INDHOLD Leder s. 3 Generalforsamling 2011 s. 4 Retfærdighed s. 5 Overarbejdssedler s. 6

Brancheafdelingens fagblad nr. 1 marts 2011 59. år gang INDHOLD Leder s. 3 Generalforsamling 2011 s. 4 Retfærdighed s. 5 Overarbejdssedler s. 6 Positiv energi s. 7 Et langt arbejdsliv s. 9 Nye aftaler s. 10 Løn s. 11 Pensionister s. 13 Sudoku s. 14

2 Nr. 1 marts 2011 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf. 46 97 32 30 Skal du træffe Bente Mikkelsen i Brancheafdelingen på Chr. X's vej, så ring i forvejen, da Bente ofte bliver kaldt ud fra kontoret. Brancheafdelingens, Bente Mikkelsens mail adresse er: bente@sfba.dk Brancheafdelingens hjemmeside: www.sfba.dk Tillidsmænd/bestyrelsesmedlemmer Tillidsmands/bestyrelses-suppleant Formand Bente Mikkelsen 41 91 64 41 (T) 23 72 11 70 (P) bente@sfba.dk Nord Alex Baun 41 91 68 59 (T) 20 60 33 67 (P) alex@sfba.dk Syd Peter Crawford Stokagervej Jean Philip Ricard Syd Hans Jensen 41 91 64 31 (T) hans@sfba.dk Syd Chris Gade Oxholm Sørensen 41 91 63 51 (T) 21 49 10 61 (P) chris@sfba.dk Munkevej Anni Lundgaard Næstformand Stationsansvarlig Pay Randlev 41 91 66 33 (T) 20 60 33 72 (P) pay@sfba.dk Arbejdsmiljørepræsentanter Nord: Pay Randlev 41 91 66 33 Nord: Alex Baun 41 91 68 59 Redaktion: E-mail: sporvejsnyt@sfba.dk Bente Mikkelsen 41 91 64 41 (T) 23 72 11 70 (P) bente@sfba.dk Chris Gade Oxholm Sørensen 41 91 63 51 (T) 21 49 10 61 (P) Syd: Nord: Houman Khakpour 41 91 64 34 René Nørgaard 41 91 68 56 Syd: Syd: Josef Stemberg 41 91 60 41 Chris Gade Oxholm Sørensen 41 91 63 51 Layout og tryk: OBS: WERKs Grafiske Hus a s Næste nummer udkommer Tlf. 86 27 54 99 medio maj 2011 Vest: Framarz Ghobadi 41 91 65 69 Vest: Anni Lundgaard 41 91 68 38 Billeder i bladet er taget af: Michael S. Andersen, kunde ved busselskabet og Bente Mikkelsen Oplag: Deadline: 800 Den 1. april. 2011 kl. 12.00

Nr. 1 marts 2011 3 Vi sparer os ihjel Nye besparelser venter, når helt nye busruter skal erstatte det nuværende rutenet. Det nye bliver mødt med både begejstring og stor modstand. Nogle borgere vil nemlig opleve en stor forbedring af den kollektive trafik, fordi de får mange daglige afgange. Men andre vil opleve store forringelser, når bussen enten forsvinder eller kører langt færre gange. Og det er et faktum, at borgerne samlet set får færre busser af vælge mellem. Man kan faktisk imødekomme alle borgeres behov for kollektiv trafik. Og skønt regnedrenge vurderer, at det nye rutenet vil betyde billigere drift, så viser erfaringer faktisk det modsatte. Faste minuttal, et stort dækningsområde og stabile afgange gav for ganske få år siden langt flere passagerer, og det var endda før den økonomiske krise. Det offentlige tilskud var i 2006 på 2.45 kr. pr. rejse. I dag efter 4 års nedskæringer og påstående besparelser er tilskuddet på over 5.00 kr. samtidig med, at billetpriserne er vokset med op til 70 %. Jo færre passagerer, jo dyrere billetter og jo større kommunalt tilskud pr. rejse. Flere rejsende forudsætter god dækning af den kollektive trafik. Borgerne efterspørger god dækning, og de efterspørger også kvalitet som komfortable busser og chauffører med overskud. Og en forudsætning for rekruttering af de bedste chauffører er, at både løn og arbejdsforhold er i orden. Politikerne sætter pris på, at den kollektive trafik så vidt muligt er selvfinansieret, og det er et paradoks, at jo mere politikerne udsulter den kollektive trafik, jo dyrere bliver den, og jo mindre overskud er der til at aftale gode løn og arbejdsforhold. I disse måneder betyder det kommende folketingsvalg, at der er mere plads til politisk debat, og der er emner nok at tage fat på. Svage borgere, som får for lidt hjælp, arbejdsløshed, efterløn og meget andet. Men den kollektive trafik spiller også en vigtig rolle for samfundets sammenhængskraft. Den spiller en rolle for borgernes liv, og den spiller en stor rolle for miljøet. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej 56 58 8260 Viby J Tlf.: 4697 3230 Ansvarshavende: Bente Mikkelsen Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Der er derfor al mulig grund til, at vi også blander os i debatterne om, hvad der er vigtigt for samfundet, og hvad vi bør kræve af en kommende ny regering. I bestyrelsen vil vi gøre vores til, at vi både er med til at sætte dagsordenen, og at vi bliver hørt, når nye politiske mål er til debat. Bente Mikkelsen

