EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 13.3.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (30/2012) Om: Begrundet udtalelse fra Det Spanske Kongeriges parlament, Cortes Generales, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter (COM(2011)0897 C7-0004/2012 2011/0437(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes til orientering en begrundet udtalelse fra Det Spanske Kongeriges parlament, Cortes Generales, om ovennævnte forslag. CM\895736.doc PE485.887v01-00 Forenet i mangfoldighed
BILAG BEGRUNDET UDTALELSE NR. 1/2012 FRA DET BLANDEDE UDVALG FOR DEN EUROPÆISKE UNION I DET SPANSKE PARLAMENT, AF 6. MARTS 2012, OM MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET I FORSLAGET TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM TILDELING AF KONCESSIONSKONTRAKTER (EØS-RELEVANT TEKST) (COM(2011)897), (2011/0437(COD)), (SEK(2011)1588), (SEK(2011)1589). BAGGRUND A. Protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten fra 2007, og som har været i kraft siden den 1. december 2009, har fastsat en procedure for, at de nationale parlamenter kan kontrollere, at EU's lovgivningsinitiativer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den nævnte protokol er i Spanien blevet indarbejdet i lov nr. 24/2009 af 22. december 2009 om ændring af lov nr. 8/1994 af 19. maj 1994. Det er navnlig den nye artikel 3, litra j), 5 og 6 i lov 8/1994, som udgør retsgrundlaget for denne rapport. B. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter (EØS-relevant tekst) (COM(2011)897), (2011/0437(COD)), (SEK(2011)1588), (SEK(2011)1589) er blevet godkendt af Kommissionen og fremsendt til de nationale parlamenter, som har otte uger til at kontrollere, at initiativet er foreneligt med nærhedsprincippet. Fristen for denne kontrol udløber den 7. marts 2012. C. Præsidiet og talsmændene for det blandede udvalg for Den Europæiske Union i det spanske parlament indgik den 15. februar 2012 aftale om at foretage en undersøgelse af det nævnte EU-lovgivningsinitiativ, valgte det spanske parlamentsmedlem José López Garrido som ordfører og anmodede den spanske regering om den i artikel 3, litra j), i lov nr. 8/1994 nævnte rapport. D. Fra de lokale parlamenter i følgende selvstyrende regioner: Baskerlandet, Aragonien og Extremadura er der modtaget skrivelser, hvori der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at nærhedsprincippet overholdes i det undersøgte EU-lovgivningsinitiativ. E. Det blandede udvalg for Den Europæiske Union i det spanske parlament vedtog på sit møde den 6. marts 2012 nærværende UDTALELSE 1. Artikel 5, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at udøvelsen "af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet". Artikel 5, stk. 3, i samme traktat fastsætter, at "i medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan". 2. Retsgrundlaget for det undersøgte forslag til retsakt består i en påberåbelse af de i PE485.887v01-00 2/6 CM\895736.doc
artikel 53, stk. 1, nævnte generelle principper: "samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed" samt de proceduremæssige principper i artikel 62 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om tilnærmelse af medlemsstaternes love med henblik på at harmonisere det indre marked. 3. Kommissionens forslag begrundes ud fra, at tildelingen af tjenesteydelseskoncessioner i øjeblikket kun er underlagt traktatens principper (ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed og proportionalitet), mens koncessioner på bygge- og anlægsarbejder (med undtagelse af sektoren for offentlige tjenesteydelser) også delvist reguleres af forskellige bestemmelser i den afledte ret. De offentlige kontrakter er derimod underlagt detaljerede bestemmelser i den afledte ret (som regulerer såvel de traditionelle sektorer som sektoren for offentlige tjenesteydelser). På dette grundlag finder Kommissionen, at der er tale om et tilfælde af manglende retssikkerhed med hindringer for markedsadgangen og mangel på behørige retsgarantier til tilbudsgiverne, som skyldes uklarhed i EU's bestemmelser om koncessioner. Det bekræftes, at målet med EU's lovgivningsinitiativ er at skabe en ramme, som begunstiger en bredere anvendelse af koncessionerne og dermed bidrager til økonomisk vækst og innovation. Initiativet fokuserer på løsninger, som kan forbedre kvaliteten af og øge adgangen til mange tjenesteydelser, der er vigtige ud fra et socialt og et økonomisk synspunkt, ved at lette investeringer og øge konkurrencen på tildelingen af koncessioner, hvilket vil skabe flere forretningsmuligheder for EU's virksomheder og fremme innovation. Forslaget fremsættes sammen med to andre forslag om revision af de nugældende direktiver om offentlige kontrakter. 