ACE Denmark Projektbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Ace Denmark Aeronautical Center of Excellence Projektbeskrivelse

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

F-35 Industrisamarbejde

Haderslev som forsvarskommune

F-35 BORGERMØDE. Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Haderslev Kommune November 2017

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø

Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet

Den nationale forsvarsindustrielle strategi & industrisamarbejde Indlæg på FAD fyraftensmøde den 18. august 2017

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 45 Offentligt. Status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret

Strategi Energi Viborg Kraftvarme A/S

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

DESIGN ENGINEERING & DOCUMENTATION. Du har behovet... idoc har løsningen!

FAQ - nye retningslinjer for industrisamarbejde

Skab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013

Velkommen til godt naboskabsmøde

MSK Strategi

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Kampfly - Regeringens indstilling

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Strategi og handlingsplan

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen

DANVA Temadag Ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Mål- og resultatplan

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Teknologisk Institut. Personalepolitik

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk. Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004

Code of Conduct Vores Ansvar

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Retningslinjer for industrisamarbejde

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

DBDHS VISION GO-TO-PLATFORMEN FOR FJERNVARME! DBDH STRATEGI Netværk Eksport Kommunikation Politik

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Guide 7 tips til organisatorisk implementering.

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

DeIC strategi

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

én branche én stemme

Strategi Lars Stevnsborg

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Nu må regeringen beslutte, hvad den vil med forsvarsindustrien

Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret 2016

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik

Mål- og resultatplan

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Dokumentation af efterspørgsel

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

God ledelse i Solrød Kommune

Samrådsspørgsmål X, Y og Z stillet af Troels Lund Poulsen (V).

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Strategi Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Transkript:

ACE Denmark Projektbeskrivelse Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre indgik den 9. juni 2016 aftale om anskaffelse af nye kampfly til erstatning for de nuværende F-16 fly. Partierne er enige om, at de danske kampfly fortsat skal operere fra Flyvestation Skrydstrup, der skal ombygges og klargøres til at modtage Joint Strike Fighter kampflyene (JSF). Den beslutning underbygger Haderslev Kommunes vision om, sammen med forsvaret, forsvarsvirksomheder og politiske samarbejdspartnere, at skabe rammerne for et banebrydende industrisamarbejde i form af en klyngedannelse om flyvedligeholdelse på Skrydstrup Lufthavn af primært militære, men også civile fly. Flyvedligeholdelsesområdet har international rækkevidde, derfor benævnes industrisamarbejdet Aeronautical Center of Excellence Denmark ACE DENMARK. Beslutningen om placeringen af de nye kampfly på Flyvestation Skrydstrup fremmer visionerne for etableringen af ACE DENMARK, idet det i aftalens sidste afsnit hedder: "Forligspartierne er enige om, at der skal gøres en særlig indsats for at fremme dansk erhvervs muligheder for medproduktion af flyene, og der etableres til formålet en faciliteringsmekanisme. På Skrydstrup Lufthavn besidder Fighter Wing Skrydstrup i dag et højt fagligt niveau både inden for flyvning med kampfly og inden for vedligeholdelse af kampfly og motorer til kampfly. Dette er fundamentet for dannelsen af ACE DENMARK; som et offentligt/privat samarbejde mellem nationale/internationale private firmaer og den klynge af militære anlæg og installationer, som er hjemmehørende i Haderslev-området. ACE DENMARK tænkes etableret som en forening med begrænset ansvar f.m.b.a., der skaber rammer, sammenhæng og overordnet identitet for en række virksomheder og institutioner, der er medlemmer af ACE DEN- MARK f.m.b.a., der sammen med forsvaret og de private firmaer skal bidrage til drift og vedligehold af luftfartøjer på og ved Skrydstrup Lufthavn (hhv. Flyvestation Skrydstrup og Vojens Lufthavn). ACE DENMARK skal samarbejde bredt med interessenter nationalt og internationalt, og fungere som samlende paraply for klyngen af virksomheder, der arbejder med vedligeholdelse af fly. Den fælles fysiske forankring på Skrydstrup Lufthavn, og nærheden til Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, Haderslev Kaserne og Beredskabsstyrelsen Sydjylland medvirker til at sikre synergi og udviklingspotentiale til den militære operative struktur og anvendelse af GOCO princippet (Government Owned, Contractor Operated).

