Miljøvurdering Forslag til Kommuneplan

Relaterede dokumenter
N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

til Kommuneplan , udtagelse af et område til vindmøller ved Præstehøj

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Forslag til indarbejdelse i forslaget til kommuneplan

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017

Sammenfattende miljøredegørelse

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk

Bilag 4 Analyse udpegning af biogasanlæg Kaare Hjorth, revideret

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Scoping - VVM og miljørapport for et område til vindmøller ved Knaplund, Ringkøbing-Skjern Kommune

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Forslag til Lokalplan nr. 543

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

1 Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er i offentlighedsfasen indkommet i alt 5 indsigelser og bemærkninger til de to planforslag.

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 7

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

Kommuneplantillæg nr. 39 Landsbyafgrænsning - Stensby

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2

Afgørelse om at forslag til kommuneplantillæg ikke udløser krav om miljøvurdering.

Herning Kommune Byplanudvalget

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg

NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Vindmøller ved Hallendrup

KOMMUNEPLANTILLÆG. Solvarmeanlæg ved Råbrovej Tillæg til Kommuneplan Forslag. i høring: XX. måned 20XX - XX. måned 20XX

Kommuneplan for Odense Kommune

NOTAT Miljøscreening Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017)

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

7. Miljøvurdering 171

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

BY, ERHVERV OG KULTUR

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

Tillæg nr. 27 til Herning Kommuneplan

Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato:

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Sagsnr P

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Tillæg nr. 60 til Herning Kommuneplan

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

Tillæg nr. 67 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 17. Udkast Kommuneplan Vindmølleområde ved Blæsbjerg vest for Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 38 Erhvervsområde - Bårse

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Tillæg 27. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad

Vindmølleplan. Illustrationsfoto: Vindmøllesekretariatet. Kommuneplantillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Vindmøller syd for Østrup

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Forslag til tilæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Transkript:

Miljøvurdering Forslag til Kommuneplan 2017-28 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Forslag til kommuneplan 2017-2028 4 2 Ikke teknisk resumé 5 2.1 Forslag til kommuneplan 2017-2028 5 2.2 Grundlag og metodebeskrivelse 5 2.3 Miljøvurdering af vindmølleområder 8 2.4.Miljøvurdering af områder til biogasanlæg 13 2.5 Miljøvurdering af arealudlæg 21 2.6 Miljøvurdering af ny bydel ved Gødstrup 25 2.7 Miljøvurdering af byomdannelsesområde Herning+ 26 2.8 Miljøvurdering af infrastrukturanlæg 27 2.9 Miljøvurdering af ændringer i landskabsudpegninger 29 2.10 Miljøvurdering af udlæg skovrejsningsområder 31 2.11 Miljøvurdering af ændringer i detailhandelsstruktur 32 2.12 Miljøvurdering af arealreservation til forsyningsanlæg 33 2.13 Sammenfattende redegørelse (ikke udarbejdet endnu 33 3 Grundlag og metodebeskrivelse 34 3.1 Hvorfor miljøvurdere 34 3.2 Hvad skal miljøvurderes 34 3.3 Hvilke miljøforhold forventes påvirket scoping 35 3.4 Indsamling af oplysninger 37 3.5 Miljøbeskyttelsesmål 37 3.6 Miljøvurdering 40 3.7 Miljøstatus og 0-altiernativ 40 3.8 Ændringer af kommuneplanen 41 4 Miljøvurdering af vindmølleområder 42 4.1 Ændring af vindmølleområde 99.T22 ved Stakroge 42 4.2 Nyt vindmølleområde 09.T43 nordvest for Aulum 45 4.3 Nyt vindmølleområde 49.T44 øst for Sinding 48 4.4 Nyt vindmølleområde 49.T45 nord for Tjørring 51 5 Miljøvurdering af områder til biogasanlæg 55 5.1 Nyt område 09.T31 til biogasanlæg vest for Haderup 55 5.2 Nyt område 09.T32 til biogasanlæg øst for Feldborg 57 5.3 Nyt område 09.T33 til biogasanlæg nordøst for Simmelkær 58 5.4 Nyt område 09.T34 til biogasanlæg sydvest for Simmelkær 60 5.5 Nyt område 09.T36 til biogasanlæg syd for Ilskov 62 5.6 Nyt område 09.T37 til biogasanlæg sydvest for Sunds 63 5.7 Nyt område 09.T38 til biogasanlæg nordøst for Kølkær 65 1

5.8 Nyt område 09.T39 til biogasanlæg vest for Haunstrup 67 5.9 Nyt område 09.T41 til biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding 69 5.10 Nyt område 09.T41 til biogasanlæg syd for Sdr. Felding 70 6 Miljøvurdering af arealudlæg 73 6.1 Miljøstatus og 0-alternativ 73 6.2 Herning 73 6.3 Birk 74 6.4 Gjellerup 74 6.5 Hammerum 75 6.6 Lind 75 6.7 Snejbjerg 76 6.8 Tjørring 76 6.9 Aulum 76 6.10 Kibæk 77 6.11 Sdr. Felding 77 6.12 Sunds 77 6.13 Vildbjerg 78 6.14 Fasterholt 78 6.15 Feldborg 79 6.16 Haderup 79 6.17 Simmelkær 79 6.18 Sinding 79 6.19 Timring 79 6.20 Vind 80 6.21 Ændringer i landzone 80 6.22 Kumulativ effekt 80 6.23 Afværgeforanstaltninger 80 7 Miljøvurdering af ny bydel Gødstrup 82 7.1 Miljøstatus og 0-alternativ 82 7.2 Miljøvurdering 82 7.3 Afværgeforanstaltninger 83 8 Miljøvurdering af byomdannelsesområde Herning+ 84 8.1 Miljøstatus og 0-alternativ 84 8.2 Miljøvurdering 84 8.3 Afværgeforanstaltninger 85 9 Miljøvurdering af infrastrukturændringer 86 9.1 Udlæg af arealreservation til forlængelse af Pugdalvej i Vildbjerg 86 9.2 Udlæg af arealreservation til udvidelse af Viborgvej, i Herning 88 9.3 Udlæg af arealreservation til af forbindelse mellem Hørmarken og Tolstedvej mellem Hammerum og Gjellerup 89 2

10 Miljøvurdering af ændringer i landskabsudpegninger 91 10.1 Miljøstatus og 0-alternativ 92 10.2 Miljøvurdering 93 10.3 Afværgeforanstaltninger 94 11.1 Miljøvurdering af udlæg skovrejsningsområder 95 11.1 Miljøstatus og 0-alternativ 95 11.2 Miljøvurdering 95 11.3 Afværgeforanstaltninger 96 12 Miljøvurdering af ændring i detailhandelsstruktur 97 12.1 Ændringerne i detailhandelsstrukturen 97 12.2 Miljøstatus og 0-alternativ 97 12.3 Miljøvurdering 98 12.4 Afværgeforanstaltninger 98 13 Miljøvurdering af arealreservation til forsyningsanlæg 99 14 Sammenfattende redegørelse 100 14.1 Overvågningsprogram 100 3

1 Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af en plan, hvis planens gennemførelse vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. En kommuneplan skal som udgangspunkt miljøvurderes, idet den fastlægger rammer og udpeger arealer til placering af kommende boliger og erhvervsbyggerier, butikscentre, tekniske anlæg mv. og det skal belyses om disse udpegninger vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen af en kommuneplan foretages på baggrund af den viden og det detaljeringsniveau, der arbejdes med på kommuneplanniveau. Det betyder, at vurderingerne hovedsageligt er beskrivende på et overordnet niveau. Inden et konkret projekt kan realiseres, vil der i mange tilfælde skulle udarbejdes en lokalplan. Lokalplanen skal også miljøvurderes, hvis det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanen vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. 1.1 Forslag til kommuneplan 2017-2028 Kommuneplanen er den bærende plan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i Herning Kommune. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre kommuneplanen, kan de lade udarbejde et tillæg til planen for et område eller temaer, som ønskes ændret. Kommuneplanen afspejler byrådets visioner for kommunen og de overordnede mål for udviklingen. Der er også i kommuneplanen bestemmelser, der mere detaljeret fastlægger, hvordan arealer skal anvendes. Bestemmelserne fastlægger rammerne for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. Lokalplaner er retsligt gældende for borgerne. Forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 er en revision af den gældende kommuneplan, Herning Kommuneplan 2013-2024. Der er dels foretaget ændringer af rammeafgrænsninger, dels indholdsmæssige ændringer. 4

2 Ikke teknisk resumé Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af en plan, hvis dens gennemførelse vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. En kommuneplan skal som udgangspunkt miljøvurderes, idet den fastlægger rammer og udpeger arealer til placering af kommende boliger og erhvervsbyggerier, butikscentre, tekniske anlæg mv. og det skal belyses om disse udpegninger vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen af en kommuneplan foretages på baggrund af den viden og det detaljeringsniveau, der arbejdes med på kommuneplanniveau. Det betyder, at vurderingerne hovedsageligt er beskrivende på et overordnet niveau. Inden et konkret projekt kan realiseres, vil der i mange tilfælde skulle udarbejdes en lokalplan. Lokalplanen skal også miljøvurderes, hvis det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanen vil få væsentlig indvirkning på miljøet. 2.1 Forslag til Herning kommuneplan 2017-2028 Kommuneplanen er den bærende plan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i Herning Kommune. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen afspejler byrådets visioner for kommunen og de overordnede mål for udviklingen. Der er i kommuneplanen bestemmelser, der mere detaljeret fastlægger, hvordan arealer skal anvendes. Bestemmelserne fastlægger rammerne for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. Lokalplaner er retsligt gældende for borgerne. Forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 er en revision af den gældende kommuneplan, Herning Kommuneplan 2013-2024. Der er dels foretaget ændringer af rammeafgrænsninger, dels indholdsmæssige ændringer. 2.2 Grundlag og metodebeskrivelse Miljøvurderingen af Herning Kommuneplan 2017-2028 foretages med udgangspunkt i lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). Loven fastsætter kravene til miljøvurderings proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til kommuneplaner. Ved revision af eksisterende planer er det ifølge lov om miljøvurdering ændringerne af disse, der kræver en miljøvurdering. Kravet om miljøvurdering i forbindelse med ændringer gælder dog kun, hvis ændringerne vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 5

Som udgangspunkt miljøvurderes ændringer i retningslinjer, ændringer i udpegning af arealer omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, og ændringer af rammer for lokalplanlægningen, hvis de vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Alle ændringer i arealudpegninger med tilknyttede retningslinjer er vurderet at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet og indgår i miljøvurderingen. Mindre justeringer i retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen i allerede eksisterende rammeområder er ikke miljøvurderet, da de er af en karakter, der vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på miljøet. Nye retningslinjer er ikke miljøvurderet, hvis de er knyttet til eksisterende arealudpegninger eller hvis der er tale om en beskrivelse af den hidtidige praksis i administrationen af kommuneplanen, da der reelt ikke er tale om ændringer af den hidtidige administrationspraksis. 2.2.1 Hvilke miljøforhold forventes påvirket scoping Med fokus på de væsentlige planmæssige ændringer i kommuneplanen er der foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket med planen, og hvilke faktorer, der bør undersøges nærmere enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter, også kaldet en scoping. I scopingen af Herning Kommuneplan 2017-2028 var fokus på følgende temaer: Vindmøller Udlæg af nye områder til opsætning af vindmøller og ændring af rammebestemmelser og afgrænsning af eksisterende vindmølleområde. Biogas Udlæg af nye områder til etablering af biogasanlæg. Erhverv Udlæg af erhvervsområder og udpegning af konsekvenszoner omkring tekniske anlæg og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Boliger Udlæg af nye boligområder og udvidelse af eksisterende boligområder. Ny bydel ved Gødstrup udlæg af arealer i den nye bydel ved Gødstrup, til infrastruktur, boliger, offentlige formål, erhverv og rekreative formål. Byomdannelse ændringer i rammebestemmelser til andet formål. Vejreservationer udlæg af arealreservationer til forlængelse af veje, udvidelse af vej, udbygning af kryds samt nye veje. Skovrejsningsområder udlæg af nye skovrejsningsområder. Landskab reduktion af det større uforstyrrede landskab i den sydlige del af kommunen, som følge af et konkret vindmølleprojekt. Detailhandel ændringer i rammebestemmelser for detailhandel. Forsyningsanlæg arealreservation til 150 kv ledning fra statsligt kommuneplantillæg. Scopingen har været fremsendt i høring ved berørte myndigheder og nabokommuner. Der er indkommet 3 høringssvar i forbindelse med høringen. 2.2.2 Relevante miljøbeskyttelsesmål I vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer indgår relevante miljøbeskyttelsesmål som referenceparametre. Med udgangspunkt i den gennemførte scoping af planændringer knytter de relevante miljøbeskyttelsesmål sig til nye arealudlæg til vindmøller, biogas, erhverv, veje og boliger, ny 6

bydel ved Gødstrup, byomdannelse, nye skovrejsningsområder, reduktion af det større uforstyrrede landskab som følge af et konkret vindmølleprojekt, detailhandel og arealreservation til 150 kv ledning. I forhold til de overordnede statslige miljøbeskyttelsesmål har Herning Kommune i kommuneplanen fokuseret på at udlægge områder, der ikke er i konflikt med kendt viden om nuværende arealudpegninger for natur- og miljøbeskyttelse. Enkelte steder er der udlagt nye områder i konflikt med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvis det ikke har været muligt at placere områderne andre steder i kommunen uden for grundvandsbeskyttelsesinteresser. Miljøbeskyttelsesmålene er hentet fra planloven (PL), naturbeskyttelsesloven (NBL), Habitat-bekendtgørelsen (HAB), Fuglebeskyttelsesdirektivet og museumsloven samt Energistrategi 2050 og Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017. 2.2.3 Miljøvurdering Oplysninger om ændringers indvirkning på miljøet skal gives med udgangspunkt i miljøvurderingslovens miljøbegreb. Med udgangspunkt i lovens krav er miljøvurderingen for det enkelte afsnit af kommuneplanen foretaget med underopdeling i følgende temaer: Biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Herunder samles påvirkninger af natur og landskab. Det kan være områder eller naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, eller særlige landskabstyper, der er bevaringsværdige. Jordbund, grundvand og overfladevand Herunder samles påvirkninger af både indvindingsområder til vandværker samt påvirkninger af de områder, der er udpeget til særlige drikkevandsområder. Desuden behandles påvirkninger af overfladevand og jordbund. Befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Herunder samles påvirkninger af levevilkår, f.eks. mulighed for adgang til naturen og rekreative arealer samt støj fra trafikken. Klimapåvirkning og luftkvalitet Herunder samles påvirkninger af klima og luftkvalitet f.eks. gennem energiforbrug til opvarmning og transport. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Herunder samles påvirkninger af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, samt arkæologisk arv som f.eks. gravhøje. Kumulativ effekt Herunder vurderes, om der er kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer, eller med andre projekter. 7

2.2.4 Miljøstatus og 0-alternativ For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Altså at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan den sandsynlige udvikling bliver, hvis planen ikke gennemføres. Dette betegnes 0-alternativet. 0-alternativet for forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 er den eksisterende kommuneplan for Herning Kommune, Herning Kommuneplan 2013-2024. 0-alternativet er ikke nødvendigvis en fastholdelse af situationen, som det fremstår i dag. Et område, der henligger som landbrugsareal i dag, kan f.eks. godt være planlagt til boligområde i en allerede vedtaget kommuneplan. 0-alternativet vil i det tilfælde være, at der opføres boliger på arealet og ikke, at arealet fastholdes til landbrugsjord. 2.3 Miljøvurdering af vindmølleområder Da vindmølleplanen fra 2010 snart er fuldt realiseret, er det valgt, at der med Herning Kommuneplan 2017-2028 skal udpeges nye områder til opsætning af vindmøller. Der er derfor indarbejdet nye vindmølleområder i forslag til kommuneplanen. Vindmølleområderne er beliggende nord for Tjørring, øst for Sinding og nordvest for Aulum. Der er ligeledes formuleret retningslinjer i kommuneplan 2017-2028 for etableringen af vindmøller i de udlagte områder. Projektplanlægningen for et vindmølleprojekt i rammeområde 99.T22 ved Stakroge er godt i gang. Derfor er rammeområdet i kommuneplanen tilpasset det konkrete vindmølleprojekt, således, at planlægningen er i overensstemmelse med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. 2.3.1 Ændring af vindmølleområde 99.T22 ved Stakroge Afgrænsningen af 99.T22 ændres, så den afspejler et konkret vindmølleprojekt i henhold til VVM-redegørelse for vindmøller ved Stakroge, forslag til tillæg nr. 28 og forslag til lokalplan 99.T22.1. Den nye ramme udlægges til opsætning af 5 vindmøller med en totalhøjde under 150 meter. Vindmøllerne skal opsættes på en ret linje, med retning fra nordvest mod sydøst. Vindmøllerne skal opsættes med cirka lige stor indbyrdes afstand. Der står fem vindmøller fra 2001 i den tidligere afgrænsning af rammeområde 99.T22. Med ændringen af rammeområde 99.T22 vil det ikke længere være muligt at opsætte nye vindmøller, når de eksisterende vindmøller ikke længere er i drift. Omkring det nye rammeområde udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Der står fem vindmøller fra 2001 i det nuværende rammeområde 99.T22, som påvirker nærområdet støjmæssigt og visuelt. Vindmøllerne er opstillet med en rodet geometri, og opstillingsmønsteret fremstår ikke som et let opfatteligt mønster i landskabet. 8