4. Ud fra et budgetmæssigt synspunkt har forslaget ingen budgetmæssige konsekvenser. 5. Forslaget vedrører et område, der hører under Den Europæiske Unions og medlemsstaternes delte kompetenceområde, hvorved nærhedsprincippet finder anvendelse. Det er vigtigt at minde om, at det under anvendelse af nærhedsprincippet anses for exceptionelt, at Unionen griber ind på de områder, der ikke hører under dens enekompetence, og at det er fastsat, at Unionen kun griber ind, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af at den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. Følgelig og i betragtning af at Unionens handling som nævnt anses for exceptionel bør det være Unionen, der med flest mulige oplysninger, detaljer og argumenter begrunder eksistensen af et problem, som vedrører EU's retsordens grundlæggende principper (ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed, det indre marked og konkurrence), og at den foreslåede handling i indhold og form ikke er mere vidtrækkende end nødvendigt for at leve op til traktaternes bestemmelser, dvs. at den heller ikke er i strid med nærhedsprincippet. Det skal som en nødvendig baggrund for den foreliggende sag erindres, at så sent som den 25. oktober 2011 blev Europa-Parlamentets beslutning om modernisering af offentlige indkøb vedtaget, hvori følgende kategoriske udsagn fremsættes: CM\895736.doc 3/6 PE485.887v01-00
"understreger, at koncessionskontrakter om tjenesteydelser er udelukket fra anvendelsesområdet for de europæiske bestemmelser om offentlige indkøb; minder om, at der skal tages passende hensyn både til procedurernes kompleksitet og forskellene medlemsstaterne imellem, når det gælder retskultur og retspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med koncessionskontrakter om tjenesteydelser;" og understreger, at "eventuelle forslag til en retsakt, som vedrører koncessioner på tjenesteydelser, kun er berettiget, hvis formålet er at afhjælpe forvridninger i det indre markeds funktion; påpeger, at der hidtil ikke er konstateret sådanne forvridninger, og at en retsakt om koncessioner på tjenesteydelser derfor er unødvendig, hvis målet ikke er en påviselig forbedring af det indre markeds funktion". Der tilføjes desuden, at "direktiverne ofte opfattes som for detaljerede, og at de er blevet stadig mere tekniske og komplekse, samtidig med at den juridiske risiko for manglende overholdelse af disse bestemmelser er blevet væsentligt større for både de ordregivende myndigheder og leverandørerne". Det virker ikke til, at Europa-Parlamentets meget klare opfattelse, som vi er fuldstændigt enige i, kan have ændret sig i løbet af den korte tid, der er gået. 6. Hvad angår det saglige eller faktiske grundlag, dvs. tilstedeværelsen af eventuelle forvridninger på det indre marked, kan vi i Spanien ikke finde nogen oplysninger, som gør det muligt for os at bekræfte, at der findes et reelt problem, der bør tages hensyn til for at fremtvinge en handling af et sådant omfang. Kommissionen hævder, at der hersker manglende retssikkerhed, som skyldes en dårlig definition af denne type af kontrakter, hvilket gør det vanskeligt at skelne mellem koncessioner og offentlige kontrakter samt mellem bygge- og anlægskoncessioner og tjenesteydelseskoncessioner. Den gældende lovgivning for offentlige kontrakter i Spanien er imidlertid yderst detaljeret, både på nationalt lovgivningsplan og i de selvstyrende regioner, og det gælder både bestemmelser med lovstatus og bestemmelser med status af forordning. Lovgivningen er desuden tydeligvis inspireret af EU-retten. Såvel den spanske lov nr. 34/2010 af 5. august 2010 om ændring af den spanske lov 30/2007 af 30. oktober 2007 om kontrakter i den offentlige sektor som det spanske kongelige lovdekret nr. 3/2011 af 14. november 2011 om godkendelse af den omarbejdede tekst til den spanske lov om kontrakter i den offentlige sektor bygger fuldt ud på Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Det omtalte direktiv omarbejder de foregående