bevirker, at det normale udgangspunkt om, at der alene kan søges fyldestgørelse ved tilbagetagelse af det solgte suspenderes, når det solgte ikke forefindes hos køber. Det er i denne forbindelse ikke afgørende, hvorledes det solgte er forsvundet fra debitors bolig. Opgaven indeholder ikke oplysninger om, hvor vidt der i kontakten har været fastlagt en pligt til at forsikre det solgte, mens det endnu var omfattet af ejendomsforbeholdet, hvilket imidlertid hyppigt forekommer. De studerende bør derfor se, at der kan foretages udlæg på normal måde i henhold til opgørelsen efter KAL 38 i købers øvrige aktiver. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 439 f. Ad.3: Spørgsmålet er af typen ekstinktion/vindikation. I og med at der foreligger et ejendomsforbehold, må udgangspunktet være, at indehaveren af Vindkøbing Total El er berettiget til at vindicere anlægget fra den godtroende køber, Kaj Kuling. Muligvis vil nogle besvarere overveje anvendelsen af forhandlergrundsætningen på grund af oplysningen om, at købet er sket hos Sydhavnens TV. Det er dog klart, at forhandlergrundsætningen alene kan finde anvendelse, såfremt ejendomsforbeholdssælgeren selv har solgt direkte til en forhandler. 9
Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 239. Ad. 4: Spørgsmålet skal afdække, om de studerende kan håndtere retsstillingen mellem en ejendomsforbeholdssælger og en individualforfølgende kreditor, der har et krav mod ejendomsforbeholdskøber. Det bør bemærkes, at udlæg kan foretages i genstande solgt på kontrakt med ejendomsforbehold, idet dog ejendomsforbeholdssælgerens rettigheder skal respekteres af udlægshaver. Dette er en følge af, at udlægshaver ikke får bedre ret end sin debitor. Kreditor vil derfor ikke kunne sætte det solgte på auktion, så længe ejendomsforbeholdet er aktivt, hvilket det er i oktober 2005. Det er dog også muligt, at ejendomsforbeholdssælgeren kan indløses af udlægshaver, således at denne herefter kan vælge at indtræde og oppebære ydelserne i henhold til ejendomsforbeholdskontrakten eller opgive forbeholdet, hvilket vil bringe købers beskyttelse efter KAL til ophør. Kreditor kan naturligvis også blot afvente indfrielsen af kontrakten med Vindkøbing Total El. Det bør også i besvarelserne noteres, at rpl. 526, stk. 4, opererer med en étårig forældelse på udlæg i løsøre, men at 8-ugersreglen i bestemmelsen bevirker, at udlægshaver til enhver tid har 8 uger til at begære auktion afholdt, når ejendomsforbeholdet ophører, uanset af hvilken årsag dette sker. Ole Orkan har derfor ikke ret i, at udlægget i oktober 2005 er forældet. Såfremt kontrakten opfyldes efter sit indhold, vil forældelsen først ske 8 uger efter sidste afdrags betaling til Vindkøbing Total El i august 2006.01.01 Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg. pg. 434 og pg. 531. 10