Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt med, hvor meget der bliver lavet. Ved akkordløn får den enkelte medarbejder mulighed for selv at få indflydelse på, hvor meget han/hun tjener. Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Normallønsområdet Normallønsområdet betyder, at lønnen er aftalt centralt og kollektivt for en periode. Aftalen aftales af begge parter inden for et område. Den enkelte lønmodtager ved præcis, hvad lønnen vil være i den aftalte lønperiode. Der er ikke mulighed for at tjene ekstra, selvom der ydes en ekstra indsats. Lønforhandlinger kan kun finde sted ved forhandlinger efter lovlig opsigelse eller udløb af gældende overenskomst. Minimallønsområdet Minimallønsområdet betyder, at der centralt er aftalt en minimumsløn, som medarbejderne skal have. I dette tilfælde kan man godt få mere i løn efter aftale med arbejdsgiveren. I modsætning til normallønsområdet vil der her ofte være individuelle lønforskelle. Løntillæg Der kan centralt eller lokalt aftales tillæg til den aftalte løn. Det kunne f.eks. være aftaler om tillæg ved arbejde efter kl.17.00 eller ulempetillæg ved meget beskidt arbejde osv. Generelt gælder det dog, at det skal være forhold, der er usædvanlige eller afvigende for, hvad der allerede er aftalt i overenskomsten. Virksomhedsformer De netop omtalte virksomheder er beskæftiget med mange forskelligartede arbejdsopgaver, men har det fælles, at de alle skal vælge en virksomhedsform. Virksomhedsformen skal fortælle omverdenen og dermed myndighederne om det juridiske og økonomiske ansvar - dvs. hvem i virksomheden der er øverste ansvarlige, og hvordan ejerne hæfter for virksomhedens gæld. Mange faktorer har indflydelse på beslutningen, f.eks.: En eller flere ejere Valget mellem begrænset hæftelse eller ej Regnskabsmæssige hensyn Skattemæssige hensyn Hensynet til generationsskifte Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 2 af 17
Af disse faktorer er måden, hvorpå ejerne hæfter, den mest afgørende, og der skelnes her imellem fire begreber: Personlig hæftelse Man hæfter personligt med hele sin formue - både privatformuen og pengene i virksomheden. Begrænset hæftelse Man hæfter kun med de penge, der er i virksomheden - ikke privatformuen. Solidarisk hæftelse Man hæfter for hinanden, dvs. man hæfter for hele virksomhedens gæld. Pro rata-hæftelse Man hæfter i forhold til sin ejerandel, dvs. 20% af virksomheden er også 20% af gælden. Disse måder at hæfte på er altid sammensat parvis således, at man hæfter personligt eller begrænset og solidarisk eller pro rata. Enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomheden er ejet af en enkelt person. Som navnet også indikerer, hæfter man med hele sin formue. Denne form anvendes ofte inden for landbrug, håndværk, detailhandelen samt ved opstarten af nye virksomheder. Skal små eller nystartede virksomheder låne penge, vil pengeinstitutterne kræve sikkerhed - en garanti for, at de får pengene igen - hvorfor ejeren ofte må stille sin personlige formue som garanti. Fordele Fordelene ved enkeltmandsvirksomheden er, at: Den er let at etablere. Ejeren kan træffe alle beslutninger. ne ved enkeltmandsvirksomheden er, at: Ejeren skal selv finansiere det hele. Privatøkonomien blandes tit med virksomhedens. Virksomheden er meget afhængig af ejeren. Interessentskab (I/S) Interessentskabet består af to eller flere, der i fællesskab ejer og driver en virksomhed. Her kan man virkelig tale om fællesskab, idet ejerne hæfter både personligt og solidarisk. En kreditor kan henvende sig til hvem som helst af ejerne for at få sine penge, da alle hæfter for hele gælden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 3 af 17
Fordele Fordelene ved interessentskabet er, at: Virksomhedsdrift og -ledelse Man kan skaffe flere penge. Flere om at trække læsset og træffe beslutninger. ne ved interessentskabet er, at: Der kan opstå konflikt mellem flere ledere. Ejerkredsen kan kun vanskeligt udvides eller mindskes. Anpartsselskab (ApS) Anpartsselskabet består af en ejerkreds, som hæfter for hele den indskudte kapital, men ikke med deres personlige formue. Indskudskapitalen skal fra starten være på mindst kr. 200.000, og for de penge får anpartshaverne nogle anpartsbeviser svarende til deres indskudte kapital. Anpartshaverne udøver deres magt via den årlige generalforsamling, der er øverste besluttende myndighed i selskabet. Her fastlægges de store retningslinier for virksomheden, ligesom generalforsamlingen skal godkende regnskabet fra sidste år. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage forsamlingens interesser. Desuden skal den ansætte en direktion og føre tilsyn med denne. Direktionen er den daglige ledelse af virksomheden, og den er ansvarlig over for bestyrelsen. I et anpartsselskab med gennemsnitlig mindst 35 medarbejdere har disse ret til at besætte 1/3 af pladserne i bestyrelsen, afrundet opad. En bestyrelse på 10 medfører, at 10 : 3 = 3,33 afrundet opad giver medarbejderne ret til 4 pladser. Fordele Fordelene ved anpartsselskabet er, at: Ejerne hæfter begrænset. Større ejerkreds giver mulighed for mere kapital. Anparterne kan sælges (og købes). ne ved anpartsselskaberne er, at: Selskabet er underlagt selskabslovgivningen. Ejerne betaler både selskabsskat og derefter personlig skat (dobbeltbeskatning). Aktieselskab (A/S) Aktieselskabet er meget identisk med anpartsselskabet med samme form for hæftelse, generalforsamling, bestyrelse, direktion og medarbejderrepræsentation - dog kaldes indskudsbeviserne aktier, og indskudskapitalen er på kr. 500.000. Med de forskelle, der er mellem anpartsselskaber og aktieselskaber, bliver fordelene og ulemperne noget anderledes for aktieselskabet. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 4 af 17
