Møde: Administrationens samarbejdsudvalg (ASU) Referat Dato: 24. september 2015 Til stede: Jane Kraglund, Anne Lindholm Behnk, Niels Damgaard Hansen, Kristian Thorn, Helle Colding Seiersen, Søren Dam, Anders Kragh Moestrup, Uffe Engberg, Søren Harbo Jensen, Marie Louise Bro Pold, Knud Holt Nielsen, Claus Palle, Kjeld M. Søndergaard, Ole Hermansen og Lizzi Edlich (ref.) Afbud: Nikolaj Harbjerg ASU-sekretariatet Lizzi Edlich Ad pkt. 0 - Formalia Jane Kraglund orienterede om følgende ændringer i udvalgets sammensætning: Gitte Bak Ditlefsen er trådt ud. 1. suppleant for TAP-gruppen Søren Dam er trådt ind i stedet for. Konstitueret vicedirektør for AU HR Anne Lindholm Behnk har overtaget pladsen i ASU efter Louise Gade, som er fratrådt sin stilling på AU. Jane Kraglund fratræder sin stilling med udgangen af september 2015. Brian Bech Nielsen konstitueres som universitetsdirektør og overtager dermed formandsposten i ASU for en periode. Der var afbud fra Nikolaj Harbjerg til dagens møde. HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø Dato: 6. oktober 2015 Side 1/11 Ad pkt. 1 - Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad pkt. 2 - Opfølgning på ASU-mødet den 22. juni 2015, herunder evt. yderligere bemærkninger til referatet Der var intet til dette punkt. Ad pkt. 3a Økonomi/Budget 2016 Jane Kraglund orienterede om, at forslag til finanslov 2016 offentliggøres mandag den 28. september 2015, hvorfor de økonomiske rammevilkår ikke kendes fuldt ud endnu. Det forventes dog, at finanslovsforslaget vil indeholde et 2 pct. omprioriteringsbidrag. AU HR Organisationsudvikling og arbejdsmiljø Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej 51-53 8200 Aarhus N Tlf.: 87150000 Fax: 87150612 E-mail: hr@au.dk www.au.dk/hr
Herudover er der flere andre usikkerheder i forhold til den generelle økonomi for AU, bl.a. bekymring for, om den midlertidige forhøjelse af STÅ-indtægterne bliver gjort permanent, samt konsekvenserne af dimensioneringsreform og fremdriftsreform. Side 2/3 På grund af det grundige arbejde, der på AU allerede er iværksat ift. økonomi herunder besparelser i administrationen er der dog ikke grund til bekymring. Budgetsituationen giver manøvremuligheder og tid til, at vi på AU kan tænke os godt om. Der var med dagsordenen udsendt et bilag, som nærmere redegør for Enhedsadministrationens budget 2016-2098. I forhold til de igangværende analyser af udvalgte administrative områder sagde Jane Kraglund, at der er nogen forskel på, hvor langt de enkelte analyser er kommet. Hun anså det dog ikke for et problem, idet processen er 4-årig. I løbet af oktober-november skal alle vicedirektører have en drøftelse af besparelsesplaner med Universitetsledelsen. Tilsvarende drøftelser vil administrationscheferne have med dekaner og universitetsdirektøren. Knud Holt Nielsen hæftede sig ved, at det af notatet fremgår, at man påtænker at skære i partnerordningen på kommunikationsområdet, og han var bekymret for, at det vil ramme de forsker- og institutnære ydelser. Han stillede sig uforstående over for vurderingen af, at der vil kunne spares 1-2 mio. kr. på kommunikationsområdet på hvert fakultet. Han spurgte i den forbindelse, om det er ledelsens vurdering, at man på AU kan undvære op til 15-30 pct. af medarbejderne inden for kommunikationsområdet på de administrative centre. Jane Kraglund svarede, at notatet ikke er udtryk for besluttede besparelser, men et indspil ift. hvor der kan være besparelsespotentiale, der bør undersøges nærmere, i den forbindelse er også partnerordningen på kommunikationsområdet sat i spil. De besparelser, som de enkelte administrationscentre og vicedirektørområder ender med at foreslå, vil som