4 Nr. 1 marts 2011 Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub 20.01.11 Generalforsamling 2011 Bestyrelsen mødte kl. 10:00 for at gøre det hele klar, til medlemmerne kom, og kl. 11.00 var vi klar og formanden kunne byde velkommen, til de 58, der var mødt, der i blandt 2 nye medlemmer. Derefter gik man over til selve generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent Valgt blev Ib Rudbjerg. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig, på trods af et svigt fra Brancheafdelingen som havde glemt at få det med i Sporvejsnyt, vi måtte sende breve ud om indkaldelsen. 2. Bestyrelsens beretning Blev enstemmigt godkendt. 3. Regnskabet Efter en del diskussion blev regnskabet godkendt, dog med ønsket om en anden måde at opstille det på, så det var nemmere at se de forskellige beløb op mod hinanden, og på den måde finde ud af om der var balance i de forskellige beløb. a. Indkomne forslag: Et forslag var indsendt af Ida, det gik på at der skulle serveres noget sundere og mere fedtfattig smørrebrød og noget grovere brød. Forslaget faldt. 4. Valg a) Kassereren 2 årig: Henning Frandsen Genvalgt b) Best. Medlem: Sonja Petersen Genvalgt c) Suppleant 1 årig: Knud Jensen Genvalgt d) Suppleant 1 årig: Hans Therkelsen Genvalg e) Revisor 2 årig: Nete Sejr Hansen Genvalgt f) Revisor suppleant 1 årig: Bent Møller Genvalgt Der skete nu det at Verner Pedersen ønskede at fratræde som revisor, så Bendt måtte indtræde i hans plads og er skulle vælges en ny suppleant. På forslag blev Bonnick Lundberg valgt som revisor suppleant for det næste år. 5. Eventuelt Intet. Til slut takkede dirigenten for en rimelig god ro og orden. Efter generalforsamlingen var der en øl og 2 stykker smørrebrød samt en franskbrød og til allersidst var der kaffe med hjemmebagte småkager som Elsa havde bagt. H.P. Dalsgaard sekretær

Nr. 1 marts 2011 5 Der er retfærdighed til Af Bente Mikkelsen Her er forklaringen på, hvorfor det er så vigtigt for DIG, som chauffør, at have vidner til episoder der sker i og omkring bussen. Her tænker jeg specielt på færdselsuheld og overfalds sager, hvor du kan pludselig blive sigtet for noget du ikke var skyld i. En buschauffør ved Busselskabet har netop vundet en retssag, hvor han kunne bliv sigtet efter færdselslovens 118, jf. 18 stk. 2. Her står: Stk. 2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden. Situationen som kollegaen kom i, kunne ende med en bøde samt skulle op til ny køreprøve. Det der skete var at, på vej over et kryds mister en cyklist balancen, men heldigvis uden at komme noget til. Buschaufføren standser og taler med cyklisten, som ikke var kommet til skade og selv forsætter kørsel derfra. Men en tredje person som har stået et stykke væk kontakter politi og ambulance, heldigvis uden at der er brug for ambulancen. Denne person fortæller politiet, at bussen har kørt ind i cyklisten fordi bussen trak til højre selv om den skulle lige over krydset. Sagen ender i retten 9 måneder efter og cyklisten var i retten som vidne, men kunne ikke huske noget. Den person der havde kontaktet politiet om episoden var også indkaldt, og så var der en person som havde talt med buschaufføren på selve stedet og som havde opgivet sit navn og telefonnummer til chaufføren. Chaufførens vidne var meget afgørende i denne sag, ingen kunne fast slå om bussen var trukket til højre og dermed overtrådt nogle færdselsregler, men derimod kunne det fortælles både af chaufføren og vidne at cyklisten havde overhalet andre cyklister og derfor kommet ud mod bussen og ramt siden af bussen og derved kom ud af balance. Hvis chaufføren ikke havde gemt oplysningerne på dette vidne, som så kunne kontaktes og indkaldt som vide, kunne det have Ide til skilt bag på busserne endt med, at chaufføren ikke længere var ansat i Busselskabet. Derfor husk derfor altid, at få et navn, adresse og evt. telefonnummer på en eller flere vidner der har set hændelsen. Jeg ved godt, at dette kan være svært da det desværre ikke er alle passagerer der vil stå frem, men denne gang gik det godt og tillykke med det. Som opfølgning på denne hændelse og de mange tilsvarende oplevelser, hvor cyklister presser sig ind på højre side af bussen, med stor risiko for en ulykke - er forslaget at der sættes skilt bag på alle busserne teksten Cyklistfri zone. Cyklisten kan jo ikke komme til skade på grund af bussen, hvis man bliver bagved.

