Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Intensiv afsnit ITA Regionshospital Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf: 78432500
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Intensive afsnittet (ITA) er den ene af de to intensive afsnit i anæstesiologisk afdeling Hospitalsenhed Vest. ITA består desuden af opvågningsafsnittet, anæstesiafsnittet, dagkirurgisk afsnit, operationsafsnittet og steril central. Intensivafsnittet er normeret til 9 intensivpatienter. Vi modtager både mænd, kvinder og børn, på årsbasis ca. 800 patienter. Derudover er opvågning tilknyttet, hvor der er i alt 10 pladser. På årsbasis ca. 9000 patienter. Afsnittet råder over 5 enestuer og 2 tosengsstuer. Der ændres og justeres løbende i antal sengepladser og indlæggelsesdiagnoser Hjemmeside: http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en overlæge. Funktionsledelsen består af en afdelingssygeplejerske på og en anæstesioverlæge Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For yderligere information: http://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/ Personalegruppen på intensivafsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og serviceassistenter. Vi har et tæt samarbejde med tilsvarende grupper i anæstesiologisk afdeling. Derudover samarbejder vi med læger og sengeafsnittene indenfor de forskellige specialer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, sekretærer, portører samt sygehuspræst. I afsnittet er der ansat nøglepersoner (medarbejdere med forskellige interesser og funktionsområde) som varetager undervisning og tager initiativ til nye tiltag indenfor forskellige områder. For at sikre kontinuiteten i patientplejen, arbejder vi ud fra tildelt patientpleje og ofte oprettes små plejeteams omkring de meget komplekse forløb. 2/7
Intensiv afsnittet uddanner egne intensive kursister og har desuden samarbejde med andre intensive afsnit i udveksling af kursister, der er i gang med intensivuddannelsen. I opvågningsafsnittet er der i perioder kursister fra anæstesi og intensiv uddannelsen samt elever fra Falck. Sygeplejerskeuddannelsen er repræsenteret med studerende fra 6. semester. 3 Sygeplejefaglige forhold Der ydes sygepleje til patienter, som er akut og kritisk syge, samt sygepleje til patienter i opvågningen. Patient kategorier Eksempler på indlæggelsesdiagnoser hos de patienter, som vi yder sygepleje til: Postoperative patienter f.eks. abdominael operationer. Patienter med svære komplikationer til abdominale indgreb. Patienter med multitraume. Patienter der er cerebral påvirket. Patienter med medicinske lidelser f.eks. DM Patienter med respiratoriske lidelser f.eks. KOL, astma, pneumoni Patienter med cirkulatoriske lidelser, så som feks hypovolæmi, hypotension. Patienter med sepsis. Patienter med dialysebehov. Patienter der er hjertekar syge. Patienter med obstetriske problemer. Patienter med psykosociale problemer f.eks. diverse misbrugsproblematikker. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Intensivsygepleje er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet og forudsætter at sygeplejersken kan kombinere kundskaber om og forståelse for patientens situation med en fagteoretisk specialviden og specifikke praktiske kompetencer inden for intensiv sygepleje samtidig med at hun skal være med til at sikre kvalitetsudvikling og høj patientsikkerhed. Intensivsygepleje er en specialopgave, som kræver en intensiv specialuddannelse. Det er en toårig uddannelse: http://e-dok.rm.dk/edok/e_hovean.nsf/ui2/b5605a506ca3f7f0c125770c0034ebce?opendocument I forhold til sygeplejeuddannelsen forholder vi os til læringsmålene for det gældende semester. 3/7
Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer og klinisk lederskab og beslutningstagen. Dette med fokus på selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv, idet sygeplejen til intensivpatienter er speciel ved, at kontakten til patienten er meget intens og specialiseret samt at alle grundlæggende behov er centrale problemstillinger hos den intensive patient. De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og den enkelte patients behov og problemer. Kompleksiteten hos patienten er stor og individuel, hvilket giver dig som studerende mulighed for at opøve kompetencer indenfor klinisk lederskab, beslutningstagen og prioritering. Idet patientens kompleksitet ofte kræver indsats fra mange faggrupper, har du som studerende mulighed for at dygtiggøre dig og opøve færdigheder i forhold til både mono- og tværprofessionelt samarbejde. Den intensive patients tilstand er kendetegnende ved at være komplekst og hurtig omskiftelig, hvilket giver den studerende mulighed for at udøve sygepleje med fokus på prioritering, ansvar og handletvang. Da afsnittet er i konstant udvikling og ofte deltager i forskellige forskningsprojekter, får de studerende mulighed for at øge kendskab til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger. Der kan f.eks. være følgende problemstillinger: At lære patienten af kende sygeplejeanamnese At etablere en tillidsfuld kontakt til såvel patient som pårørende. Sygepleje ved respirationsproblemer Sygepleje ved cirkulatoriske problemer, Sygepleje ved cerebral påvirket patienter, eksempelvis intensiv delir. Sygepleje ved ernæringsproblemer Sygepleje ved udskillelsesproblemer Sygepleje ved søvn- og hvile problemer Sygepleje ved personlig hygiejne Sygepleje ved kommunikative problemer Sygepleje ved kognitive problemer Postoperativ sygepleje. Sygepleje til patienter med smerter f.eks kroniske, præ- og postoperative smerter. Sygepleje til patienter og pårørende i akut krise Sygepleje til patienter med psykosociale problemer, herunder misbrugsproblematikker Hygiejniske principper; håndhygiejne, steril teknik, smitteforebyggelse Lejring af den intensive patient; observation af huden, decubitusprofylakse, forebyggelse af muskel og nerveskader Planlægning, koordinering og udskrivelse af patienten til stamafsnittet. Relationen til den bedøvede intensivpatient, herunder den etiske dimension og magtforholdet Medicoteknisk udstyr, Uddannelse af nyt personale og undervisning af forskellige kursister 4/7
Metoder i klinisk praksis. I sygeplejen på intensivafsnittet anvender vi flere metoder bl.a. sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse og til at opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje, herunder aktuelle og potentielle risikoområder. Vi anvender bl.a.: Patientens livshistorie, oplevelser af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til patienter med akutte og kroniske sygdomme. Kliniske retningslinjer. ABCDE- princippet til dataindsamlingsmetode. Rass, CAM-ICU, VAS, GCS, mm Braden scala ISBAR og closed loop Briston scala Forskellige dokumentationsmetoder, herunder epj og observationsskema. Det sygeplejefaglige skøn. Klinisk beslutningstagen. Ernæringsberegning. Den didaktiske helhedsmodel. Bjørks model model for praktiske færdighedsudøvelse. Sygeplejeetiske retningslinjer Basal stimulation. E-dok, kliniske retningslinjer og instrukser. Registrering af utilsigtede hændelser. Vidensdeling og udvikling sker bl.a.: i den daglige udførelse af sygepleje. i oplæringen. til undervisning ved refleksion diverse undervisning i afsnittet, eks daglig tværprofessionel konference. Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle 5/7
kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen sker flere gange ugentlig da klinisk vejleder arbejder tæt med studerende flere gange ugentlig. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum 6/7
Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige 450 750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver 300 500 sider og den studerende 150 250 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7