Vision ACE DENMARK vil være en af flyproducenternes anbefalede og foretrukne samarbejdspartnere inden for vedligehold, drift og produktion af luftfartøjer. Mission ACE DENMARK medvirker til at understøtte danske erhvervsinteresser ved at bidrage til vækst og skabelsen af arbejdspladser i Danmark inden for højteknologisk flyvedligeholdelse og relaterede brancher. Dermed skabes og fastholdes arbejdspladser i Danmark, der ellers sandsynligvis ville være flyttet til udlandet. ACE DENMARK vil ligeledes, i et tæt samarbejde med forsvaret, komplementere den militære operative vedligeholdelsesstruktur, med henblik på, at styrke danske sikkerhedsinteresser ved at støtte og skabe forudsætninger for en høj operativ rådighedsgrad på danske militære luftfartøjer, ligesom Ace vil skabe rammer for synergi mellem civile og militære flyvedligeholdelser. ACE DENMARK opnår, fastholder og udvikler sin position ved, at: tiltrække, rekruttere og fastholde de dygtigste og mest motiverede medarbejdere til industrierne i ACE DENMARK, tilbyde opgaver og et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives professionelt og menneskeligt, involvere og engagere kunder med henblik på at målrette og tilpasse ydelser til kundens behov, fastholde overblik over kundens behov, for derigennem at introducere optimale og kundetilpassede løsninger, udnytte nærhed mellem ACE DENMARK og den klynge af militære anlæg og installationer, som i dag er hjemmehørende i Syddanmark og Haderslev-området, hvorved teknologisk og operativ synergi opnås, sikre danske sikkerhedsinteresser, gennem en langsigtet høj forsyningssikkerhed og deraf afledt høj grad af operativ rådighedsgrad på de omfattede luftfartøjer. udnytte de fordele der er ved, at medlemmerne er leverandør til og vedligeholder af luftfartøjer både civile og militære. Strategi Ovenstående vision og mission skal underbygges af en strategi, hvor ACE DENMARK gennem ambitiøse og visionære aktiviteter, målsætninger og mål vil opnå de resultater, der konstant understøtter ACE DENMARK s mission og fører ACE DENMARK frem mod organisationens vision. Det er helt afgørende for succes, at der indledningsvist etableres en opbakning til et projekt, som skal skabe fundamentet for at opbygge ACE DENMARK. Denne opbakning skal opnås fra Forsvaret, de politiske beslutningstagere samt ikke mindst producenter af komponenter til danske militære og civile luftfartøjer. Forsvarets rolle En succesfuld etablering af ACE DENMARK forudsætter støtte og opbakning fra forsvaret. Der skal derfor etableres en engageret og målrettet indsats omkring etablering af et samarbejde mellem forsvaret og den private industri, efter princippet om GOCO. Det er af afgørende betydning, at forsvaret indgår helhjertet og engageret i samarbejdet. Det er vurderingen, at ACE DENMARK kan bidrage til den omstilling, som flyvevåbenet skal gennemgå fra F16 til F35, samt til effektivisering af flyvevåbenets ressourcer. For at ACE DENMARK skal kunne etableres i en størrelse, som gør en forskel, forudsættes det, at relevante forsvarsfaciliteter, -kompetencer og -opgaver bringes i spil.

