Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting: Hvem er jeg sammen med andre? Hvordan kan jeg være en god ven? Hvad er jeg god til at byde ind med i fællesskabet? Hvad giver mig energi? Hvad gør mig glad? Venskaber - adgang til sociale fællesskaber - børns egne netværk
Område 1: Område 2: Område 3: Fraugde Fritidsklub Stat-Ene-Vej 18 5220 Odense SØ Tlf. 63 75 68 38 Planeten Fritidsklub Solfaldsvej 11 5000 Odense C Tlf. 63 75 68 32 Hjallese Fritidsklub Solbærvej 5 5260 Odense S Tlf. 63 75 15 99 Gården Fritidsklub Ørbækvej 339 5220 Odense SØ Tlf. 63 75 68 35 Regnbuen Fritidsklub Godthåbsgade 30 b 5000 Odense C Tlf. 63 75 68 36 Værestedet Dalum Demantsvej 30 5260 Odense S Tlf. 63 75 03 34 Værestedet Oasen Stærmosegårdsvej 51 5230 Odense M Tlf. 21 17 35 73 Områdeleder: Kirsten Wermuth Jensen Tlf.: 21 17 38 46 kwj@odense.dk Virkelyst Fritidsklub Ørbækvej 42 5220 Odense SØ Tlf. 63 75 90 23 Værestedet Fidusia Rødegårdsvej 164 5230 Odense M Tlf. 63 75 68 30 Områdeleder: Anne Liff Rasmussen Tlf.: 40 28 90 23 anlr@odense.dk Højby Fritidsklub Højbyvej 66 5260 Odense S Tlf. 63 75 03 43 Skt. Klemens Fritidsklub Dahlsvej 1 5260 Odense S Tlf. 63 75 16 26 Områdeleder: Nazim Gürkan Tlf.: 24 85 62 85 nazg@odense.dk Administration: UngSyd Danmarksgade 10D 5000 Odense C Tlf.: 63 75 30 40 Ungdomsskoleleder: Erik Ravn Nielsen Klubleder: Nina F. Øhlenschlæger nf@odense.dk Mobil: 29 63 10 26
Velkommen UngSyd varetager driften af fritidsklubber og væresteder i Børn og Ungeregion Syd. I regionen er der 8 fritidsklubtilbud med en bred vifte af aktivitetstilbud alle ugens 5 dage. Herudover findes der 3 væresteder i regionen, der tilbyder udvalgte aktiviteter. Værestederne har åbent 3 eftermiddage ugentlig. Fritidstilbuddene har, som udgangspunkt åbent i tidsrummet kl. 14.00-17.00, dog tilpasses åbningstiderne lokale aktiviteter og behov, hvilket indimellem medfører både kortere og længere åbningstider hen over året. Værestederne retter sig primært mod de yngste klubbørn på 4. klassetrin og skal betragtes som supplerende tilbud til fritidsklubben. Værestedets primære formål er at støtte og vejlede børnene i overgangen til et selvstændigt fritidsliv. Målgruppe. Fritidsklubberne er for børn, der går i 4.-6./7. klasse. Når man er meldt ind i en fritidsklub, må man komme i alle fritidsklubber og væresteder i UngSyd. Hvorfor være medlem af fritidsklubberne? Fritidsklubberne er børnenes fristed, hvor de kan afprøve forskellige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og klubbens voksne. I klubben får man nye venner udenfor klasserummet og man bliver en del af et trygt fællesskab. Børns egne netværk. Børn har brug for at være en del af selvvalgte netværk i deres frie tid, hvor de kan opleve at lykkedes sammen med andre om noget, de selv synes er sjovt. I klubberne bliver børnene gode til at danne venskaber og de får styrket deres selvværd. Fritidsklubbens mission er at skabe mulighed for, at alle børn har adgang til et sundt og udviklende fritidsliv, hvor de føler sig velkomne og værdsat. Fritidsvejleder for børn. Fritidsklubbens medarbejdere er børnenes fritidsspilfordelere, hvilket betyder, at vi introducerer børnene til forskellige fritidsaktiviteter og vi hjælper det enkelte barn med at finde nogle interesser, han/hun kan vokse af.
Pædagogik I klubberne har vi et fritidspædagogisk udgangspunkt, hvilket bl.a. betyder, at personalet er uddannet til at motivere og inspirere børn til deltagelse i et aktivt og alsidigt socialt liv. Personalet lægger vægt på, at møde børnene med en åbenhed, der giver barnet plads til at kunne være sig selv. Herfra arbejder vi pædagogisk med børnenes bevidsthed om egne styrker og svagheder gennem motiverende aktiviteter indenfor fælles leg, sport, musik, kreativitet og børns egne ideer. Aktivitetsområderne bliver brugt som det fælles tredje til at støtte børnene i at finde sig til rette i frivillige fællesskaber og indgå i forpligtende relationer på tværs af alder, kultur og køn. Klubberne har et tæt samarbejde med lokale foreninger og øvrige fritidstilbud, hvilket betyder, at vi har et stort kendskab til forskellige fritidsaktiviteter for børn i nærområdet. Fritidsvejledning I klubberne kan børn og deres forældre få hjælp til at blive meldt ind i sportsforeninger, danseskoler, musikskole, svømmeklubber, teaterforeninger mm. - eller til at starte en fritidsaktivitet selv. I klubben på egne ben Klubben fører ikke fremmødekontrol. Børn kan komme og gå, når de har lyst, med mindre der laves en særlig aftale mellem personalet og barnets forældre. Såfremt der er specielle hensyn/aftaler omkring et barn, indgår personalet gerne i dem. Vi beder børnene om at sige goddag, når de kommer og farvel, når de går hver dag. Det er op til barnets forældre selv at lave aftaler om, hvornår barnet kan benytte klubben, hvornår barnet skal være hjemme, om barnet må gå med andre børn hjem - eller om de må forlade klubbens område. Forlader barnet klubben, er det ikke længere klubbens ansvar, at passe på barnet. Fra SFO til klub Klubben har et tæt samarbejde med 3. klassetrin og SFO, bl.a. for at skabe en tryg overgang til det frie klubliv efter 3. klasse. Op mod sommerferien arrangeres der besøg i klubber for elever i 3. kl.. Skolepædagoger deltager også i disse forløb. De fleste børn har derfor prøvet at være i klubben inden sommerferien og kender personalet lidt inden klubstart i august.