nævnt skulle drøftes med aftagerne Niels Damgaard Hansen sagde supplerende, at man på ST ifm. den netop gennemførte analyse af administrationen havde fundet frem til, at der var for mange kommunikationsmedarbejdere på fakultetsniveau, og at man ønskede en tættere tilknytning til institutterne. På ST har man derfor erstattet partnerordningen med et netværk. Ud over at bringe kommunikationsmedarbejderne tættere på deres brugere, har det medført betydelige besparelser. Kristian Thorn tilføjede, at analyserne gennemføres mhp. at anvise besparelsespotentiale og konkretisere en besparelsesplan. Helle Colding Seiersen, Søren Dam m.fl. fandt, at der nu var ved at ske det, som de tidligere havde udtrykt bekymring for nemlig, at der sker reduktion i medarbejderstaben i administrationen for efterfølgende at besætte tilsvarende stillinger på
institutniveau. De appellerede til, at man i så fald fra ledelsens side først og fremmest prioriterer omflytning af eksisterende medarbejdere. Side 3/3 Jane Kraglund sagde, at processen på ST illustrerer, at der bliver gjort et stort stykke arbejde for at få tingene til at lykkes, og at hun fandt det hensigtsmæssigt, at medarbejderne placeres der, hvor opgaven løses bedst Niels Damgaard Hansen delte ikke opfattelsen af, at institutterne er i gang med at ansætte administrative medarbejdere. Han fandt, at det også er i medarbejderens interesse at få den mest optimale placering ift. opgaveløsningen, hvilket i nogle tilfælde indebærer en tættere tilknytning til et institut. Kristian Thorn tilføjede, at der på alle fakulteter har været dialog vedrørende administrationen, og at udviklingen går i retning af en konsolidering af administrationen. Jane Kraglund fortalte, at analyse af biblioteksområdet, som også er nævnt i notatet, har været svært at håndtere i dette set up, fordi biblioteksområdet er anderledes organiseret. Universitetsledelsen vil derfor på deres næste møde drøfte, hvorledes man på dette område skal håndtere besparelser på fællesudgifterne. På forespørgsel af Søren Dam forklarede Jane Kraglund, at systemet Tjek & Go er et it-system, som har til formål at forenkle processerne ifm. ansættelse af nye medarbejdere, hvor man i dag skal udfylde ca. 35 blanketter. Det drejer sig om f.eks. processer ifm. tildeling af password, lokalenummer osv. Jane Kraglund oplyste endvidere, at analyse af rejseafregningsområdet er færdig og på vej til beslutning i universitetsledelsen. Analyserne af Indfak og Navision forventes ligeledes færdige her i efteråret, men det er usikkert, om man på denne side af nytår bliver færdig med udarbejdelse af businesscases. Søren Dam spurgte, om man fra ledelsens side har lavet et estimat over, hvor mange opsigelser af medarbejdere, besparelserne vil betyde Jane Kraglund svarede, at der over en 4-årig periode, helt naturligt vil være en vis personaleomsætning. Det er derfor vanskeligt at fastsætte et bestemt tal. Hun kunne dog ikke love, at afskedigelser helt kan undgås. Søren Dam opfordrede i den forbindelse ledelsen til at opprioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling, så nuværende medarbejdere ikke risikerer at blive afskediget, fordi de mangler kompetencer. På forespørgsel af Kjeld Søndergaard om sammenhængen mellem rengøringsanalyse og lokaleanalyse forklarede Niels Damgaard Hansen, at der i forbindelse med omflytninger vil ske en reduktion i antal m2, hvilket også influerer på rengøringen. Der lægges ikke umiddelbart op til et ændret serviceniveau. Da der er bundet mange ressourcer i bygningsmassen, er det nødvendigt i de kommende år også at se på lokaleudnyttelse og energioptimering. Alene på ST er der bundet ca. ½ mia. kr. i bygningsmassen.