Faciliteter Dette indebærer, at facilliter og områder på Flyverstation Skrydstrup, som kan frigøres, stilles til disposition for ACE DENMARK aktiviteter. Flyvevåbnet er i færd med overgå til et centraliseret one-line koncept i flyvestationens vestlige ende. Herved vil faciliteter og bygninger (kontorer/hangarer/lagre m.v.) i flyvestationens østlige ende kunne frigøres. Tilsvarende findes der en række områder og faciliteter i flyvestationens nordlige område, der med fordel kan frigøres til ACE DENMARK aktiviteter. Hertil kommer, at der vil være en reduktion i antallet af nye kampfly, som muligvis yderligere vil reducere behovet for faciliteter til Fighter Wing Skrydstrup. Det vil være oplagt, at ACE DENMARK tænkes ind i de nuværende etablissementstilpasninger på Flyvestation Skrydstrup, som følge at implementering af nyt kampfly og Flyvestationens nye status som NATO Core Airbase, hvor der skal laves en række tilpasninger. Den fælles fysiske forankring mellem ACE DENMARK og det militære operative miljø er væsentlig, da det er i det operative miljø man får input til nye krav, samt feedback om holdbarhed og anvendelighed af de produkter, der produceres i ACE DENMARK. Et tæt samarbejde og synergi med den operative kunde vil således medvirke til at optimere ACE DENMARK s produkter, og skabe muligheder for at medlemmernes kompetencer kan anvendes i synergi med den civile luft Det vil blive analyseret i hvilket omfang Vojens Lufthavns arealer kan indgå i ACE DENMARK, således der kan arbejdes yderligere med den civile del, som har adgangsforhold via den civile lufthavn i Vojens, og adgang til en af de længste landingsbaner i Danmark. Faciliteter i den øvrige forsvarsklynge herunder Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, Haderslev Kaserne og Beredskabsstyrelsen Sydjylland bør tillige indgå i GOCO overvejelserne med henblik på, at ACE DEN- MARK kan anvende eventuel overskydende kapacitet. Kompetencer En afgørende forudsætning for at få de nødvendige civile godkendelser (eks. EASA PART 145) til at vedligeholde flykomponenter er, at man råder over certificerede og erfarne medarbejdere indenfor det flytekniske område. Også her kan Forsvaret bidrage med deres veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at grund- og efteruddanne civile ACE DENMARK medarbejdere inden for det flytekniske område. Dette kan med fordel gennemføres i et samarbejde med civile uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og et sådant samarbejde vil eventuelt kunne tiltrække nye uddannelsesinstitutioner til området.

Opgaver Flyproduktion og flyvedligeholdelse er et relativt begrænset og krævende marked, med relativt få betydende udbydere. For at kunne gøre sig gældende på højeste niveau, er det afgørende at mindre lande med få militære fly koncentrerer deres indsats. Dette indebærer, at forsvaret og staten udviser fornøden vilje til engagement for at skabe de fornødne nationale forretningsmæssige forudsætninger for ACE DENMARK, ved at opgaver der kan høre hjemme i rammen af ACE DENMARK overføres hertil. I dag er disse opgaver typisk placeret på forsvarets hovedværksteder, den struktur der i forsvaret går under betegnelsen vedligeholdelsesniveau 2 (VN2), niveauet kendes også som D-level (Depot Level). Et eksempel herpå, er den nuværende VN2 vedligeholdelse af flymotorer til F-16 og helikoptere. Vedligeholdelse af flymotorer er en af de mest krævende og omkostningstunge facetter af flyvedligehold. Forsvarets VN2 flymotorvedligeholdelse gennemføres i dag på Skrydstrup og i Korsør, hvor der i dag rådes over globalt anerkendt kompetence og erfaring. Flymotorvedligeholdelsen indgår ikke på det operative vedligeholdelsesniveau, (den struktur der i forsvaret går under betegnelsen VN1) og vil således umiddelbart kunne overføres til ACE DENMARK. De kompetencer der anvendes til forsvarets motorvedligeholdelse vil kunne udvikles til at omfatte andre landes motorer af tilsvarende type og vil tillige kunne udbygges til vedligehold af andre flymotortyper. Et andet eksempel er støtte til vedligehold og drift af F-16, i flyets resterende levetid frem mod 2024. I en periode vil forsvaret være i en overgangsfase, hvor F-16 udfases og et nyt kampfly implementeres. Man vil derfor skulle operere og vedligeholde to typer kampfly på Flyvestation Skrydstrup. Denne dobbeltopgave vil udfordre den eksisterende vedligeholdelsesstruktur, og det vil være oplagt, at ACE DENMARK inddrages i at løse opgaver på f.eks. eftersyn og de nødvendige mindre strukturprogrammer på F-16. ACE DENMARK bidrager til at udmønte Forsvarsministeriets Open for Business strategi til støtte for fremme af dansk erhverv, hvoraf det bl.a. fremgår, at forsvaret skal vedligeholde og udvikle samarbejdet med industrien og dennes interesseorganisationer, herunder være opmærksomme på muligheder for støtte til industrien. Politisk opbakning Udover forsvarets opbakning vil opbakning fra det politiske niveau være afgørende. Haderslev Kommune har allerede etableret en dialog på statslig og regionalt niveau, og har opnået gode resultater og stor opbakning til planerne, således søger Haderslev Kommune opbakning hos forsvarsordførerne, ministeren og region Syddanmark. Med baggrund i den politiske opbakning har Haderslev Kommune søgt dialog med FMI og Flyverstaben som anmodes om at støtte op om ACE og indgå i arbejdet med implementeringen af ACE Denmark. Flyproducenternes og industriens rolle Der skal skabes opbakning fra producenter af luftfartøjer til ACE DENMARK. Som udgangspunkt stiles der mod Lockheed Martin Aerospace (LMA), der udgør bagtæppet for al aktivitet relateret til en række af forsvarets fly, herunder F35/JSF. Samarbejdet med LMA er en meget væsentlig forudsætning for at kunne agere indenfor vedligehold af fly produceret af LMA.

