5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1
Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for hjemmetræning: Område Målgruppe Randers kommune skal sikre, at de forældre, der ønsker det, og som opfylder betingelserne i lovgivningen, får mulighed forselv at udføre hjælp til barnets behov for hjælp eller særlig støtte i hjemmet. Hjælpen kan udføres som alternativ eller supplement til et (særligt) dagtilbud efter serviceloven, dagtilbudsloven eller folkeskoleloven. Målgruppen for hjemmetræning er børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Barnet skal være godkendt til at modtage specialtilbud, men det er ikke en betingelse, at der allerede er givet et konkret tilbud om en specifik plads. Betingelserne for, at hjælp eller særlig støtte kan tilrettelægges som hjemmetræning er: - Hjælpen skal imødekomme barnets behov 2
- Forældrene skal være i stand til at udføre opgaven - Metoden skal være dokumenterbar og målbar Lovgrundlag Servicelovens 32, stk. 1: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8. [ ] Stk. 6. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Formål med indsatsen Bekendtgørelse om hjemmetræning, bek. 1130 af 27. sept. 2010 Bekendtgørelsen indeholder mere om målgruppe, om visitation, om økonomisk støtte og om betingelserne. Formålet med indsatsen er, at forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan blive mere aktivt inddraget i indsatsen for børnene. Dette for at understøtte barnets udvikling og trivsel. Indsatsen kan både være et supplement eller alternativ til hjælp og særlig støtte i bl.a. særlige dagtilbud efter dokumenterbare og målbare metoder. Formålet med indsatsen tilrettelægges konkret for det enkelte barn, og kommunen sørger for, at der følges op på dette i forbindelse med opfølgning og tilsyn mv. Indhold Omfanget fastlægges helt konkret i samarbejde med familien og i forhold til barnets behov, træningens omfang og formål, familiens situation og andre konkrete omstændigheder. Velvidende at træningen vil blive en integreret del af barnets hverdag, skal børn også have fri i aftner og weekender som andre børn, hvorfor hjælpetrænere ikke aflønnes efter normal arbejdstid (kl. 16), herunder i weekender. Hjælpetrænere skal anvendes i de situationer, hvor forældre ikke kan træne barnet/den unge på egen hånd begrundet i metoden. Hjælpetrænere er således en praktisk støtte for forældrene i en træningssituation og skal ikke træne barnet/den unge på egen hånd. 3
Arbejdsgiverforhold Hvis man som et nødvendigt led i den valgte hjemmetræningsform ansætter hjælpetrænere, bliver familien arbejdsgiver for disse. Det vil sige, at familien selv er ansvarlig for alle opgaver, som en arbejdsgiver skal løse, herunder fx registrering af CVR-nummer, vagtplanlægning, ansættelse/afskedigelse, lønudbetaling, indbetaling af A-skat, ATP mv samt overholdelse af arbejdsmiljøregler herunder gennemførelse af APV. Udgifterne godtgøres efter nærmere anvisninger fra Socialafdelingen. Lønnen til hjælpetrænere fastsættes som udgangspunkt til samme niveau, som udbetales i Randers Kommunes BPA-ordninger, svarende til ca. 116 kr. pr time i 2015 niveau. Dertil kommer feriepenge mv. Fravigelse af udgangspunktet kan fx ske, hvis hjælperen skal være særligt kvalificeret for at kunne bestride opgaven. Forvaltningen indbetaler månedlige a conto-beløb på familiens erhvervskonto til dækning af lønudgifterne mv., og hvert år skal familien indsende en opgørelse over forbrugte timer mv. Tilskud, som ikke er brugt til det planlagte antal timer, skal tilbagebetales. Visitation Forældrene ansøger om hjemmetræning af deres barn. Ud fra en undersøgelse og beskrivelse af barnets behov og derudfra fastsatte mål for barnets udvikling vurderes det, om barnet er berettiget til et specialiseret tilbud, da dette er forudsætningen for at være berettiget til hjemmetræning. Hvis forældrene ikke ønsker specialtilbuddet og i stedet fastholder ansøgning om hjemmetræning, indsendes ansøgning sammen med oplysninger om og dokumentation for træningsmetoden samt relevante udtalelser og oplysninger om barnet, som familien allerede er i besiddelse af. Der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, hvori barnet eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation udredes og beskrives. Denne udarbejdes på