Indmeldelse Som nyt medlem må man afprøve klubben en kort periode inden endelig indmeldelse. Indmeldelse foregår primært via www.ungsyd.dk, hvor man skal udfylde og indsende en indmeldelsesblanket vedr. barnet. Blanketten fås også i klubberne og kan afleveres til klubben. Når vi modtager en indmeldelsesblanket, sender vi barnets forældre et informationsbrev vedr. deltagerbetaling, som opkræves via e-boks. Udmeldelse Barnet udmeldes af klubben ved skriftlig eller mundtlig henvendelse til UngSyds administration på ungsyd@odense.dk eller på tlf.: 63 75 30 40. Udmeldelse kan ske med en måneds varsel inden den første i en måned. Deltagerbetaling Det koster 115 kr. pr. måned at være medlem af en fritidsklub eller et værested i UngSyd. Deltagerbetaling opkræves månedsvis bagud via moderens e-boks. Juli måned er betalingsfri. I klubben er der forskel mellem hverdag og fest Fritidsklubberne følger Odense Kommunes Sundhedspolitik, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt ikke accepterer indtag af slik og sodavand i klubben til hverdag. Derimod tilbyder vi frugt, grønt og sund mad. Ind imellem laver vi også mad sammen med børnene. Der kan købes eftermiddagssnack i klubberne, dog skal børnene selv medbringe hovedmåltider. Ved arrangementer og festlige lejligheder serveres der af og til både slik, kage og sodavand!
Klubtilbud i ferieperioder I skoleferier har fritidsklubberne et fælles aktivitetstilbud, som man kan tilmelde sig via Forældreintra eller i klubben. Klubberne tager ofte på fælles ture for at give børnene nogle sjove ferieoplevelser, mens der andre dage tilbydes forskellige aktiviteter i udvalgte klubber. Fritidsklubberne tilbyder ferieaktiviteter i de fleste skoleferier i tidsrummet kl. 9.00/10.00 15.00/16.00. Åbningstiden tilpasses aktivitetstilbuddet og vi forbeholder os ret til at justere åbningsfladen, hvis der er få tilmeldte børn. NB.: Man kan ikke være sikker på, at der er en medarbejder fra barnets egen klub på arbejde, når man tilmelder sit barn til en ferieaktivitet. Vores erfaringer er, at børnene meget hurtigt lærer de andre voksne at kende, hvilket gør, at de alligevel føler sig trygge i ferietilbuddet. Sommerferielukket : Fritidsklubberne har lukket i ugerne 27, 28, 29, 30 og 31. Se det fælles program: Sommerferieaktiviteter 2015 med UngSyd på www.ungsyd.dk. Fritidsklubberne åbner igen mandag i uge 32 kl. 9.00-16.00. Forsikring: Forvolder et barn skade på skolens eller klubbens inventar/bygninger er det forældrenes egen fritids-/ ulykkesforsikring, der skal dække. Hvis der sker uheld ved aktiviteter i klubben og uheldet kan bebrejdes kommunen, er medlemmer dækket af kommunens erhvervsansvarsforsikring. Børns egne initiativer: I klubberne kan børnene få støtte og vejledning hos de voksne, hvis de har en god idé til en sjov fritidsaktivitet. Klubberne har bl.a. en pulje penge, hvor børn/klasser/årgange kan søge penge + personale fra klubben til at kunne få en idé til at blive til virkelighed. F.eks. en sjov klasse-/ årgangsfest eller en overnatning i klubben...
Omgangstone og opførsel I klubberne ligger vi vægt på, at alle taler pænt til hinanden og tager hensyn til hinanden. Hvis et barn ikke taler ordentligt eller på anden vis opfører sig dårligt og ikke vil ændre sin adfærd, kan barnet undtagelsesvist blive sendt hjem resten af dagen. Hvis et barn sendes hjem, kontakter personalet barnets forældre med det samme. Mobning er bandlyst. Vi tager børns trivsel i fællesskabet meget alvorligt. Børnene kommer i klubberne for at have det sjovt sammen med andre børn - vi prioriterer højt, at alle børn kan føle, at de har det rart i klubben. Fokusperioder i klubberne: I klubberne bringer vi ofte børnene sammen på tværs af klubber omkring nogle sjove aktiviteter. Gennem året har vi 4 fokusperioder, hvor vi alle sammen sætter fokus på det samme emne, hvilket giver os mulighed for at lave nogle spændende aktiviteter på tværs. Her får børnene bl.a. mulighed for at udstille deres egen kunst, stå på en scene, tage på tur rundt i Danmark, sejle i kano, deltage i diskoteksfest og meget mere.
Vil du være med? - når vi har det sjovt sammen til: Kanotur på Odense Å Tur til Legoland Vilde vulkaner Sætte rekorder Scenen er din Hyttetur Fjordens dag Tur til tivoli friheden Tur i Svømmehal Musik og dansefestival H. C. Andersens festival Netnight Ridelejr DM i FIFA Overnatning i klubben med natløb Børnenes kunst udstilling Og meget, meget mere.