Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro at vi befandt os i vores eget hus i København. Maskerne lignede de dragemennesker som boede i vores hjem. De havde til gengæld masker på, så de lignede os. Meningen var, at vi skulle køre til vores eget hjem i København og gå ind og besøge os selv. Alle skulle så tage maskerne af. Så kunne Sven, Freja og jeg gå ud i vores bil og køre til advokaterne. Torben og Viggo behøvede ingen masker, for de var jo ikke anklaget og havde ikke fået at vide, at de ikke måtte tage nogen steder. Derfor ville Torben og Viggo kører direkte til advokaten. Næsetiptop hentede Karen. Det kunne Sven ikke helt forstå, men Freja fik fortalt historien om, at vi prøvede at lave et par ud af Karen og Sigurd. Da rystede Sven bare på hovedet og sendte mig et kærligt, men lettere opgivende blik over kanten af brillerne. Turen til København forgik på samme måde, som da vi kom til Blåvand. Samme vogn med stole vi kunne sove i og Uurguula s dejlige urtethe. Da vi trådte ud af bilen, så vi vores hus igen. Det var dejligt. Da vi trådte ind i vores eget hjem, var det lidt underligt. Der duftede ikke som der plejede, der var flyttet om på nogle enkelte ting, det hele var bare lidt mærkeligt. Vi havde stadigvæk ikke fået alt vores elektroniske udstyr tilbage fra politiet endnu, kunne jeg se, for der var tomme huller hist og pist i husets indretning. 1.
Freja hilste med stor glæde på sine slanger og sine leopardgekkoer, som hun havde savnet ganske forfærdeligt, mens hun var i Blåvand. Hun bombarderede husets nuværende beboere med spørgsmål omkring hvordan de nu passede dem, om der havde været nogle problemer osv., osv.. Men dyrene så nu ganske tilfredse ud. Efter det korte ophold, gik vi alle 6 ud af huset. Nu alle samme som os selv. Jeg havde lidt ondt af husets nuværende beboere, for de gummimasker var ikke særlig behagelige at have på. Huden bliv sådan lidt mærkelig, fordi den ikke kunne ånde helt så frit som den plejede. Jeg havde flere gange prøvet at udfritte Sven om hvad planen var det som de ville fortælle advokaten - men han ville intet fortælle. Freja sad bare og så betydningsfuld ud, så hun vidste det. Meget irriterende. Vores advokats kontor havde absolut ingen julestemning over sig. End ikke i reception var der det mindste lille bitte julelys. Trist, men på den anden side, var der vel også mange sager på sådan et kontor, som ikke ligefrem appellerer til julestemning. Alligevel så syntes jeg at det er trist, når der ikke bliver pyntet op til fest. Det var også totalt deprimerende at komme ud på danske arbejdspladser eller skoler i juleperioden. Halvdelen af menneskerne var ved at brække sig over alt julepynten og den anden halvdel syntes at de andre var lyseslukkere. Så enden blive at alle møder på arbejdet mandag morgen og tænker 5 dage tilbage til weekend. Ikke noget under at julehjerterne falder fra hinanden og glaskugler skinner mat og drøner i gulvet af ren ulykkelighed. En aften sidst jul smuttede jeg ind i en virksomhed der ikke havde det mindst juleri og pyntede hele virksomheden meget smagfuldt op, med smukke juledekorationer med lys i, juletræ med glaskugler og sløjfer. 2.
Det var faktisk flot. Med da det sure løg til direktør kom ind på arbejdspladsen næste morgen, knaldede han helt ud over det, og var nærmest blommefarvet i hovedet af arrighed. Det ragelse ville han ikke have, og det passede slet ikke til virksomhedens image og designlinje. Ej, ej det er virkelig trist, tænkte jeg. November og december måneder, med sit halvkedelige sjappede vejr, med tågen bølgende ind omkrig os, der skulle da være nogle lyspunkter i hverdagen. Julen kunne være en af dem, men ikke i den virksomhed. Surt med en sur chef. Så juleriet blev flået ned og medarbejderne fik en lodret skideballe. Nå, men det hele gik da ikke til spilde. For medarbejderne tog alt det pæne pynt med hjem. Så fik de da noget glæde ud af det. Jeg ved det godt mine tanker går altid på langfart, når jeg er nervøs. Nervøs for mødet med advokaten, det var jeg meget. På advokatkontoret blev vi pænt henvist til at tage plads i et venteværelse, hvor der var mulighed for at få noget at drikke fra en drikkeautomat. Der var ikke andre end os i lokalet, men vi var også kommet i meget godt tid, 30 minutter tidligere end aftalt. Det var Sven. Han var altid ved at gå op i en spids, hvis han ikke var i rigtigt god tid til en aftale. Jeg ved ikke hvor mange gange vi havde siddet udenfor i vores bil og ventet, før vi har kunnet gå ind og besøge nogle af vores venner, fordi vi bare har været i alt for godt tid. Efter 5 minutters ventetid, dukkede Torben og Viggo op. Så kom Jakobsen. Herefter Sigurd sammen med nogle af præsidentens mænd. Jeg hilste meget hjertelig på Sigurd. Han var en gammel ven som var højt skattet. Så kom Karen og Næsetiptop. 3.
Fem minutter før mødetidspunktet, blev døren til advokatkontoret smækket op og to højlydte stemmer trængte igennem. Elverkongen og partner var ankommet. Elverkongens kæreste præsenterede sig for gruppen som Mia. En nydelig lille sag må jeg sige, som nærmest var påklistret Elverkongens arm. Da hun hilste på mig, flammede hendes øjne af jalousi, og jeg tænkt ved mig selv: Klap hesten, vi havde et parforhold engang for mange hundrede år siden mig og Elverkongen, med det er overstået - heldigvis Inden vi var gået ind på kontoret, havde vi proppet nogle bestemte lydisolerende propper ind i ørerne. Nogle som ikke kunne ses udefra. De eneste tilstedeværende der ikke havde propper i ørerne var Elverkongen og Mia, samt Sigurd der ikke var påvirkelig overfor sin egen hypnotiske musik. Da alle var samlet, undtagen advokaterne, begyndte Sigurd at spille sine sære melodier. Elverkongen kendt ham også godt, og vidste godt hvad Sigurd kunne med sin fløjte, men han tog sig ikke af det, fordi vi jo alle samme var helt rolige. Ergo troede Elverkongen, at det blot var en melodi Sigurd spillede. Alle der kender Sigurd vidste, at han elskede at spille på sin fløjte, når som helst han fik lejlighed til det. Hvis ingen af os var nervøse, så havde Elvekongen heller ingen grund til at være nervøs. Da der var gået yderligere 15 minutter begyndte Elverkongen at blive rastløs. Vi skulle komme kl. 10. Hvorfor er det så, så forsinket? Da Sigurd stoppede med at spille et par minutter senere, blev døren åbnet og vi blev vist ind på advokatens kontor. Det fik til gengæld Elverkongen til at være endog meget mistænksom. Det blev ikke mindre mistænkeligt af, at alle begyndte at fumle ved deres ører. Så var Elverkongen godt klar over, at der var spillet en melodi med en hypnotisk virkning, med han havde absolut ikke den fjerneste anelse om hvorfor. 4.
Jeg følte det som om jeg skulle ind og blive henrettet. Det var det vel egentlig også, hvis sagen her ikke kunne blive fremstillet ordentlig, så ville vi tabe i sagen om frifindelse. Så var det enden på det liv som jeg kendte nu. Så var jeg nødt til at forsvinde og opgive min nuværende identitet. Sige farvel til min datter og min mand for evigt. 5.