GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune Udbud af affaldsindsamling Gladsaxe Kommunes afhentningsordninger for storskrald, haveaffald og dagrenovation skal udbydes i EU-licitation, så nye kontrakter med renovatør(er) kan træde i kraft pr. 01.04.2013. Det planlægges at udbudsprocessen vil være afsluttet i efteråret 2012, så den/de nye renovatører og forvaltningen vil have et halvt år til at forberede implementering af indsamlingen af de nævnte affaldstyper. Det kan for eksempel dreje sig om renovatørers indkøb af køretøjer, ansættelse af renovationsarbejdere og koordination af renovatørers og kommunens IT-systemer, så de er baseret på samme platform. Med udgangspunkt i de lovmæssige krav til kommunens affaldshåndtering, den nuværende affaldsmængde og behandling i Gladsaxe Kommune samt de fremtidige mål for affaldshåndtering ønsker forvaltningen med dette bilag at præsentere et overblik over de fremtidige pejlemærker og udviklingstendenser indenfor affaldsområdet. I de næstfølgende bilag vil blive givet en mere specifik gennemgang af henholdsvis storskralds- og haveaffaldshåndtering. På et af Miljøudvalgets næste møder vil indsamling af dagrenovation blive behandlet. Baggrund for den kommunale indsamling af affald i Gladsaxe Kommune Den danske affaldsbekendgørelse fastlægger lovgrundlaget for indsamling og behandling af affald og heri udmøntes de fælles EU-direktiver, der fastlægger de overordnede krav til hvordan håndteringen af affald skal ske. Det såkaldte affaldshieraki udgør kernen i såvel EU-direktiver som den danske affaldsbekendtgørelse og heri er de overordnede internationale og nationale mål for affaldshåndtering fastlagt. Affaldshierakiet Genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse (for eksempel forbrænding til produktion af fjernvarme/el) J. nr. 07.01.05Ø22 1
Bortskaffelse (deponi) Gladsaxe Kommune er som aktør på affaldsområdet forpligtet til at indrette affaldshåndteringen, så det løbende sikres, at de størst mulige mængder affald flyttes opad i hierarkiet. Det betyder eksempelvis, at affald kun må benyttes til for eksempel Anden nyttiggørelse, såfremt det ikke er muligt enten at benytte det til Genbrug eller Genanvendelse. I Gladsaxe Kommunes affaldsplan 2009 2012 er indeholdt flere initiativer, der dels skal intensivere indsatsen for at forebygge at affald opstår (affaldsforebyggelse) og at affaldets ressourcer anvendes optimalt, så der løbende sker en flytning af mængder opad i affaldshierakiet. Status for affaldsmængder i Gladsaxe Kommune Affaldsmængde i Gladsaxe Kommune Udviklingen i affaldsmængden der indsamles i Gladsaxe Kommune fremgår af figur 1: 200000 180000 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2005 2006 2007 2008 2009 Erhverv Husholdninger Figur 1: Affaldsmængde (tons) indsamlet i årene 2005 2009 opdelt på affald fra erhverv og husholdninger (Kilde: Vestforbrænding 2010: Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009 for Gladsaxe Kommune) Den samlede affaldsmængde toppede i 2007, hvorefter der i de følgende år til og med 2009 (seneste data) skete et fald. Af figuren ses, at det var det erhvervsrelaterede affald, der efter den økonomiske højkunjunktur i Danmark faldt kraftigt, hvorimod mængden af affald fra husholdninger i mindre grad er konjunkturafhængig. J. nr. 07.01.05Ø22 2
Affaldsbehandling i Gladsaxe Kommune Behandlingen af affaldet fra Gladsaxe Kommune fremgår af figur 2: Total Husholdninger 53 4 43 36 9 55 Erhverv 11 Genbrug og genanvendelse Forbrænding Deponering og særlig behandling 26 63 Figur 2: Behandling af affald indsamlet i Gladsaxe Kommune i 2009 (Kilde: Vestforbrænding 2010: Kortlægning af oplysninger fra modtageanlæg 2009 for Gladsaxe Kommune) Andelen af erhvervsaffald der genbruges eller genanvendes er væsentligt større end for husholdningsaffald og en følge af de nyligt faldende mængder af netop erhvervsaffald har derfor som naturlig konsekvens, at kommunens samlede genanvendelsesprocent derfor også er mindsket. Derudover bemærkes, at vi i dag for husholdningsaffaldet har en genbrugs- /genanvendelsesprocent på 43, mens mere end halvdelen, nemlig 53, forbrændes. I overensstemmelse med de indledende bemærkninger om affaldshierakiet, er det vigtigste pejlemærke for den fremtidige affaldshåndtering, at få nedbragt disse 53 og dermed øget den andel af affaldet der kan genbruges/genanvendes. Internationale og nationale mål for den fremtidige affaldshåndtering Ifølge EU-direktiver udmøntet i den nationale danske affaldsstrategi skal kommunerne senest i 2015 have indført indsamlingsordninger for papir, metal, plast og glas. J. nr. 07.01.05Ø22 3