0-alternativet er, at udviklingen i område 99.T22 fortsættes i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2024. Her er rammen udlagt til opsætning af maksimalt 10 vindmøller med en totalhøjde på mellem 100-130 meter. Vindmøllerne kunne opstilles på en eller to parallelle rette linjer med cirka lige stor indbyrdes afstand. Miljøvurdering Landskabet omkring vindmølleområdet er et stor- og mellemskala landbrugslandskab, der på mange måder er velegnet til opstilling af vindmøller. Der er megen beplantning, som betyder, at vindmøller ofte enten ikke vil være synlige eller vil have et samspil med eksisterende landskabselementer, der vil mindske vindmøllernes visuelle påvirkning. Der står fem vindmøller fra 2001 i umiddelbar nærhed til den nye afgrænsning af rammeområde 99.T22. For alle visualiseringspunkter, hvor de nye og fem eksisterende møller ses i sammenhæng, vurderes samspillet således at være landskabeligt ubetænkeligt. I Herning Kommuneplan 2013-2024 er et større areal nordøst for vindmølleområdet udpeget til at være et større uforstyrret landskab. Vindmølle projektet vurderes ikke at påvirke hovedparten af det større uforstyrrede landskab. En mindre, begrænset del af det uforstyrrede landskab svarende til ca. 1,5 km 2 vil dog blive påvirket væsentligt og dermed forstyrret. Udpegningen af det uforstyrrede landskab vil derfor blive reduceret med Herning Kommuneplan 2017-2028. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet ved Stakroge stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i en den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. 2.3.2 Nyt vindmølleområde 09.T43 nordvest for Aulum Vindmølleområdet ligger omkring 2,6 km nordvest for Aulum. Vindmølleområdet er placeret lige syd for kommunegrænsen til Holstebro Kommune, lige vest for den kommende motorvej til Holstebro. Området udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 120-130 meter og en samlet effekt på omkring 10 MW, opstillet på en lige linje, fra nordnordvest mod sydsydøst, næsten parallelt med motorvejen. Den indbyrdes afstand mellem møllerne vil være omkring 315 meter. Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i rammeområdet, at beboelsesejendommen med adressen: Soelsvej 4, 7500 Holstebro bliver nedlagt. Beboelsesejendommen er beliggende nord for området. Der er mulighed for at udvide projektet med yderligere op til fire vindmøller, som placeres mod nordvest i Holstebro Kommune. 9

Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Rammeområdet til opsætning af vindmøller nordvest for Aulum, henligger som landbrugsarealer og skov. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes som landbrugsarealer og skov. Miljøvurdering En del af området, der udlægges til vindmøller nordvest for Aulum, er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som skov og skovbyggelinje. Den ene vindmølle skal opføres i skovområde. Det er Herning Kommunes vurdering, at det kunne være ønskeligt at flytte vindmøllen uden for skoven, således at skoven og biodiversiteten i skoven ikke ødelægges. Den anden vindmølle skal opsættes inden for skovbyggelinjen. Hvis der skal opstilles en vindmølle inden for skovbyggelinjen, kræver dette dispensation fra Herning Kommune. Vest for vindmølleområdet ligger et særligt værdifuldt landskabsområde. Det vurderes, at landskabet omkring vindmølleområdet ikke kan bære flere vindmøller, da ådalslandskabet, og dermed det særlig værdifulde landskab, med de spredte hegn vil blive markant forandret ved placering af møller i området. Det er konstateret at der er mange synlige vindmøller omkring vindmølleområdet nordvest for Aulum. Det er påkrævet, at der i den videre planlægning for opsætning af vindmøller skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle sammenspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet nordvest for Aulum stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. Der er ligeledes indskrevet i kommuneplanrammen, at der i projektplanlægningen skal være fokus på, at det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet, at vindmøllerne kan overholde det lovpligtige afstandskrav til boliger. Dette er ensbetydende 10

med, at beboelsesejendommen med adressen: Soelsvej 4, 7500 Holstebro skal nedlægges. Beboelsesejendommen er beliggende nord for projektområdet. 2.3.3 Nyt vindmølleområde 49.T44 øst for Sinding Vindmølleområdet ligger omkring 1,4 km øst for Sinding. Vindmølleområdet udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 120-125 meter og en samlet effekt på omkring 6 MW. Vindmøllerne ønskes opstillet på en lige linje med retning nordvest sydøst og med en indbyrdes afstand på omkring 302 meter. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes til landbrugsformål. Miljøvurdering Lige syd for vindmølleområdet er udlagt kommuneplanramme 49.T3 for Biogasanlæg ved Rosmosevej. Sinding og det nærmeste område omkring byen mod vest er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. Det vurderes, at vindmøllerne ikke vil påvirke det særligt værdifulde landskab. Afstanden mellem det potentielle vindmølleområde ved Rosmosevej sydøst for Sinding og det potentielle vindmølleområde ved Kvartborg nord for Tjørring er omkring 2,5 km Det er påkrævet, at der skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle sammenspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer, eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet øst for Sinding stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. 11

2.3.4 Nyt vindmølleområde 49.T45 nord for Tjørring Vindmølleområdet ligger omkring 2,4 km nord for Tjørring. Vindmølleområdet udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 125-130 meter og en samlet effekt på omkring 6-7 MW. Vindmøllerne skal opstilles på en lige linje med retning øst-vest og med en indbyrdes afstand på omkring 277 meter. Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet, at beboelsesejendommen med adressen: Tjørring Hovedgade 97, 7400 Herning bliver nedlagt. Beboelsesejendommen er beliggende vest for den vestligste vindmølle inden for 4 x totalhøjden af vindmøllen. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Vindmølleområdet ligger delvist inden for en forsyningskorridor for trafik og vejinteressezonen for udbygning af rute 18. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes til landbrugsformål. Miljøvurdering Vindmølleområdet er ligger i og er domineret af det meget trafikerede kryds mellem Tjørring Hovedgade, Trehøjevej og Sindingvej, hvor der tillige opføres ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Vindmølleområdet er et mellem- til storskala landskab. Møllerne vil på grund af de store vidder stå fuldt eksponeret, og vil kunne ses både tæt på og meget langt væk. Det vurderes, at landskabet vil blive meget skalaforstyrret med den store kontrast mellem de store møller og de mange lavere tekniske vejanlæg, hvor der intet beplantning eller andre udjævnende faktorer vil være, der kan spille sammen med vindmøllernes skala. Det er påkrævet, at der skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle sammenspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Afstanden mellem det potentielle vindmølleområde ved Rosmosevej sydøst for Sinding og det potentielle vindmølleområde ved Kvartborg nord for Tjørring er omkring 2,5 km. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. 12

Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet nord for Tjørring stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. 2.4 Miljøvurdering af områder til biogasanlæg Den tidligere udpegning af områder til biogasanlæg i kommuneplanen var baseret på beliggenheden af allerede etablerede biogasanlæg. Disse udpegninger suppleres nu med, efter en strategisk analyse af Herning Kommune, en udpegning af nye områder til etablering af biogasanlæg Det har været prioriteret højt at undgå bindinger, som kan hindre placeringen af biogasanlæg, herunder natur- og miljøforhold samt beboelse i det åbne land. Derefter er foretaget en vurdering af de tilbageværende områder i forhold til størrelsen af områderne (minimum 20 ha), infrastruktur, naturgasnet, varmecentraler med mere. På denne baggrund er prioriteret 10 områder, hvori der kan etableres biogasanlæg. 2.4.1 Nyt område 09.T31 til biogasanlæg vest for Haderup Rammeområde 09.T31 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige vest for Haderup. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Holstebro Kommune. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Haderup varmecentral arbejder pt. med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Gyllepotentialet forventes at være godt grundet afstanden til allerede etablerede biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. 13

Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg ved Haderup stillet krav om, at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 2.4.2 Nyt område 09.T32 til biogasanlæg øst for Feldborg Rammeområde 09.T32 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordøst for Feldborg. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg øst for Feldborg ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Feldborg varmecentral arbejder pt. med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der forefindes to mindre områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, inden for området, udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes større forekomster af beskyttet natur nordvest, syd, øst og nordøst for området. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab, og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Der er konstateret et fredet område samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. 14

Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg ved Feldborg stillet krav om at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab og for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 2.4.3 Nyt område 09.T33 til biogasanlæg nordøst for Simmelkær Rammeområde 09.T33 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordøst for Simmelkær. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordøst for Simmelkær ligger i nærheden af en varmecentral. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der forefindes to områder, der er beskyttet at naturbeskyttelseslovens 3, inden for området, der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster nordvest og sydvest samt øst og nordøst for området. Området ligger i nærheden af et udpeget værdifuldt landskab, og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Der er konstateret et fredet dige inden for områdeafgrænsningen, samt fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordøst for Simmelkær stillet krav om at der omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke 15

sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab, for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 2.4.5 Nyt område 09.T36 til biogasanlæg syd for Ilskov Rammeområde 09.T36 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige syd for Ilskov. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg syd for Ilskov ligger i nærheden af en varmecentral. Gyllepotentialet vurderes godt, primært fra landbrug i Ikast-Brande Kommune. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der forefindes to områder, der er beskyttet at naturbeskyttelseslovens 3, inden for området, der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster øst for området. Området ligger i nærheden af et udpeget værdifuldt landskab, og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger, et fredet område samt en beskyttelseslinje omkring fredede fortidsminder i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg sydvest for Ilskov stillet krav om, at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab, og for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 16

2.4.6 Nyt område 09.T37 til biogasanlæg sydvest for Sunds Rammeområde 09.T37 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende syd for Sunds. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg sydvest for Sunds ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Området ligger inden for 10 km radius af det eksisterende biogasanlæg ved sunds. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der er konstateret to fredede diger i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg sydvest for Sunds stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i en den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. 2.4.7 Nyt område 09.T38 til biogasanlæg nordøst for Kølkær Rammeområde 09.T38 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige nordøst for Kølkær. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ikast-Brande Kommune. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordøst for Kølkær ligger i nærheden af naturgasledning og en varmecentral. Det er en hovedledning til naturgas, der løber gennem området, så det skal undersøges nærmere, om det er muligt at tilslutte biogasanlægget til denne ledning. 17

Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Der er et område, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, der er delvist beliggende inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster vest og nordøst for området. Sommerhusområdet Lyngshuse er beliggende i nærheden af det udlagte område til biogasanlæg. Forholdet til dette bør undersøges nærmere i den kommende planlægning for etablering af biogasanlæg i området. Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger samt et fredet dige i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordøst for Kølkær stillet en række krav om afværgende foranstaltninger i en den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet. 2.4.8 Nyt område 09.T39 til biogasanlæg vest for Haunstrup Rammeområde 09.T39 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige vest for Haunstrup. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ringkøbing- Skjern Kommune. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg vest for Haunstrup ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Området ligger inden for 10 km radius af eksisterende biogasanlæg i Studsgård. Afstanden til et biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ligeledes betyde, at et anlæg placeret i dette område, måske vil benytte samme gyllepotentiale. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 18

Miljøvurdering Området ligger i det åbne land, og det vurderes, at landskabet kan have en særlig værdi, hvorfor der ved etablering af biogasanlæg skal tages hensyn til landskabets særkende og de landskabelige kvaliteter. Der er konstateret kulturmiljø, kirkebyggelinje, fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg vest for Haunstrup stillet krav om, at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab, og for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 2.4.9 Nyt område 09.T41 til biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding Rammeområde 09.T41 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige nordvest for Sdr. Felding. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding ligger i nærheden af en varmecentral. Forventeligt kan der ske en tilslutning til fjernvarmeforsyning i den nordlige del af Sdr. Felding. Sdr. Felding varmecentral arbejder med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 19

Miljøvurdering Forhold omkring Skjern Å skal undersøges nærmere i planlægningen for et biogasanlæg i dette område, hvis denne skal krydses. Der er konstateret et særligt værdifuldt kulturmiljø (Skjern Å Nørrekanal), et beskyttet dige, fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding stillet krav om, at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab, og for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning. 2.4.10 Nyt område 09.T42 til biogasanlæg syd for Sdr. Felding Rammeområde 09.T42 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige syd for Sdr. Felding. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ringkøbing- Skjern Kommune. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg syd for Sdr. Felding ligger i nærheden af en varmecentral. Tæt på området ligger Borris Hede som er et nationalt skydeterræn, og som kan have betydning for etableringen af et biogasanlæg i området. Sdr. Felding varmecentral arbejder med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. Miljøvurdering Området ligger i nærheden af et udpeget værdifuldt landskab, og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. 20

Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker og klimaet på grund af den besparede CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el produceret på kulfyrede kraftværk. Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg syd for Sdr. Felding stillet krav om at der omkring området skal etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab, og at der i forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab, og for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning 2.5 Miljøvurdering af arealudlæg Der er sket en række ændringer i arealudpegningerne i forbindelse med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. De er i afsnittet struktureret i forhold til de enkelte byområder. Navne og numre i dette kapitel referer direkte til Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028 til forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. Kort over ændringer fremgår af resuméhæftet. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for de udlagte områder. Eventuelle problemstillinger er behandlet under de enkelte afsnit om miljøvurdering. 0-alternativet er, at områderne anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. Miljøvurdering og afværgeforanstaltninger Afsnittet er struktureret i forhold til de enkelte byområder. 2.5.1 Herning Rammeområde B18 i Herning nordvest (13.B18). Tidligere rekreativt areal til campingplads udlægges til boliger, hvilket ikke vurderes at betyde en større miljøpåvirkning. Rammeområde T1 i Herning Syd (14.T1). Teknisk ramme til kraftvarmeværk udvides for at give plads til etablering af nyt kraftvarmeværk. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Anlægget vurderes at være VVM-pligtigt, og problematikken omkring grundvandssikringen behandles i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. 21

2.5.2 Birk Rammeområde E5 (33.E5). Område til kontorerhverv. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.3 Gjellerup Rammeområde B13 og rammeområde E1 (32.B13 og 32.E1). Eksisterende erhvervsområde og offentligt område til skole opdeles i et bolig- og erhvervsområde. En del af området ligger inden for Kirkebyggelinje til Gjellerup kirke. Dette skal der tages særlig hensyn til ved den konkrete planlægning. Rammeområde B12 (32.B12). Område til boligudbygning øst for Gjellerup, i nærhed til ny skole. Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, i den konkrete planlægning, skal sikres at naturen ikke bliver påvirket ved placering af boliger. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.4 Hammerum Rammeområde B6 (31.B6). Offentligt område til skole omdannes til boligområde. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.5 Lind Rammeområde B4 og rammeområde OF6 (61.B4 og 61.OF6). Område til boligudvikling vest for Lind samt sikring af areal til eventuel skoleudvidelse. Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. Rammeområde B11 (61.B11). Omdannelse af offentligt område reserveret til boldbaner til boliger. Området er allerede kommuneplanlagt og det vurderes, at den fremtidige anvendelse vil have samme eller mindre miljøbelastning end den allerede planlagte. Rammeområde B12 (61.B12). Område til boligudvikling sydøst for Lind. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, der i den konkrete planlægning, skal sikres ikke bliver påvirket ved placering af boliger. 2.5.6 Snejbjerg Rammeområde B9 (51.B9). Udvidelse af eksisterende boligområde. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Rammeområde B16 (51.B16). Udvidelse af boligområde og omdannelse af areal udlagt til golfbane til boliger. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, som skal sikres i den konkrete planlægning for området. Rammeområde E3 (51.B3). Udvidelse af eksisterende erhvervsområde. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær og i området, som skal sikres i den konkrete planlægning for området. 22

