10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller (den tekniske godkendelsesordning) har til formål at sikre, at en vindmølle opstillet i Danmark er konstrueret, fremstillet og opstillet i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige, energimæssige og kvalitetsmæssige krav. Ordningens krav er fastsat i Energistyrelsens bekendtgørelse (1268 af 10. december 2004??) og gælder for vindmøller, der opstilles på land og på havet (søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone) og som anvendes til elproduktion, jf. elforsyningslovens bestemmelser herom. Der er til ordningen knyttet er rådgivende udvalg med repræsentanter for de væsentligste aktører på området. Udvalget rådgiver Energistyrelsen i generelle spørgsmål omkring ordningens virkemåde, i spørgsmål omkring godkendelse af de til ordningen knyttede sagkyndige institutioner, selskaber, i spørgsmål omkring administrationen af ordningen, herunder tolkning af regelgrundlaget samt ved udformning af nye regler og forskrifter, samt ved nedsættelse af udredningsgrupper i tilfælde af større skader/havarier på vindmøller. Der er til ordningen knyttet et sekretariat som er placeret på Risø, og som varetager administrationen af ordningen og sekretariatsfunktionen for udvalget. Den danske godkendelse af vindmøller har tidligere primært være rettet mod fabrikanter og leverandører af vindmøller, men udvikling af de store MW møller og de særlige krævende opstillingsforhold på havet gjorde, at det fra 2005 blev skønnet hensigtsmæssigt også at indføre krav, der var rettet mod ejerne af vindmølleanlæggene. Samtidigt var der med vedtagelsen af et nyt regelsæt (overensstemmelsesdokument) IEC WT01 for Conformity Testing and Certification of Wind Turbines under den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) skabt basis for øget gensidig international anerkendelse af godkendelser og typeprøvninger opnået på nationalt niveau og baseret på IEC 61400 serien af standarder for vindmøller. Da IEC WT01 både indeholder elementerne typegodkendelse (herunder komponent- typegodkendelse) og projektgodkendelse, blev der også i de danske regler indført krav om at der skal gennemføres en projektgodkendelse på basis af IEC WT01.
Selv om en IEC godkendelse i dag tilbydes af flere certificerings virksomheder er det endnu kun enkelte lande (Holland og Danmark), der har baseret deres nationale ordninger på IEC systemet, og flere lande kæver af hensyn til national lovgivning fortsat særlige godkendelser, og anerkender derfor ikke IEC ordningen, som værende tilstrækkelig. Dette gælder i vist omfang også Danmark, hvor der er krav om, at mindst et bremsesystem skal være aerodynamisk virkende, og hvor visse af de af de ikke-obligatoriske elementer i WT01 er gjort obligatoriske. Hertil kommer, at der kan gives særlige godkendelser for vindmøller, der opstilles til forsøg og demonstration, til vindmøller, der ombygges, opstilles på en ny placering (flyttes) eller anvendes efter udløb af en godkendelse til forsøg og demonstration samt til vindmøller med et rotorareal på 5 m 2 og derunder. I forbindelse med arbejdet med at revidere IEC WT01, som skulle have medført en yderligere international harmonisering af godkendelsesreglerne, er der imidlertid inden for IEC opstået diskussioner om den formelle status for IEC WT01. Hidtil har dokumentet været underlagt IEC s CAB (Conformity Assessment Board), som ønsker at trække dokumentet tilbage, såfremt der ikke etableres et fuldt IEC Certification Scheme indeholdende bl.a. Peer Assessment mellem certificerende virksomheder og et særligt IEC sekretariat. Dette ønsker de deltagende lande dog ikke pt. Da det nuværende WT01 indeholder procedurer for godkendelse kan denne heller ikke accepteres af IEC s SMB (Standardisation Management Board) som en standard under IEC TC 88 (IEC 61400-22). Det er dog aftalt med IEC, at det kan udgives som en teknisk specifikation under TC 88. Denne lavere status gør, at