Arbejdsgruppe vedr. enkeltydelser Arbejdsgruppens opgave I økonomiudvalgets handleplan på overførselsområdet blev der nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at undersøge Beskæftigelsesforvaltningens anvendelse af enkeltydelser. Konkret skal arbejdsgruppen undersøge, om der er forskelle i praksis for tilkendelse af enkeltydelser og i sammenhæng hermed vurdere, om der er mulighed for at nedbringe udgiftsniveauet. Arbejdsgruppens medlemmer er leder i Integrationsafdelingen Bent Sigaard, leder af Ydelseskontoret Thomas Worm, teamkoordinator i Jobbutik og Visitation Jette Fabian, teamkoordinator i Beskæftigelsesafdelingen Inge Beck og leder af Analyseafdelingen Lone Grubert. Da enkeltydelser organisatorisk i Viborg Kommune hører under såvel Beskæftigelsesforvaltningen som Socialforvaltningen vil denne tilbagemelding ikke kun beskrive Beskæftigelsesforvaltningens anvendelse af enkeltydelser men ligeledes Socialforvaltningens anvendelse af enkeltydelser. Arbejdsgruppen har udarbejdet de dele af tilbagemeldingen, som vedrører Beskæftigelsesforvaltningen, og Socialforvaltningen har beskrevet de områder, som hører derunder. Beskrivelse af enkeltydelser - Lovgrundlag Serviceloven 41 - merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn under 18 år med nedsat funktionsevne Kommunen skal yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der skal være tale om kronisk eller langvarig nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne. Serviceloven 42 - hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen der passer det. Der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen til fuld tid 37 timer pr. uge. Det er en forudsætning for at modtage tabt arbejdsfortjeneste, at den pågældende har et indtægtstab. Forældrene kan dele den tabte arbejdsfortjeneste. I specielle tilfælde ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig. Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at den pågældende økonomisk skal stilles, som da han eller hun havde en arbejdsindkomst. Serviceloven 100 merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne Jævnfør servicelovens 100 skal Kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen 1
Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne. Udmåling af tilskud til nødvendige merudgifter Udmålingen af tilskud til nødvendige merudgifter sker på grundlag af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter. Tilskud til nødvendige merudgifter ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år. Tilskuddet ydes som et basisbeløb på 1500,- kr. pr. måned svarende til 18.000 kr. pr. år Basisbeløbet øges første gang til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgiften stiger 6.000 kr. pr. år. Sammenhængen mellem den årlige/månedlige merudgift og det månedlige tilskud, der ydes, fremgår af tabel 1 Tabel 1: Sammenhæng mellem årlig/månedlig merudgift og månedligt/årligt tilskud Årlig merudgift (kr.) Månedlig merudgift (kr.) Månedligt tilskud (kr.) Årligt tilskud (kr.) 6.000 500 1.500 18.000 21.000 1.750 2.000 24.000 27.000 2.250 2.500 30.000 33.000 2.750 3.000 36.000 39.000 3.250 3.500 42.000 Som det fremgår af tabel 1, dækker tilskuddet i alle tilfælde mere end de faktiske merudgifter. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 81- enkeltudgifter Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 82 sygebehandling m.v. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 83 særlig hjælp vedrørende børn Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær ned egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Kommunen kan endvidere yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har mulighed for at betale udgifterne. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 84 særlig hjælp vedrørende børn 2
Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 85 - flytning Kommunen kan yde hjælp ved flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 85a - efterlevelseshjælp Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Ydelsen kan højst udgøre 10.000 og er indtægtsafhængig. Starthjælp refusion 0 % Udgifter i forbindelse med borgere (fx til en fødsel), der har processuelt ophold i Danmark. Det vil sige borgere, som har fået afslag om ophold via Udlændingestyrelsen, men har anket sagen. De har ret til ophold, men ikke ret til en ydelse. 3
Økonomi Budget for udgifter til enkeltydelser: Budget 2007 er udarbejdet med baggrund i de 6 kommuners budgetter for 2006. Regnskab 2006 (1.000 kr.) Oprindeligt Budget 2007(1.000 kr.) Forbrug pr. 30/11 2007 (1.000 kr.) Samlet budget 38.531 37.777 33.047 Hjælp til enkeltudgifter og sygebehandling til modtagere af starthjælp Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, 83 og 84) Hjælp til udgifter til sygebehandling mv. (Aktivkloven, 82) Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, 81 og 85) Efterlevelseshjælp (Aktivloven, 85 a) Starthjælp, refusion 0 % Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 41) Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 100) Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 42) 0 94 175 522 102 1.763 2.167 890 4.318 6.091 2.401 56 307 39 0 Indtægter: 7 Udgifter: 112 11.205 9.369 7.665 6.048 3.610 6.312 14.966 15.711 15.432 4
Budgetkommentarer Der er afsat en budgetramme på 3.610 mio. kr. i 2007 til dækning af 100 de nødvendige merudgifter. Pr. 30. september 2007 var forbruget imidlertid 5.152 mio. kr. Økonomisk Forvaltning forventer et regnskab på 6.950 mio. kr. og dermed en merudgift på 3.340 mio. kr. Dette fremgår af tabel 2a. Det bemærkes, at det forventede regnskab for 2007 tager højde for merforbruget på området. Tabel 2a: Økonomi vedr. nødvendige merudgifter 2007 Budget (1.000 kr.) 3.610 Forventet regnskab (1.000 kr.) 6.950 Merudgift (1.000 kr.) 3.340 Økonomisk Forvaltning oplyser, at der i forbindelse med budget 2007 er taget udgangspunkt i de 6 kommuners budgetrammer for 2006. Den samlede budgetramme for 2006 var 3.525 mio. kr. Regnskabet for 2006 viser imidlertid et forbrug på 6.048 mio. kr. Således var der i 2006 en merudgift på 2.523 mio. kr.. Dette fremgår af tabel 2b. Tabel 2b: Økonomi vedr. nødvendige merudgifter 2006 Budget (1.000 kr.) 3.525 Regnskab 2006 (1.000 kr.) 6.048 Merudgift (1.000 kr.) 2.523 Det er Socialforvaltningens vurdering, at merudgiften i 2007 i høj grad kan forklares med, at budgetrammen for 2007 alene er blevet til på baggrund af de 6 kommuners budgetrammer for 2006 og ikke er korrigeret med regnskabstallene for 2006. Økonomisk Forvaltning vil i forbindelse med udarbejdelsen af det forventede regnskab for 2008 foretage en regulering, så budgettallene fremadrettet er ajourført. En gennemgang af Beskæftigelsesforvaltningens forbrug af enkeltydelser i 2007 (se budget og forbrug i skema på side 3) viser, at der generelt er brugt væsentligt mindre på enkeltydelser end forventet. Det viser sig ved et betydeligt mindre forbrug end det der er budgetteret med, og endvidere ved næsten en halvering af forbruget sammenlignet med regnskabet fra 2006. Nedenstående tabel giver et overblik over antal posteringer og beløbsstørrelserne på disse posteringer på de forskellige områder, som hører under Beskæftigelsesforvaltningen. Det viser sig, at langt de fleste udbetalte beløb er på under 10.000 kr.. Område Antal posteringer i 2007 pr. 1.12. Beløbsstørrelse Hjælp til enkeltudgifter og sygebehandling til modtagere af starthjælp Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, 83 og 84) Hjælp til udgifter til sygebehandling mv. (Aktivkloven, 82) 31 60 kr. 3200 kr. 91 160 kr. 2805 kr. 95 17 kr. 4955 kr. 5
Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, 81 og 85) 604 45 kr. 28.757 kr. 51 posteringer mellem 10.000 kr. 20.000 kr. 14 posteringer over 20.000 kr. Efterlevelseshjælp (Aktivloven, 85a) 4 Ca. 10.000 kr Samlet antal posteringer 825 Tiltag med henblik på reducering af udgifter Pr. 1. januar 2007 blev al behandling af og opfølgning på sager om tilskud til 100 de nødvendige merudgifter samlet i Visitation Social. Visitation Social har i løbet af 2007 gennemgået sagerne om tilskud til nødvendige merudgifter. Tabel 3: Forbrug, indbyggertal samt beregnet (mer)forbrug (2006) Bjerringbro Fjends Karup Møldrup Tjele Viborg Samlet Forbrug 2006 (1.000 kr.) 1.082 477 325 663 920 2.581 6.048 Indbyggertal 14.113 8.238 6.766 7.743 8.675 44.806 90.341 Forbrug pr. indbygger (kr.) 77 58 48 86 106 58 67 Indbyggertal (%) 16 9 7 8 10 50 100 Beregnet forbrug 943 551 452 518 581 2.999 6.048 Beregnet merforbrug (1.000 kr.) 139-74 - 127 145 339-418 Kilde: Økonomisk Forvaltning. Viborg Kommune. Borgerservice. Viborg Kommune Af tabel 3 fremgår forbruget pr. kommune og samlet for de seks sammenlægningskommuner. Af tabellen fremgår ligeledes forbrug pr. indbygger, et beregnet forbrug efter indbyggertal samt forskellen mellem forbruget og det beregnede forbrug (det beregnede merforbrug) 1. Tabel 3 viser følgende: Forbruget pr. indbygger i Bjerringbro, Møldrup og Tjele Kommuner i 2006 er væsentlig højere end forbruget pr. indbygger i Fjends, Karup og Viborg Kommuner. Bjerringbro, Møldrup og Tjele Kommuner har - i modsætning til Fjends, Karup og Viborg Kommune - haft et markant merforbrug i 2006. På baggrund af tabellen vurderer Socialforvaltningen, at praksis omkring tildeling af tilskud til nødvendige merudgifter har varieret på tværs af kommuner. Jævnfør kravene i lovgivningen følger Visitation Social op på den enkelte sag én gang om året med henblik på at vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud til nødvendige merudgifter. Visitation Social følger ligeledes op på sagen, såfremt der sker ændringer. Visitation Social har i forbindelse med opfølgningen i 2007 afsluttet 20 sager om tilskud til nødvendige merudgifter, idet man skønner, at disse borgere ikke længere opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet. Visitation Social vurderer, at disse borgeres funktionsnedsættelse ikke længere er af en så 1 Udregningen hviler på en antagelse om, at andelen af personer, der tilhører målgruppen, er identisk i de seks kommuner. 6
indgribende karakter, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Socialforvaltningen vurderer, at den entydige placering af disse sager i Visitation Social fremadrettet vil ensrette praksis omkring tildeling af tilskud til nødvendige merudgifter. Det er endvidere Socialforvaltningens vurdering, at der fremadrettet må forventes et øget udgiftspres på området, idet målgruppen har fået større kendskab til muligheden for at modtage tilskud til nødvendige merudgifter. På trods af, at Beskæftigelsesforvaltningen har haft et mindre forbrug på enkeltydelser end forventet, har arbejdsgruppen alligevel drøftet muligheden for at finde besparelser og i sammenhæng hermed drøftet organisatoriske forhold, som kunne påvirke udgiftsniveauet, herunder særligt forskelle i praksis mellem sagsbehandlere i forhold til tilkendelse af enkeltydelser. Inden 2007 gjorde det sig gældende for alle de 6 kommuner, som nu udgør Viborg Kommune, at det var de enkelte sagsbehandlere rundt om i de relevante afdelinger, der behandlede ansøgninger vedrørende enkeltydelser. Efter 1. januar 2007 er det ikke længere de enkelte sagsbehandlere, der behandler sager vedrørende enkeltydelser. I dag er Jobcenter og Ydelseskontor adskilt, og tilkendelsen af enkeltydelser ligger udelukkende placeret i Ydelseskontoret. Her behandler 6 personer i et team samtlige sager om enkeltydelser, og der er anlagt en stram praksis for tilkendelsen, hvilket også fremgår af, at udgiftsniveauet synes at blive næsten halveret i forhold til 2006. Der vil fortsat være en stram praksis og stor opmærksomhed omkring udgiftsniveauet. / Beskæftigelsesforvaltningen: aek 19.12.2007 / Socialforvaltningen: lpj 19.12.2007 og chl 19.12.2007 7