6 Nr. 1 marts 2011 Positiv energi smitter Tju hej, hvor det går Af Chris Oxholm Den 28. april 2010 indledte Busselskabet et internt projekt kaldet Positiv energi smitter, som skal sætte fokus på nødvendigheden af en god dialog og omgangsform mellem alle ansatte. I tiden op til april 2010, havde der været en række møder, hvor der blev drøftet hvordan, hvorledes og hvilke initiativer der skulle anvendes. Ideen kom fra ledelsen, som bl.a. udsprang sig fra de oplevelser der havde været og ikke mindst resultatet af APV og trivselsundersøgelsen, hvor der bl.a. var tegn på mobning, både mellem de enkelte medarbejder, mellem ledelsen og tillidsvalgte (TR og AMR) og systemmobning. Forhold som Arbejdstilsynet også kikkede på. Som et af resultaterne blev en mobningspolitik vedtaget i MEDudvalget, som blev fuldt op af møder, hvor der blev drøftet hvad mobning er, konklusionen blev i hovedtræk, at mobning er mellem personer og systemmobning. Hvor det sidste er beslutninger i form af regler, kutymer eller metoder, der enten hver for sig eller i forening resulter i uforståeligheder, uacceptable forhold eller frustrationer hos den enkelte hvilket er negativ energi hvilket som bekendt også smitter. Projektet Positiv energi smitter blev bakket op af alle tillidsvalgte, jeg selv mente det var en rigtig god ide og var stor fortaler for projektet, hvilket jeg forsat er. Der blev udarbejdet og vedtaget i MEDudvalget fem leveregler: 1. Behandle andre, som du selv vil behandles 2. Vi er alle forskellige. Respektér andres holdninger og grænser 3. Gode kolleger hjælper hinanden! Tag afstand fra mobning 4. Stress smitter og det gør positiv energi også 5. Din leder vil altid lytte til dig og behandle dig med respekt Nu hvor der er gået næsten et år med projektet Positiv energi smitter. Så er det min opfattelse, at mobning mellem chaufførerne er reduceret, ikke dermed at den ikke findes, men det er ikke det vi i gruppen af tillidsvalgte hører meget om. Er der så forsat andre former for mobning, her er det klart min opfattelse, at der er mobning, specielt systemmobning i form af ledelsesbeslutninger med nye regler, metoder og kutymer eller nyfortolkning af gældende aftaler. Systemmobning Af systemmobning tænkes bl.a. på placering af sommerferie 2011. Rigtig mange har henvendt sig fordi deres sommerferie er blevet placeret udenfor de tre ferieperiode som der var ønsket. Vel ved vi, at der kun er plads til et vist antal i hver ferieperiode, men når vi kikker på de tre ønsker, så forstår vi ikke helt placeringen af sommerferien. Positiv energi vil være, at når en ønsket ferieperiode ikke kan tilgodeses, følger der en forklaring med, f.eks.: Det har ikke været muligt at opfylde dit ferieønske, da der er taget et særligt hensyn til de som har skolesøgende børn skoleferien. God forklaring med begrundelse giver mulighed for accept. Feriebytning mellem kollegaer Her har vi desværre oplevet russiske tilstande, når to kollegaer har ønsket at bytte sommerferien. Her har svaret været rent russisk Njet. Når der så er blevet spurgt om en begrundelse, har det bare været fordi det ikke kan lade sig gøre. Der kan være forståelse for et nej til bytning, hvis det er mellem to kollegaer, hvor den ene efter sommerferieplanen er flyttet til en anden station, men at der ikke kan byttes ferie mellem to kollegaer der er på samme station og inden flytningen til anden station er gennemført, forstår jeg ganske enkelt ikke og slet ikke når kollegaerne tilbyder, at kører hinandens tjenester i ferien. Positiv energi vil være, at der uden problemer kan byttes ferie mellem kollegaer. Det er vel bedre med to medarbejder der er tilfreds end det modsatte. Start og slut på ferieperiode Der har gennem efterhånden flere år været et ønske om, at ferien starter anderledes end i dag mellem lørdag og søndag. Nogen fornuftig begrundelse for, at det ikke kan ændres, er der ikke kommet. Derimod har vi fået den besked, at dette kan ændres, hvis det er omkostningsfrit for busselskabet, men en

