Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi efter nogle år med rekordhøj vækst. For Danmark kan udviklingen understøtte et forløb, hvor væksten i efterspørgsel og produktion tager af, mens presset på arbejdsmarkedet gradvis dæmpes. Udsigterne for produktion og efterspørgsel frem mod 2009 er ikke ændret væsentligt siden august, hvor forventningen også var en markant reduktion i væksten i dansk økonomi. Efter den kraftige reale BNP-vækst i Danmark på næsten 4 pct. i 2006 er der sket en afdæmpning af væksten til anslået knap 2 pct. i 2007. I 2008 og 2009 skønnes en gradvis lavere vækst på henholdsvis 1½ og 1 pct. Det vil, sammen med en forventet reduktion af den strukturelle ledighed, indebære en formindskelse af outputgabet, som dog ventes fortsat at være positivt i 2009. Den indtrufne afdæmpning af BNP-væksten i 2007 skal ses på baggrund af en betydelig reduktion af væksten i den indenlandske efterspørgsel til 2½ pct. efter den stærke vækst i 2006 på 6 pct. Desuden er vækstafdæmpningen udtryk for knapheden på ledige resurser. Beskæftigelsen vurderes at være steget med knap 45.000 personer i 2007. Forøgelsen af beskæftigelsen skønnes at blive afdæmpet til 5.000 personer i 2008, og i 2009 ventes et fald på godt 15.000 personer. Vendingen af beskæftigelsesudviklingen ventes at sætte ind i begyndelsen af 2008, og den skønnede beskedne vækst i årsgennemsnittet for 2008 skal ses i lyset af opgangen gennem 2007. Ledigheden er i slutningen af 2007 faldet til 75.000 personer eller godt 2½ pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret). Dermed udgjorde årsgennemsnittet for ledigheden i 2007 94.000 personer eller 3¼ pct. af arbejdsstyrken, det laveste siden 1974. Ledigheden ligger således væsentligt under skønnet for den strukturelle ledighed, som angiver det ledighedsniveau, der er foreneligt med en balanceret løn- og prisudvikling. Udviklingen i ledigheden vurderes at vende i første del af 2008, hvor ledigheden gradvist begynder at stige, og for 2009 ventes en moderat stigning i årsgennemsnittet for ledigheden til 90.000 personer. Ledigheden vil også i 2008 og 2009 ligger under det anslåede strukturelle niveau. Væksten i det private forbrug skønnes i 2007 at være dæmpet til 2¼ pct. mod en vækst på 3¾ pct. i 2006. I 2008 og 2009 skønnes en yderligere, moderat afdæmpning af forbrugsvæksten til henholdsvis 2 og 1½ pct. således at forbruget udvikler sig nogenlunde på linje med husholdningernes reale disponible indkomst. Den aftagende vækst i forbruget skal endvidere ses på baggrund af opgangen i rente-niveauet siden 2005 og den dermed forbundne markante afdæmpning af prisstigningerne på ejerboligmarkedet. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K T 33 92 33 33 E fm@fm.dk www.fm.dk
2 Udviklingen i kontantprisen på enfamiliehuse er bremset markant op siden midten af 2006. Igennem 2008 og 2009 ventes priserne på landsplan at være uændrede efter prisstigninger på 22 pct. i 2006 og 3 pct. i 2007. Erhvervsinvesteringerne skønnes også at vokse i et betydeligt lavere tempo i de kommende år, som følge af den generelt aftagende vækst i økonomien og den højere rente. Der ventes en stigning på godt 1½ pct. i 2008 og et lille fald på 1 pct. i 2009 efter den kraftige opgang på 6½ pct. i 2007 og knap 15 pct. i 2006. På baggrund af overenskomsterne