Fordele Fordelene ved aktieselskabet er, at: Aktier er lette at købe og sælge på Børsen. Kapitaludvidelse er let gennem Børsen. Generationsskifte er nemt. ne ved aktieselskabet er, at: Virksomhedsdrift og -ledelse Kapitalindskuddet er større. Selskabet er underlagt selskabsloven. Aktieselskabet har strengere bestemmelser end anpartsselskabet - lovkravene skærpes stadig. Andelsselskab (ansv. eller a.m.b.a.) Andelsselskabet er en gammel virksomhedsform, som opstod i midten af sidste århundrede i forbindelse med hele andelstanken. Ideen er at oprette et selskab, der ejes af brugerne - det kan være kunderne eller leverandørerne, f.eks. brugsforeninger og indkøbsforeninger, der ejes af kunderne, eller andelsmejerier og andelsslagterier, der ejes af leverandørerne (landmændene). Samtidig er det ofte således, at selskabet kun handler med og for selskabets medlemmer. Formålet med selskabet er at varetage ejerkredsens interesser. Andelsselskabet findes i to udgaver - dels som ansvarligt (ansv.), der betyder, at alle medlemmer hæfter personligt og solidarisk - dels som andelsselskab med begrænset hæftelse (a.m.b.a.), der betyder, at medlemmerne kun hæfter med den indskudte kapital. Kommanditselskab Kommanditselskabet er kendetegnet ved, at der findes to ejergrupper - den ene kaldes komplementarer og hæfter personligt og solidarisk, mens den anden gruppe kaldes kommanditister, som kun hæfter begrænset med det indskudte beløb. Det er komplementarerne, der er de aktive i selskabet, mens kommanditisterne oftest er passive investorer, kaldet "sleeping partners". Fordele og ulemper Fordelene og ulemperne er for komplementarerne næsten som ved interessentskabet, men man kan dog lettere skaffe kapital gennem kommanditisterne og deres begrænsede hæftelse. Partrederi Partrederier findes inden for småskibsfarten, hvor en ejerkreds (parthaverne) ønsker at drive rederivirksomhed. Parthaverne hæfter personligt og pro rata, som er hæftelse i forhold til deres indskudte kapital. Har en kreditor kr. 75.000 til gode, og der er tre parthavere med lige store indskud, kan kreditor kun kræve kr. 25.000 af hver parthaver - nemlig en tredjedel af hver. Andre virksomhedsformer Ud over de her nævnte findes der f.eks.: Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 5 af 17
Selvejende institutioner - selskabet ejer sig selv, ofte stiftet gennem den oprindelige ejerkreds som gave eller testamente. Som eksempel kan nævnes Nationalbanken, sparekasser og mange legater og stiftelser. Koncessionerede virksomheder, der er etableret som en af nævnte virksomhedsformer, men desuden har fået koncession (eneret) på at drive en bestemt type virksomhed. Som eksempel kan nævnes telefonselskaber og private busruter. Offentlige virksomheder, dvs. stats- eller kommunalt drevne virksomheder som f.eks. hospitaler, skoler, DSB, postvæsenet samt vand-, gas- og elværker. Kvalitetsstyring Moderne kvalitetsstyring tog for alvor fart efter 2. Verdenskrig - især havde krigen afsløret nogle forskellige og til tider uheldige kvalitetsopfattelser. Samtidig begyndte samhandelen på tværs af landegrænserne at stige kraftigt. Og endelig var man blevet mere opmærksom på at betragte virksomhederne som en helhed, inkl. de administrative områder. Man interesserede sig mere og mere for kvalitetsstyring, og det gjaldt hele virksomheden. Ifølge ISO (International Standard Organization) består den samlede kvalitetsstyring af: Kvalitetsmanagement, dvs. den del af ledelsesfunktionen, som fastlægger kvalitetspolitikken og gennemfører den i praksis. Operationel kvalitetsstyring, dvs. de teknikker, metoder og aktiviteter, der anvendes for at opfylde kvalitetskravene. Den samlede kvalitetsstyring som begreb er ikke direkte fastlagt i ISO, men kan meget dækkende beskrives således: Definition "Den samlede kvalitetsstyring er styring/koordinering af de ressourcer - tekniske, økonomiske og menneskelige - der skal anvendes fra idé og til den tilfredse kunde." Dual-kvalitet Dual-kvalitet betyder tosidet kvalitet, dvs. der er kundens opfattelse af kvalitet, og der er virksomhedens opfattelse. Selv om det er understreget flere gange, at udgangspunktet altid skal være kunden, vil der ofte være nogle afvigelser. F.eks. er man helt vild med en bestemt bluse/kjole og køber den, selv om man gerne ville have haft den i en lidt anden blå farve. Objektiv/subjektiv kvalitet En kundegruppe kan være enige om mange af kvalitetsparametrene ved et produkt, men alligevel være uenige om nogle mindre betydende ting. Dvs. hver kunde har reelt sin opfattelse af kvaliteten som helhed, og derfor benævnes kundens kvalitetsopfattelse som subjektiv/individuel kvalitet. Modsvarende benævnes virksomhedens kvalitetsopfattelse som objektiv kvalitet, da denne er defineret af virksomheden ud fra pro- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Virksomhedsdrift og -ledelse, side 6 af 17