Index Indledning 2 WMI 3 Boot via netværk 4 Assembler 5 Mobil-stråling 6 Konklusion 7



Relaterede dokumenter
Deling i Windows. - via NetBIOS eller Hjemmegruppe! Netteknik 1

Civilstyrelsen. Lex Dania editor Installationsvejledning. Version:

Civilstyrelsen. Lex Dania klient. Installationsvejledning. Version: 2.0

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner

MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL DISTRIWIN SERVICE INSTALLATION

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Quick Guide for Mobil Reception (Omhandler mobil reception også kaldet isymphony)

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober Jonas Christiansen Voss

VPN-klienten SecureClient for TDC Managed Firewall

I denne øvelse vil du få vist hvordan opsætningen af netværket foregår. Målet er at du selv kan konfigurere en IP adresse på din lokal maskine.

Håndbog Til CPR services. Bilag 10 Opsætning af CPR klienten til understøttelse af forskellige installationstyper

TDC HomeBox ADSL. Installationsvejled ning til dig med bredbåndstelefoni og alm. telefonstik

Deling i Windows. Netteknik 1

Acronis et stærkt værktøj til backup. Af Hanne B. Stegemüller 6. juni 2015

Konfiguration af BOOX Nova. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i producentens / Googles software.

OS2BORGERPC. Installations guide. Januar 2019

IT på Social og Sundheds Skolen Fyn Juni 2019

Computer Literacy. En stationær bordmodel. En Bærbar Notebook, Labtop, Slæbbar, Blærebar mm.

Arduino Programmering

Microcontroller, Arduino

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 20

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

PHP Crash course. Databaser

Umbraco installationsvejledning

Opdatering af Windows XP

Contents. John Have Jensen Mercantec 2011

Flerbruger miljø, opdel database

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation og brug af Document Distributor

Installationsguide til Oracle Database XE 10.2 og APEX 3.1.1

Fejlsikret Windows Fejlsikret start

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6

Kom godt i gang KMD VALG. Digital Valgliste Installationsvejledning Version 2.4.0

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

Denne artikel er en detaljeret gennemgag af det fundamentale i batchfiler til hjemmebrug :-) FEEL THE POWER! ;-)

BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE KØBENHAVN Ø TLF Webservices Installationsvejledning

Sådan logger du ind... 2 Hvilke mapper kan du tilgå... 3 Visning af eksempel af en fil... 5 Sådan deler du en fil... 7 Se hvad du deler med andre...

Retningslinjer for Ipads GRÅSTEN FRISKOLE Version 2.0 side 1 af 11 Gældende fra

Civilstyrelsen. Lex Dania editor. Installationsvejledning. Version:

LiveConnect CDS Installationsvejledning

«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET

Xerox Device Agent, XDA-Lite. hurtig vejledning til installation

Indholdsfortegnelse. Side 2

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

AgroSync installations vejledning

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Indhold Installation... 1 Første gang du åbner Skype... 2 Opkald i Skype... 3 Problemer... 4

VDI Manual v. 5 Indhold

Opgavehæfte til kursus i Netteknik7

- så er livet lidt lettere!

- så er livet lidt lettere!

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet.

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Programmering I Java/C#

Tilslutningsvejledning

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge:

- så er livet lidt lettere!

Administrator - installation og brug i Windows

Beskyt dig mod nedbrud i Windows 10

Intro til Client Management

Installation af GPS med tilslutning til USB port

Dan Rolsted PIT. Side 1

Installér din Officepakke 2013

Adobe Digital Editions

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg

AO Værktøjer. Installationsvejledning. Version 3. Version 1.0

Installationsvejledning til LMeSmartClient

START FINDES DER EN LØSNING TIL MIN VIRKSOMHED HOS HANS TØRSLEFF MANAGEMENT SYSTEMS? Har du brug for et enkelt system til timeregistrering?

Udlæsning af stregkodefil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt).

Westermo GDW-11 GSM Modem forbindelse til CXxxxx

FarmOnline Explorer App

OPTIMERING AF IT I UNDERVISNINGEN PÅ LANGELANDS KOMMUNESKOLER.

Ruko SmartAir. Updater installation

Login på skolens maskiner.