2.5.7 Tjørring Rammeområde B19 og rammeområde E5 (41.B19 og 41.E5). Eksisterende erhvervsområde opdeles i bolig og erhvervsområde. Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 2.5.8 Aulum Rammeområde B4 (01.B4). Mindre regulering af eksisterende boligområde til at medtage areal, der af historiske årsager allerede ligger i byzone. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Rammeområde E10 (01.E10). Område til erhverv med særlige transportbehov. Der er diger i området, beskyttet efter museumsloven, som ved den konkrete planlægning skal tages stilling til, hvordan sikres. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.9 Kibæk Rammeområde B7 (91.B7). Udvidelse af boligområde. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Området ligger inden for den beregnede støjkonsekvenszone fra en skydebane, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages stilling til, hvordan boligområderne sikres mod støjpåvirkning. Rammeområde R1 (91.R1). Eksisterende rekreative arealer og boldbaner overføres fra det åbne land til kommuneplanramme. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær og i området, som skal sikres ved den konkrete planlægning for området. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.10 Sdr. Felding Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 2.5.11 Sunds Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 2.5.12 Vildbjerg Rammeområde B4 (81.B4). Område udpeget til erhvervsområde ændres til boligområde. Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. Rammeområde OF10 (81.OF10). Regulering af afgrænsning af offentligt område og omdannelse af boligområde til offentligt område til institution. Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 2.5.13 Fasterholt Rammeområde B5 og rammeområde BL1 (73.B5 og 73.BL1). Område til boldbaner, der ikke længere benyttes, ændres til boligområde og blandet bolig og erhverv i forbindelse 23

med ændring af gammel skole til erhverv. Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Rammeområde E1 (73.E1). Udvidelse af erhvervsområde til eksisterende virksomhed, der laver kildevand fra boringer på stedet. Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand. Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, som skal sikres i den konkrete planlægning for området. 2.5.14 Feldborg Rammeområde BL1 (03.BL1). Området er til blandet bolig og erhverv. En delvis rammelæggelse af eksisterende erhverv og udvidelsesmulighed for eksisterende virksomhed. Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 2.5.15 Haderup Rammeområde B4 (02.B4). Udvidelse af eksisterende boligområde. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.16 Simmelkær Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 2.5.17 Sinding Rammeområde B3 og rammeområde T1 (42.B3 og 42.T1). Udvidelse af eksisterende boligområde og ændring af boligområde til teknisk område med regnvandsbassin. Området ligger inden for særligt værdifuldt landskab, hvorfor der i den konkrete planlægning for området skal tages særlig stilling til landskabspåvirkningen ved etablering af nye boliger. 2.5.18 Timring Rammeområde B3 (85.B3). Eksisterende boligområde udvides. Området ligger inden for aftaleområder ved Timring Kirke. Den nordligste del af området ligger ligeledes inden for kirkebyggelinje til Timring kirke. Der skal tages særligt hensyn til påvirkning af Timring Kirke ved den konkrete planlægning for området. 2.5.19 Vind Rammeområde B1 (86.B1). Eksisterende boligområde udvides mod vest. Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 2.5.20 Ændringer i landzone Rammeområde E12 nordvest for hospitalet ved Gødstrup (59.E12). Eksisterende korn- og foderstofvirksomhed rammelægges og gives mulighed for udvidelse. Der er et dige i området, som er beskyttet efter museumsloven. Ved den konkrete planlægning for området, skal der tages stilling til, hvordan diget sikres. 24

2.6 Miljøvurdering af ny bydel ved Gødstrup De første etaper af den nye bydel ved Gødstrup er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. Det gælder areal til det forventede boligbyggeri i planperioden samt erhverv og andre funktioner, der knytter sig til både hospitalet og bydelen. Der gives mulighed for opførelse af personaleboliger til hospitalet samt andre funktioner så som hotel. Området giver mulighed for opførelse af nye boligtyper som town houses og parcelhuset på højkant. Det er boligtyper, der ikke i forvejen findes i kommunen Kort over ændringer fremgår af Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at områderne til den nye bydel ved Gødstrup fortsat anvendes til landbrugsarealer. Miljøvurdering Der er inden for området konstateret diger beskyttet efter museumsloven. Der forefindes et mindre område vest for arealreservationen der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. En del af den nye bydel ligger inden for støjkonsekvenszone til helikopter landingsplads på hospitalet. Det er gennem kommuneplanrammerne sikret, at der ikke er placeret støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen. Der er enkelte bevaringsværdige bygninger i området. I nærhed til den nye bydel ligger det fredede område omkring Gødstrup Sø. Afværgeforanstaltninger Der vil i kommuneplanrammerne for ny bydel ved Gødstrup blive stillet en række krav om afværgeforanstaltninger, der skal indarbejdes i den kommende planlægning for området, for at undgå en uheldig påvirkning af miljøet. 2.7 Miljøvurdering af byomdannelsesområde Herning+ Med opførelsen af DNV Gødstrup vil den nuværende sygehusgrund overgå til andre byformål. Der er udarbejdet en helhedsplan for området i samarbejde med regionen. Der er udarbejdet nye rammer for lokalplanlægningen, der muliggør mange forskellige funktioner i området. Kort over ændringer fremgår af Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028 25

Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at områderne inden for Herning+ fortsat anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024, samt at det nuværende hospital fraflytter området inden for planperioden. Miljøvurdering Området ligger inden for område med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvorfor der i den konkrete planlægning skal tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Området med hospitalet har været en af Herning Kommunes største arbejdspladser. Det forventes, at arbejdspladserne flyttes til det nye hospital i Gødstrup, og at der inden for området på sigt etableres nye arbejdspladser og erhverv. Der vil ligeledes ske tilvækst af boliger inden for området. Boligerne i byomdannelsesområdet ligger, hvor der er gode adgangsveje til butikker, transport og arbejdspladser. Området forventes derfor at have positiv indvirkning på befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed. Der er i byomdannelsesområdet bevaringsværdige bygninger, som der i den konkrete planlægning skal tages særlig stilling til. Enkelte bygninger er ligeledes omfattet er kulturmindet Tekstilbyen Herning. Afværgeforanstaltninger Der vil i kommuneplanrammerne for Herning+ blive indarbejdet, at der forefindes bevaringsværdige bygninger i området. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal ske i overensstemmelse med Herning Kommunes procedure for nedrivning af bygninger. 2.8 Miljøvurdering af infrastrukturændringer Der foretages med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 en række reservationer til ny infrastruktur. Formålet er, at sikre, at der er plads til det fremtidige vejnet i overensstemmelse med ønskerne til byudvikling. Af disse reservationer er en del allerede indarbejdet i nuværende kommuneplan via kommuneplanrammer og lokalplaner. Disse behandles ikke yderligere i miljøvurderingen men nævnes her, da de ikke før har været sat på kort. Udlæg af arealreservation til forlængelse af Mørupvej i Herning er indarbejdet i lokalplan 14.E15.2. Udlæg af arealreservation til fordelingsvej ved hospitalet i Gødstrup. Anlægget er allerede under opførelse. Udlæg af arealreservation til ny Løvbakkevej i Tjørring er indarbejdet i lokalplan 15.R4.1. 26

Udlæg af arealreservation til udbygning af krydset Viborgvej - Vesterholmvej i Herning sker inden for eksisterende by og vurderes derfor ikke at skabe en øget miljøpåvirkning. Udbygningen kan foretages inden for gældende kommuneplanramme. Reservationer til ny infrastruktur, der ikke allerede er indarbejdet i nuværende kommuneplanrammer og lokalplaner, er beskrevet i de følgende afsnit. 2.8.1 Udlæg af arealreservation til forlængelse af Pugdalvej i Vildbjerg Der udlægges nyt areal til forlængelse af Pugdalvej i Vildbjerg. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer. Miljøvurdering Der forefindes to mindre områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, vest for arealreservationen. Nærliggende å er registeret som gyde og / eller yngleopvækstområde for laksefisk. Der er ved arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Der er i området en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Den vestlige ende af arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg, blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde, og at den vestlige ende af arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. 2.8.2 Udlæg af arealreservation til udvidelse af Viborgvej i Herning Der udlægges nyt areal til udvidelse af Viborgvej i Herning. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. Miljøvurdering Der forefindes to områder. Der er beskyttet at naturbeskyttelseslovens 3, som arealreservationen går igennem. Eksisterende Viborgvej gennemskærer allerede engarealer. Der er i nærhed til arealreservationen to diger beskyttet efter museumsloven. Vejen krydser å med å beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelsesloven. Vejen ligger ligeledes inden for sø beskyttelseslinje til nærliggende sø. 27

Der er i området en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Der er inden for arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg, blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. - at arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. - at der inden for arealreservationen er et område, der er udpeget som okkerpotentielt område. - at Viborgvej går gennem et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. 2.8.3 Udlæg af arealreservation til forbindelse mellem Hørmarken og Tolstedvej mellem Hammerum og Gjellerup Der udlægges nyt areal til forbindelse mellem Hørmarken og Tolstedvej mellem Hammerum og Gjellerup. Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes primært til landbrugsarealer. Miljøvurdering Der forefindes områder, der er beskyttet at naturbeskyttelseslovens, 3 som arealreservationen går igennem. Ny vej vil forventeligt kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven for at muliggøre etablering. Vejen krydser å med å beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelsesloven. Vejen ligger ligeledes inden for sø beskyttelseslinje til nærliggende sø. Arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Der er inden for arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Der er i området en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg, blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. - at arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. - at der inden for arealreservationen er et område, der er udpeget som okkerpotentielt område. 28

- at arealreservationen går gennem et område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. - at arealreservationen går gennem et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. 2.9 Miljøvurdering af ændringer i landskabsudpegninger Med kommuneplan 2017-28 reduceres det større uforstyrrede landskab i den sydlige del af Herning Kommune med omkring 1,5 km 2. Reduktionen sker som følge af et konkret vindmølleprojekt i rammeområde 99.T22 sydvest for det større uforstyrrede landskab. 2.9.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det området. Området fremstår overvejende som værende fri for større tekniske anlæg og fremmedelementer, der ikke passer til landskabets oprindelse og drift som landbrugs- og skovbrugsområde. Der er ikke udsyn til eksisterende møller. 0-alternativet er at det større uforstyrrede landskab ikke reduceres, men forbliver som udpeget på kortbilag i Herning Kommuneplan 2013-2024. Dette vil betyde at en mindre del af det større uforstyrrede landskab ikke vil være i overensstemmelse med de administrative retningslinjer i Herning Kommuneplan 2013-2024 for det større uforstyrrede landskab, hvis der opsættes vindmøller ved Stakroge. 2.9.2 Miljøvurdering Visualiseringen er udarbejdet fra Sdr. Ommevej (Døvling) og viser området, når de fem vindmøller er opsat. Der er 3,2 km til nærmeste vindmølle. Kilde: VVM-redegørelse og miljørapport, Vindmøller nær Timlundvej ved Stakroge. Juli 2016. 29

Møllernes rotor samt øverste halvdel af tårnet er synlig over bevoksningen i Døvling Plantage. Møllerne fremstår i stor skala sammenlignet med landskabselementerne i den fjerne del af landskabet, mens skalaforholdene harmonerer bedre med den spredte træ- og buskvegetation langs Døvling Bæk. Særligt i sommerhalvåret vil vegetationen langs Døvling Bæk have en slørende effekt på udsynet til møllerne, men det vurderes samlet, at møllerne vil ændre landskabets karakter, så det ikke længere er uforstyrret. Udsynet fra ovenstående fotopunkt er kun repræsentativt for et område på omkring 1,5 km 2 mellem Sdr. Ommevej og Timlundvej til sammenligning er det samlede areal af det større uforstyrrede landskab 137 km 2. De fysiske forhold i området ændres ikke ved reduktionen af den administrative grænse for det større uforstyrrede landskab. Det vil fortsat være gældende at anlæg, byggeri og aktiviteter, der ønskes placeret udenfor de større uforstyrrede landskaber kun kan etableres, såfremt det vurderes, at de ikke påvirker de uforstyrrede landskaber væsentligt. Årsagen til, at udpegningen af det større uforstyrrede landskab reduceres, er opsætning af fem vindmøller syd for området. Generelt har opsætning af vindmøller en positiv påvirkning af klimaet på grund af reduktionen af CO2 samt de positive følgegevinster ved at fortrænge el produceret på kulfyrede kraftværk. 2.9.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med reduktion af det større uforstyrrede landskab. 2.10 Miljøvurdering af udlæg nye skovrejsningsområder Med kommuneplan 2017-2028 udlægges nye positive og negative skovrejsningsområder i Herning Kommune. De positive skovrejsningsområder er primært udlagt nær byområder for at øge muligheden for bynær skov. De negative skovrejsningsområder udlægges blandt andet nordvest for Aulum, øst for Sinding og nord for Tjørring som følge af udlæg af nye områder til opstilling af vindmøller. Områderne strækker sig fra de nye vindmølleområder og 2 km mod vest for at sikre vindressourcen i vindmølleområderne. 2.10.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for områderne. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at områderne forbliver som udpeget i Herning Kommuneplan 2013-2024. Dette vil betyde, at områderne fortsat vil være udlagt primært som neutrale skovrejsningsområder. 30

2.10.2 Miljøvurdering Udpegningen af bynære, positive skovrejsningsområder vil øge muligheden for at skabe biologisk mangfoldighed i områder, der i dag er domineret af agerland. Det vurderes ikke at have nogen indflydelse på biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab, at områderne ændres til negative skovrejsningsområder. Udpegningen af bynære, positive skovrejsningsområder kan have en positiv effekt, da det kan hjælpe med at sikre eventuelle drikkevandsområder ved hjælp af skovrejsning. I de områder, der ændres til negative skovrejsningsområder, mindskes muligheden for at sikre eventuelle drikkevandsområder ved hjælp af skovrejsning, da der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til skovrejsning i disse områder. Udpegningen af nye, bynære, positive skovrejsningsområder kan øge det økonomiske incitament til at etablere skov, da der er mulighed for tilskud til etablering af skovrejsning i de positive skovrejsningsområder. I de områder, der ændres til negative skovrejsningsområder, mindskes det økonomiske incitament til at etablere skov. Årsagen hertil er, at der kan være mulighed for tilskud til etablering af skovrejsning i neutralområder, hvilket der som udgangspunkt ikke er i de negative skovrejsningsområder. Udpegningen af nye, bynære, positive skovrejsningsområder kan tilføje miljøet en klimagevinst, da der gives bedre mulighed for etablering af skov i disse områder. I de områder, der ændres til negative skovrejsningsområder, reduceres den mulige klimagevinst, der kunne være ved skovrejsning, da der ikke længere er mulighed for at etablere skov i samme omfang som tidligere. Ved udlægning af arealer til skovrejsning tages ikke højde for kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, idet dette er beskyttet på anden vis. Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 2.10.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der for nuværende ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med udpegningen af områder til skovrejsning. 2.11 Miljøvurdering af ændring i detailhandelsstruktur Der foretages en række mindre ændringer i detailhandelsstrukturen i forbindelse med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. Ændringerne er alle af lokal betydning. Det vurderes, at ingen af ændringerne vil have regional betydning eller betydning i forhold til nabokommuner. 31