Nr. 1 marts 2011 7 opgørelse for hvad det koster busselskabet, hvis ferie start flyttes en dag har vi ikke set måske fordi der ikke er nogen ekstra omkostninger. Ser vi på resten af busselskabet, startes ferien anderledes end blandt chaufførerne, og da kollegaerne jo holder ferie sammen med deres familie, er det utilfredsstillende, at der er forskel her. I øvrigt er der mange ferierejser der er planlagt med afrejse og hjemkomst lørdag eller søndag, hvilket giver problemer i den anledning. Positiv energi vil være, at ferien flyttes en dag og meget gerne således at starter ferien en mandag, starter ferien altid med friweekend før ferien, eller starter ferien lørdag, er der altid en friweekend efter ferien. Opsigelse af kutyme vedr. tilskrivning af afspadseringstimer 1. maj Senest er der kommet en opsigelse af kutymen for tilskrivning af afspadseringstimerne 1. maj. Ledelsen mener, elle har ny fortolket praksis, at disse timer er blevet tilskrevet forkert. Nuvel det kan godt være, men oplevelsen blandt kollegaerne er frustration og stor usikkerhed for om det er muligt, at deltage i forskellige aktiviteter i det kommende år, f.eks. i familien eller i foreningslivet. For resultatet af ledelsens opsigelse vil være, at der ikke tilskrives afspadseringstimer før den 1. maj 2012. Ledelsens formodentlige begrundelse for denne opsigelse af kutymen er en besparelse. Jeg konstaterer bare, at ledelsen i 2005 opsagde alle lokalaftaler, kutymer og sædvaner, og da ledelsen gentagende gange har udtrykt, at alle love, regler og aftaler overholdes. Så antager jeg også at reglerne for optjening og tilskrivning af afspadseringstimer er overholdt, om ikke andet siden 2005 hvor alle kutymer blev opsagt. Positiv energi vil være, at den type af ledelsesbeslutninger drøftes med tillidsgruppen først nu opfattes det som chikane i stedet. Overarbejde for manglende spisepause eller for sent afløsning Vi oplever desværre ofte problemer med afleverede overarbejdssedler for mistet spisepause, hvor afvisningen begrundes i, at der ikke har været en kontakt til driftskontoret om en forsinkelse, som har betydet at der ikke har været tid nok til kollegaens spisepause. I flere tilfælde har det været en påstand mod påstand om der har været en opringning eller ikke. Jeg er overbevist om, at når en kollega skriver en overarbejdsseddel for manglende pause eller for sent afløsning, så er det rigtigt. Hvorfor jeg ikke forstår det megen bøvl og besvær en evt. manglende registrering i driftskontoret betyder. Det virker nogle gange som om, at kan der undgås en udbetaling her, ja så er det en besparelse. Bøvl og besvær, som desværre har betydet at der siges Jeg gider ikke udfylde en overarbejdsseddel, den bliver bare afvist. Positiv energi vil være, at der var tillid til afleveret overarbejdssedler og endnu bedre og meget gerne, at en opringning til driftskontoret er nok til, at der bliver honoreret for den manglende spisepause eller for sent afløsning. Beregning af timer i forbindelse med kursus I forbindelse med de to kursusdage på Fly High har vi oplevet problemer, hvor kollegaer har fået flere arbejdstimer end hvis vedkommende havde kørt bus i stedet. Da det er et kursus som busselskabet får tilskud til, vel at mærke for de timer kursuset vare. Så er det tankevækkende, at der ikke kan findes en løsning for de kollegaer der får for mange timer i løbet af kursusdagene. Positiv energi vil være, at gældende overenskomst vedr. mertimer overholdes. Indkaldelse til fraværssamtaler Der er indført en ny hård linje i forhold til sygdom. Der er ingen tvivl om at sygdom er en belastning for driften, hvorfor der kan være noget fornuftigt i, at have fokus på antallet af sygedage. Dette være sig for den enkelte, som kan have behov for løsninger der kan hjælpe. Men nogen gange kommer dette fokus til at virke som tragisk komisk, f.eks. når en kollega melder sig syg om morgen, med begrundelsen forkølelse, hvilket der sådan set ikke er noget krav om at skulle oplyse. Ja, så ringer stationslederen til den sygemeldt samme formiddagen, hvor der kommer en række spørgsmål og forklaringer hvilket nogle har opfattet som rent forhør af den sygemeldte. Når det handler om forkølelse, er der jo ikke meget der kan hjælpes med, det skulle da være, at stationslederen kommer forbi den syge medarbejder og hjælper med at pudse næsen og får købt ind ved den lokale kolonialhandel. I forbindelse med ønsket om mere fokus på antallet af sygedage, bør stationslederne i langt højre grad vægte sine ord og ikke