Her ser i hvorledes man nemt kan installere en række nyttige programmer, uden at få andet end selv programmet installeret. på

Velkommen på kursus hos Microworld

SSSystems.local. Netværk. Sikkerhed. Webserver

Del filer i hjemmet. Hvis dit hjem har to eller min. NY SERIE

Installation af Elektronisk APV på flere PC er

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Projektopgave Operativsystemer I

Media College Aalborg Side 1 af 11

Windows system administration 1

Installation og afvikling

Installation af MySQL server på PC

PID2000 Archive Service

Hosted CRM Outlook client connector setup guide. Date: Version: 1. Author: anb. Target Level: Customer. Target Audience: End User

Kom godt igang med Inventar registrering

Vejledning i installation af chipkortlæsere

MSI pakke til distribution af AutoPilot komponenter.

Vejledning til Teknisk opsætning

Instruktioner i installation og afinstallation af Windows PostScript- og PCLprinterdrivere

Vejledning: Brug GGs trådløse netværk Side 1 af 11

Guide til at tage. Little Bridge. i brug via LMS en. Learning Management System

Tillykke med din nye Føniks computer!

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15

Kom godt igang med Inventar registrering

Transkript:

Side 1 af 7 Dato: 16-11-2003 Index Indledning 2 WMI 3 Boot via netværk 4 Assembler 5 Mobil-stråling 6 Konklusion 7

Side 2 af 7 Dato: 16-11-2003 Indledning Det var jo meningen vi skulle have leget med legoklodser, men det viste sig, desværre, at det var alt for simpelt for sådan en garvet klasse som vores, det var for lidt krummer i. (Det kunne ellers have været sjovt) Så derfor fandt læreren ud af, at så måtte vi finde på noget andet, og derfor blev der fundet på nogle emner i fællesskab, lære og elever imellem. Bl.a. var der nogle elever der gerne ville lære at skifte hardware i en PC, og andre ville prøve at flashe en BIOS. Begge dele var noget jeg havde prøvet. Og et af lærerens forslag var bl.a. nogle lækre ting han havde fundet i Windows XP, men til hans, tror jeg, store skuffelse vidste de fleste i klassen det i forvejen. (Så måske han skulle skrive en opgave om havd han havde lært om XP). Så derfor var der andre emner jeg valgte at hænge på. Så der vil være fire emner jeg vil koncentrere mig om her i opgaven, og det er; WMI (Windows Management Instumentation), Boot på Netværk, Assembler og så til sidst et emne jeg selv foreslog på grundlag af den debat der om de nye 3G-mobilmaster, Mobil-stråling.

Side 3 af 7 Dato: 16-11-2003 WMI Dette emne var ét læreren synes der kunne være en god idé at vide noget om. Vi startede med at få en lille introduktion i hvad WMI er. WMI er en del af Win2K-XP og.net, førhen var det et tilføjelses komponent til WinNT 4.0 SP 4. WMI er et lille stykke værktøj der kan bruges til system overvågning, at servere og klienter på et netværk, f.eks. hvis man skal se hvilke applikationer der kører på enden maskine, eller hvor mange RAM der er, for at tage et par simple eksembler. Kan man programmere i WMI, slipper man faktisk mange af de forskellige og ret til store programmer som man har indstalleret for at overvåge, ja både sin egen PC og netværkets PC er, da et lille kodet program i WMI kun fylder ganske få kb, oftest kun 1 kb, og stort set bruger ingen resurser. For at programmerer en WMI-applikation, bruger man Windows Script Host og Microsoft Visual Basic Scripting Edition (VBScript), eller andet script sprog, en betingelse er dog at det skal understøtte COM objekter. Og på den måde kan man programmere scripts der kan styre og automatisere og hente en lang række forskellige ting fra PC en, bl.a. hændelseslogger, fil system, printere, processor, planlagte opgaver, regestry indstillinger, tjenester, delinger osv. osv., det skal bare være komponenter og indstillinger der er afhængige af styresystemet. Efter at vi var blevet introduceret til hvad WMI går ud på, fik et par små scripts vi kunne prøve at lave, og så derefter køre dem, der var bl.a. nogle som man kunne køre og så se f.eks. RAM oplysninger fra en anden PC i klassen, men det kunne vi ikke få til at virke, selv om man blev oprettet som bruger med administrator rettigheder, på maskinen man skulle se oplysninger på, jeg fandt dog ud af hvorfor, da jeg kom hjem. For at dette skal kunne virke, kræver det at den maskine man kører scriptet fra, og den man kører til, skal det være samme administrator med samme login - der er på begge maskiner, det var i hvert fald hvad jeg erfarede. Den opgave synes jeg faktisk der var ret interessant, da det altid er sjovt at kører noget software der henter oplysninger fra en anden maskine (Det må være sådan noget der driver de fleste hackere). Men for virkeligt at få noget ud af WMI, kræver det at man virkelig sætter sig ind i hvordan WMI virker, og hvordan man programmerer i f.eks. Visual Basic.

