Juli 2014 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune - styrker og udfordringer 1. LOKAL ERHVERVSSERVICE I NORDDJURS KOMMUNE I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice. Dermed placerer kommunen sig blandt den halvdel af de danske kommuner, som prioriterer flest midler til lokal erhvervsfremme, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Udgifter til lokal erhvervsservice 2013 (kr. pr. indbygger.) Kilde: IRIS Group (2014): De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Udarbejdet for Erhvervsog Vækstministeriet & Kommunernes Landsforening. Note: Data er indhentet gennem en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og deres eksterne operatører på erhvervsområdet. Grundet anonymitet i svarafgivelsen repræsenterer tallene 1-69 på den vandrette akse kommunerne. Men der er også et stort antal kommuner, som bruger betydeligt flere penge på lokal erhvervsservice. Udgifterne pr. indbygger i Norddjurs ligger således under gennemsnittet for Region Midtjylland (51 kr. pr. indbygger) og lidt under gennemsnittet for hele landet (47 kr. pr. indbygger). Formålet med dette notat er at sætte fokus på resultaterne af den lokale erhvervsserviceindsats i Norddjurs og vurdere om resultaterne står mål med de midler, der 1
bruges på området. Udgangspunktet er en netop offentliggjort Profilanalyse af brugerne af lokal erhvervsservice i 19 midtjyske kommunerne, der sammenligner brugerne af lokal erhvervsservice i 2013 på tværs af 19 midtjyske kommuner. Profilanalysen beskriver fire centrale brugersegmenters anvendelse af det lokale erhvervsservicetilbud og sammenligner brugerne på tværs af kommuner på udvalgte nøgleparametre. De fire hovedsegmenter, som indgår i analysen er: Før-startere - det vil sige personer, der overvejer at etablere egen virksomhed. Iværksættere det vil sige virksomheder, som er op til 3 år gamle. Etablerede virksomheder det vil sige virksomheder, der er ældre end tre år. Vækstlaget det vil sige om de virksomheder, der realiserer høj vækst også benytter den lokale erhvervsservice. Styrker og udfordringer i den lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Profilanalysen tegner overordet et ganske positivt billede af den lokale erhvervsserviceindsats i Norddjurs Kommune. Til trods for at der bruges færre midler pr. indbygger på erhvervsservice end i mange af de øvrige kommuner, er det lykkedes at skabe et erhvervsservicetilbud, som når bredt ud til kommunens iværksættere og som også i betydeligt omfang benyttes af kommunens etablerede virksomheder. Styrker og opmærksomhedspunkter i den lokale erhvervsservice i Norddjurs kommune kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Norddjurs Kommunes styrker: Den lokale erhvervsservice har godt fat i iværksætterne. I alt har godt 13 procent af kommunens iværksættere benyttet den lokale erhvervsservice i 2013. Det bringer Norddjurs ind på en placering som nummer syv blandt de 19 midtjyske kommuner. De vejledte iværksættere i Norddjurs har i gennemsnit en omsætning på 220.000 kr. Det er på niveau med gennemsnittet for vejledte i alle 19 kommuner. Den lokale erhvervsservice har relativt godt fat i de etablerede virksomheder. I 2013 benyttede 3,3 procent af kommunens etablerede virksomheder lokal erhvervsservice. Gennemsnittet for alle 19 kommuner var 3,4 procent. Den lokale erhvervsservice i Norddurs har god kontakt til både mindre og de større etablerede virksomheder i kommunen. En tredjedel af de etablerede virksomheder, der modtog vejledning og sparring havde mere end 25 ansatte. Det er den højeste andel blandt alle de midtjyske kommuner. 2
Etablerede virksomheder som modtog vejledning i Norddjurs havde en omsætningsvækst betydeligt over gennemsnittet for vejledte i de øvrige midtjyske kommuner. Generelt har den lokale erhvervsservice i Norddjurs god kontakt i vækstlaget blandt kommens virksomheder. 20 procent af Norddjurs højvækstvirksomheder benyttede lokal erhvervsservice i 2013. Norddjurs Kommunes udfordringer: I Norddjurs er de vejledte før-startere i gennemsnit ca. 43 år. Det er den højeste gennemsnitsalder blandt alle midtjyske kommuner og 6 år over regionsgennemsnittet. Det kan overvejes, om erhvervsvejledningens tilbud til før-startere når bredt nok ud i forhold til kommunens yngre borgere. Den lokale erhvervsservice har særligt godt fat i de helt små og de helt store virksomheder. Til gengæld udgør virksomheder med mellem 5-25 ansatte en relativt lille del af brugerne. Ofte rummer virksomheder i netop dette segment et stort vækst og udviklingspotentiale. Det kan overvejes, om der er behov for at gøre en særlig indsats for at nå ud til flere af kommunens mindre og mellemstore etablerede virksomheder med 5-25 ansatte. En meget stor andel af de vejledte virksomheder er inden for Bygge og Anlæg. Det bør overvejes, om der er behov for en indsats for at øge antallet af brugere inden for øvrige brancher/sektorer. Vækstlaget, dvs. antallet af virksomheder der oplever høj vækst, ikke ret stort i Norddjurs kommune. Kun 1,8 procent af virksomhederne oplevede høj vækst i perioden 2010-2013. Det bør være en vigtig målsætning for den lokale erhvervsservice i Norddjurs at bidrage til at udvikle et bredere funderet vækstlag. Samlet er billedet, at Norddjurs Kommune opnår ganske pæne resultater. Hovedindtrykket er at der bruges færre midler på erhvervsservice end i flere af øvrige midtjyske kommuner, men de opnåede resultater ligger typisk omkring eller lidt over gennemsnittet for regionen. Men indtrykket er også, at der er plads til at hæve ambitionsniveauet. På de fleste af de nøgleparametre som kommunerne sammenlignes på, ligger Norddjurs kommune typisk et godt stykke efter den bedst performende kommune. Bilag 1 sammenligner Norddjurs Kommune med udvalgte kommuner: Holstebro, Ikast-Brande, Randers, Skive og Syddjurs. Figurerne viser også regionsgennemsnittet (den grå linje) samt den midtjyske kommune, som klarer sig bedst på det pågældende område (markeret med en grøn søjle). 3