8 Nr. 1 marts 2011 mindst lige tænker sig om inden der foretages en kontakt til den sygemeldte. Husk, der må alene spørges til hvor lang tid sygeperioden forventes og alene ud fra et planlægningssynspunkt, og ikke noget om at vedkommende allerede har haft mange sygedage, dette kan opfattes son en trussel, hertil at der ikke spørges indtil hvilken sygdom vedkommende lider af. I vejledningen, der er indgået mellem KL og LO, er der angivet at kontakt for det videre sygeforløb kan tages i den tredje sygeuge, samt efter 4 ugers sygdom, og intet om at der kan/skal ringes inden for det første døgn efter en sygemelding. Positiv energi vil være, at stationslederen havde tiltro til at den enkelte faktisk melder sig rask så hurtigt som muligt. Samtaler i busselskabet I forbindelse med ønsket om en mere skarp ledelsesform, er der blevet udsendt et opslag fra ledelsen om hvorledes de forskellige samtaler gennemføres og hvordan de håndteres i busselskabet. Her er der tre hovedtyper af samtaler. Uformel-, formel- og sindetsamtale. Her mangler jeg en definition af hvad der er hvad. I min optik er en uformelsamtale, hvor kollegaen møder tilfældigt stationslederen, hvor der bliver spurgt ind til f.eks. en netop overstået sygeperiode, eller at stationslederen kontakter kollegaen vedr. en passagerklage eller en skade på bussen. Alle andre samtaler er efter min opfattelse formel, hvor der skrives et notat som vedkommende der er indkaldt får en kopi af. Endelig har man ret til at tage en bisidder med f.eks. ens tillidsmand, er der en bisidder med, kan vedkommende kollega give tilladelse til, at der også sendes en kopi af notatet til bisidderen. At der er indført en model med uformelle samtaler, hvor der skrives notat til stationslederens egen hukommelse er ikke godt nok er der et notat, er det en formel samtale og man har ret til at få kopi af hvad der er skrevet i notatet. Positiv energi vil være, at den enkelte bliver mere tryk i forhold til stationslederen kontaktform og dermed ikke frygter en hver form for henvendelse af stationslederen. Anvendelse af GPS og videoudstyr Med indførelse af GPS og videoudstyr i busserne, har det været et stort ønske, at der blev udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for hvad og hvordan de oplysninger der trække herfra må og kan anvendes. Indtil nu har vi fået den besked, at det er bussen der kontrolleres og ikke chaufføren. Men usikkerheden er stor blandt kollegaerne. Der er ingen tvivl om, at der er store fordele ved dette udstyr, video kan anvendes i forbindelse med 0-tolerancesager, som bevismateriale ved anmeldelser til Politiet. GPS registreringen kan anvendes i forhold til om der er for lidt eller for meget køretid på de enkelte linier. Men med nogle aftalte etiske retningslinjer vil helt klart være en fordel. Der er faktisk blevet udarbejdet et forslag til sådanne retningslinjer, efter ønske fra Torben Høyer i MED-udvalget, men siden er der desværre ikke sket meget. arbejdet. Nu vel, det er ikke noget den enkelte kollega her og nu opfatter som systemmobning. Men vi ved, at der er kollegaer der selv har opgjort deres arbejdstimer, både for køreplansperioden og for et helt år. Timetallet er endda optalt med forskellige skæringsdatoer for at se om antallet af arbejdstimer er korrekt. Her har vi set opgørelser der viser, at der er for mange arbejdstimer. Opgørelserne er dog blevet afvist at busselskabet. Busselskabet har indtil nu ikke været i stand til, at komme med en arbejdstidsopgørelse på hver enkelt chauffør, fra den 23. april 2006, hvor alle aftaler om turnus var opsagt, selv om Busselskabet ved møder i KL har lovet at komme med disse opgørelser, om dette skyldes manglende evne eller at man ikke vil, må stå i det uvisse. Men vi har, som tillidsrepræsentanter, et legitimt krav til, at få en sådan opgørelse, så der kan kontrolleres om der er blevet arbejdet for meget eller for lidt i forhold til de 37 timer om ugen. Positiv energi vil være, at busselskabet får gennemført opgørelsen og afleveret timeopgørelsen som der er bedt om gennem meget lang tid. Vil vi smittes med positiv energi? Hvis vi alle sammen i Busselskabet mener noget med begrebet positiv energi smitter, så kræver det at de fem leveregler følges, bl.a. i form af overholdelse af indgåede overenskomst og aftaler samt vejledninger fra Arbejdstilsynet, vil det være fremmende for den positive energi som jo bekendt smitter. Modsat føles det ofte som om Busselskabet har en fortolknings iver for at tilsidesætte de arbejdstidsaftaler der er indgået til ugunst for chaufførgruppen. Positiv energi vil være, at der aftales etiske retningslinjer for anvendelse af GPS og videoudstyr. Ledelsens manglende lyst til at komme med timeopgørelser på den enkelte medarbejder Tillidsmandsgruppen har gennem flere år bedt om, at få en opgørelse på hvor mange timer den enkelte har Positivt vil det være, hvis plankontoret får den fornødne tid, så der i tæt og konstruktivt samarbejde med de tillidsvalgte, kan udarbejdes turnus- og vogntursplaner, der tager udgangspunkt i overenskomsten, lokale arbejdstidsaftaler samt de vejledninger som Busselskabet har fået fra Arbejdstilsynet, således at fejl langt tidligere kan undgås, men også at arbejdsmiljøet bliver forbedret et godt arbejdsmiljø giver positiv energi som jo bekendt smitter.