Claus Palle påpegede, at erfaringer med brug af storrumskontorer ikke er positive. Han advarede derfor mod at lade udviklingen gå i den retning. Side 4/3 Ad punkt 3b Økonomi/Budgetproces 2016 Der henvises til gennemgangen ovenfor. Ad punkt 3c - Orientering om Økonomi/Økonomirapport 2 2015 Jane Kraglund orienterede om økonomirapport 2 2015: Alle fakulteter og Fællesadministrationen overholder de udmeldte resultatmål. Der er et overskud på 3 mio. kr. i FC2, hvilket stort set svarer til budgettet for 2015. Salget af Dalgas Avenue er ved slutafregningen realiseret 4 mio. kr. bedre end budgetteret. I FC2 er både indtægter og udgifter generelt nedskrevet i forhold til budgettet. Dette skyldes dispositionsbegrænsningen, faldende uddannelsesindtægter pga. faldende studieaktivitet mv. Uddannelsestilskud er faldende på alle fakulteter som følge af, at de studerende udskyder flere fag/eksamener end tidligere. Der er udisponerede strategiske midler (USM) på ca. 13 mio. kr., og det skønnede afkast på AU s overskydende likviditet er nedjusteret til 0 mod et forventet afkast på 10 mio. kr. i budgettet og 20 mio. kr. i FC1. Der er siden budgettet og FC1 foretaget en nedjustering af forventet indtægtsførelse af eksterne midler i 2015, men forventningerne er fortsat høje i forhold til 2014. For både løn og øvrig drift virker forventningerne til udgifterne i FC2 høje set i forhold til forbruget i første halvår. Omkostningsniveauet i FC2 indikerer en markant stigning i omkostninger i resten af året eller mindre udgifter. Faldet i indtægter som følge af Finansministeriets udmøntning af dispositionsbegrænsningen har ikke resultateffekt, da universitetets lønomkostninger falder tilsvarende pga. det lavere overenskomstresultat. Alle fakulteter nedjusterer STÅ-indtægterne, hvilket skyldes, at de studerende udskyder flere fag/eksamener end tidligere. 12,7 % af færdiggørelsesbonustaksterne er gjort afhængige af, om universitetet lever op til fastsatte studietidsreduktionsmål. Uddannelsesstyrelsens udmelding er, at AU ikke har reduceret den gennemsnitlige studietid fra 2011 til 2014. Det må derfor forventes en mindre indtægt på 22 mio. kr. i 2015. En model for fordelingen af disse er under udarbejdelse. Den forventede vækst i forbruget af eksterne tilskud fra Regnskab14 til FC215 er på knap 13 %. Igennem de sidste år har der været en vækst på 2-8 %, og man har ikke tidligere set tocifrede vækstprocenter. Den forventede udvikling må derfor siges at være høj i forhold til tidligere år.
Forventningerne til lønomkostninger i FC2 er, at de vokser med 31 mio. kr. eller omkring 1 %. Dette indikerer en markant stigning i ansættelser i resten af 2015 eller en sandsynlighed for mindre udgifter. Side 5/3 I FC2 forventes en årsvækst i øvrige driftsomkostninger på omkring 7 %, men i de første syv måneder af året ligger de realiserede øvrige driftsomkostninger under niveauet i samme periode i 2014. Budgettet for 2015 rummer således mulighed for, at året kan sluttes af med overskud, hvorimod der er større bekymring for, hvorledes udviklingen bliver i 2016-2019. På forespørgsel af Marie Louise Bro Pold sagde Jane Kraglund, at konsekvenserne af dimensioneringen først viser sig i 2017 og 2018, og at der også af den grund udvises tilbageholdenhed. Ad pkt. 4 - ASU s forretningsorden Der var generelt tilslutning til justering af ASU s forretningsorden, men forslag om enkelte ændringer inden vedtagelse. Anders K. Moestrup foreslog præciseringer i punkterne vedrørende informationspligt. I forhold til afsnittet om tavshedspligt var der enighed om, at ASU som udgangspunkt er et offentligt forum, og at det meddeles på forhånd, hvis der er emner, der skal behandles fortroligt samt, hvor længe denne fortrolighed i så fald gælder. Det blev aftalt, at Helle Colding Seiersen og Anders K. Moestrup i samarbejde med Lizzi Edlich foretager de drøftede justeringer mhp. vedtagelse på næste ASUmøde. Mhp. formel overholdelse af opsigelsesfristen i den nuværende forretningsorden, meddelte Helle Colding Seiersen, at den eksisterende forretningsorden opsiges. Ad punkt 5 Kompetenceudvikling Jane Kraglund gentog et oplæg om kompetenceudvikling, som hun havde holdt for HSU den 22. september. I 2014 blev der på baggrund af temamøder i HSU udarbejdet udkast til principper for kompetenceudvikling. Dette har i 2015 været drøftet på institutterne samt på et ledermøde. Hensigten med dette arbejde har været at få mere lokalt fokus på og ejerskab til kompetenceudvikling, herunder ansvarliggørelse af de lokale ledere. Der har desuden været et behov for en refleksion over, hvad kompetenceudvikling er på AU. På et ledermøde i maj 2015 blev følgende punkter sammenfattet:
Ledelsesopgaven skal prioriteres Behov for institutnære kurser Behov for synlighed i forhold til budget og aktiviteter til kompetenceudvikling Det kan være svært for lederne at finde de relevante kurser Der er behov for rådgivning og sparring fra HR i forhold til kompetencekrav og udvikling, køb af eksterne ydelse, samt koordinering af AU fælles kurser Kompetenceudvikling skal være med fokus på universitetets / instituttets / enhedens behov Side 6/3 Kompetenceudvikling foregår på mange niveauer og med meget forskelligt indhold og perspektiv. Helt overordnet er der fokus på udvikling af både dyb faglig / forskningsmæssig kompetence, pædagogisk kompetence, generelle/side kompetencer samt ledelseskompetence. Ofte taler man kun om kurser, men kompetenceudvikling kan antage mange former, eksempelvis interne netværk, varetagelse af forskellige opgaver, feed back og sparring, sidemandsoplæring m.m. Lederne skal sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer for at løse opgaverne. Og dermed også ansvar for at afklare lokale udviklingskrav og behov, samt finansiere de nødvendige aktiviteter. Ledernes afklaring af behov og indsatser skal ske i tæt samarbejde med SU, og der skal sikres midler på de lokale budgetter. MUS er en oplagt anledning til at tale om kompetenceudvikling, men bør ikke begrænses til dette, men gerne ske løbende hen over året i naturlig sammenhæng med drøftelse af opgaver ifm. den daglige drift. Det er hensigten, at der fremover vil være en årlig evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen på AU via redegørelser fra alle ledere (i samarbejde med SU) om aktiviteter/tiltag på området suppleret af redegørelse fra HR. Dette leder hen til drøftelse i Universitetsledelsen og i HSU. Ud over de lokale midler, som skal afsættes, er der midler fra Kompetencefonden. Hidtil er disse midler blevet brugt til almindelige driftsmæssige kurser. Det bør drøftes, hvorledes disse midler fremover kan bruges mere strategisk. I nogle situationer kan der være behov for, at der på fakultetsniveau eller AU niveau igangsættes og finansieres særskilte initiativer. Det er vigtigt, at der er den nødvendige klangbund og fokus for sådanne initiativer. AU HR tilbyder sparring og rådgivning i forhold til lokale kompetencekrav og - udvikling på institutter, centre og afdelinger, samt en koordinerende kursusadministration af AU fælles kurser, fx engelsk, IT, projektledelse. På baggrund af det forudgående arbejde og kommende drøftelse i universitetsledelsen vil HSU på et møde i november tage stilling til det endelige udkast til principper for kompetenceudvikling på AU.
Søren Dam m.fl. udtrykte tilfredshed med, at HR igen skal varetage koordinering på området. Side 7/3 Anne Lindholm Behnk sagde, at der vil være fokus både på fleksibilitet og økonomi ifm. igangsætning af kurser. Hvor AU ikke selv har volumen til at fylde et kursus op, skal gode indkøbsaftaler med eksterne kursusarrangører benyttes. Anders K. Moestrup foreslog, at man i højere grad overlod det til den enkelte medarbejder at finde ud af, hvilken kompetenceudvikling vedkommende har brug for og ønsker. Dette skulle ses i lyset af de mange lederskift, der har været, som efter hans opfattelse kunne gøre det vanskeligt at bevare en rød tråd. Jane Kraglund var enig i, at den enkelte medarbejder bør gøre sig sine overvejelser, men understregede, at kompetenceudviklingen skal passe sammen med enhedens behov og også ses på tværs af medarbejderstaben. Kristian Thorn fortalte, at man på