2. BILAG 1 TALLENE BAG PROFILEN FOR NORDDJURS I det følgende afsnit beskrives, hvordan Norddjurs Kommune klarer sig i forhold til udvalgte sammenligningskommuner. Som beskrevet i indledningen gøres dette for de fire brugerkategorier: Før-startere, iværksættere, etablerede virksomheder og vækstlaget. Før-startere I nedenstående figur 2.1 vises andelen af vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede i kommunerne. Norddjurs Kommune vejledte ca. 0,15 procent før-startere. Dette er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne, og lidt lavere end regionsgennemsnittet. Randers Kommune klarer sig bedst og har den største andel af vejledte med ca. 0,35 procent. Figur 2.1. Vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede Iværksættere Nedenstående figur 2.2 viser, at Norddjurs Kommune vejledte ca. 13 procent af kommunens iværksættere. Dette er to procentpoint over gennemsnittet for alle kommunerne i Region Midtjylland. Figuren viser yderligere, at der er store forskelle blandt kommunerne. Struer Kommune er den kommune, der har bedst fat i iværksætterne. Her benyttede 37 procent af kommunens iværksættere tilbuddet om uvildig sparring og vejledning via den lokale erhvervsservice. Figur 2.2. Vejledte iværksættere i procent af alle iværksættere I figur 2.3 vises gennemsnitsomsætningen for vejledte iværksættere. Den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere er ca. 2,2 millioner kroner i Norddjurs Kommune, hvilket svarer til gennemsnittet for alle kommuner i Region Midtjylland. Blandt sammenligningskommunerne har iværksættere i Norddjurs Kommune den højeste gennemsnitsomsætning. Figur 2.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere 4
Etablerede virksomheder Figur 2.4 viser andelen af vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder. I Norddjurs Kommune udgjorde de vejledte ca. 3,3 procent af alle etablerede virksomheder. Norddjurs Kommunes andel svarer til gennemsnittet for regionen, men niveauet er lidt lavere end i flere af sammenligningskommunerne. Struer Kommune klarer sig bedst på denne indikatorer blandt alle midtjyske kommuner. Figur 2.4. Vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder I nedenstående figur 2.5 vises fordelingen af vejledte etablerede virksomheder i forhold til deres størrelse. Norddjurs Kommune har blandt sammenligningskommunerne den største andel af virksomheder med over 25 ansatte svarende til 31 procent. Norddjurs Kommunes fordeling indikerer, at den lokale erhvervsservice er attraktiv for etablerede virksomheder uanset størrelse. 5
Figur 2.5. Vejledte etablerede virksomheder fordelt på størrelsesgrupper i procent Figur 2.6 viser væksten i årsværk for perioden 2010-2013 for vejledte etablerede virksomheder. Norddjurs Kommune har på denne indikator den største vækst blandt alle kommuner i Region Midtjylland. Figur 2.6. Vækst i antal årsværk i 2010-2013 i procent for vejledte etablerede virksomheder Figur 2.7 viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte og alle etablerede virksomheder. Vejledte etablerede virksomheder i Norddjurs Kommune omsætter gennemsnitligt for ca. 13,2 millioner kroner, mens ikke-vejledte kun omsætter for 2,3 millioner kroner. Vejledte norddjurske virksomheder ligger ca. 2,8 millioner over regionens gennemsnittet, mens ikkevejledte virksomheder ligger 2,7 millioner kroner under gennemsnittet for Region Midtjylland. Skive Kommune har det højeste gennemsnit for vejledte i Region Midtjylland. Figur 2.7. Gennemsnitlig omsætning for vejledte og alle etablerede virksomheder Vækstlaget Nedenstående figur 2.8 viser vækstlaget, det vil sige andelen af kommunens virksomheder der har realiseret høj vækst i omsætningen. Vækstlaget i Norddjurs Kommune udgør 1,8 procent af den samlede virksomhedsbestand svarende til 32 virksomheder. Dette er ca. 0,4 procentpoint under gennemsnittet for alle kommuner i Region Midtjylland. Aarhus Kommune har den højeste andel med 2,7 procent. 6
Figur 2.8. Vækstlagets andel af den samlede virksomhedsbestand Nedenstående figur 2.9 viser andelen af vækstlaget, der har benyttet den lokale erhvervsservice. Norddjurs Kommune har godt fat i vækstlaget og har vejledt ca. 19 procent svarende til 32 vækstvirksomheder. Det er den tredjestørste andel af alle kommuner i Region Midtjylland. Struer Kommune klarer sig bedst og har vejledt 29 procent af deres vækstlag. Figur 4.8. Andel af vækstlaget, der har benyttet lokal erhvervsservice 7