Nr. 1 marts 2011 9 Et langt arbejdsliv er slut Efter næsten 36 år, ved Busselskabet Århus Sporveje, er det nu slut for mit vedkommende. Jeg startede ved Å/S den 15. april 1975. og det varede ikke længe før jeg faldt til på arbejdspladsen. Jeg syntes godt om arbejdet og der var en god stemning blandt kolleger og overordnede. Da jeg startede var den sidst buslinie vi havde, linie 12, og det var i de år den store udvidelse af linie nettet skete, i løbet af et par år var vi oppe på det antal vi har i dag. Jeg har prøvet lidt af hvert ved Å/S, da jeg startede havde vi garageanlæget på Gustav Holmsvej kaldet GH., og det lille anlæg i Slet, senere blev stationen i Hasselager bygget, og linie nettet blev delt, jeg kørte dengang på linie 4, hvor jeg i en årrække var linie talsmand, i 1989 kom min kone Anna 2265, til sporvejene, men da hun ikke ville til Hasselager, flyttede jeg til GH, hvor vi begge kørte i mange år på liniegruppe 3, her var jeg ligeledes talsmand for mine kolleger. Dengang havde chaufførgruppen nogen medindflydelse på arbejdsområdet. Både Anna og Jeg var i en årrække også instruktører for nye kolleger, og min tale til de nye var altid, hvis i passer det i bliver sat til er Å/S, en af Danmarks bedste arbejdspladser, og her skal indføjes at dette var under vores gamle Direktør Leif Marcussen. Vi var alle rigtig kede af da Leif Marcussen rejste, og tænkte at sådan en Direktør var svær at få igen, men vi blev glade da vi fik at vide at det var vores daværende personalechef Torben Højer, der fik pladsen. Men det varede ikke længe før vi fik noget andet at føle, Torben og hans Team, var blevet ansat som afviklings Direktør, d.v.s. Å/S skulle gøres klar til udlicitering, koste hvad det ville, på bekostning af et personale, som havde gjort Å/S til en af Danmarks bedste arbejdspladser. Alt blev lavet om, ingen medindflydelse, fyringer i hobetal, uden skelen til om det var tjenestemænd eller overenskomstansatte. Det blev en meget utryg arbejdsplads, hvor folk i dag går på arbejde, selv om de er syge, af frygt for fyring, for som Torben siger til de som er syge, for ham er det ligegyldigt hvad sygdommen er for, sygdom er fravær og fravær er lig med penge. I dag er der nærmest ingen kontakt med nogen leder, ej heller nogen form for den tryghed vi havde fået i form af vores busradio, nu har vi alle fået en mobil tlf. som vi kan bruge hvis ikke vi er nr. 1 2 eller 3 i køen, det være enten det er drift eller akut. Selv vores tjeneste foregår uden kontakt, men i form af en SMS. Ud af til, gør ledelsen eller mangel på samme, en masse ud af vi alle skal yde en god kunde service. Men en god service får man kun ved et tilfreds personale. Man kunne starte med at yde noget mere personale service, måske i form af at være mere lydhøre over for chaufførernes ønsker, der er aldrig noget i vejen når Busselskabet mangler hjælp, og der ringes til en chauffør om han/ hun kan hjælpe. Men gjorde man lidt den anden vej, kan det godt være at det gav nogle mere tilfredse buschauffører. Jeg ville før 2006, have nægtet at jeg no- gensinde ville have været ked af at gå på arbejde, men efter alt det postyr der har været siden, har jeg set hen til den dag hvor jeg havde alderen. Jeg har endda haft et målebånd, som man havde ved militæret til at klippe af, så jeg kunne klippe ned. Nu vil nogen nok sige hvorfor jeg så ikke er holdt noget før, hertil kan siges at det var for ussel mammon, og jo flere år des flere penge skal kommunen betale mig i pension, og da jeg regner med at blive lige så gammel som min Farmor, der døde i 2008, hun blev 106 år. Til slut vil jeg gerne sige tak til alle mine kolleger, for godt kammeratskab gennem alle årene. Tak for de 36 år. Kærlig hilsen 642 Jørgen Nielsen Tak Efter knap 36 år hos Århus Sporveje, nåede jeg til vejs ende, og vil gerne her i bladet sige tak til alle mine kolleger både nuværende og gamle, som jeg har haft et godt arbejdsliv sammen med. Der har været både sjove og mindre sjove episoder gennem det lange forløb. En særlig tak til de kolleger der gjorde sidste dag festlig for mig. Med kærlig hilsen 642 Jørgen Nielsen