2.11.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for de udlagte områder. Miljøstatus i området til ny bydel ved Gødstrup er behandlet under kapitlet Gødstrup. 0-alternativet er, at områderne fortsat anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. 2.11.2 Miljøvurdering Ændringerne i detailhandelsstrukturen forventes at have en mindre, men positiv påvirkning i forhold til levevilkår, materielle goder og sundhed. Det begrundes med, at ændringerne er med til at sikre grundlaget for, at der kan handles lokalt. 2.11.3 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med ændringerne i detailhandelsstrukturen. 2.12 Miljøvurdering af arealreservation til forsyningsanlæg Arealreservation og retningslinjer til 150 kv ledning fra statsligt kommuneplantillæg i forbindelse med kystnære havvindmøller indarbejdes i kommuneplanen. Herning Kommune er forpligtet af staten til at indarbejde kommuneplantillægget i forslag til Herning Kommuneplan 2017-2024. Kommuneplantillægget følges af en VVM-redegørelse der belyser miljøforholdene ved etablering af 150 kv ledningen. For yderligere oplysninger om 150 kv ledningens mulige miljøpåvirkninger henvises til denne. 2.13 Sammenfattende redegørelse Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Herning Kommune, efter høringen af forslaget til Kommuneplanen er gennemført, udarbejde en sammenfattende redegørelse for følgende: Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, hvordan miljørapporten og udtalelser fra den offentlige høring har påvirket planen, hvorfor den vedtagne plan er valgt, på baggrund af de alternativer, der er belyst, samt hvordan Herning Kommune vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planen. Forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 behandler ikke andre alternativer til planen end 0-alternativet. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i Planstrategi 2016, hvori der opstilles en række ønsker for udviklingen i Herning Kommune. 2.13.1 Overvågningsprogram Som en del af den sammenfattende redegørelse skal der udarbejdes et overvågningsprogram, der beskriver, hvorledes Herning Kommune vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Den sammenfattende redegørelse og det endelige overvågningsprogram udarbejdes i forbindelse med den endelige vedtagelse af Herning Kommuneplan 2017-2028. 32

Overvågningen af kommuneplanens miljøpåvirkninger vil ske via sektorplaner og via udmøntningen af kommuneplan 2017-2028 i lokalplaner eller ved, at projektet vil gennemgå en godkendelsesprocedure iht. lovgivningen. Først herefter vil der være tale om en situation, der vil kræve overvågning. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være forhold, indenfor de reviderede temaer i kommuneplanen, der vil kræve overvågning ud over den overvågning, der i forvejen finder sted i henhold til gældende lovgivning. 33

3 Grundlag og metodebeskrivelse Miljøvurderingen af Herning Kommuneplan 2017-2028 foretages med udgangspunkt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). Loven fastsætter krav til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering som stilles til kommuneplaner. Indledningsvis beskrives miljøvurderingens grundlag. Derefter beskrives metoden for scoping, høringen forud for miljøvurderingen og endelig beskrives metoden for selve miljøvurderingen. 3.1 Hvorfor miljøvurdere? Miljøvurderingsloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Loven skal dermed bidrage til fremme af en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Fysiske planer, som i dette tilfælde kommuneplanen, er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af kravet om miljøvurdering, grundet dens størrelse. Herning Kommuneplan skal derfor miljøvurderes. Med Herning Kommuneplan 2017-2028 afgrænses blandt andet nye områder til vindmøller og biogasanlæg. Der udlægges ligeledes nye rammer til boliger, erhverv og infrastruktur anlæg, herunder også for en helt ny bydel ved Gødstrup og det nye sygehus vest for Herning. 3.2 Hvad skal miljøvurderes? Ved revision af eksisterende planer er det ifølge lov om miljøvurdering ændringerne af disse, der kræver en miljøvurdering. Kravet om miljøvurdering i forbindelse med ændringer gælder dog kun, hvis ændringerne vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Forarbejdet til miljøvurderingen har bestået i at danne overblik over ændringer af planen og dernæst afklaring af, hvilke ændringer der kræver miljøvurdering. Som udgangspunkt miljøvurderes ændringer i retningslinjer, ændringer i udpegning af arealer omfattet af retningslinjer i kommuneplanen, og ændring af rammer for lokalplanlægningen, hvis de vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Alle ændringer i arealudpegninger med tilknyttede retningslinjer er vurderet at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet og indgår i miljøvurderingen. Mindre justeringer i retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen i allerede eksisterende rammeområder er ikke miljøvurderet, da de er af en karakter, der vurderes ikke vil have væsentlig indflydelse på miljøet. Nye retningslinjer er ikke miljøvurderet, hvis de er knyttet til eksisterende arealudpegninger og hvis der er tale om en beskrivelse af den hidtidige praksis i administrationen af kommuneplanen, hvilket vil sige, at der reelt ikke er tale om ændring af den hidtidige administrati- 34

onspraksis. For eksempel konsekvenszoner på kort om kommuneplanrammer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor der allerede i tekst er beskrevet en konsekvenszone. Langsigtet byudvikling ud over de kommende 12 år er i kommuneplanen angivet ved udpegninger af den retning hvor den langsigtede byudvikling forventes placeret. Udpegningen af langsigtet byudvikling er ikke miljøvurderet, da der ikke er tale om egentlige areal udpegninger/ konkrete arealudlæg. Ligeledes er områder, der udgår af kommuneplanen, ikke miljøvurderet. Det vurderes at det ikke vil betyde en forøgelse af miljøbelastningen, at et ikke realiseret område udgår af kommuneplanen. Ændringer af kommuneplanen, der miljøvurderes, er beskrevet i kapitel 4 til 12. 3.3 Hvilke miljøforhold forventes påvirket scoping Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning af, hvornår en ændring er væsentlig for miljøet, er der foretaget scoping af ændringerne til Herning Kommuneplan 2017-2028. Scopingen er en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. I scoping af Herning Kommuneplan 2017-2028 var fokus på følgende temaer: Vindmøller Udlæg af nye området til opsætning af vindmøller og ændring af rammebestemmelser og afgrænsningen af et eksisterende vindmølleområde. Biogas Udlæg af nye områder til etablering af biogasanlæg. Erhverv Udlæg af erhvervsområder og udpegning af konsekvenszoner omkring tekniske anlæg og virksomheder med særlige beliggehedskrav. Boliger Udlæg af nye boligområder og udvidelse af eksisterende boligområder. Ny bydel ved Gødstrup udlæg af arealer i den nye bydel ved Gødstrup, til infrastruktur, boliger, offentlige formål, erhverv og rekreative formål. Byomdannelse ændringer i rammebestemmelser til andet formål. Vejreservationer udlæg af arealreservationer til forlængelse af veje, udvidelse af vej, udbygning af kryds samt nye veje. Skovrejsningsområder udlæg af kovrejsningsområder. Landskab reduktion af det større uforstyrrede landskab i den sydlige del af kommunen, som følge af et konkret vindmølleprojekt. Detailhandel ændringer i rammebestemmelser for detailhandel. Forsyningsanlæg arealreservation til 150 kv ledning fra statsligt kommuneplantillæg. Oplysninger om en ændrings indvirkning på miljøet skal gives med udgangspunkt i miljøvurderingslovens miljøbegreb, der dækker over begreber som biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. 35

3.3.1 Høring af berørte myndigheder Scopingen hvori Herning Kommune har vurderet, at miljørapporten skulle fokusere på miljøpåvirkningerne ved en række oplistede ændringer ved revisionen af Herning Kommuneplan, har været fremsendt i høring ved følgende berørte myndigheder og nabokommuner: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning grundet reduktion af det større uforstyrret landskab i den sydlige del af Herning Kommune. NaturErhvervsstyrelsen grundet inddragelse af landbrugsjorder til byudvikling. Energistyrelsen grundet arealreservation til nyt forsyningsanlæg. Vejdirektoratet grundet nye områder til vindmøller, biogas og byudvikling nær statslige vejanlæg. Erhvervsstyrelsen grundet udlæg af konsekvenszoner omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Miljøstyrelsen grundet udlæg af konsekvenszoner omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste grundet nye områder til vindmøller. Holstebro Kommune orienteres som nabo samt grundet udlæg af nye områder til vindmøller, biogas med konsekvenszone og udlæg af ny konsekvenszone omkring eksisterende kommuneplanramme. Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres som nabo samt grundet udlæg af nye områder til biogas med konsekvenszone. Ikast-Brande Kommune orienteres som nabo samt grundet udlæg af nye områder til biogas med konsekvenszone. Viborg Kommune orienteres som nabo. Billund Kommune orienteres som nabo. Der er indkommet 3 høringssvar i forbindelse med høringen: Høringssvar fra Vejdirektoratet af den 28. juni 2016: Vejdirektoratet gør opmærksom på følgende: - Der kan findes oplysninger om adgangsbegrænsninger og vejbyggelinjer på en statsvej eller en delstrækning af en statsvej på http://webkort.vd.dk/spatialmap - At vindmøller skal placeres således, at der ikke opstår sikkerhedsmæssige problemer for trafikanterne på statsvejnettet. - At vindmøller, der opsættes i nærheden af statsveje skal leve op til følgende afstandskrav på minimum 1 gang møllens total højde. Afstandskravet på minimum 1 gange møllens totalhøjde måles fra statsvejens vejbyggelinje samt tilhørende højde- og passagetillæg. - At i en zone i fra vejen på mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser f.eks. nedfald eller visuelle konsekvenser f.eks. skyggekast. Møller kan ikke placeres i denne zone, hvis Vejdirektoratet fremkommer med specifik begrundelse for, at møllerne skal placeres længere væk end 1 gange møllens totalhøjde. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved at placere vindmøller i forhold til statsveje. - At statsvejene, så vidt muligt, ikke skal fungere som direkte vejadgang for de enkelte ejendomme eller områder. 36

- At der i forbindelse med placering af biogasanlæg ikke skal forventes tilladelse til direkte adgang til statsvejnettet. - I forbindelse med planlægning af ny bydel vest for Herning forudsættes det, at Herning Kommune planlægger infrastrukturen sådan, at der som udgangspunkt ikke skal ske direkte adgang fra enkelte områder til statsvejnettet. - Vejdirektoratet indgår gerne i dialog omkring planlægningen af den nye bydel, af hensyn til sikring af god fremkommelighed og høj trafiksikkerhed på statsvejene. Høringssvar fra Miljøstyrelsen af den 30. juni 2016: Miljøstyrelsen havde intet at bemærke. Høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune af den 4. juli 2016: Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på følgende projekter: - Planlægning for fem vindmøller ved Knaplundvej. - En række biogasprojekter i den østlige del af kommunen henholdsvis ved Videbæk og Borris, og kommunen vurderer at der potentielt vil kunne blive overlap mellem gylleoplandene for disse anlæg og eventuelle anlæg i de dertil udlagte områder i Herning Kommuneplan. Høringssvarene er indarbejdet i miljøvurderingen af forslag til kommuneplan 2017-2028. 3.4 Indsamling af oplysninger Miljøvurdering er primært udarbejdet på baggrund af eksisterende viden, herunder oplysninger fra Herning Kommune. 3.5 Miljøbeskyttelsesmål I vurderingen af de miljømæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer indgår relevante miljøbeskyttelsesmål som referenceparametre. Med udgangspunkt i den gennemførte scoping af planændringer, knytter de relevante miljøbeskyttelsesmål sig til nye arealudlæg til vindmøller, biogas, erhverv, veje og boliger, ny bydel ved Gødstrup, byomdannelse, negative skovrejsningsområder som følge af nye vindmølleområder, reduktion af det større uforstyrrede landskab som følge af et konkret vindmølleprojekt, detailhandel og arealreservation til 150 kv ledning. I forhold til de overordnede statslige miljøbeskyttelsesmål har Herning Kommune i kommuneplanen fokuseret på at udlægge områder der ikke er i konflikt med kendt viden om nuværende arealudpegninger for natur- og miljøbeskyttelse. Enkelte steder er der udlagt nye områder i konflikt med grundvandsbeskyttelsesinteresser, hvis det ikke har været muligt at placere områderne andre steder i kommunen uden for grundvandsbeskyttelsesinteresser. Miljøbeskyttelsesmålene er hentet fra planloven (PL), naturbeskyttelsesloven (NBL), Habitat-bekendtgørelsen (HAB), Fuglebeskyttelsesdirektivet og museumsloven samt Energistrategi 2050 og Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2016 37

Miljømål fra lovgivningen: Værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skal skabes og bevares (PL 1, stk. 2, nr. 2). Der må ikke ske ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper (NBL 3). Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for 300 m fra skove. For private skove gælder det kun, hvis skoven udgør et sammenhængende areal på mindst 20 ha (NBL 17). Der må ikke ske ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven (NBL 18). Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger (museumsloven 29a). Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder (museumsloven 29e) Statslige miljømål: Der må ikke inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov til nye boliger og erhvervsarealer i den kommende planperiode (12 år), og arealforbruget til disse formål skal begrænses. Behovet opgøres som udgangspunkt i fremskrivninger fra Danmarks Statistik eller anden dokumenteret metode, som kommunen vælger. Byvækst skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og skal ske indefra og ud. Byvækst skal ske i byzone, og muligheder for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal undersøges, inden der inddrages nye arealer til byvækst. Byer, hvor der sker byvækst, skal udpeges i kommuneplanen (bymønster), og udpegningerne skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service, forudsætninger om nødvendig Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorveje skal begrænses. Udlæg følger de almindelige principper om indefra og ud, og de udlagte arealer skal reserveres til transporttunge virksomheder, som pga. behov for godstransport har behov for en nærhed til de overordnede veje.ny infrastruktur samt lokaliseringen af arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsområder skal ledsages af retningslinjer for beliggenhed af trafikanlæg, så der også er planlagt for den fremtidige betjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker med særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, jf. 5 l-5 r. De afgrænsede områder skal vises på kort. Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidten, og bydelscentre og lokalcentre må ikke blive så store, at de reelt udgør en konkurrent til bymidten. Der skal være et passende forhold mellem de enkelte centerområders størrelse og indbyggertallet (behovet) i det opland, de betjener. Udlæg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter. Risikoen for større uheld fra risikovirksomheder skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplanen, hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed. Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheders særlige behov. Kom- 38

muneplanen skal derudover indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med beskyttelseshensynene i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunerne skal som udgangspunkt planlægge for udvidelse af arealer til skovrejsning og udpege nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres, så den samlede udstrækning af arealet med skovrejsningsområder i en kommune som minimum fastholdes. Ligeledes skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder, hvor skovtilplantning er uønsket af hensyn til eksempelvis natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov. Områder hvor skovrejsning er uønsket, skal som udgangspunkt fastholdes. Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på kommuneplanens kortbilag. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Anlæg, såsom vindmøller, master o.l., med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafik- og Byggestyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, førend der foreligger en attest fra Trafik- og Byggestyrelsen om, at hindringen ikke vil udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed. Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljø og Fødevareministeriets regler om støj. Vindmøller kan placeres i en afstand af 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede veje eller jernbaner hen til mølletårnets yderste begrænsning dog med et tillæg på 10 meter i forhold til jernbaner. For veje, der er pålagt byggelinjer, fastsættes afstanden fra disse. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllens totalhøjde kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Vejdirektoratet og Banedanmark kan i konkrete tilfælde fremkomme med specifik begrundelse for at placere vindmøllen længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Der skal udpeges områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af større, sammenhængende landskaber, som friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der slører landskabssammenhængene eller har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne. Bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, skal som udgangspunkt ikke reduceres. Kommuneplanerne skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger. I kommuneplanlægningen skal der tages højde for naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. De særligt beskyttede landskabselementer og de beskyttede arealer bør kun inddrages undtagelsesvist. 3.5.1 Grundvand Enkelte steder er der udlagt nye områder i konflikt med grundvandsbeskyttelsesinteresser. Dette gennemgås nærmere i de efterfølgende afsnit med de konkrete udpegninger. 39