i foråret 2007 og den mærkbare mangel på arbejdskraft skønnes det, at lønstigningstakten på det private arbejdsmarked er blevet forøget fra 3,6 pct. i 2006 til 4,6 pct. i 2007. I 2008 og 2009 ventes en lønstigningstakter på omkring 4¾ pct. Lønudviklingen i den private sektor vil dermed være større end i udlandet og indebærer, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne vil blive yderligere forringet. I 2008 skønnes inflationen at blive forøget til 2,6 pct. mod 1,7 pct. for 2007 som helhed. De højere lønstigninger vil bidrage til forøgelsen af prisstigningerne. I 2009 skønnes en moderat reduktion af stigningen i forbrugerpriserne til 2,4 pct. især som følge af et forudsat lille fald i olieprisen, men også på grund af bortfaldet af basiseffekter i 2009. Det er særligt stigende lønomkostninger som ventes at holde inflationen over 2 pct. Inflationspresset målt ved enten kerneinflation eller underliggende inflation ventes at vokse i både 2008 og 2009 som følge af det fortsat positive outputgab, jf. afsnit 4.4. Vækstudsigterne for verdensøkonomi er samlet justeret mærkbart ned i forhold til august for alle de store hovedområder og navnlig for USA, efter en 3-4-årig periode hvor den globale vækst har været rekordhøj. Væksten i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder er dermed også reduceret, men ligger fortsat tæt på det historiske gennemsnit, blandt andet som følge af pæn fremgang på nærmarkeder som eksempelvis de øvrige nordiske lande og fortsat høj vækst i Asien. Der er aktuelt betydeligt større usikkerhed omkring de internationale vækstudsigter, blandt andet som følge af uroen på finansmarkederne med fald i aktiekurserne og nedadgående pres på renterne og samtidig forøgelse af prisstigningerne. På baggrund af den forudsatte aftagende vækst på Danmarks eksportmarkeder, den høje kapacitetsudnyttelse og den fortsatte forringelse af konkurrenceevnen skønnes den reale vækst i eksporten af varer og tjenester at gå lidt ned fra anslået 3¾ pct. i 2007 til 3-3¼ pct. i både 2008 og 2009. Afbøjningen af stigningen i efterspørgslen ventes at føre til, at den reale vækst i importen af varer og tjenester bliver reduceret til henholdsvis 3¾ pct. i 2008 og 2¾ pct. i 2009 efter en importstigning i 2007 på anslået 5 pct. Overskuddet på betalingsbalancen er reduceret fra 4½ pct. af BNP i 2005 til 1¼ pct. af BNP i 2007. I 2008 ventes overskuddet at falde yderligere til ½ pct. af
3 BNP, mens der for 2009 skønnes en beskeden forøgelse af overskuddet til godt ¾ pct. af BNP (godt 15 mia. kr.). Den mindre stigning i overskuddet på betalingsbalancen i 2009 skal navnlig ses som resultat af afdæmpningen af væksten i den indenlandske efterspørgsel. Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 80 mia. kr. (4,9 pct. af BNP) i 2006. I 2007 anslås det offentlige overskud at have været ca. 76 mia. kr. (4,5 pct. af BNP), i 2008 ca. 67 mia. kr. (3,8 pct. af BNP) og i 2009 skønnes overskuddet på den offentlige saldo at udgøre godt 50 mia. kr. (2,8 pct. af BNP). Der er dermed tale om et gradvis aftagende overskud i overensstemmelse med profilen i 2015-planen, som indebærer godt og vel balance i 2015. Konjunkturerne med høj beskæftigelse, lav ledighed og relativt stort privat forbrug bidrager i vidt omfang til de store offentlige overskud i disse