Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00
Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen. 2. Hvordan kan vi forstå mobning? 3. Rammer og lovgivning i arbejdet med mobning. 4. Fællesskabende didaktikker i arbejdet mod mobning. 5. Skole-hjem-samarbejde om mobning. 6. Opsamling og tak for i aften/lars Birger Sørensen 2
1. Velkommen. 3
2. Hvad er mobning? Hvordan kan vi forstå mobning og fællesskaber? Hvordan kan vi i skolen arbejde med indsatser, der fremmer det gode fællesskab for alle børn? 4
Hvad er mobning? Skriv din definition på ned. Del med sidemanden. 5
Mobbeforståelser Den gamle forståelse Den nye forståelse Traditionel forståelse af mobning. Med fokus på individet. Fejl hos individ Fejl hos familie/opdragelse Onde og aggressive mobbere Svage ofre (Bl.a. Dan Olweus. ) Mobning er et gruppefænomen Mobning er en social udstødelseshandlinger af systematisk karakter Mobning bygger på udstødelse af egne medlemmer i den formelle sociale enhed Mobning foregår i fællesskaber med magtubalance, lav tolerance, frygt for ikke at høre til (longing for belonging) Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende foregår også digitalt (Forskning fra exbus) 6
Hvordan kan vi handle? Den nye forståelse Reparation af sociale fællesskaber på kollektivt niveau Foragt/værdighed spiller hinanden gode Sociale ordener og moralske orden Den gamle mobbeforståelse Fejlfinding og adfærdsregulering på enkeltindividniveau Indsatser mod enkelte elever 7
Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen 8
Opmærksomhedspunkter og faldgruber Anerkendelsesrunder roserunder Den varme stol Pigemøder/drengemøder Venskabstræet 9
Hvad virker? Arbejde med tolerance og accept af forskellighed Værdige deltagelsesmuligheder Styrkelse af det analytiske blik hos de fagprofessionelle voksne At kende konteksten og hvad, der er på spil, før der sættes ind med en metode (hvad skal metoden gøre godt for?) Man skal vide, hvilket problem man skal løse 10
At beslutte sig for ikke at mobbe Individ i en skoleklasse er påvirket, men ikke nødvendigvis total styret af kulturen Medløberi, den tavse tilskuer, jeg-blander-mig-ikke kan overvindes, hvis det giver mening for den enkelte Den mest effektive hjælp et barn kan få er hjælpen fra et andet barn. Hvordan skaber vi de rette betingelser for, at børn er modige og hjælper andre børn? Hvilken voksenopbakning skal der til? 11
Voksenopbakning til børn, der beslutter sig for ikke at mobbe Opdag børn, der ikke deltager i mobning Opmuntr, opfordr eleverne til at forsvare og blande sig i udstødelsesprocesser Døm ikke, hvis eleverne ikke tør. Forvent ikke helte. Opmuntre, opfordre eleverne til at tage andres elevers ensomhed på sig (Helle Rabøll, 2018) 12
Proces Hvad blev I optaget af i oplægget? Hvordan kan I bruge oplæggets pointer? 13
3. Rammer og lovgivning i arbejdet med mobning. 14
Antimobbestrategi Skal fortælle, hvordan stedet vil forebygge og håndtere mobning. Strategien kan beskrive: Formålet med strategien Hvordan stedet forstår mobning, digital mobning, trivsel og konflikter Hvordan man vil forebygge mobning Hvordan man griber ind ved mobning Handleplanens områder 15
Drøft ved bordet: Hvad skal der til for at en antimobbestrategi beskriver mere og andet end sanktioner/straf og konsekvenser? Hvad kan I gøre i forebyggelse af mobning? håndtering af mobning? 16
Pause 17
4. Fællesskabende didaktikker i arbejdet mod mobning. 18
Tegn og fortæl 1 2 1 4 19
Longing for belonging Elevtilblivelse Gennem undervisning Gennem positioneringer Gennem elevfællesskaber Tilhør Gennem mobbemønstre Gennem faglige og sociale muligheder Værdighedsproduktion Foragtproduktion Er undervisning altid udviklende for eleven? 20