3.6 Miljøvurdering Selve miljøvurderingen af ændringerne i kommuneplanen fremgår af kapitel 4-12. Miljøvurderingen er foretaget for de enkelte afsnit af kommuneplanen såfremt der er foretaget ændringer, der er vurderet, at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Oplysninger om ændringers indvirkning på miljøet, skal gives med udgangspunkt i miljøvurderingslovens miljøbegreb. Med udgangspunkt i lovens miljøbegreb er miljøvurderingen for det enkelte afsnit af kommuneplanen foretaget med underopdeling i følgende temaer: Biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Herunder samles påvirkninger af natur og landskab. Det kan være områder eller naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven eller særlige landskabstyper, der er bevaringsværdige. Jordbund, grundvand og overfladevand Herunder samles påvirkninger af både indvindingsområder til vandværker samt påvirkninger af de områder, der er udpeget til særlige drikkevandsområder. Desuden behandles påvirkninger af overfladevand og jordbund. Befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Herunder samles påvirkninger af levevilkår, f.eks. mulighed for adgang til naturen og rekreative arealer samt støj fra trafikken. Klimapåvirkning og luftkvalitet Herunder samles påvirkninger af klimaet og luftkvalitet f.eks. gennem energiforbrug til opvarmning og transport. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Herunder samles påvirkninger af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, samt arkæologisk arv som f.eks. gravhøje. 3.7 Miljøstatus og 0-alternativ For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Altså at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan den sandsynlige udvikling bliver, hvis planen ikke gennemføres. Dette betegnes 0-alternativet. I første afsnit under hvert enkelt kapitel i miljøvurderingen er miljøtilstanden beskrevet. Beskrivelsen danner grundlag for 0-alternativet, det vil sige miljøtilstanden i kommunen, såfremt udviklingen fortsætter som hidtil uden en ny eller revideret kommuneplan med de aktuelle ændringer. 0-alternativet for forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 er den eksisterende kommuneplan for Herning Kommune, Herning Kommuneplan 2013-2024. 0-alternativet er ikke nødvendigvis en fastholdelse af situationen, som det fremstår i dag. Et område, der henligger som landbrugsareal i dag, kan f.eks. godt være planlagt til boligområde i en allerede vedtaget kommuneplan. 0-alternativet vil i dette tilfælde være, at der opføres boliger på arealet, og ikke at arealet fastholdes til landbrugsjord. 40

3.8 Ændringer af kommuneplanen Herning Kommuneplan 2017-2028 er en revision af Herning Kommuneplan 2013-2024. Der er tale om en såkaldt fuld revision. Der er dog stor forskel på, hvor store ændringer der reelt er tale om inden for kommuneplanens enkelte temaer. Planloven foreskriver, hvilke planlægningsområder kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Staten har udsendt en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten sætter rammerne for kommuneplanlægningen på hele statens område og viser, hvad kommuneplanen skal indeholde for at undgå en statslig indsigelse. Ved modtagelse af en statslig indsigelse mod kommuneplanen, kan planen ikke vedtages, før kommunen og staten når til enighed. I de følgende afsnit foretages en gennemgang af de ændringer der foreslås iherning Kommuneplan 2017-2028. Der er kun medtaget de ændringer som er vurderet at have væsentlig indvirkning på miljøet og som derfor kræver miljøvurdering. Andre mindre væsentlige ændringer fremgår ikke af gennemgangen. Hvorledes der er sondret mellem væsentlige og ikke væsentlige ændringer fremgår af afsnit 3.2. 41

4 Miljøvurdering af vindmølleområder Planlægning for vindmøller er ikke et nyt emne i kommuneplanen. Kommunens vindmølleplan er tilbage fra 2010, hvor der blev udlagt otte områder til opsætning af vindmøller. Vindmølleplanen er snart fuldt realiseret. Formålet med planlægningen er derfor, at udpege nye områder til opsætning af vindmøller. I forbindelse med planstrategien er indkommet syv forslag til nye vindmølleområder, hvoraf det er valgt at indarbejde tre. Der er derfor indarbejdet tre nye vindmølleområder i forslag til kommuneplanen beliggende nord for Tjørring, øst for Sinding og nordvest for Aulum. Der er ligeledes formuleret retningslinjer i kommuneplan 2017-2028 for etableringen af vindmøller i de udlagte områder. Projektplanlægningen for et vindmølleprojekt i rammeområde 99.T22 ved Stakroge er godt i gang. Derfor er rammeområdet i kommuneplanen tilpasset det konkrete vindmølleprojekt, således at planlægningen er i overensstemmelse med forslag til kommuneplan 2017-2028. 4.1 Ændring af vindmølleområde 99.T22 ved Stakroge Vindmølleområde 99.T22 ligger i området mellem Stakroge og Sandet i den sydøstlige del af Herning Kommune. Det tidligere rammeområde lå lige på grænsen til Billund Kommune. Den tidligere ramme var udlagt til opsætning af maksimalt 10 vindmøller med en totalhøjde på mellem 100-130 meter. Vindmøllerne kunne opstilles på en eller to parallelle rette linjer med cirka lige stor indbyrdes afstand. I rammerne for det tidligere område 99.T22 var det præciseret at den eksisterende vindmøllegruppe som udgangspunkt skal nedtages før der opsættes nye vindmøller inden for område T22. Hvis der søges om opsætning af vindmøller inden for området, uden at de eksisterende vindmøller fjernes, skal der foretages en konkret vurdering af, om det er landskabeligt acceptabelt at gennemføre projektet. Rammeområde 99.T22, som udlægges i forslag til kommuneplan 2017-2028 ligger længere fra kommunegrænsen i området mellem Stakroge og Sandet. Afgrænsningen ændres, så den afspejler et konkret vindmølleprojekt i henhold til VVM-redegørelse for vindmøller ved Stakroge, forslag til tillæg nr. 28 til Herning Kommuneplan 2013-2024 og forslag til lokalplan 99.T22.1. Den nye ramme udlægges til opsætning af 5 vindmøller med en totalhøjde under 150 meter. Vindmøllerne skal opsættes på en ret linje, med retning fra nordvest mod sydøst. Vindmøllerne skal opsættes med cirka lige stor indbyrdes afstand. Der står fem vindmøller fra 2001 i det nuværende rammeområde 99.T22. Med ændringen af rammeområde 99.T22 vil det ikke længere være muligt at opsætte nye vindmøller, når de eksisterende vindmøller ikke længere er i drift. 42

Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 4.1.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der står fem vindmøller fra 2001 i det nuværende rammeområde 99.T22, som påvirker nærområdet støjmæssigt og visuelt. Vindmøllerne er opstillet med en rodet geometri, og opstillingsmønsteret fremstår ikke som et let opfatteligt mønster i landskabet. Rammeområdet til opsætning af vindmøller ved Stakroge, med den nye afgrænsning, henligger som landbrugsarealer. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er at udviklingen i område 99.T22 fortsættes i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2024. Her er rammen udlagt til opsætning af maksimalt 10 vindmøller med en totalhøjde på mellem 100-130 meter. Vindmøllerne kunne opstilles på en eller to parallelle rette linjer med cirka lige stor indbyrdes afstand. 4.1.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Landskabet omkring vindmølleområdet er et stor- og mellemskala landbrugslandskab, der på mange måder er velegnet til opstilling af vindmøller. Der er megen beplantning i form af levende hegn, mindre skovbevoksninger og plantager, der opdeler landskabet i små visuelle rum. Opdelingen betyder, at vindmøller ofte enten ikke vil være synlige eller vil have et samspil med eksisterende landskabselementer, der vil mindske vindmøllernes visuelle påvirkning. Inden for 28 gange møllehøjden findes to mindre vindmølleanlæg, hhv. fem eksisterende vindmøller umiddelbart sydøst for projektområdet, samt yderligere to vindmøller på 79 m ca. 3 km sydøst for projektområdet på Bøvl Mark. De fem eksisterende møller sydøst for projektområdet blev opstillet i 2001, og de to møller på Bøvl Mark 3 km sydøst for projektområdet blev opstillet i 1999. Med en typisk teknisk levetid på 20 år, må det forventes at møllernes restlevetid er begrænset til en kortere årrække på 3-5 år. Det er dog ikke givet, at vindmøllerne nedtages efter 20 år, og ved god vedligeholdelse kan de reelt have en længere levetid Grundet de mange levende hegn og skovbeplantning, har de relativt lave eksisterende møller generelt ringe synlighed i landskabet. Det betyder, at det i praksis kun er mindre områder i landskabet hvor de eksisterende og nye møller kan ses i samspil. Omkring Herningvej 101 er der udsyn til både de nye vindmøller og de eksisterende fem vindmøller umiddelbart sydøst for projektområdet fra en vejstrækning på Herningvej, hvorfra samspillet vurderes uklart og rodet. Der er ikke en klart aflæselig geometri i opstillingen af de eksisterende møller fra dette fotopunkt, hvorfor der fortsat ikke vil være klar geometri efter etableringen af de nye møller. Trods en rodet geometri i opstillingsmønstrene set fra denne vejstrækning, vurderes påvirkningen fra samspillet mellem de eksisterende og nye møller samlet at være ubetænkeligt. Dette begrundes primært med den korte årrække der 43

forventes at forekomme samspil samt at området ved herningvej ikke er opholdsareal og samspillet kun opleves i forbifarten. For alle visualiseringspunkter hvor nye og eksisterende møller ses i sammenhæng, vurderes samspillet således at være landskabeligt ubetænkeligt. Der forefindes arealer i og omkring vindmølleområdet, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Vindmølleprojektet må ikke påvirke de beskyttede naturområder. I Herning Kommuneplan 2013-2024 er et større areal nordøst for vindmølleområdet udpeget til at være et større uforstyrret landskab. Vindmølle projektet vurderes ikke at påvirke hovedparten af det større uforstyrrede landskab. Hovedbegrundelsen for denne vurdering er den generelle ringe synlighed af de nye møller inden for landskabsudpegningen, kombineret med den lille relative størrelse af møllerne, de steder hvorfra de kan ses. Dermed vurderes det, at det større uforstyrrede landskab efter projektets gennemførsel, stadig overvejende vil fremstå som værende fri for større tekniske anlæg og fremmedelementer, der ikke passer til landskabets oprindelse og drift som landbrugs- og skov-brugsområde. En mindre, begrænset del af det uforstyrrede landskab svarende til ca. 1,5 km2 vil dog blive påvirket væsentligt og dermed forstyrret. Udpegningen af det uforstyrrede landskab vil derfor blive reduceret med Herning Kommuneplan 2017-2028. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området, der udlægges til vindmøller ved Stakroge er i kommuneplan 2013-2024 primært udlagt som område med drikkevandsinteresser. Et mindre område ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser. Hele vindmølleområdet ligger inden for indvindingsoplandet for Sandet vandværk. Området, der udlægges til vindmøller ved Stakroge, anvendes til landbrugsdrift. Landbrugsdriften i vindmølleområdet vil kunne fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne efter opsætning af vindmøller. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning for mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kul-fyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. 44

Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er ingen kendte fund, fortidsminder, kirker, kulturmiljøer, fredede eller bevaringsværdige bygninger nær vindmølleområdet. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer, eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. I den videre planlægningsproces skal forholdet til og den eventuelle kumulative effekt med de eksisterende fem vindmøller vurderes. 4.1.3 Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet ved Sinding stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet: 1. Der skal tages højde for at, at område 99.T22 ligger tæt på Døvling Plantage mod øst og tæt på skovområder mod nordøst, hvor der er skovbyggelinjer. 2. Der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 99.T22. Det skal forventes, at der kan stilles krav om regulering af projektet for at sikre de beskyttede naturtyper. Desuden skal det sikres, at opstilling af vindmøller ikke påvirker evt. Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. 3. Billund Kommune skal underrettes omkring projektplanlægning for område 99.T22. 4. Der skal tages hensyn til det større uforstyrrede landskab. Den visuelle påvirkning skal belyses. 5. Der skal tages hensyn til, at opstillingen af nye vindmøller skal afstemmes med eksisterende vindmøller således, at den samlede påvirkning er landskabeligt ubetænkelig. 4.2 Nyt vindmølleområde 09.T43 nordvest for Aulum Vindmølleområdet ligger omkring 2,6 km nordvest for Aulum og omkring 4,4 km nordøst for Sørvad. Omkring 2,1 km sydøst for projektområdet ligger den mindre samlede bebyggelse Vejvad. Vindmølleområdet er placeret lige syd for kommunegrænsen til Holstebro Kommune, lige vest for den kommende motorvej til Holstebro. Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i rammeområdet, at beboelsesejendommen med adressen: Soelsvej 4, 7500 Holstebro bliver nedlagt. Beboelsesejendommen er beliggende nord for området. Området udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 120-130 meter og en samlet effekt på omkring 10 MW. 45

Der er mulighed for at udvide projektet med op til fire vindmøller, som placeres mod nordvest i Holstebro Kommune. Vindmøllerne ønskes opstillet på en lige linje, fra nord-nord-vest mod syd-syd-øst, næsten parallelt med motorvejen. Den indbyrdes afstand mellem møllerne vil være omkring 315 meter. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 4.2.1 Miljøstatus og 0-alternativ Rammeområdet til opsætning af vindmøller nordvest for Aulum, henligger som landbrugsarealer og skov. Området er meget kuperet og der er mange synlige vindmøller omkring vindmølleområdet i forvejen. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes som landbrugsarealer og skov. 4.2.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der er ikke 3 beskyttet natur inden for vindmølleområdet. De positive skovrejsningsområder nordvest for Aulum er revideret i forbindelse med forslag til kommuneplan 2017-2028, således at der ikke er konflikter med disse og de udpegede områder til opsætning af vindmøller. En del af området, der udlægges til vindmøller nordvest for Aulum, er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som skov og skovbyggelinje. Den ene vindmølle skal opføres i skovområde. Hvis der skal stå en vindmølle her, skal de andre skovejere også høres. Det er Herning Kommunes vurdering, at det kunne være ønskeligt at flytte vindmøllen uden for skoven, således at skoven og biodiversiteten i skoven ikke ødelægges. Det er et EU-mål i henhold til EU s biodiversitetsmålsætning og Strategi for at stoppe tabet af biodiversitet og økosystemydelser i EU inden udgangen af 2020, at tilbagegangen i biodiversitet skal stoppes inden 2020. Skoven er interessant biodiversitetsmæssigt grundet dens alder. Skovearealet ligger i forlængelse af Aulum Plantage. Skoven er gammel, den kan være op til 100 år, da den er angivet på lave målebordsblade udarbejdet fra 1900-1940. Den anden vindmølle skal opsættes inden for skovbyggelinjen. Hvis der skal opstilles en vindmølle inden for skovbyggelinjen, kræver dette dispensation fra Herning Kommune. Vest for vindmølleområdet ligger et særligt værdifuldt landskabsområde. Det vurderes, at landskabet omkring vindmølleområdet ikke kan bære flere vindmøller, da ådalslandskabet, og dermed det særligt værdifulde landskab, med de spredte hegn, vil blive markant forandret ved placering af møller i området. 46

Det er konstateret at der er mange synlige vindmøller omkring vindmølleområdet nordvest for Aulum. Det er påkrævet, at der i den videre planlægning for opsætning af vindmøller skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til vindmøller nordvest for Aulum er i kommuneplanen udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til vindmøller nordvest for Aulum er i kommuneplanen udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i vindmølleområdet vil kunne fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne efter opsætning af vindmøller. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i projektområdet, at beboelsesejendommen med adressen: Soelsvej 4, 7500 Holstebro bliver nedlagt. Beboelsesejendommen er beliggende nord for projektområdet. Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er ikke registreret kulturarvsarealer eller bevaringsværdige bygninger inden for området, som udlægges til opsætning af vindmøller nordvest for Aulum. Vest for vindmølleområdet er registreret beskyttede gravhøje inden for 500 meter fra området til opsætning af vindmøller. Der er ikke registreret beskyttede gravhøje inden for det område, som udlægges til opsætning af vindmøller nordvest for Aulum. 47

Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 4.2.3 Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet nordvest for Aulum stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet: 1. Der forefindes særligt værdifulde landskaber vest for vindmølleområdet. Påvirkningen af det særligt værdifulde landskab skal belyses. 2. Der forefindes bevaringsværdigt landskab nord for vindmølleområdet i Holstebro Kommune. Påvirkningen af det særligt bevaringsværdige landskab skal belyses. 3. Der forefindes skov og skovbyggelinjer inden for projektområdet. Vindmøllerne skal opstilles uden for skoven for at bevare den gamle skov og biodiversiteten heri. 4. Da vindmølleområde 09.T43 ligger forholdsvis tæt på eksisterende og planlagte vindmølleområder skal følgende indgå: - Det skal oplyses, hvorfor påvirkningen i givet fald kan anses for ubetænkelig. 5. Der skal tages højde for at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 09.T43. Det skal forventes, at der kan stilles krav om regulering af projektet for at sikre de beskyttede naturtyper. Desuden skal det sikres, at opstilling af vindmøller ikke påvirker evt. Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. 6. Opstilling af vindmøller skal vurderes i forhold til sikkerheden på rute 18. Vejdirektoratet skal inddrages i planlægningen. Der skal udarbejdes visualiseringer fra motorvejen. 7. Forholdet til nærtliggende minkfarm skal belyses. 8. Holstebro Kommune skal inddrages i planlægningen for opsætning af vindmøller. Der er ligeledes indskrevet i kommuneplanrammen, at der i projektplanlægningen skal være fokus på følgende: Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet, at vindmøllerne kan overholde det lovpligtige afstandskrav til boliger. Dette er ensbetydende med at beboelsesejendommen med adressen: Soelsvej 4, 7500 Holstebro skal nedlægges. Beboelsesejendommen er beliggende nord for projektområdet. 4.3 Nyt vindmølleområde 49.T44 øst for Sinding Vindmølleområdet ligger omkring 1,4 km øst for Sinding og omkring 2 km syd for Ørre. Afstanden til Sinding Kirke, som ligger syd for Sinding By er ligeledes 1,4 km. Vindmølleområdet udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 120-125 meter og en samlet effekt på omkring 6 MW. 48