år. Det er blandt andet udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, som medvirker til at stabilisere den økonomiske udvikling. Betydelige indtægter fra selskabsskat og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen (blandt andet afledt af udviklingen i olieprisen) trækker i samme retning. De beregnede strukturelle offentlige overskud i 2007 og 2008 udgør henholdsvis 2 og 1,7 pct. af BNP, mens det strukturelle overskud i 2009 foreløbigt er beregnet til 1,6 pct. af BNP (korrigeret for, at indbetalinger til SP genindføres efter gældende regler). Det er for 2008 og 2009 i den øvre ende af målintervallet i 2015-planen, der tilsiger strukturelle offentlige overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP i perioden frem mod 2010, jf. Mod nye mål Danmark 2015. Den stærke konjunkturopgang har bidraget til en forøgelse af den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede fra 2006 til 2007, hvilket ligeledes har styrket de offentlige finanser midlertidigt. Korrigeres skønsmæssigt herfor ligger den konjunkturrensede saldo fortsat over midten af målintervallet i alle årene fra 2007 til 2009 På baggrund af de offentlige overskud i 2007-2009 ventes ØMU-gælden reduceret fra ca. 30 pct. af BNP i 2006 til ca. 17¾ pct. af BNP i 2009. Den offentlige nettogæld på 2¼ pct. af BNP i 2006 bliver i den sammenhæng vendt til et (netto) finansielt tilgodehavende på i størrelsesordenen 8½ pct. af BNP i 2009. Finanspolitikken trækker isoleret set i retning af større efterspørgsel, idet aktivitetsvirkningen er opgjort til 0,2 pct. (målt ved finanseffekten) med baggrund i det nye finanslovsforslag for 2008. Det er ca. 0,1 pct.-enhed mindre end i det finanslovsforslag, som blev lagt frem i august. Den lavere aktivitetsvirkning afspejler blandt andet en obligatorisk opsparing på ministeriernes driftsrammer på 1 pct. i 2008. Den skønnede aktivitetsvirkning af finanspolitikken svarer til, at efterspørgslen efter arbejdskraft øges med i størrelsesordenen 4.000 personer. Den ekstra efterspørgsel efter arbejdskraft bliver efter de foreliggende skøn mere end modsvaret af et øget arbejdsudbud som følger af forslaget til en Jobplan,
4 Velfærdsaftalen samt nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst, som samlet øger arbejdsudbuddet med op mod 10.000 personer i 2008. Finans- og strukturpolitikken for 2008 vil dermed samlet set inklusive virkningerne af Velfærdsaftalen fra 2006 virke neutralt eller moderat dæmpende på arbejdsmarkedet i 2008. I øvrigt Yderligere oplysninger kan fås hos: Afdelingschef Jakob Hald tlf. 33 92 40 63, Kontorchef Finn Jensen (prognosen), tlf. 33 92 41 38 Udviklingen i statens og de samlede offentlige finanser er omtalt nærmere i Budgetoversigt 1, februar 2008, som kan læses her. Bilag Tabel 1 Nøgletal Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, februar 2008
