Antimobbestrategi for GLS

Transkript

1 Antimobbestrategi for GLS Indhold Indhold...1 Fællesskab omkring trivsel en forudsætning for læring og udvikling...2 Hvad betyder ordene?...3 Hvad gør vi på GLS for at forebygge mobning?...4 Aktiviteter der understøtter fællesskabet og forbygger mobning...4 Forpligtende fællesskaber i dagligdagen...4 Forebyggelse af digital mobning...5 Forældresamarbejde...5 Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?...5 Hvad gør vi konkret, når vi konstaterer mobning i eller omkring skolen?...6 Links...6 Side 1 af 6

2 Fællesskab omkring trivsel en forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi for GLS Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Gl. Lindholm Skole er vi bevidste om at skabe et trygt læringsmiljø, hvor vi vægter børnenes trivsel højt. Skole og dus skal være et sted, hvor alle både børn og voksne er glade for at være og alle har gensidig respekt for hinanden. Vi arbejder på at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos klasser, grupper og individer. Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med vores børns trivsel, personalets kompetenceudvikling og et udvidet forpligtende forældresamarbejde. Mobning skal tages alvorligt. Det vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive. Mobning skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både børn, forældre, personale og ledelse. Vores antimobbestrategi kræver opbakning fra alle steder. Det forebyggende arbejde er en løbende proces, som udspringer fra skolens værdisæt. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats. Derfor har vi i fællesskab udarbejdet denne strategi. Den er delt i to: Hvad gør vi for at forebygge mobning? og Hvad gør vi konkret, når vi konstaterer mobning i og omkring skolen?. Strategien er dynamisk og revideres løbende som tingene og kulturen på skolen udvikler sig. Side 2 af 6

3 Hvad betyder ordene? Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende betydninger: Drillerier: Almindelig drillerier er ofte mere spontant og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Det er dog lang fra sikkert at dén drilleriet går ud over synes, det er lige så sjovt. Nogle børn er mere psykisk robuste, og for dem betyder drilleri ikke så meget, mens andre børn kan blive meget kede af det. Konflikter: Konflikter er i deres udgangspunkt hverken onde eller gode. De er et fælles grundvilkår, hvor begge parter har en andel i konflikten. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret eks. en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker på begge sider af konflikten. I en konflikt er begge parter aktive deltagere i at fastholde denne. I mobning er det kun den ene side der er aktiv. Mobning: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er person er tvunget til at opholde sig. Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier. Når der sker mobning, ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret. Forskellige roller i mobning: Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Det er lige så vigtigt at være bevidst om, hvis man er passiv deltager. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, da de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs. Digital mobning: Digital mobning er ofte mere af anonym karakter. Kropssproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er meget store. Skriftsproget har sine begrænsninger, som forsøges efterlignet med smileys og emojis. Disse kan dog let misforstås og fejlfortolkes. Konflikter på sociale medier eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, bl.a. fordi almindelige fysiske stopsignaler, ikke er til stede. Man tør ligeledes også at være mere grov mod hinanden, når man ikke står fysisk overfor hinanden. Digital mobning er mere komplekst og det er ikke altid muligt at placere skyld, idet rollefordelingen ikke er lige så tydelig i forhold til de klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud, er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og kan nemt påvirke identiteten. Side 3 af 6

4 Hvad gør vi på GLS for at forebygge mobning? I vores dagligdag på skolen har vi stor fokus på vores børns trivsel. Derfor er alt pædagogisk personale opmærksomme på at arbejde forebyggende i deres daglige samvær med børnene både i klasserummet og ved fritidsaktiviteter. Hvert år foretages en trivselsmåling, som danner baggrund for en handleplan og specifikke indsatser i den enkelte gruppe, klasse eller på årgange Vores 3D team (Ledelse, trivselslærer, trivselspædagog og inklussionsvejleder) kan bl.a. lave trivselsforløb i klasser og i udvalgte børnegrupper, holde oplæg, have samtaler med enkelte børn og grupper, vejlede det pædagogiske personale og fungere som sparringspartnere. Aktiviteter der understøtter fællesskabet og forbygger mobning Alle pædagoger er introduceret og anvender materialet Fri For Mobberi af Maryfonden i vores indskoling. Bl.a. som en del af vores UU (Understøttende undervisning) Der indføres klasseregler i alle klasser Skolevenner (Alle fra mellemtrinnet har en skoleven i indskolingen) Forældresamarbejde omkring sociale arrangementer Klassearbejde Fokus på overgange (fra 0 til indskoling, fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling) Trivselsforum Sorggruppe Skilsmissegruppe Oplæg på klasser ved SSP-person om dit liv på nettet på 2., 4., 6. og 8. årgang, samt for forældre på 6. årgang Forpligtende fællesskaber i dagligdagen Holdningerne i samfundet ændrer sig. Det individuelle har det seneste årti fået en større vægtning frem for fællesskabet. Vi ser, det har stor betydning for det sociale liv i en gruppe, at der er plads til den enkelte, men også, at man kan indgå i et fællesskab. Det at man ikke altid kan få sin vilje, men også en gang imellem skal gå på kompromis og kunne acceptere andres holdninger, forskellighed og tage ansvar for andre, gør at man styrker relationerne i de enkelte klasser, på hele skolen og i dussen. Dette betyder, at vi modvirker mobning og fremmer inklusion. At være en del af et fællesskab kan desuden modvirke ensomhed i teenage- og voksenlivet, samt gøre det lettere at tage en ungdomsuddannelse. Der tages således udgangspunkt i fællesskabet og i en grundlæggende forståelse af, at virkelighedsopfattelsen er en sproglig og relationel størrelse, hvor forståelsen af hinandens virkeligheder er hensigten. Der arbejdes hele tiden med en anerkendende tilgang til at kende egne grænser samt på at respektere hinandens grænser. Side 4 af 6