Vindmøllerne ønskes opstillet på en lige linje med retning nord-vest syd-øst og med en indbyrdes afstand på omkring 302 meter. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 4.3.1 Miljøstatus og 0-alternativ Rammeområdet til opsætning af vindmøller øst for Sinding henligger som landbrugsarealer. Området er tilnærmelsesvis fladt, men også lidt kuperet, og der er mange læhegn i området. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes til landbrugsformål. 4.3.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der er ikke 3 beskyttet natur inden for vindmølleområdet. Vest for vindmølleområdet ved Sinding er registreret et areal som positivt skovrejsningsområde. De positive skovrejsningsområder ved Sinding er revideret i forbindelse med forslag til kommuneplan 2017-2028, således at der ikke er konflikter med disse og de udpegede områder til opsætning af vindmøller. Lige syd for vindmølleområdet er kommuneplanramme 49.T3 for Biogasanlæg ved Rosmosevej. Der er en konsekvenszone omkring biogasanlægget på 500 meter, indenfor hvilke der ikke må etableres ny beboelse og anden støjfølsom arealanvendelse. Øst for vindmølleområdet ved Sinding løber en luftbåren højspændingsledning. Vindmølleområdet ligger øst for Sinding. Sinding og det nærmeste område omkring byen mod vest er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. Det vurderes at vindmøllerne ikke vil påvirke det særligt værdifulde landskab. Det potentielle vindmølleområde øst for Sinding ligger omkring 2,6 km fra de eksisterende vindmøller ved Remme og omkring 4,6 km fra vindmølleområdet ved Sunds. Da vindmølleområdet ved Remme ikke er udlagt i kommuneplanen, vil det ikke være muligt at opstille nye vindmøller i området, når de nuværende møller tages ned. Afstanden mellem det potentielle vindmølleområde ved Rosmosevej sydøst for Sinding og det potentielle vindmølleområde ved Kvartborg nord for Tjørring er omkring 2,5 km Det er påkrævet, at der skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Det skal undersøges, om den landskabelige 49

påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til vindmøller øst for Sinding er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til vindmøller øst for Sinding er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i vindmølleområdet vil kunne fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne efter opsætning af vindmøller. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er et par registrerede fortidsminder (gravhøje) i området omkring vindmølleområdet. Der opstilles dog ikke vindmøller inden for beskyttelseslinjerne for disse. I området sydvest for vindmølleområdet ligger Sinding Kirke skjult bag en stor gård og beplantning, og der er ingen visuel kontakt mellem kirken og bakkeøen. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer, eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 4.3.3 Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet øst for Sinding stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet: 50

1. Det visuelle samspil mellem vindmølleområdet og de omkringliggende tekniske anlæg og installationer, skal vurderes landskabeligt. 2. Forholdet til biogasanlægget på Rosmosevej skal belyses. 3. Da vindmølleområde 49.T44 ligger forholdsvis tæt på eksisterende og planlagte vindmølleområder skal følgende indgå: - Forholdet til de eksisterende vindmøller ved Remme. - Forholdet til vindmølleområdet 49.T45 ved Tjørring. - Det skal oplyses, hvorfor påvirkningen i givet fald kan anses for ubetænkelig. 4. Der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 49.T44. Det skal forventes, at der kan stilles krav om regulering af projektet for at sikre de beskyttede naturtyper. Desuden skal det sikres, at opstilling af vindmøller ikke påvirker evt. Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. 5. Der skal udarbejdes visualisering fra rute 18. 4.4 Nyt vindmølleområde 49.T45 nord for Tjørring Vindmølleområdet ligger omkring 2,4 km nord for Tjørring, lidt mere end 3,4 km nordøst for Skibbild og omkring 4 km syd for Sinding. Vindmølleområdet udlægges til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på 125-130 meter og en samlet effekt på omkring 6-7 MW. Vindmøllerne skal opstilles på en lige linje øst vest, med en indbyrdes afstand på omkring 277 meter. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 4.4.1 Miljøstatus og 0-alternativ Rammeområdet til opsætning af vindmøller nord for Tjørring, henligger som landbrugsarealer. Området er rimelig fladt og er domineret af det meget trafikerede kryds mellem Tjørring Hovedgade, Trehøjevej og Sindingvej, hvor der tillige opføres ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. Vindmølleområdet ligger delvist inden for en forsyningskorridor for trafik og vejinteressezonen for udbygning af rute 18. 0-alternativet er at der ikke gives mulighed for opsætning af vindmøller i området, og at området fortsat anvendes til landbrugsformål. 51

4.4.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der er ikke 3 beskyttet natur inden for vindmølleområdet. Der ligger et par 3 søer og en lille mose, nordvest for området, på den anden side af Trehøjevej. Der ligger yderligere 3 beskyttet natur, herunder en hede omkring 500 meter nordvest for vindmølleområdet. De positive skovrejsningsområder nord for Tjørring er revideret i forbindelse med forslag til kommuneplan 2017-2028, således at der ikke er konflikter med disse og de udpegede områder til opsætning af vindmøller. I den østlige del af området, er registreret en luftbåren højspændingsledning. Landskabet er et fladt bølget morænelandskab. Vindmølleområdet ligger i helt åbent, fladt terræn, med indkig fra alle sider. Nærzonen er bar mark uden nævneværdige hegn eller træer. Mod nord er lyngheder uden træer, mod syd er mindre skovarealer, blandt andet Sebbesande Plantage. Omkring 3 km sydvest og nordøst for området ligger ådale, hvoromkring der er udpeget særlig værdifulde landskaber. Vindmølleområdet er domineret af det meget trafikerede kryds mellem Tjørring Hovedgade, Trehøjevej og Sindingvej, hvor der tillige opføres ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Vindmølleområdet er mellem- til storskalalandskab. Møllerne vil på grund af de store vidder stå fuldt eksponeret, og vil kunne ses både tæt på og meget langt væk. Det vurderes, at landskabet vil blive meget skalaforstyrret med den store kontrast mellem de store møller og de mange lavere tekniske vejanlæg, hvor der intet beplantning eller andre udjævnende faktorer vil være, der kan matche vindmøllernes skala. Vindmølleområdet ved nord for Tjørring ligger omkring 2,8 km fra de eksisterende vindmøller ved Remme og omkring 5,7 km fra vindmølleområdet ved Sunds. Da vindmølleområdet ved Remme ikke er udlagt i kommuneplanen, vil det ikke være muligt at opstille nye vindmøller i området, når de nuværende møller tages ned. Det er påkrævet, at der skal foretages en vurdering af den landskabelige påvirkning og det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmølleområder, der ligger tættere på hinanden end 28 x vindmøllernes totalhøjde. Afstanden mellem det potentielle vindmølleområde ved Rosmosevej sydøst for Sinding og det potentielle vindmølleområde ved Kvartborg nord for Tjørring er omkring 2,5 km. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af disse anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til vindmøller nord for Tjørring er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som område med drikkevandsinteresser. En lille del af den sydvestlige del af området er registreret som okkerpotentielt. 52

Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Hele den nordvestlige del af vindmølleområdet er registreret som forsyningskorridor for trafik og buffer omkring forsyningskorridor. En del af området er ligeledes udlagt til vejinteressezone for udbygningen af rute 18. Syd og øst for vindmølleområdet ligger kommuneplanramme 41.R10 for et rekreativt område til golfbaner med tilhørende anlæg, golfklub og hotel, samt andre rekreative aktiviteter. Rammeområdet er lokalplanlagt. Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet, at beboelsesejendommen med adressen: Tjørring Hovedgade 97, 7400 Herning bliver nedlagt. Beboelsesejendommen er beliggende vest for den vestligste vindmølle inden for 4 x totalhøjden af vindmøllen. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil opsætning af vindmøller have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I anlægsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til eventuel forstærkning af vej eller til udlæg af ny tilkørselsvej, etablering af fundament, vindmølledele og teknikbygninger. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv I henhold til Kulturarvsstyrelsen (FBB) og HK atlas er Stuehuset på adressen Tjørring Hovedgade 97, 7400 Herning registreret med middel bevaringsværdi. Bygningen er registreret med bevaringsværdi 6. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal ske i overensstemmelse med Herning Kommunes procedure for nedrivning af bygninger. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. I den videre planlægningsproces skal forholdet til og den eventuelle kumulative effekt ved vindmølleområdet ved Remme og vindmølleområdet ved Sinding vurderes. 53

4.4.3 Afværgeforanstaltninger Der er i kommuneplanrammen for vindmølleområdet nord for Tjørring stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig påvirkning af miljøet: Det er en forudsætning for opstilling af vindmøller i vindmølleområdet, at vindmøllerne kan overholde det lovpligtige afstandskrav til boliger. Dette er ensbetydende med at beboelsesejendommen med adressen: Tjørring Hovedgade 97, 7400 Herning bliver nedlagt. I den kommende planlægningsproces skal følgende inddrages: 1. Vindmøllerne skal placeres således, at der ikke opstår sikkerhedsmæssige problemer for trafikanterne på statsvejnettet. Vindmøllerne skal som minimum overholde afstandskravet til statsveje på 1 gange vindmøllens totalhøjde, målt fra statsvejens vejbyggelinje med tilhørende højde- og passagetillæg. Vejdirektoratet skal inddrages i planlægningen. Der skal udarbejdes visualiseringer fra motorvejen og tilhørende vejanlæg. 2. Da vindmølleområde 49.T45 ligger forholdsvis tæt på eksisterende og planlagte vindmølleområder skal følgende indgå: - Forholdet til de eksisterende vindmøller ved Remme. - Forholdet til vindmølleområde 49.T44 ved Sinding. - Det skal oplyses, hvorfor påvirkningen i givet fald kan anses for ubetænkelig. 3. Der skal tages højde for at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 49.T45. Det skal forventes, at der kan stilles krav om regulering af projektet for at sikre de beskyttede naturtyper. Desuden skal det sikres, at opstilling af vindmøller ikke påvirker evt. Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. 4. Forholdet til det rekreative område til golfbane syd for området skal belyses. 5. Forholdet til Hospitalet, Gødstrup Sø og den nye bydel ved Gødstrup, skal belyses. Der skal udarbejdes visualiseringer herfra. 54

5 Miljøvurdering af områder til biogasanlæg Temaet om biogasanlæg er ikke nyt i kommuneplanen. Den tidligere udpegning af områder til biogasanlæg i kommuneplanen var baseret på beliggenheden af allerede etablerede biogasanlæg. Disse udpegninger suppleres nu, efter en strategisk analyse af Herning kommune, med en udpegning af nye områder til etablering af biogasanlæg. I planlægningen for biogasanlæg er kommunens geografiske område undersøgt for gode placeringsmuligheder. Det har været prioriteret højt at undgå bindinger, som kan hindre placeringen af biogasanlæg, herunder natur- og miljøforhold samt beboelse i det åbne land. Der er i vurderingen af natur- og miljøforhold taget udgangspunkt i Naturstyrelsens biogassekretariats liste med røde-gule-grønne bindinger suppleret med oplysninger om flyvepladser og vindmølleområder i Herning Kommune. Derefter er foretaget en vurdering af de tilbageværende områder i forhold til størrelsen af områderne (minimum 20 ha), infrastruktur, naturgasnet, varmecentraler med mere. På denne baggrund er prioriteret 10 områder, hvori der kan etableres biogasanlæg. Vejdirektoratet har i forbindelse med scoping af forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 gjort opmærksom på, at nye biogasanlæg ikke kan forventes at få tilladelse til at have direkte tilslutning til statsvejnettet. Det er vurderet, at der i de udpegede områder til biogasanlæg er mulighed for at skabe adgang til det kommunale vejnet. 5.1 Nyt område 09.T31 til biogasanlæg vest for Haderup Rammeområde 09.T31 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige vest for Haderup. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Holstebro Kommune. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.1.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Haderup varmecentral arbejder pt. med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Gyllepotentialet forventes at være godt grundet afstanden til allerede etablerede biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 55

5.1.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet at naturbeskyttelseslovens 3 inden for området, der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog forekomster vest og nordøst for området. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området, der udlægges til biogasanlæg ved Haderup er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området, der udlægges til biogasanlæg ved Haderup er i kommuneplan 2013-2024 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.1.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. 56

Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg ved Haderup stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. 5.2 Nyt område 09.T32 til biogasanlæg øst for Feldborg Rammeområde 09.T32 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordøst for Feldborg. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.2.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg øst for Feldborg ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Feldborg varmecentral arbejder pt. med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.2.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes to mindre områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes større forekomster af beskyttet natur nordvest, syd, øst og nordøst for området. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg øst for Feldborg, er i kommuneplanen udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg øst for Feldborg, er i kommuneplanen udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. 57

Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af miljøet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret et fredet område samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.2.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg øst for Feldborg stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab. 5.3 Nyt område 09.T33 til biogasanlæg nordøst for Simmelkær Rammeområde 09.T33 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordøst for Simmelkær. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. 58

Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.3.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordøst for Simmelkær ligger i nærheden af en varmecentral. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.3.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes to områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster nordvest og sydvest samt øst og nordøst for området. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området, der udlægges til biogasanlæg nordøst for Simmelkær er i kommuneplanen udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg nordøst for Simmelkær er i kommuneplanen udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og e, som erl produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. 59

Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret et fredet dige inden for områdeafgrænsningen, samt fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.3.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordøst for Simmelkær stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab. 5.4 Nyt område 09.T34 til biogasanlæg sydvest for Simmelkær Rammeområde 09.T34 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende sydvest for Simmelkær. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.4.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg sydvest for Simmelkær ligger i nærheden af en varmecentral. Området ligger inden for 10 km radius af det eksisterende biogasanlæg ved Sinding. 60

Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.4.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog enkelte forekomster vest og sydøst for området. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg ved sydvest for Simmelkær er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg ved sydvest for Simmelkær er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, som er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 61

5.4.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg sydvest for Simmelkær stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. 5.5 Nyt område 09.T36 til biogasanlæg syd for Ilskov Rammeområde 09.T36 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende lige syd for Ilskov. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.5.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg syd for Ilskov ligger i nærheden af en varmecentral. Gyllepotentialet vurderes godt, primært fra landbrug i Ikast-Brande Kommune. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.5.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes to områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster øst for området. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg syd for Ilskov er i kommuneplanen udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg syd for Ilskov er i kommuneplanen udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. 62

Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger samt et fredet område og en beskyttelseslinje omkring et fredet fortidsminde i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.5.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg syd for Ilskov stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab. 5.6 Nyt område 09.T37 til biogasanlæg sydvest for Sunds Rammeområde 09.T37 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende sydvest for Sunds. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. 63

Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.6.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg sydvest for Sunds ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Området ligger inden for 10 km radius af det eksisterende biogasanlæg ved Sinding. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er at området fortsat anvendes til landbrugsarealer,og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.6.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog forekomster vest og syd for området. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg sydvest for Sunds er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg sydvest for Sunds er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. 64

I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret to fredede diger i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.6.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg sydvest for Sunds stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. 5.7 Nyt område 09.T38 til biogasanlæg nordøst for Kølkær Rammeområde 09.T38 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordøst for Kølkær. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ikast-Brande Kommune. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.7.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordøst for Kølkær ligger i nærheden af en naturgasledning og en varmecentral. Det er en hovedledning til naturgas, der løber gennem området, så det skal undersøges nærmere, om det er muligt at tilslutte biogasanlægget til denne ledning. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 65