AU Uddannelse i stedet for at overlade det til lederne alene har etableret et udvalg mhp. at formulere en ramme for kompetenceudvikling. Det bidrager til at få en mere strategisk vinkel på kompetenceudvikling, ligesom det bliver mindre sårbart ift. lederskifte. Helle Colding Seiersen foreslog, at AU i disse nedskæringstider, hvor en stor del af besparelserne forventes klaret ved naturlig afgang, ser bredt på kompetenceudvikling og medarbejdernes muligheder for at få job uden for AU. Hun foreslog endvidere at rykke tidspunktet for MUS-samtalerne, så der er bedre tid til at søge midler via Kompetencefonden. Jane Kraglund sagde, at kompetenceudvikling skal være til AU s bedste, bortset fra situationer med uansøgt afsked, hvor der gives særlig mulighed for opkvalificering til andre job. Anne Lindholm Behnk sagde, at der er arbejdet målrettet mange steder ift. implementering af MUS, og at det derfor vil være uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at ændre årshjulet. I forhold til finansiering gav hun udtryk for, at midler til kompetenceudvikling skal findes på de lokale budgetter, og at midlerne fra Kompetencefonden skal være et supplement til initiativer, der går på tværs. Helle Colding Seiersen så ikke noget problem i, at kompetencefondsmidlerne benyttes til medfinansiering af individuelle kompetenceudviklingsforløb og kurser, hvilket også ofte er hvad lederne henviser til. Hun påpegede, at midlerne kommer via overenskomsterne, og hvis de ikke bruges, bliver det vanskeligt at forhandle dem hjem næste gang. Jane Kraglund sagde hertil, at driftsmæssige kompetenceudviklingsbehov bør finansieres lokalt. Skal medarbejderen vente på bevilling fra Kompetencefonden, går der for lang tid, før man kommer afsted. Helle Colding Seiersen foreslog genetablering af AU s kompetenceudvalg mhp. at etablere en rød tråd i kompetenceudviklingen. Jane Kraglund sagde hertil, at behovene er meget forskellige, og at det vil være svært at finde en rød tråd på tværs af
AU. Fremadrettet vil der blive lagt vægt på det decentrale engagement og HR s koordinering. Genetablering af et centralt kompetenceudvalg anses ikke for hensigtsmæssigt, men kan være fornuftigt at etablere på lokalt niveau. Side 8/3 Søren Dam var tilfreds med den klare udmelding fra ledelsens side, men udtrykte bekymring for, at kompetenceudvikling pga. forestående besparelser bliver sat på hold, som det har været set tidligere. Jane Kraglund sagde, at der fremadrettet vil være en tydelig ansvarsplacering og at der trods nedskæringer vil være afsat midler på de lokale budgetter. Uffe Engberg så gode muligheder i de fremførte tiltag, især i forhold til medarbejdernes mulighed og behov for at kunne tænke langt frem og positionere sig, hvilket forudsætter, at der er en kendt plan. Ad punkt 6 - Orientering om proces vedr. besættelse af stilling som vicedirektør for AU HR Jane Kraglund orienterede om, at stillingen som vicedirektør for AU HR er slået og, og at der på mandag den 28. september skal være udvælgelsesmøde. Der er modtaget knap 30 ansøgninger. Brian Bech Nielsen erstatter Jane Kraglund i ansættelsesudvalget. Ad punkt 7 - Orientering om proces vedr. besættelse af stilling som universitetsdirektør Jane Kraglund orienterede om, at stillingen er i opslag forhåbentlig med tiltrædelse 1. januar. Brian Bech Nielsen konstitueres som universitetsdirektør, indtil stillingen er besat. Søren Harbo m.fl. undrede sig over, at medarbejderrepræsentanterne ikke er blevet tilbud plads i indstillingsudvalget. Da det er normal praksis ved besættelse af dekanstillinger bør det samme gælde ved besættelse af direktørstillingen. Jane Kraglund lovede at bringe ønsket videre til formanden for indstillingsudvalget. Ad punkt 8 - Orientering om tilgang og afgang Der var usikkerhed om forståelsen af de opstillede kategorier, derfor følger her en forklaring:
Tilgang: Viser total ansættelser i perioden Afgang blandt ovenstående tilgang: Viser antal medarbejdere, der er ansat og fratrådt i samme opgjorte periode (dvs. forladt AU). Efterfølgende stilling: Viser antal medarbejdere, der er ansat, fratrådt og ansat i en anden stilling på AU i den opgjorte periode. Tidligere stilling: Viser antal medarbejdere, der er ansat og kommer fra en anden ansættelse på AU. Heraf antal elev/lærling: Viser antal elever/lærlinge (de kan være en del af ovenstående opgørelser). Afgang: Viser fratrædelser i perioden. Efterfølgende stilling: Viser antal medarbejdere, der er fratrådt og ansat i anden stilling på AU i opgjorte periode. Tidligere stilling: Viser antal medarbejdere, der er fratrådt og har haft en tidligere ansættelse på AU. Heraf antal elev/lærling: Viser antal elever/lærlinge (de kan være en del af ovenstående opgørelser). Side 9/3 Det blev aftalt, at Helle Colding Seiersen og Anne Lindholm Behnk inden næste møde drøfter, hvilken form opgørelse af tilgang og afgang bør have. Anne Lindholm Behnk bemærkede, at AU HR generelt arbejder med udarbejdelse af forskellige former for ledelsesrapportering, idet ASU er ikke eneste forum, som har brug for denne type oplysninger. Ad punkt 9 - Oversigt over tværgående faglige fora Jane Kraglund sagde, at den udsendte oversigt er et bud på alle de mange tværgående ting, der foregår lige nu. Ad punkt 10 - Arbejdsmiljøstatistikker Kjeld Søndergaard bemærkede med tilfredshed en nedadgående tendens både i forbrug af psykologisk rådgivning og sygefravær. Ad punkt 11 - Orientering fra HSU-møderne 24. august og 22. september. Ingen bemærkninger til dette punkt. Ad punkt 12 - Fysisk APV Jane Kraglund orienterede om den igangværende fysiske APV: Den seneste APV på Aarhus Universitet blev gennemført i 2012. APV skal gennemføres hvert tredje år, og universitetets ledelse og HAMU (hovedarbejdsmiljøudvalget)
har besluttet at gennemføre den fysiske APV i efteråret 2015, mens den psykiske APV gennemføres i første kvartal 2016. Den fysiske APV er ikke anonym. Side 10/3 Kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø foretages ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, der er sendt pr. e-mail til alle medarbejdere i uge 38. Målingen lukker d. 28-9-2015. I uge 41 vil resultat af målingen blive sendt til arbejdsmiljøorganisationen, hvorefter arbejdet med udarbejdelse af handlingsplaner kan påbegyndes. I forbindelse med opfølgningen på den fysiske APV er der arrangeret temamøder og minikursus i handlingsplanssystemet Rambøll APV. Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen på AU har fået særskilt information om dette. Ad punkt 13 - Psykisk APV følgegruppe for Enhedsadministrationen Jane Kraglund orienterede om, at den psykiske APV gennemføres i første kvartal 2016. I den forbindelse er der for Enhedsadministrationen nedsat en APVfølgegruppe bestående af følgende: Jane Kraglund (formand), Søren Dam, Claus Palle, Kjeld Søndergård, Ole Rahn, Susanna Holm Nielsen, Anne Lindholm Behnk og Steen Harrit. APV-følgegruppens første opgave bliver på baggrund af input fra LSU er og LAMU er i Enhedsadministrationen at formulere 5-8 lokale spørgsmål. Medlemmer af LSU er og LAMU er er sammen med APV følgegruppen inviteret til et høringsmøde med CUL i uge 44 mhp. at komme med bemærkninger til spørgeskemaet for den psykiske APV. På forespørgsel af Knud Holt Nielsen sagde Jane Kraglund, at spørgsmålene i den forestående psykiske APV langt hen ad vejen er de samme som sidst mhp. at kunne sammenligne resultaterne. Ad punkt 14 - Eventuelt Niels Damgaard Hansen orienterede om, at Administrationscenter ST pr. 1. januar 2016 sammenlægger ph.d.-administrationen med studieområdet. Ændringer sker både med henblik på besparelser og på at få en tættere kobling mellem ph.d.-området og andre administrative områder. Ændringen er desuden blevet aktualiseret af et forestående skift på lederposten. Helle Colding Seiersen takkede på vegne af ASU Jane Kraglund for godt samarbejde og ønskede hende held og lykke i det nye job. Jane Kraglund takkede ligeledes medlemmerne af ASU for det gode samarbejde. Hun benyttede lejligheden til at understrege, at AU er et fantastisk universitet med
mange muligheder. Så det er bare om at gribe ud efter de bolde, der ligger. Hun ønskede alle held og lykke. Side 11/3