Det eksisterende mangeårige samarbejde med LMA omkring F-16 og C-130J skal videreføres og udvikles. Forsvaret har senest anskaffet helikopteren Seahawk og nu også JSF, begge LMA luftfartøjer. Der er derfor et forventeligt samarbejde med LMA, på minimum en 40-årig tidshorisont. Det skal i den forbindelse bemærkes, at industrisamarbejdet aftales direkte mellem forsvaret og LMA. Haderslev Kommune vil opfordre til, at idéerne bag ACE DENMARK indgår i forbindelse med JSF kontraheringsfasen, hvor også aftaler omkring drift og vedligehold af JSF skal drøftes. Det vurderes, at Danmark allerede besidder en gunstig position som følge af deltagelse i udviklings- og produktionssamarbejdet omkring JSF. De allerede indgåede kontrakter mellem LMA og de danske leverandører skal plejes og videreudvikles, og de overvejede mulige samarbejdspartnere for LMA i f.m. typevalgsundersøgelserne skal forfølges, herunder i særlig grad samarbejde omkring drift og vedligehold. Producenten af motoren til det nye kampfly skal ligeledes kontaktes med henblik på, at opnå en eventuel kontrakt mellem Pratt & Whitney United Technologies (USA) og en dansk leverandør, eventuelt det danske forsvar. Fighter Wing Skrydstrups motorværksted besidder den nødvendige ekspertise og har rigtig gode resultater med vedligeholdelse af Pratt and Whitneys F-16 motor. Forsvaret anvender allerede i dag en række civile firmaer til vedligeholdelse af de militære luftfartøjer, men det ses ligeledes, at det i høj grad sker i udlandet. Inden for rammen af ACE DENMARK vil der være mulighed for at enkelte af disse firmaer kan tilknyttes, hvorved der kan skabes danske arbejdspladser, betalt af det danske forsvar. Danske industrivirksomheder, Dansk Metal, Dansk Industri, Censec (Center for defence, space & security) og FAD (Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark) vurderes at kunne støtte idegrundlaget. Handlingsplan Haderslev Kommune har indledt en dialog med forsvarsministeren, erhvervsministeren, forsvarsordførerne og Region Syddanmark. Med afsæt heri har Haderslev introduceret ACE DENMARK for forsvaret / flyvevåbenet repræsenteret ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse FMI v. General løjtnant Niels Bundsgaard Flyverstaben ved Generalmajor M.A.L.T. Nielsen Nyt kampfly-kontoret ved Generalmajor Henrik Lundstein Dansk industri og Dansk Metal. Lockheed Martin Aerospace (LMA), Pratt & Whitney United Technologies (USA) m.fl.

Der arbejdes på at udvikle disse kontakter og skabe grobund for aftaler i den nærmeste fremtid. Formålet er at etablere en fælles opfattelse af programmets gevinster, hvilket bl.a. er en vigtig faktor m.h.t. at holde fokus og binde programmet sammen. De identificerede gevinster vil være styrende for design, organisering m.v. for ACE DENMARK. Samarbejdsflader Haderslev Kommune har endvidere indledt drøftelser med relevante parter, herunder Syddansk Universitet som kan støtte i fht. klyngedannelse Haderslev Kommune har pr. 1. januar 2017, meldt sig ind i Center for defence, space og security (CENSEC) som er et netværk for industrivirksomheder på relevante områder, herunder både civil og militær aerospace. Haderslev Kommune har endvidere kontakt til flere industrivirksomheder der alle har interesse i, at deltage i en klyngedannelse, både store Tier 1 godkendte virksomheder og små/mellemstore erhvervsvirksomheder, der er underleverandør til flyindustri og vedligehold. Der vil i løbet af første halvår 2017 blive arbejdet med dannelse af klynge gennem etablering af en f.m.b.a., som i en startfase vil få til huse i Vojens Lufthavn, der fungerer som den civile del af Skrydstrup Lufthavn, men som i takt med at alle aftaler falder endeligt på plads vil ambitionen være at flytte ACE DENMARK ind på Flyvestationens område