, 5 Tabel 1 Nøgletal 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Stigning, pct. Realt BNP 2,3 2,5 3,9 1,9 1,4 1,0 Handelsvægtet BNP i udlandet 2,3 2,0 2,9 2,7 2,3 2,3 Eksportmarkedsvækst (industrivarer) 6,3 5,7 7,8 6,8 6,2 6,2 Lønkonkurrenceevnen i samme valuta -1,8-0,1-0,6-2,4-2,0-0,7 Industrieksport i faste priser 3,5 7,7 6,2 6,7 4,7 4,6 Timeløn 2,8 3,6 3,6 4,6 4,8 4,7 Forbrugerprisindeks 1,2 1,8 1,9 1,7 2,6 2,4 Kontantpris på enfamiliehuse 8,8 17,4 21,6 3,0 0,0 0,0 Eksportpriser, varer 0,6 5,5 3,7-1,6 2,9 1,7 Importpriser, varer 0,0 4,0 3,1 0,0 3,1 1,3 Bytteforhold, varer 0,6 1,4 0,5-1,6-0,2 0,3 Timeproduktivitet i private byerhverv 2,3 2,4 2,2 0,1 1,9 2,5 Real disponibel indkomst, husholdninger 1) 4,1 1,0 2,9 2,7 1,4 1,8 Arbejdsmarked Arbejdsstyrke (1.000 personer) 2.874 2.880 2.891 2.904 2.897 2.888 Beskæftigelse (1.000 personer) 2.698 2.722 2.767 2.811 2.816 2.799 - heraf i privat sektor 1.876 1.897 1.943 1.985 1.989 1.971 - heraf i offentlig forvaltning og service 822 825 824 825 826 827 Beskæftigelse (ændring, pct.) -0,6 0,9 1,6 1,6 0,2-0,6 Ledighed (1.000 personer) 176,4 157,4 124,4 94,0 81,0 89,5 Sygedagpengemodtagere 2) (do.) 72 73 76 86 84 84 Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.) 124 130 138 143 143 142 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,1 5,5 4,3 3,2 2,8 3,1 Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. 5,5 4,8 3,9 3,0 2,7 2,7 Obligationsrenter, valutakurs 10-årig statsobligation (pct. p.a.) 4,3 3,4 3,8 4,3 4,3 4,5 30-årig realkreditobligation (do.) 5,3 4,4 5,1 5,7 6,1 6,2 Effektiv kronekurs (1980=100) 102,2 101,6 101,6 103,2 104,7 104,7 Betalingsbalance og udlandsgæld Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. 71,4 76,4 45,1 23,3 16,8 21,5 Betalingsbalancen (do.) 44,2 68,0 43,3 21,6 11,4 15,8 Do. i pct. af BNP 3,0 4,4 2,6 1,3 0,6 0,9 Nettofordring på udlandet, mia. kr. -77,6 54,1-16,9-13,7-2,8 12,6 Do. i pct. af BNP -5,3 3,5-1,0-0,8-0,2 0,7 Offentlige finanser Offentlig saldo, mia. kr. 27,3 77,4 79,9 75,7 66,7 51,5 Do. i pct. af BNP 1,9 5,0 4,9 4,5 3,8 2,8 Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr. 641,9 563,1 498,4 425,4 369,0 325,1 Do. i pct. af BNP 43,8 36,4 30,4 25,0 20,8 17,7 Skattetryk, pct. af BNP 3) 49,2 50,9 49,3 48,5 48,4 47,4 Udgiftstryk (do.) 53,7 51,7 50,2 49,5 50,0 49,8 1) Korrigeret for SP, bruttooverskud i ejerboliger og sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger mv.. 2) Ud over arbejdsgiverperioden. 3) Stigningen i skattetrykket i 2005 var ikke udtryk for øget skattebelastning.
6 Tabel 2 Skøn for udvalgte nøgletal for 2007 og 2008 sammenlignet med augustredegørelsen samt skøn for 2009 Realvækst, pct. 2007 2008 2009 Aug. Feb. Aug. Feb. Feb. BNP 2,0 1,9 1,3 1,4 1,0 Privat forbrug 1) 2,2 2,2 1,6 2,0 1,4 Offentligt forbrug 1) 1,8 1,4 1,7 1,5 1,0 Eksportmarkedsvækst 6,9 6,8 6,6 6,2 6,2 Pct. af BNP Offentligt overskud 3,9 4,5 3,1 3,8 2,8 Betalingsbalanceoverskud 1,7 1,3 1,3 0,6 0,9 1.000 personer Stigning i samlet beskæftigelse 47 44 0 5-17 Ledighed 98 94 91 81 90 Stigning, pct. Kontantpris på enfamiliehuse 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Forbrugerprisindeks 1,8 1,7 2,5 2,6 2,4 Timefortjeneste, privat sektor 4,6 4,6 4,7 4,8 4,7 Eksterne forhold Rente, 1-årigt flekslån, pct. 4,5 4,3 4,8 4,5 4,4 Do., 10-årig statsobligation 4,4 4,3 4,8 4,3 4,5 Oliepris, $ pr. td. 70,0 72,4 68,0 88,5 85,2 Dollarkurs, kr. pr. $ 5,5 5,4 5,4 5,1 5,1 Oliepris, kr. pr. td. 386,0 394,3 368,7 449,1 432,4 1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 2) Nedjusteringen af væksten i det offentlige forbrug i 2007 skal ses på baggrund af, at væksten i 2006 nu angives til 2,0 pct. mod 1,5 pct. i augustredegørelsen. Det reale niveau i 2007 er dermed uændret i forhold til august.