5.7.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der er et område beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, der er delvist beliggende inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er ligeledes forekomster vest og nordøst for området. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg nordøst for Kølkær er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg nordøst for Kølkær er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Sommerhusområdet Lyngshuse er beliggende i nærheden af det udlagte område til biogasanlæg. Forholdet til dette bør undersøges nærmere i den kommende planlægning for etablering af biogasanlæg i området. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger samt et fredet dige i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 66

5.7.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordøst for Kølkær stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. 5.8 Nyt område 09.T39 til biogasanlæg vest for Haunstrup Rammeområde 09.T39 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende vest for Haunstrup. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.8.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg vest for Haunstrup ligger i nærheden af naturgasnettet og en varmecentral. Området ligger inden for 10 km radius af eksisterende biogasanlæg i Studsgård. Afstanden til et biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune vil ligeledes betyde, at et anlæg placeret i dette område vil skulle benytte samme gyllepotentiale. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.8.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog enkelte forekomster nord og nordøst for området. Området ligger i det åbne land, og det vurderes at landskabet kan have en særlig værdi, hvorfor der ved etablering af biogasanlæg skal tages hensyn til landskabets særkende og de landskabelige kvaliteter. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg vest for Haunstrup er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som område med drikkevandsinteresser. 67

Området der udlægges til biogasanlæg vest for Haunstrup er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret kulturmiljø, kirkebyggelinje, fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etablering af biogasanlægget forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.8.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg vest for Haunstrup stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af landskab, der er vurderet til, at kunne have særlige landskabelige kvaliteter. 68

5.9 Nyt område 09.T41 til biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding Rammeområde 09.T41 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende nordvest for Sdr. Felding. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.9.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding ligger i nærheden af en varmecentral. Forventeligt kan der ske en tilslutning til fjernvarmeforsyning i den nordlige del af Sdr. Felding. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.9.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området, der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog enkelte forekomster vest og sydvest for området. Forholdene omkring Skjern Å skal undersøges nærmere i planlægningen for et biogasanlæg i dette område, hvis denne skal krydses. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand Området der udlægges til biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding er i kommuneplan 2017-2028 udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området der udlægges til biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding er i kommuneplan 2017-2028udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet, der anvendes til biogasproduktion Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. 69

Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, som er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret et særligt værdifuldt kulturmiljø (Skjern Å Nørrekanal), et beskyttet dige, fredede og bevaringsværdige bygninger samt fredede fortidsminder og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.9.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg nordvest for Sdr. Felding stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab. 5.10 Nyt område 09.T42 til biogasanlæg syd for Sdr. Felding Rammeområde 09.T42 til etablering af biogasanlæg med tilhørende funktioner er beliggende syd for Sdr. Felding. Området ligger tæt på kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Inden for rammeområdet må der kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for biogasanlæggets funktion. 70

Omkring rammeområdet udlægges en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. 5.10.1 Miljøstatus og 0-alternativ Området til etablering af biogasanlæg syd for Sdr. Felding ligger i nærheden af en varmecentral. Tæt på området ligger Borris Hede som er et nationalt skydeterræn, der kan have betydning for etableringen af et biogasanlæg i området. Feldborg varmecentral arbejder pt. med etablering af solfangeranlæg, hvilket kan have negativ indvirkning på etablering af et biogasanlæg. Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer, og at der ikke etableres biogasanlæg i området. 5.10.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes ikke områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 eller internationalt beskyttet natur inden for området, der udlægges til etablering af biogasanlæg. Der er dog større forekomster vest for området. Området ligger i nærheden af udpeget værdifuldt landskab, og kan på grund af størrelse og synlighed have væsentlig negativ påvirkning på landskabskvaliteterne indenfor udpegningen. Forhold til jordbund, grundvand og overfladevand Området, der udlægges til biogasanlæg syd for Sdr. Felding er i kommuneplanen udlagt som område med drikkevandsinteresser. Området, der udlægges til biogasanlæg syd for Sdr. Felding er i kommuneplanen udlagt som særligt værdifuldt landbrugsområde. Landbrugsdriften i området vil kunne fortsætte uden for selve anlægsområdet der anvendes til biogasproduktion. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af mennesker på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. Ved etablering af et biogasanlæg vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, der kommer med materialer til etablering af anlægget. Ved produktion på biogasanlægget vil nærmiljøet blive påvirket af støj fra lastbiltrafik, som kommer med materialer til biogasproduktion. 71

Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Generelt vil etablering af biogasanlæg have en positiv påvirkning af klimaet på grund af den besparede CO2 samt positive følgegevinster ved at fortrænge varme og el, der er produceret på kulfyrede kraftværk. I driftsfasen vil nærmiljøet blive påvirket af lastbiltrafik, der kommer med materialer til biogasproduktion. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er konstateret fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet omkring området til etablering af biogasanlæg. Etableringen af biogasanlæg forventes at ske uden påvirkning af kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 5.10.3 Afværgeforanstaltninger I forbindelse med planlægning for biogasanlæg, tages direkte kontakt med de berørte nabokommuner. Der er i kommuneplanrammen for biogasanlæg syd for Sdr. Felding stillet krav om følgende foranstaltninger i den kommende projektplanlægning for at afværge en uheldig landskabelig påvirkning: - Omkring området skal der etableres plantebælter med henblik på afskærmning i forhold til det omliggende landskab. - I forbindelse med den konkrete planlægning for biogasanlæg skal der tages konkret stilling til de landskabelige forhold for at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nærliggende værdifulde landskab. 72

6 Miljøvurdering af arealudlæg I det følgende kapitel tager miljøvurderingen udgangspunkt i konfliktsøgninger foretaget for alle nye arealudlæg i forbindelse med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. Der er sket en række ændringer i arealudpegningerne i forbindelse med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028. De er i kapitlet struktureret i forhold til de enkelte byområder. I kapitlet behandles de miljøforhold som er fundet ved konfliktsøgningen, og som er fundet væsentlige i forhold til arealudlæggenes miljøpåvirkning. Navne og numre i dette kapitel referer direkte til Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028. Kort over ændringer fremgår af resuméhæftet. 6.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for de udlagte områder. Eventuelle problemstillinger er behandlet under de enkelte afsnit om miljøvurdering. 0-alternativet er, at områderne anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. 6.2 Herning 6.2.1 Rammeområde B18 i Herning nordvest (13.B18) Tidligere rekreativt areal til campingplads udlægges til boliger. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at et boligområde ikke vil betyde en større miljøpåvirkning end udpegningen til campingplads. 6.2.2 Rammeområde T1 i Herning Syd (14.T1) Teknisk ramme til kraftvarmeværk udvides for at give plads til etablering af nyt kraftvarmeværk. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er alternative placeringsmuligheder til nyt kraftvarmeværk, da varmeværket skal benytte eksisterende fremføringsrør og derfor skal placeres i nærheden af det eksisterende varmeværk. Der skal ved den konkrete planlægning tages særlig stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 73

Anlægget vurderes at være VVM-pligtigt og problematikken omkring grundvandssikringen behandles i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. 6.3 Birk 6.3.1 Rammeområde E5 (33.E5) Område til kontorerhverv. Miljøvurdering Området ligger i indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særlig stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Arealudlægget er en fortsættelse af realiseringen af Birk Masterplan for uddannelse, kunst og kultur. I forhold til de funktioner der allerede er i Birk vurderes der ikke at være en alternativ placeringsmulighed uden for indvindingsopland til og område med særlige drikkevandsinteresser. 6.4 Gjellerup 6.4.1 Rammeområde B13 og rammeområde E1 (32.B13 og 32.E1) Eksisterende erhvervsområde og offentligt område til skole opdeles i et boligområde og erhvervsområde. Miljøvurdering Området ligger i indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at den fremtidige anvendelse vil have samme eller mindre miljøbelastning end den nuværende. En del af området ligger inden for Kirkebyggelinje til Gjellerup kirke. Dette skal der tages særlig hensyn til ved den konkrete planlægning. 6.4.2 Rammeområde B12 (32.B12) Område til boligudbygning øst for Gjellerup, i nærhed til ny skole. Miljøvurdering Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering til at sikre, at boligerne kan placeres uden risiko for oversvømmelse. Området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland samt indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. 74

Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, som i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket ved placering af boliger. Det vurderes, at der ikke er alternative placeringsmuligheder nær Gjellerup til nye boligområder. Mulighed for en fortsat udvikling af Gjellerup, herunder at kunne skabe boliger i nærhed til ny skole, som skal betjene både Hammerum og Gjellerup, betyder at området udpeges til boliger. Der skal ved den konkrete planlægning tages særlig stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.5 Hammerum 6.5.1 Rammeområde B6 (31.B6) Offentligt område til skole omdannes til boligområde. Miljøvurdering Området ligger i indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at den fremtidige anvendelse vil have samme eller mindre miljøbelastning end den nuværende. 6.6 Lind 6.6.1 Rammeområde B4 og rammeområde OF6 (61.B4 og 61.OF6) Område til boligudvikling vest for Lind samt sikring af areal til eventuel skoleudvidelse. Miljøvurdering Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 6.6.2 Rammeområde B11 (61.B11) Omdannelse af offentligt område, der er reserveret til boldbaner, til boliger. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Området er allerede kommuneplanlagt og det vurderes, at den fremtidige anvendelse vil have samme eller mindre miljøbelastning end den allerede planlagte. 6.6.3 Rammeområde B12 (61.B12) Område til boligudvikling sydøst for Lind. Miljøvurdering Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, som i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket ved placering af boliger. 75

6.7 Snejbjerg 6.7.1 Rammeområde B9 (51.B9) Udvidelse af eksisterende boligområde. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.7.2 Rammeområde B16 (51.B16) Udvidelse af boligområde og omdannelse af areal, der er udlagt til golfbane, til boliger. Miljøvurdering Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området som der i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket ved placering af boliger. 6.7.3 Rammeområde E3 (51.B3) Udvidelse af eksisterende erhvervsområde. Miljøvurdering Der er enkelte beskyttede naturtyper nær og i området som der i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket. 6.8 Tjørring 6.7.1 Rammeområde B19 og rammeområde E5 (41.B19 og 14.E5) Eksisterende erhvervsområde opdeles i bolig og erhvervsområde. Miljøvurdering Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 6.9 Aulum 6.9.1 Rammeområde B4 (01.B4) Mindre regulering af eksisterende boligområde for at medtage et areal, der af historiske årsager allerede ligger i byzone. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.9.2 Rammeområde E10 (01.E10) Område til erhverv med særlige transportbehov. 76

Miljøvurdering Der er diger i området beskyttet efter museumsloven, som ved den konkrete planlægning skal tages stilling til hvordan sikres. Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.10 Kibæk 6.10.1 Rammeområde B7 (91.B7) Udvidelse af boligområde. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Området ligger inden for den beregnede støjkonsekvenszone fra skydebane, og som der skal ved den konkrete planlægning tages stilling til, hvordan det sikres, at det ikke påvirker boligområderne. 6.10.2 Rammeområde R1 (91.R1) Eksisterende rekreative arealer og boldbaner overføres fra det åbne land til en kommuneplanramme. Miljøvurdering Der er enkelte beskyttede naturtyper nær og i området, som i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket. Området ligger i indvindingsopland. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.11 Sdr. Felding Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 6.12 Sunds Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 77

6.13 Vildbjerg 6.13.1 Rammeområde B4 (81.B4) Område udpeget til erhvervsområde ændres til boligområde. Miljøvurdering Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 6.13.2 Rammeområde OF10 (81.OF10) Regulering af afgrænsning af offentligt område og omdannelse af boligområde til offentligt område til institution. Miljøvurdering Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 6.14 Fasterholt 6.14.1 Rammeområde B5 og rammeområde BL1 (73.B5 og 73.BL1) Område til boldbaner der ikke længere benyttes, ændres til boligområde og blandet bolig og erhverv i forbindelse med ændring af gammel skole til erhverv. Miljøvurdering Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering forl at sikre, at boligerne kan placeres uden risiko for oversvømmelse. Området ligger i indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Størstedelen af Fasterholt ligger inden for indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser og det vurderes, at der ikke er alternative placeringsmuligheder hvis Fasterholt fortsat skal have en boligudvikling. 6.14.2 Rammeområde E1 (73.E1) Udvidelse af erhvervsområde til eksisterende virksomhed, der laver kildevand fra boringer på stedet. Miljøvurdering Området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering for at sikre, at bygninger kan placeres uden risiko for oversvømmelse. 78

Der er enkelte beskyttede naturtyper nær området, som i den konkrete planlægning skal sikres ikke bliver påvirket. 6.15 Feldborg 6.15.1 Rammeområde BL1 (03.BL1) Området er til blandet bolig og erhverv. En delvis rammelæggelse af eksisterende erhverv og udvidelsesmulighed for eksisterende virksomhed. Miljøvurdering Der er ikke konstateret nogen væsentlige miljøkonflikter i området. 6.16 Haderup 6.16.1 Rammeområde B4 (02.B4) Udvidelse af eksisterende boligområde. Miljøvurdering Området ligger i indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages særligt stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. 6.17 Simmelkær Der sker mindre ændringer til eksisterende kommuneplanlagte, allerede bebyggede områder. Det er vurderet, at de ikke har miljømæssig påvirkning. 6.18 Sinding 6.18.1 Rammeområde B3 og rammeområde T1 (42.B3 og 42.T1) Udvidelse af eksisterende boligområde og ændring af boligområde til regnvandsbassin. Miljøvurdering Området ligger inden for særligt værdifuldt landskab. Der skal i den konkrete planlægning tages særlig stilling til landskabspåvirkningen ved etablering af nye boliger. 6.19 Timring 6.19.1 Rammeområde B3 (85.B3) Eksisterende boligområde udvides. Miljøvurdering Området ligger inden for aftaleområder ved Timring Kirke. Den nordligste del ligger ligeledes inden for kirkebyggelinje til Timring kirke. 79

Der skal tages særligt hensyn til den påvirkning af Timring Kirke ved den konkrete planlægning for området. 6.20 Vind 6.20.1 Rammeområde B1 (86.B1) Eksisterende boligområde udvides mod vest. Miljøvurdering Området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Der skal ved den konkrete planlægning tages stilling til sikringen af grundvandsinteresserne. Hele Vind ligger inden for nitratfølsomt område og område med særlige drikkevandsinteresser og det vurderes at der ikke er alternative placeringsmuligheder, hvis Vind fortsat skal have en boligudvikling. 6.21 Ændringer i Landzone 6.21.1 Rammeområde E12 nordvest for hospital ved Gødstrup (59.E12) Eksisterende korn- og foderstofvirksomhed rammelægges og gives mulighed for udvidelse. Miljøvurdering Der er et dige i området, som er beskyttet efter museumsloven. Ved den konkrete planlægning skal der tages stilling til, hvordan dette sikres. 6.22 Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående ændringer af kommuneplanens rammer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 6.23 Afværgeforanstaltninger Der vil i kommuneplanrammerne blive stillet krav om følgende foranstaltninger, for at undgå en uheldig påvirkning af miljøet: I rammen for område 14.T1 indarbejdes, at området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 33.E5 indarbejdes, at området ligger i indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 32.B13 indarbejdes, at en del af området ligger inden for kirkebyggelinje til Gjellerup Kirke. Dette skal der tages særlig hensyn til ved den konkrete planlægning for området. I rammen for område 32.B12 indarbejdes: - at området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved eks- 80

tremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering for at sikre at boligerne kan placeres uden risiko for oversvømmelse. - at der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 32.B12. - at området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland samt indvindingsopland til Herning Vandværk og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 61.B12 indarbejdes, at der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 61.B12. I rammen for område 51.B9 indarbejdes, at området ligger i nitratfølsomt område samt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 51.B16 indarbejdes, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 51.B16. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området. I rammen for område 51.E3 indarbejdes, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 51.E3. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området. I rammen for område 73.B5 og 73.BL1 indarbejdes: - at området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terrænregulering for at sikre, at boliger/bygninger kan placeres uden risiko for oversvømmelse. - at området ligger i nitratfølsomt indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. I rammen for område 73.E1 indarbejdes: - at området ligger inden for udpegning af område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Der skal i den konkrete planlægning tages stilling til håndtering af regnvand, herunder særligt i forhold til placering af regnvandsbassiner og eventuel terræn regulering til at sikre at bygninger kan placeres uden risiko for oversvømmelse. - at der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 73.E1. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området. I rammen for område 02.B4 indarbejdes, at området ligger i indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 42.B3 indarbejdes, at en del af området ligger inden for et særligt værdifuldt landskabsområde. Der skal i den konkrete planlægning for området, tages stilling til landskabspåvirkningen ved etablering af nye boliger i området. I rammen for område 85.B3 indarbejdes, at området ligger inden for kirkebyggelinje, kulturmiljø og aftalezone omkring Timring Kirke. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området. I rammen for område 86.B1 indarbejdes, at området ligger i indvindingsopland og område med særlige drikkevandsinteresser. Dette skal der tages højde for i den kommende konkrete planlægning for området. I rammen for område 59.E12 indarbejdes, at der er et beskyttet dige inden for området. Diget skal sikres gennem den kommende planlægning for området. 81