baggrund af samtaler med forældre, eventuelt barnet samt allerede tilgængelige og indhentede beskrivelser af barnet. Det vil i den forbindelse blive forklaret for familien, at hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave, som bl.a. indebærer både selve træningen, men også tilbagemeldinger, ansøgninger, afrapporteringer, tovholderfunktion og arbejdsgiveransvar (for evt. hjælpetrænere). Undersøgelsen skal danne grundlag for en vurdering af, om forældrene er i stand til at udføre opgaven. Hensyn til søskende vil også blive inddraget. Derudover skal myndighedssagsbehandleren vurdere, hvorvidt den valgte metode er dokumenterbar og indeholder målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt ud fra de fastsatte mål. Myndighedssagsbehandleren vurderer ud fra den børnefaglige undersøgelse samt vurderingen af metodens effekt, om hjemmetræningen kan imødekomme barnets behov for udvikling og trivsel. 4
Beslutningen om hjemmetræning foretages af et visitationsudvalg, som vurderer det materiale, som er indhentet og udarbejdet af barnets myndighedssagsbehandler i samarbejde med familien på baggrund af ansøgningen. Afgørelse om at godkende hjemmetræning meddeles familien skriftligt af myndighedssagsbehandleren, når den interne visitationsprocedure er gennemført. Derefter træffes der afgørelse om eventuel økonomisk støtte (træningsredskaber og tabt arbejdsfortjeneste). Ligeledes fastlægges en tids- og faseplan, som skal anvendes til opfølgning. Afgørelse om at hjemmetræning ikke kan godkendes meddeles familien skriftligt af myndighedssagsbehandleren. Afgørelsen indeholder begrundelse og klagevejledning. Økonomisk støtte Der er mulighed for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 og 43 i forbindelse med hjemmetræning. Omfanget fastlægges konkret i forhold til træningsplan, arbejdsforhold og tilknyttede hjælpere. Der er ligeledes mulighed for at få dækket udgifterne til de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når forældre træner et barn eller en ung i hjemmet. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Hjælpen kan omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v. Tilskuddets størrelse vurderes konkret i hver enkelt sag og kan maksimalt andrage 500.000 kr. årligt (2015-niveau). Undervejs i sagsbehandlingsforløbet og når hjemmetræningen er i gang kan der opstå spørgsmål, som familien ønsker besvaret af myndighedsrådgiveren. Myndighedsrådgiveren har 14 dage til at besvare denne type løbende henvendelser. Afgørelse om økonomisk støtte meddeles familien med klagevejledning. Igangsætning, opfølgning og afslutning Igangsætning Hjemmetræning sættes i gang efter godkendelse og afgørelse om økonomisk støtte. Opfølgning og tilsyn Kommunen skal sikre opfølgning på træningsindsatsen fire gange årligt, hvor barnet observeres og eventuelt testes. Opfølgning af træningsindsatsen foregår med udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets eller den unges udvikling. Kommunen skal ligeledes føre tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet. I tilsynet skal ligeledes 5
indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel. Tilsynet kan tilrettelægges samtidigt med opfølgningen på træningsindsatsen, se herom ovenfor. Ophør eller fortsættelse Efter hvert tilsyn udfærdiges en rapport med en begrundet stillingtagen til, om træningen bør fortsætte eller ophøre. Rapporten sendes i høring hos forældrene. Ligeledes høres barnet, med mindre afgørende hensyn taler imod dette. Barnets synspunkter tillægges vægt i forhold til alder og modenhed. Kommunen beslutter på baggrund af rapport og høringssvar, om der er behov for justering af træningen, eller om barnet skal have et andet tilbud. Hjemmetræning er ikke en varig bevilling, som fortsætter barndommen ud. De opstillede mål/muligheden for at imødekomme barnets behov vil ofte være nået indenfor en kortere årrække. Ophør af bevilling er en forvaltningsretlig afgørelse og følges af klagevejledning. Kvalitetsmål Ved træningens start udarbejdes en tids- og faseplan, som anvendes til brug for opfølgning. Opfølgnings- og tilsynsforpligtelsen sikrer, at der vedvarende holdes udvikling for øje, og dermed om målene med indsatsen følges og indfries. Hjemmetræning, som ikke længere tjener sit formål, vil blive justeret eller bragt til ophør. 6