direktiver og indfører adskillige særdeles betydningsfulde ændringer i lovgivningen, og det udgør et kvalitativt fremskridt i EU-lovgivningen for kontrakter, idet det gør det muligt for første gang at tale om et egentligt ensartet marked for offentlige kontrakter. Det overraskende er, at de fleste institutioner ud fra en undersøgelse af et stort antal af svarene fra den høring, som Kommissionen har foretaget med henblik på en konsekvensanalyse, og som den baserer eksistensen af et markedsproblem på, er åbenlyst imod den nye lovgivning. Disse institutioner bekræfter, at der findes et retsgrundlag, som garanterer principperne om PE485.887v01-00 4/6 CM\895736.doc
gennemsigtighed, ligebehandling og konkurrence tilstrækkeligt, at de love, der regulerer de omtalte kontrakter, er tydelige og forståelige, og at der, ud over at der ikke er fundet behov for Kommissionens intervention, heller ikke engang er blevet fundet noget problem. (Jf. for eksempel spørgeskemaerne fra Portugals udenrigsministerium, spørgeskemaet fra sammenslutningen af skotske lokale myndigheder (Convention of Scottish Local Authorities) og det mere generelle, men ikke mindre kategoriske svar fra De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR)). Der er ikke belæg for argumentet om manglende retssikkerhed. 7. Kommissionen finder i forbindelse med konsekvensanalysen af forslaget, at forskellene mellem de nationale retsordener i forbindelse med tildeling af koncessioner, de forskellige offentliggørelsesniveauer, de forskellige regler for gennemsigtighed, de forskellige procedurer og de mange udvælgelses- og tildelingskriterier udgør en egentlig barriere for markedsadgangen. Det synes nødvendigt igen at minde om Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2011 om modernisering af offentlige indkøb, som henviser til, at "der skal tages passende hensyn både til procedurernes kompleksitet og forskellene medlemsstaterne imellem, når det gælder retskultur og retspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med koncessionskontrakter om tjenesteydelser". Det skal også mindes om, at den nævnte påmindelse fra Parlamentet udspringer af det synspunkt, der udtrykkes i artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, som fastsætter, at Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Det, der i forslaget angives som et problem, er følgelig ikke andet end de forskellige juridiske og kulturelle virkeligheder i de lande, der tilsammen udgør Unionen, og de bør respekteres, såfremt de ikke udgør en egentlig barriere for markedet, hvilket langt fra er blevet bevist. Det tredje punkt, som Kommissionen angiver som problemet med denne situation, er manglen på passende retsgarantier for tilbudsgiverne, hvilket gør, at de ikke har adgang til klagemuligheder i forbindelse med offentlige kontrakter. I denne forbindelse har vi heller ikke været i stand til at finde bestemmelser i den spanske lovgivning, der begrænser adgangen til effektiv retsbeskyttelse, med henblik på at de berørte parter i en koncessionskontrakt kan få afgjort deres tvister ved retten. Det blandede udvalg finder, at det tilfalder Kommissionen at fremlægge beviser til støtte for de bevæggrunde, der har fået den til at foreslå, at en delt kompetence skal udøves af Den Europæiske Union, samt angive, hvilke forbedringer denne handling vil få i fremtiden. Der er nemlig ikke tilstrækkelige beviser for, at der findes et reelt markedsproblem, og det er heller ikke muligt at få øje på de fordele, som denne handling ville indebære for EU som helhed. Såfremt denne exceptionelle foranstaltning, med henblik på at en delt kompetence skal udøves af Den Europæiske Union, ikke kan retfærdiggøres, kan det blandede udvalg ikke bekræfte, at initiativet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. KONKLUSION På baggrund af de anførte årsager finder det blandede udvalg for Den Europæiske Union i det spanske parlament, at Europa-Kommissionen i sit forslag til CM\895736.doc 5/6 PE485.887v01-00
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter ikke overholder nærhedsprincippet, som er fastsat i den gældende traktat om Den Europæiske Union, der, for at Unionen kan gribe ind, kræver, at det godtgøres fuldt ud, at målene for den påtænkte handling ikke kan opfyldes af medlemsstaterne, hverken på regionalt eller lokalt plan. PE485.887v01-00 6/6 CM\895736.doc