Side 4 af 7 Dato: 16-11-2003 Boot via netværk Noget vi også blev enige om at skulle runde i faget Mindstorm efter forslag fra læreren, var Boot via Netværk. Denne form for installation af styresystem og bruger software, er jo nok det bedste værktøj for en administrator der skal installere mange klienter i et netværk og tit, det kunne være i f.eks. et kursus center, hvor der efter et kursus-forløb, skal være helt friske maskiner til det nye hold, så kan man fredag eftermiddag sætte maskinerne til at boote op via netværket og få alt software indstalleret igen, derefter er der en frisk maskine til de nye brugere. Det man i sådanne tilfælde vil installere er en ghost af maskinerne, og her går man jo ud fra at alle maskinerne er 100 % ens. Måden det gøres på er at serveren skal man oprette en mappe til sharing (f.eks. install >> win98 >> wk2) her kopier du dine cd'er ind. Så skal man oprette en boot diskette, på den ligger en "setup" fil, med denne definere man hvilke mapper og drev du vil tilslutte til på serveren. (f.eks z:\server\winxp) En anden måde at gøre det på er at lade win2k server selv oprette mapper til sharing, dette punkt findes også der hvor du opretter boot disc. Men som altid når man laver sådan noget skal man være administrator ell. i administrator gruppen for at kunne udføre ovennævnte. Men for at det overhovedet skal kunne lade sig gøre at man får maskinen til at boote via netværket, kræver det for det første at det netkort der sidder i maskinen kan boote på netværk men det kan de fleste nyere netkort godt. Når man har sikret sig at kortet kan det skal der ligges noget software på kortet som fortæller hvor det er vi skal boote fra. Dette foregår på denne måde: Når bios starter op, starter den fra oven, og springer med 2K s mellemrum, og rammer det 0xAA55, så ved den at der sidder et indstikskort (plug n play kort). Så hvis der bootes på netværk AA55 (vendor) antal 512 bytes DHCP-aflæs (navn) (gøres ved hjælp af det program der er lagt på netkort) Ud over fordelen som nævnt øverst, kan jeg også se fordelen ved at bruge boot via netværk, i et stort firma, (dette er noget jeg forestiller mig, jeg har ikke kunne finde noget der bekræfter der 100 %) men hvis man arbejder ved forskellige maskiner, vil det være smart, at når man loggede på en PC, så bootede den op fra en central server, og hentede de ting der er rettigheder til for den pågældende bruger.

Side 5 af 7 Dato: 16-11-2003 Assembler Dette var et emne der blev foreslået af en af eleverne, der mente at det var rart at vide lidt om dette programmeringsprog, vi havde faget, Can-Bus fået udleveret færdig assembler-kode, så derfor kunne det være en god ting at vide hvordan det var bygget op. Og det var nok en god idé da mange, så vidt jeg har indtryk af, har det svært med c-programmering. Fordelen ved assembler er at man kan lave nogle meget tidsmæssige præcise rutiner, hvilket man ikke kan i C, dette er fordi nogle tilfælde har man brug for at vide nøjagtig hvor lang en underrutine er. Når man har lavet en asm-rutine, kan den kaldes fra C-programmet. Da vi havde gået igennem hvordan ASM fungerer, skulle vi lave en asm-rutine der kunne få dioden på vores 80C535 kit til at blinke, men ikke så hurtigt at man ikke kan se det, koden med kommentarer kom til at se sådan ud: NAME BLINK.ASM ; Her navngives asm-rutinen $DEBUG DIODE EQU P5.7 ; P4.0 får navnet DIODE DELAYL EQU 250 ; Delay lav gives værdi ; ; ORG 0000h ; Programstart på adresse 0000 LJMP START ; Hop over interrupt vektorer... ORG 0100 ;...til adresse 0100 START: ; Label til genstart CPL DIODE ; Inverter diode MOV R7,#250 ; Parameter til delay-rutine LCALL PAUSE ; Udfør PAUSE-funktion LJMP START ; Begynd forfra ; Start på PAUSE-funktion PAUSE: NEW_A: MOV A,#DELAYL ; Lav tællerdel i A, som tælles ned først LOOP: DEC A ; Tællerværdi tælles ned JNZ LOOP ; Tæl videre hvis IKKE nul DJNZ R7,NEW_A ; A nul. Ny værdi hvis R7 > 0 RET ;... Ellers retur Og det er faktisk i linie 5 at man kan ændre pausen på hvor længe dioden skal være slukket inden den skal tændes igen. Denne rutine kan så kaldes fra C-programmet, ved at kalde denne blink-rutine.