5 Forebyggelse af digital mobning Tidlig fokus på god digital kommunikation er vigtigt. Man ved, at arbejde med konkrete øvelser i at håndtere konflikter, blokere brugere og sikre private indstillinger, kan hjælpe børnene. Derudover er tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer. Vi arbejder med undervisning af børnene i digitale fællesskaber, digital identitet og digitale fodspor. Gode relationer er forebyggende for digital mobning, hvorfor trivselsarbejde på alle årgange er forebyggende for digital mobning. De sociale medier er en integreret del af børnenes liv. Pædagoger og lærere skal forstå kompleksiteten og ikke arbejde med de klassiske definitioner på mobning, da digital mobning involverer hele klasser. Frygten for at blive den næste er en del af hverdagen og påvirker det almindelige liv. Det digitale liv og det almindelige liv er integreret for børnene. Vi informerer og støtter forældre i at støtte deres børns digitale adfærd, bl.a. i form af tema-forældremøder på 2. årgang. Forældresamarbejde Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fritidsdel. At man som forældre møder op til arrangementer, så som forældremøder, informationsmøder, samtaler mm. Såfremt man gentagne gange ikke deltager, vil man blive kontaktet enten telefonisk eller ved hjemmebesøg. Hvis man som forælder gerne vil opleve undervisningen eller en dag i fritidsdelen, skal man være velkommen. Man bør forvente at blive sat i arbejde og være en del af læringssituationen. Netop derfor skal man aftale det med personalet, så de kan medregne dig i dagens arbejde og opgaver. Vi ønsker et godt forældresamarbejde. Vi vil ikke acceptere mobning. Vi reagerer omgående og indleder et øjeblikkeligt samarbejde med hjemmet. Vi indkalder forældre og eksterne samarbejdspartnere. I alle sager arbejder vi tæt sammen. Det er vigtigt at børnene oplever forældregruppen som en enhed der står sammen, og tager ansvar ved eventuelle problemer. Evt. ved at forældre kan kontakte hinanden og indgå i dialog. Derudover er forældre en afgørende faktor for sociale arrangementer og spilleregler. Herunder at legegrupper og spisegrupper fungerer efter igangsættelse af klasselærere. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi afholder interne kursusdage for personalet med henblik på kompetenceudvikling. Vi prioriterer skolens og dussens arbejde med inklusion og trivsel. Vores 3D team styrker inklusionsindsatsen gennem observation, supervision, didaktiske samtaler eller klassearbejde. Derudover er den kollegiale sparring i dagligdagen, samt på team og afdelingsmøder også af væsentlig karakter. Side 5 af 6

6 Hvad gør vi konkret, når vi konstaterer mobning i eller omkring skolen? Personale: Antimobbestrategi for GLS A. En ansat i skolen/ dus informeres af elev eller erkender, at der er én, der bliver udsat for mobning Samme dag: Informeres teamet, skolens trivselsperson og nærmeste leder Laves et notat i klasseloggen (Hvem er gjort bekendt med mobningen, hvor og hvornår, samt en kort beskrivelse af hændelsen?) B. Forældrene informeres hurtigst muligt af skolen (dette aftales mellem medarbejder og leder). Er opgaven ikke tydelig indkaldes straks til et samarbejdsmøde, hvor både forældre til mobberen og forældre til den, der bliver mobbet indkaldes. C. Skolens personale finder i fællesskab ud af, hvilke tiltag der er nødvendige/ passende og iværksætter en handleplan indeholdende mål og delmål, der efterfølgende kan måles på. I handleplanen skal indgå hvem der inddrages og hvordan. Det kan fx være klassearbejde, personlige samtaler, gruppemøder, individuelle arbejdspunkter mm. (Ikke to sager er ens. Af den grund laves der individuelle tiltag fra gang til gang). Der udpeges ansvarlige for handleplanen eller dele heraf. D. Forældrene informeres løbende om tiltag og udvikling samt inddrages aktivt i handleplanen om nødvendigt. E. Der følges løbende op på handleplanen og effekten af indsatserne. Det skal her tydeligt fremgå, hvem der deltager i denne opfølgning? F. Efter en periode på 1-2 mdr., hvor det vurderes at mobningen er ophørt, fortages en samlet evaluering af forløbet mhp. optimering og forbedring af fremtidige sager. Hvilke nye/ reviderede delmål og indsatser bør indgå i en justeret handleplan, for at opnå de overordnet mål? Såfremt forældre opdager mobning A. Kontakt til klasselærer, pædagog, skolens trivselsperson eller ledelse. B. Skolen iværksætter som beskrevet ovenfor Handleplanen vil løbende blive justeret, når der foreligger ny erfaring og viden på området Links Fri for mobberi - Dit liv på nettet - Side 6 af 6