dokumentet ikke fremover vil stå, som det regelsæt alle vil prøve at følge. Der er dog fortsat tale om et officielt dokument, der kan refereres til, og det skal vurderes, i hvilket omfang dette vil være hensigtsmæssigt i Danmark. Indtil en endelig afgørelse i IEC foreligger, vil WT01 bestå som CAB dokument. Udviklingen af det tekniske grundlag for den danske godkendelsesordning foregår i dag (når der ses bort fra arbejdet med revision af bekendtgørelsens bilag og vejledningen til bekendtgørelsen) hovedsagelig i regi af DS udvalget S 588 Elproducerende vindmøller, som også varetager de danske interesser i internationale standardiserings organer som ISO/IEC og CEN/Cenelec. Dansk Energi har i forbindelse med høring til ændring af bekendtgørelsen stillet spørgsmål ved behovet for en fortsat dansk godkendelsesordning for kommercielle møller. Dog ønskes fortsat at forsøgsmøller kan godkendes. De danske vindmøllefabrikanter altid ønsket, at der internationalt etableres et fælles regelsæt, hvilket er naturligt, da stort set hele deres produktion sælges og opstilles i andre lande. Som ovenfor nævnt er der et stykke vej endnu, til der er en egentlig international teknisk godkendelsesordning, som alle kan henvise til. Energistyrelsens rådgivende ud- 2
valg har også diskuteret spørgsmålet, men anbefaler, at der forsat opretholdes en danske ordning. Vedrørende opstilling i Danmark er det specielt de store møller offshore, som gør at myndighederne har behov for en ordning, men også det øgede marked med brugte møller har medført, at kommuner m.v. har behov for at vide, om de møller der ombygges og genopsættes er sikre i forhold til 3 person. Også den seneste udvikling inden for micro møller har medført en efterspørgsel efter regler for opsætning. En kommende ordning foreslås derfor at få øget fokus på de tekniske forhold, som ejere af møller skal forpligtes til sikre er overholdt, samtidigt med at fabrikanternes produkter skal være typegodkendte henhold til et så internationalt harmoniseret regelsæt som muligt. Det skønnes fortsat hensigtsmæssig, at der i den danske ordning henvises til IEC s nye overensstemmelsesdokument. En fortsat ordning bør også indeholde det princip, at krav som skyldes særlige danske forhold, så vidt det er muligt kun pålægges ejerne af anlægget og ikke indgår i typegodkendelsen. Forslag til indhold af en fremtidig ordning. Typegodkendelser og komponent-typegodkendelser For nye vindmøller, der leveres til opstilling i Danmark kræves, at der inden opstilling forefindes en typegodkendelse i henhold til det, der kommer til at erstatte WT01 (IEC/TS 61400-22 eller hvad det nu kommer til at hedde) og standarderne i IEC 61400 serien. Det skal overvejes, i hvilket omfang typegodkendelser udstedt i andre EU lande på et tilsvarende grundlag og accepteret af vindmøllebranchen internationalt (f.eks. GL og DNV s regelsæt) skal kunne anvendes som udgangspunkt. Projektgodkendelser. For offshore vindmøllerprojekter, der gennemføres i danske farvande kræves, at der inden opstilling/ibrugtagning forefindes en projektgodkendelse i henhold til WT01 (IEC/TS 61400-22) og standarder i IEC 61400 serien suppleret med de under den danske tekniske godkendelsesordnings fastsatte tillægskrav. De særlige danske krav og hvorledes disse håndteres vil fremgå af bilag til Energistyrelsens bekendtgørelse. Projektgodkendelsen skal være gennemført af en akkrediteret certificerende virksomhed. Såfremt der accepteres typegodkendelser udstedt på et andet grundlag, skal det ved projektgodkendelsen dokumenteres, at der er overensstemmelse mellem de anvendte grundlag for type- og projektgodkendelse, og gennemføres supplerende verifikationer, såfremt der er forhold der ikke er tilstrækkeligt belyst. Ved projektgodkendelser på land af mølleprojekter på 1 MW? og derunder kræves der ikke projektgodkendelse, og for projekter over 1 MW?, kan godkendelsen gennemføres 3