7 Miljøvurdering af ny bydel ved Gødstrup Der er i kommuneplanen areal til et årligt gennemsnitligt boligbyggeri på 50 boliger. De første etaper af den nye bydel ved Gødstrup er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. Det gælder areal til det forventede boligbyggeri i planperioden samt erhverv og andre funktioner, der knytter sig til både hospitalet og bydelen. Der gives mulighed for opførelse af personaleboliger til hospitalet samt andre funktioner så som hotel. Området giver mulighed for opførelse af nye boligtyper som town houses og parcelhuset på højkant. Det er boligtyper, der ikke findes i kommunen i dag, men som kan være med til at tiltrække dem, der gerne vil have en anden boligform. Den sydlige del af byudviklingsområdet gennemskæres af en arealreservation til kabelføring af 150 kv kabel til den kommende planlagte kystnære havvindmøllepark ved Harboøre. I kommuneplanen sikres, at der reserveres det fornødne areal til 150 kv kablet. Kort over ændringer fremgår af Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028. 7.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at områderne til den nye bydel ved Gødstrup fortsat anvendes til landbrugsarealer. 7.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der er inden for området diger beskyttet efter museumsloven. Der forefindes et mindre område beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 vest for arealreservationen. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand I den sydlige del af området forefindes en mindre udpegning af nitratfølsomt område omkring en konkret boring. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed En del af den nye bydel ligger inden for støjkonsekvenszone til helikopter landingsplads på hospitalet. Det er gennem kommuneplanrammerne sikret, at der ikke er placeret støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Det vurderes, at ændringen i arealanvendelsen ikke har betydning for klimapåvirkning og luftkvalitet. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er enkelte bevaringsværdige bygninger i området. I nærhed til den nye bydel ligger det fredede område omkring Gødstrup Sø. 82

Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. I den videre planlægning for området skal forholdet til og den eventuelle kumulative effekt med andre projekter vurderes. 7.3 Afværgeforanstaltninger Der vil i kommuneplanrammerne for Gødstrup blive stillet krav om følgende foranstaltninger for at undgå en uheldig påvirkning af miljøet: I rammen for område 54.B1, 54.B2 og 54.E1 indarbejdes, at der er et beskyttet dige inden for området. Diget skal sikres gennem den kommende planlægning for området. I rammen for 54.B1, 54.B2, 54.C1, 54.E1 og 54.E2 indarbejdes, at der forefindes bevaringsværdige bygninger i området. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal ske i overensstemmelse med Herning Kommunes procedure for nedrivning af bygninger. I ramme 54.B2 indarbejdes, at der skal tages højde for, at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring område 54.B2. Dette skal der tages højde for i den kommende planlægning for området. Det vurderes, at der i øvrigt ikke er behov for afværgeforanstaltninger. 83

8 Miljøvurdering af byomdannelsesområde Herning+ Med opførelsen af DNV Gødstrup vil den nuværende sygehusgrund overgå til andre byformål. Der er udarbejdet en helhedsplan for området i samarbejde med regionen. Det er regionen, der ejer grunden, men byrådet har ansvaret for planlægningen. Der er udarbejdet nye rammer for lokalplanlægningen, der muliggør mange forskellige funktioner i området. Kort over ændringer fremgår af Resuméhæfte Forslag til kommuneplan 2017-2028. 8.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at områderne inden for Herning+ fortsat anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024, og at det nuværende hospital fraflytter området inden for planperioden. 8.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Det vurderes, at ændring i arealanvendelsen ikke har betydning for forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab, da der er tale om byomdannelse på allerede bebyggede arealer. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand Området ligger inden for nitratfølsomt område, område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Det vurderes, at ændring i arealanvendelsen ikke har betydning for jordbund, grundvand og overfladevand, da der er tale om byomdannelse på allerede bebyggede arealer, hvor den fremtidige anvendelse vil have samme eller en mindre belastning for jordbund, grundvand og overfladevand. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Området med hospitalet har været en af Herning Kommunes største arbejdspladser. Det forventes, at arbejdspladserne flyttes til det nye hospital i Gødstrup, og at der inden for området på sigt etableres nye arbejdspladser og erhverv. Der vil ligeledes ske tilvækst af boliger inden for området. Boligerne i byomdannelsesområdet ligger, hvor der er gode adgangsveje til butikker, transport og arbejdspladser. Området forventes derfor at have positiv indvirkning på befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Det vurderes, at ændring i arealanvendelsen ikke har betydning for til klimapåvirkning og luftkvalitet, da der er tale om byomdannelse på allerede bebyggede arealer. 84

Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er i byomdannelsesområdet bevaringsværdige bygninger, som ved den konkrete planlægning skal tages særlig stilling til. Enkelte bygninger er ligeledes omfattet er kulturmindet Tekstilbyen Herning. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter der skal vurderes for nuværende. 8.3 Afværgeforanstaltninger Der vil i kommuneplanrammerne for Herning+ blive stillet krav om følgende foranstaltninger for at undgå en uheldig påvirkning af miljøet: I rammerne for 12.B24 og 12.BL5 indarbejdes, at der forefindes bevaringsværdige bygninger i området. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal ske i overensstemmelse med Herning Kommunes procedure for nedrivning af bygninger. Det vurderes, at der i øvrigt ikke er behov for afværgeforanstaltninger. 85

9 Miljøvurdering af infrastrukturændringer Der foretages med forslag til Herning Kommuneplan 2017-2028 en række reservationer til ny infrastruktur. Formålet er, at sikre, at der er plads til det fremtidige vejnet i overensstemmelse med ønskerne til byudvikling. Af disse reservationer er en del allerede indarbejdet i nuværende kommuneplan via kommuneplanrammer og lokalplaner. Disse behandles ikke yderligere i miljøvurderingen, men nævnes her, da de ikke før har været sat på kort. Udlæg af arealreservation til forlængelse af Mørupvej i Herning er indarbejdet i lokalplan 14.E15.2. Udlæg af arealreservation til fordelingsvej ved hospitalet i Gødstrup. Anlægget er allerede under opførelse. Udlæg af arealreservation til ny Løvbakkevej i Tjørring er indarbejdet i lokalplan 15.R4.1. Udlæg af arealreservation til udbygning af krydset Viborgvej - Vesterholmvej, i Herning sker inden for eksisterende by, og vurderes derfor ikke at skabe en øget miljøpåvirkning. Udbygningen kan foretages inden for gældende kommuneplanramme. Reservationer til ny infrastruktur der ikke allerede er indarbejdet i nuværende kommuneplanrammer og lokalplaner er beskrevet i de følgende afsnit. 9.1 Udlæg af arealreservation til forlængelse af Pugdalvej i Vildbjerg Arealreservationen er markeret med gult. Nord er op. 86

9.1.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes til landbrugsarealer. 9.1.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes to mindre områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 vest for arealreservationen. Nærliggende å er registeret som gyde og / eller yngleopvækstområde for laksefisk. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand Der er ved arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Der er i området en udpegning af lavbundsareal der er potentielt egnet som vådområde. Den vestlige ende af arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Det vurderes, at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Det vurderes, at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Det vurderes at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 9.1.3 Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg, blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsarea,l der er potentielt egnet som vådområde, og at den vestlige ende af arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. 87

9.2 Udlæg af arealreservation til udvidelse af Viborgvej, i Herning Arealreservationen er markeret med gult. Nord er op. 9.2.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024. 9.2.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes to områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 som arealreservationen går igennem. Eksisterende Viborgvej gennemskærer allerede engarealer. Der er i nærhed til arealreservationen to diger beskyttet efter museumsloven. Vejen krydser å med å-beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelsesloven. Vejen ligger ligeledes inden for sø-beskyttelseslinje til nærliggende sø. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand Der er i området en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Der er inden for arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Det vurderes, at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Det vurderes, at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet. 88

Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Viborgvej går gennem et område udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 9.2.3 Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. - at arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. - at der inden for arealreservationen er et område, der er udpeget som okkerpotentielt område. - at Viborgvej går gennem et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. 9.3 Udlæg af arealreservation til forbindelse mellem Hørmarken og Tolstedvej mellem Hammerum og Gjellerup Arealreservationen er markeret med gult. Nord er op. 9.3.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for det udlagte område. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at området fortsat anvendes primært til landbrugsarealer. 89

9.3.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Der forefindes områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 som arealreservationen går igennem. Ny vej vil forventeligt kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven for at muliggøre etablering. Vejen krydser å med å-beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelsesloven. Vejen ligger ligeledes inden for sø-beskyttelseslinje til nærliggende sø. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand Arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. Der er inden for arealreservationen en udpegning af okkerpotentielt område. Der er i området en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed Det vurderes, at arealreservationen ikke har betydning for forholdet til befolkningens levevilkår, materielle goder og menneskers sundhed. Forholdet til klimapåvirkning og luftkvalitet Arealreservationen går gennem område med risiko for oversvømmelse ved ekstrem-regn. Forholdet til kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Arealreservationen går gennem område udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. Kumulativ effekt Der vurderes ikke at være nogen kumulativ effekt mellem ovenstående faktorer eller med andre projekter, der skal vurderes for nuværende. 9.3.3 Afværgeforanstaltninger Der skal ved den konkrete planlægning for det nye vejanlæg blandt andet tages højde for: - at der kan være beskyttet natur indenfor eller omkring vejudlægget. Der må ikke ske afvanding fra vejanlæg til de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede områder. - at der i området er en udpegning af lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. - at arealreservationen ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland. - at der inden for arealreservationen er et område, der er udpeget som okkerpotentielt område. - at arealreservationen går gennem et område med risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. - at arealreservationen går gennem et område udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde. 90

10 Miljøvurdering af ændringer i landskabsudpegninger Med kommuneplan 2017-2028 reduceres det større uforstyrrede landskab i den sydlige del af Herning Kommune med omkring 1,5 km 2. Reduktionen sker som følge af et konkret vindmølleprojekt i rammeområde 99.T22 sydvest for det større uforstyrrede landskab. Vindmølleprojektet vurderes ikke at påvirke hovedparten af det større uforstyrrede landskab. Hovedbegrundelsen for denne vurdering er den generelle ringe synlighed af de nye møller inden for landskabsudpegningen kombineret med den relativt lille størrelse af møllerne, de steder hvorfra de kan ses. Dermed vurderes det, at det større uforstyrrede landskab efter projektets gennemførelse, stadig overvejende vil fremstå som værende fri for større tekniske anlæg og fremmedelementer, der ikke passer til landskabets oprindelse og drift som landbrugs- og skovbrugsområde. En mindre, begrænset del af det uforstyrrede landskab svarende til ca. 1,5 km 2 vil dog blive påvirket væsentligt og dermed forstyrret, hvorfor udpegningen af det større uforstyrrede landskab reduceres tilsvarende. Med en afstand på 2-3 km mellem vindmølleprojektet og det større uforstyrrede landskab vil der ikke være væsentlig øget støjpåvirkning i området fra de nye vindmøller. Det større uforstyrrede landskab i den sydlige del af Herning Kommune. 91

10.1 Miljøstatus og 0-alternativ Der er ikke kendskab til eksisterende miljøproblemer inden for området. Området fremstår overvejende som værende fri for større tekniske anlæg og fremmedelementer, der ikke passer til landskabets oprindelse og drift som landbrugs- og skovbrugsområde. Der er ikke udsyn til eksisterende møller. Eventuelle problemstillinger er behandlet under afsnittet miljøvurdering. 0-alternativet er, at det større uforstyrrede landskab ikke reduceres, men forbliver som udpeget på kortbilag i Herning Kommuneplan 2013-2024. Dette vil betyde, at en mindre del af det større uforstyrrede landskab ikke vil være i overensstemmelse med de administrative retningslinjer i Herning Kommuneplan 2013-2024 for det større uforstyrrede landskab, hvis der opsættes vindmøller ved Stakroge. I Herning Kommuneplan 2013-2024 defineres de større uforstyrrede landskaber som større sammenhængende uforstyrrede områder, som er helt eller delvis fri for visuel eller støjmæssig påvirkning fra større tekniske anlæg, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- og fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. De uforstyrrede landskaber er generelt»almindelige«områder præget af land- og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende for områderne er fraværet af dominerende eller støjende anlæg, mens lokalt orienterede anlæg, eksempelvis siloer o. lign. med tilknytning til landbrugserhvervet eller lokale forsyningsanlæg kan findes i områderne. I henhold til Herning Kommuneplan 2013-2024 gælder følgende administrative retningslinjer for de større uforstyrrede landskaber: De større sammenhængende uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for større og forstyrrende tekniske anlæg, støjkilder og bygninger med en stor påvirkning af omgivelserne. Større tekniske anlæg omfatter jernbaner, motor- og hovedlandeveje, højspændingsledninger (150/400 kv), vindmøller, husstandsmøller, større masteanlæg, teletårne, større virksomheder, campingpladser og andre større ferie- og fritidsanlæg. Større tekniske anlæg, byggeri og aktiviteter kan kun etableres i de uforstyrrede landskaber, såfremt det kan tilpasses således, at områdets uforstyrrethed, herunder den visuelle, ikke påvirkes i negativ retning. Anlæg, byggeri og aktiviteter, der ønskes placeret udenfor de større uforstyrrede landskaber, kan kun etableres, såfremt det vurderes, at de ikke påvirker de uforstyrrede landskaber væsentligt. Nye byudviklings- eller sommerhusområder kan kun placeres i de større uforstyrrede landskaber, såfremt det sker i tilknytning til eksisterende landsbyer og det vurderes, at de ikke påvirker områdets uforstyrrethed væsentligt. De større uforstyrrede landskaber skal friholdes for stærkt lys fra permanente lysende eller belyste anlæg for at sikre imod visuel forstyrrelse fra lysforurening. Ved større nyanlæg og byggeri indenfor eller i tilknytning til større sammenhængende uforstyrrede landskaber bør en visualisering af byggeriets højder, materialer, belysning og indpasning i landskabet, anskueliggjort fra flere vinkler indgå som en del af vurderingen af det ønskede byggeri eller anlæg. 92

10.2 Miljøvurdering Forholdet til biologisk mangfoldighed, flora, fauna og landskab Visualiseringen er udarbejdet fra Sdr. Ommevej (Døvling) og viser området, når de fem vindmøller er opsat. Der er 3,2 km til nærmeste vindmølle. Kilde: VVM-redegørelse og miljørapport, Vindmøller nær Timlundvej ved Stakroge. Juli 2016. Møllernes rotor samt øverste halvdel af tårnet er synlig over bevoksningen i Døvling Plantage. Møllerne fremstår i stor skala sammenlignet med landskabselementerne i den fjerne del af landskabet, mens skalaforholdene harmonerer bedre med den spredte træ- og buskvegetation langs Døvling Bæk. Særligt i sommerhalvåret vil vegetationen langs Døvling Bæk have en slørende effekt på udsynet til møllerne, men det vurderes samlet, at møllerne vil ændre landskabets karakter, så det ikke længere er uforstyrret. Afgrænsningen af det større uforstyrrede landskab løber umiddelbart vest for Døvling Bæk. Dermed skal påvirkningen af landskabet primært ses i sammenhæng med den nære vegetation langs bækken, og den visuelle påvirkning bliver derfor begrænset. Udsynet fra ovenstående fotopunkt er kun repræsentativt for et område på omkring 1,5 km 2 mellem Sdr Omme vej og Timlundvej til sammenligning er det samlede areal af det større uforstyrrede landskab 137 km 2. Reduktionen af det større uforstyrrede landskab vurderes ikke at påvirke, hverken naturen eller landskabet i området. Forholdet til jordbund, grundvand og overfladevand 93