Side 6 af 7 Dato: 16-11-2003 Mobil-stråling Dette sidste emne som jeg vil gennemgå, er som sagt foranlediget af mig selv. Og dette emne foreslog jeg på baggrund af, den store debat der været medierne omkring de nye 3G master/antenner, og det er især forældre der har været på barrikaderne når de har opdaget der er kommet en antenne på eller tæt ved deres børns institution eller skole. Så var det jeg ville høre om denne skepsis var velbegrundet, eller om det bare frygt for det nye, som jeg har det lidt mistænkt for. Jeg har den forestilling om at det ikke er så farligt som det bliver gjort til. Vi fik gennemgået noget om det grundlæggende af mobil-teknikken, bl.a. de forskellige standarder der er inden for mobil-teknikken, der findes disse: NMT 400 MHz Som er gået ud. (mener jeg) GSM 900 MHz? 1800 MHz 3G (3. Generation)? 2100 MHz UMTS GSM og 3G sender i Danmark med 20W, Måling i Sverige viser at der kun er 5 % af den hygiejniske grænseværdi. I andre lande sender man kun 2W, det er en 10 gange forskel, hvilket er 40 db, som er 100 gange, og det er nok denne måde at udregne forskellen på der gør folk bange for antennerne. Men flere undersøgelser (jeg har selv søgt igen på nettet) har vist at mobil-strålingen ikke er farlig. Men disse undersøgelser vil der blive ved med at blive lavet, fandt bl.a. en artikel der omhandlede en test som nogle tyske forskere vil lav, men der vil man først have resultatet om 2 år. Undersøgelsen går ud på, at man vil lade nogle mus leve mellem nogle metalskiver, som producerer et elektromagnetisk felt, svarende til den stråling der kommer fra UMTS - eller 3G - netværket. Grunden til at universitet, hvor testen bliver lavet, bruger mus til undersøgelsen er at mus har tendens til at udvikle leukæmi (blodkræft) når de udsættes for skadelige miljøpåvirkninger. Men det er jo svært at vide noget 100 % om hvor farligt det er, da den ene forsker siger det er farligt og den anden forsker det ikke. Og noget andet der er lidt underligt er at, det er ikke lige meget hvem der har bedt om undersøgelsen, det virker som de strålingstests som der bliver lavet, er lidt farvet af, af hvem de er blevet ønsket om det er tilhængere af 3G eller om det er af modstandere. Men staten står vel også i en underlig situation, da det er den der har solgt licenserne for 4 milliarder kroner. For hvis nu det viser sig at det er farligt, og de fire der har købt licenser (TDC, Orange, Telia og 3) ikke må lave 3G-mobilnettet alligevel, bliver staten så nød til at betale tilbage? Det er mange ubesvarede spørgsmål om dette emne når man sådan kigger rundt på nettet.

Side 7 af 7 Dato: 16-11-2003 Konklusion Det var lidt en skam vi ikke kom til at lege med Legoklodser, da det kunne have været ret sjovt, også fordi at det nu var planlagt fra lære-siden. Men at det så blev nogle blande bolcher i stedet for, var faktisk også ret spændene. Bortset fra at jeg tror der var for lidt forberedelstid, for læreren og det var lidt en skam for der var mange spændene emner. Men for at lave en konklusion på denne lille opgave, vil jeg sige at det er som sagt de emner jeg synes var noget hvor jeg lærte noget nyt. Nu er det nok meget overfladisk gennemgået, men som jeg synes opgave-oplægget var det lidt svært at finde ud af hvor dybt man skulle gå i dybden, så derfor er dette måden jeg valgte at løse det på.