af en ikke akkrediteret virksomhed. Er projektet over 25 MW+ (elforsyningsloven?) kræves projektgodkendelse Særlige regler Mindre møller, møller der ombygges eller flyttes og møller til særlige formål (forsøgs og demonstration) skal kunne opstilles på basis af særlige krav fastlagt i den danske godkendelsesordning. Fremtidig finansiering af administrationen af ordningen Indtil udgangen af 2006 har administrationen af ordningen være finansieret af Energistyrelsen med et bidrag fra fabrikanterne (Vestas, Siemens, og LM) primært med henblik på at fremme standardiseringsarbejdet. Baggrunden for dette var en principaftale, som blev indgået med Energistyrelsen i 2002 efter bortfald af UVE-støtteordning til prøvestationer. 2007 er indtil videre finansieret udelukkende af Energistyrelsen og Risø, da det ikke lykkedes få en fælles aftale med de tre fabrikanter. Der er rettet henvendelse til Vindmølleindustrien med henblik på at søge en ny fælles fabrikantaftale. Et nyt oplæg til fremtidig finansiering administration bør tage udgangspunkt i, at det med indførelsen af projektgodkendelser ikke kun er fabrikanterne, Risø og Energistyrelsen, der er hovedinteressenter interessenter i ordningen. Selve godkendelsesarbejdet med udstedelse af type- og projektgodkendelser forventes fortsat finansieret af brugerne (fabrikanter og ejere). De årlige omkostninger til administration og udvikling af grundlaget, herunder standardiseringsarbejdet, har indtil nu været ca. 2,5 mio. kr., hvoraf en del i dag er finansieret af Risø via udækket overhead i forbindelse med EFP tilskuddet fra Energistyrelsen. Dette har kunnet begrundes i, at der har været et udviklings aspekter i ordningen, som i et vist omfang tillader brug af EFP reglerne for tilskuddet. Energistyrelsens nuværende ordning for tilskud til kvalitetssikring af vedvarende energianlæg udløber med 2008, hvorfor en finansiering helt under tilskud fra Energistyrelsen kan blive nødvendig efter 2008. Under forudsætning af at den nuværende udvikling med øget internationalisering og fastlæggelse af godkendelsesgrundlag i regi af DS, og den forventede aktivitet skønnes behovet for midler til et permanent sekretariat at kunne reduceres til ca. 1,5 mio. kr. pr. år. Muligheden for at indføre gebyrer/administrationsafgift for de certificerende virksomheder for godkendelser til at reducere behovet for finansiering vurderes ikke at være noget alternativ p.t., da der ikke er noget konstant dansk marked, som vil kunne give kontinuerte indtægter. Følgende fremtidige ordning foreslås: 1) 2008 finansieres af myndighederne (Energistyrelsen) inkl. evt. egenfinansiering af DTU-Risø i henhold til EUDP projektregler samt med et tilskud fra Vindmølleindustrien 4
på ca. 500.000 set i lyset af at Vindmølleindustriens medlemskreds i dag ikke kun omfatter fabrikanter, og at DONG Energy nu også er medlem. Ansøgning for 2008 fremsendes til Vindmølleindustrien. 2) Fra 2009 er der 3 muligheder. a) Vindmøllefabrikantforeningen (evt. med bidrag fra Foreningen af små vindmøllefabrikanter, Energiindustrien, Vindmølleforeningen, forsikringsbranchen) dækker i fællesskab omkostningerne til fortsat udvikling af ordningen og til administrationen på Risø med tilskud fra Energistyrelsen (hvis dette viser sig muligt). Omkostningerne kunne f. eks. deles i forholdet (40% fra det offentlige, 60% fra andre). b) Nyt DS system med tilskud på ca. 800.000 fra Energistyrelsen. Sekretariatet knyttes tættere til DS, og der indføres et tillægsgebyr for deltagelse i DS/ S 588 til dækning af administrationsomkostningerne for den danske godkendelsesordning. Denne løsning forudsætter naturligvis, at DS ønsker at medvirke hertil. Sekretariatet foreslås fortsat placeret på Risø. Forudsættes ovennævnte niveau og tilskud fra Energistyrelsen skønnes DS gebyret for deltagelse i S 588, med en tilknyttet dansk ordning, at blive fordoblet. c) Energistyrelsen finansierer hele ordningen (hvis dette viser sig muligt). Fordelen er at der skabes total uafhængighed af særinteresser. 5