Det krav er allerede opfyldt i Gladsaxe Kommune via indsamling på genbrugsstation og den nuværende storskralds- og kubeordning. Senest i 2020 skal minimum 50 vægtprocent af papir, metal, plastic og glas fra husholdninger genbruges eller genanvendes. Målet gælder den samlede mængde af disse affaldstyper, og altså ikke for hver enkelt fraktion. Endelig er der et mål om, at 55 af det samlede papir og pappotentiale skal indsamles til genanvendelse. Indsamler man ikke dette 2 år i træk, skal kommunen etablere en ordning med fast opsamlingsmateriel, som gør det mindst lige så nemt for husholdningerne at aflevere papiraffaldet som at aflevere dagrenovation. I Vestforbrændings opland er det ambitionen, at man i 2020 skal have flyttet mindst 200.000 tons genanvendelige materialer ud at den mængde, der i dag forbrændes, og det stiller krav om bedre indsamlingseffektivitet for de økonomisk og miljømæssigt mest positive materialer. Man har derfor gennemført en vurdering af potentialer for bedre indsamlingseffektivitet for materialer der i dag afleveres som dagrenovation, storskrald, brændbart på genbrugsstationer og blandet erhvervsaffald, se tabel 1: Fraktion Nuværende indsamlingseffektivitet Skønnet fremtidig Indsamlingseffektivitet Papir 58 90* / 70** Pap 24 60 / 50 Glas 68 70 / - Plast 3 60 / 40 Metal 57 85 / 85 Organisk affald 6 70 / 50 Tabel 1: Indsamlingseffektivitet for forskellige genanvendelige materialer i dag og fremover ( * = Haveboliger; ** = Etageboliger) De øgede indsamlingseffektiviteter vil medføre at store mængder affald, der i dag forbrændes, fremover vil kunne genanvendes, se tabel 2: Total Øget Heraf genanvendelse organisk affald Dagrenovation 360.000 175.000 100.000 Storskraldsordninger 50.000 10.000 0 Brændbart fra 52.300 20.000 0 genbrugsstationer Blandet erhverv 530.000 90.000 0 Andet 257.887 0 0 J. nr. 07.01.05Ø22 4
I alt 1.249.436 295.000 100.000 Tabel 2: Opgørelse over potentialer for genanvendelse af materialer der i dag indsamles i forskellige ordninger. De største mængder findes i dagrenovation, hvor både det organiske affald (100.000 tons) og andre genanvendelige ( tørre ) fraktioner (75.000 tons) vil kunne udnyttes bedre. Fra den nuværende indsamling af storskrald skønnes det, at der kan tilvejebringes 10.000 tons til genanvendelse ved bedre sortering af det affald, der i dag indsamles som småt brændbart. Hvis man her ser bort fra det organiske affald og fokuserer på tørre, genanvendelige materialer der har relation til storskraldsindsamling, er det således målet fremover at få genanvendt en stor mængde affald der i dag ikke udnyttes, fordi det forbrændes som dagrenovation, samt opnå en bedre sortering af de mængder der allerede i dag indsamles som storskrald. Generelt for målene om at øge genbrug og genanvendelse gælder i øvrigt at de understøttes af, at mange råvarepriser i disse år stiger, hvilket skaber en større værdi for genanvendelige materialer. Hertil kommer klima/co 2 -problematikken, der ligeledes understøtter en bedre affaldsindsamling og håndtering. Der er lavet foreløbige beregninger af forventede CO 2 - reduktioner hvis indsamlingseffektiviteten øges for Gladsaxe Kommunes parcel- og rækkehuse, tabel 3: CO 2 -reduktion (ton CO 2 ) Papir 5141 Glas 211 Plast 893 Metal 274 Tabel 3: Opgørelse over potentiale for CO 2 -reduktion ved øget genanvendelse af affald indsamlet fra parcel-/rækkehuse i Gladsaxe Kommune (ton CO 2 ). J. nr. 07.01.05Ø22 5