10 Nr. 1 marts 2011

Nr. 1 marts 2011 11

12 Nr. 1 marts 2011 Kære Pensionist/ Efterlønner ved Aarhus sporveje Jeg henvender mig til jer, for at fortælle lidt om vores klub, som du måske ikke ved findes. Vi er en meget aktiv klub, som består af over 85 medlemmer, der alle har haft en eller anden tilknytning til Aarhus sporveje. Det kan være vognfører, trafikmester, garagemedarbejder, kantine, kontor eller andet arbejde ved Aarhus sporveje. Vi mødes 2 gange om måneden torsdag i ulige uger fra kl. 13.00-16.00. Vi har forskellige aktiviteter, f.eks. banko, dartspil, bowling, foredrag, kaffetur, sommerudflugt, sommerfest, julefrokost og juleafslutning. Vi har lotteri hver gang, hvor man kan vinde pengepræmier. Vi betaler kr. 10,00 til kaffe og brød, desuden kan der købes øl og vand til rimelige priser. Vi betaler kr. 150,00 pr person og man må gerne melde sin ægtefælle ind i klubben også, som også betaler kr. 150,00 for et helt år. Vi håber dette måtte have din interesse og at dette har givet dig lyst til at melde dig ind i klubben. Kontakt os Formand Niels Carlsen Telefon 8622 7445 / 4057 6407 Kasserer Henning Frandsen 8624 0223 / 3023 0423 Sekretær Hans Dalsgård 8624 4079 / 6063 4204 Med venlig hilsen Sporvejspensionist og efterlønsklub Niels L. Carlsen, Formand Skriv løsningen på kuponen på side 14. Afleverer ved eller send til: Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling, Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J Afleveringsfrist: 1. april 2011 kl. 12.00 Mærk ku ver ten Sudoku, så deltager du i lodtrækningen om 2 fla sker god rød vin. Skriv dit fulde navn og nummer på kuponen. Kun medlemmer af Brancheafdelingen kan deltage i lodtrækningen. Vi har udtrukket vinderne fra december-nummeret. Vinderne blev: 620 Jens Tidemand 2587 Steen Jensen Gevinsterne 2 flasker god rød vin kan afhentes i brancheafdelingen. Har vi brug for lyseslukkere og brokkehoveder? Men måske har det negative og kritiske faktisk også en berettigelse! Lektor Rasmus Willing har begået en tankevækkende bog med titlen Umyndiggørelse. Et af de aspekter, han fremhæver, er, at ens kritik jo ganske enkelt kan være berettiget og ikke bare et udslag af en svag eller kværulantisk personlighed. Kritikken kan være affødt af en begrundet faglig og etisk bekymring over nogle af de forhold, man som offentlig ansat skal arbejde under. Så hvorfor er det vigtigt med kritik? Fordi kritik kan påpege og sætte ord på uacceptable forhold. Kritikken er altså ikke en hæmsko for udvikling, men tværtimod en nødvendighed for positiv udvikling og for at vi kan have et samfund af myndige borgere, hvis erfaring, faglighed og kritik bliver hørt og taget alvorligt, uden at kritikeren skal stemples som usamarbejdsvillig, ufleksibel eller et brokkehoved. AB/15.11.2010