Fællesskabende didaktikker forståelse af læring som deltagelse i fælles praksisser. Ideen med fællesskabende didaktik handler nemlig om at byde ind med andre muligheder for fællesskaber. Det kan være undervisningsfællesskaber! 21
Hvordan ser fællesskabende didaktik ud i klasserummet? organisering af undervisningen, der indeholder tydelige instruktioner af undervisningens indhold og proces organisering af at undervisningen, der tilgodeser elevernes muligheder for at sociale kontakter kan dyrkes og plejes at lave individueller aftaler med enkelte børn, da dette appellerer til børnenes rummelighed undervisningsdifferentiering med samarbejdsopgaver, der gør alle elever attraktive og værdifulde. 22
Drøft Hvordan kan forældre, lærere og pædagoger samarbejde om at fremme fællesskaber, der indeholder både faglige og sociale muligheder for elever? Kræver det noget særligt af forældresamarbejdet, at fremme fællesskabende didaktik? 23
5. Skole-hjem-samarbejde om mobning. 24
Eksklusionsspiral Skolen forstår eleven som problemet Eksklusion. Familien er nødsaget til at flytte barnet til en anden skole Situationen formes som et ultimatum; enten affinder forældrene sig med problemhistorien og ansvaret for at løse det, eller også kan de finde en anden skole Skolen fremlægger og underbygger problemhistorien Elev- og forældreperspektiver afvises, benægtes eller overhøres Forældrene gøres ansvarlige for problemet og for at løse det hjemmefra
Skolen forstår, at eleven befinder sig i en problemstilling og at de må gøre noget for at hjælpe eleven/eleverne Skolen arbejder på at hjælpe eleven i skolen samt styrke samarbejdet således, at det ikke udvikler sig til samarbejdsvanskeligheder mellem skole og forældre Inklusionsspiral Inklusion. Familien kan se en vej frem og har håb for fremtiden Skolen beder forældrene om hjælp til at finde på løsninger, som skolen kan iværksætte for at hjælpe eleven/eleverne Elev- og forældreperspektiver bydes velkommen, lyttes til indgående, udforskes og påskønnes Skolen påtager sig ansvaret for at løse problemerne i skolen
Hvad er samarbejde? Forventninger Skoleparat Bakke op Se mit barn Se gruppen Samarbejde Mundtligt Skifte perspektiv Kommunikere (også uformelt) Være undersøgende Anerkende hinandens styrker Gå i dialog om uenigheder (ikke det samme som at blive enige) Handlinger Skab deltagelsesmuligheder for alle børn! Spred tolerance og forståelse osseved middagsbordet 28-08-2018 29
Drøft Hvem har ansvaret, når en elev ikke trives i skolen? Hvad tager vi med os fra i aften? Hvordan kan vi bruge det i fremtiden? 30
7. Tak for i dag Kom godt hjem. 31
Inspiration Mobning Viden og værktøj for fagfolk (2017), Akademisk forlag. Særligt kapitel 1 + kapitel 3. http://www.friformobberi.dk/system/files_force/mobning_ebog.pdf DPU Temaside om mobning: http://edu.au.dk/aktuelt/aktuelle-temaer/mobning/ Red Barnet, lille film (6 min.) om mobning, Helle Rabøll https://www.youtube.com/watch?v=wenvnzs8kyk Mobning kræver mere end fredagskage. Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 65 fra marts 2013 http://edu.au.dk/fileadmin/edu/asterisk/65/asterisk_65_s32-33.pdf En forebyggende samlet indsats mod mobning: http://www.alleforenmodmobning.dk Den nationale klageinstans mos mobning hjemmeside (viden og værktøjer) http://dcum.dk/forside/nkmm 32
Inspiration Håndtering af samspilsproblematikker i skolen Artikel fra Relationel Praksis Forlaget Mindspace, årg. 9, nr. 1, 2018 http://www.forlagetmindspace.dk/wp-content/uploads/2017/05/relationelpraksis_2018_1.pdf Sådan undgår vi eksklusion i skolen Artikel fra Videnskab.dk - forskerzonen https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-undgaar-vi-eksklusion-i-skolen 33
Kontaktoplysninger Lisbeth Alnor, Uddannelseskoordinator og lektor VIA lial@via.dk, mobil: 87551869 34