Nr. 1 marts 2011 13

14 Nr. 1 marts 2011 Sudoku 4 9 2 5 9 6 7 2 1 4 9 1 9 3 8 3 7 5 5 4 8 3 8 1 6 Nr.: Navn:

Nr. 1 marts 2011 15 Vore Foreninger Idrætsforeningen: Forretningsudvalg Formand: John Madsen, Jyllandsalle 33 8000 Århus C, tlf. 86 14 41 76. Næstformand: Johanne Nissen, Kildehøjen 124, 8240 Risskov, tlf. 27 11 18 98. Kasserer: Klaus P. Jensen, Vestermøllevej 266, 8380 Trige, tlf. 86 23 09 40. Sekretær: Vinnie Mor ten sen, Ør ne da len 9, 8520 Lystrup, tlf. 86 22 90 60. Udvalgsmedlem: Jonna Lyngby, tlf. 86-28 78 73 Badminton-afd. Formand: Klaus Jensen, Ve ster møl le vej 266, 8380 Tri ge, tlf. 86 23 09 40. Fodbold-afd. Formand: Johanne Nissen, Kildehøjen 124, 8240 Ris skov, tlf. 27 11 18 98. Sporvejenes Tyrolere v/ Ole L. Jensen, tlf. 86 21 10 44. Sporvejenes Frimærke- og Møntklub Formand: Peder Møller, tlf. 86 24 72 54. Kontakt personer: Flemming Sølvsted, tlf. 86 10 52 09, Ib Isaksen, tlf. 86 25 35 95. Sporvejenes Spare- og boligforening Kontortid: Onsdag kl. 10.00-14.00. Lige uger: Station Syd. Ulige uger: Sta ti on Nord. Formand: Lars Petersen, tlf. 89 40 99 42. Kasserer: Freddy Thomassen, tlf. 26 39 39 26. Kunstforeningen ved Århus Sporveje Formand: Lis Sø ren sen, tlf. 86 23 06 66, efter kl. 18. Kasserer: Jess V. Petersen. Sekretær: Jens Nabe-Niel sen, tlf. 86 52 17 66. Bowling-afd. Formand: Karsten Skjerbæk, Solhvervsvej 24, st. mf. 8200 Aarhus N. Tlf. 26 15 26 31. ÅS MC-klub Formand: Bjarne-John Lind, tlf. 40 95 67. Kasserer og webmaster: Bjarne Fed der sen, tlf. 87 85 21 19. Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub Formand: Niels Carlsen, tlf. 86 22 74 45 / 40 57 64 07. Kasserer: Henning Frandsen, tlf. 86 24 02 23 / 30 23 04 22. Sekretær: H. P. Dalsgård, tlf. 86 24 40 79. www.sporvejspensionisterne.dk Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus Formand Erik Simonsen, tlf. 8611 5094, e-mail: erik@aas-frim.dk Næstformand Steen Jensen, tlf. 8622 4439, e-mail: steen@aas-frim.dk Redaktør John E. Nielsen, tlf. 8616 0941, e-mail: john@aas-frim.dk Kasserer Ole Ritto, tlf. 8629 4979, e-mail: ole@aas-frim.dk Sekretær Henning Mikkelsen, e-mail: henning@aas-frim.dk www.aas-frim.dk Århus Sporvejes Jægerklub Kontaktmand Station Nord: Hanne Folkmann, tlf. 24 66 41 29. SAFF Forsikringsforeningen v/århus Sporveje Formand: Jens Dambro, tlf. 86 29 11 28. Vigtigt ved arbejdsskader I tilfælde af arbejdsskader, er det meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen bliver udfyldt korrekt til mindste detalje, hvis man skal gøre sig håb om erstatning. Derfor Kontakt din sikkerhedsrepræsentant før du udfylder blanketten til arbejdsskadesanmeldelse. Med venlig hilsen Sikkerhedsrepræsentanterne

Afsender: Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling, Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J SOLARIS DANMARK BUS A/S Haraldsdalvej 9, Boks 105 6330 Padborg Tlf 46975500 www.solarisbus.com